Aftalen var klokken et så han var i god tid. Ude af øjenkrogene kunne han se kvinden på bagsæde af sin bil. Kvinden sad med et sort tørklæde for øjnene.

I det samme hørte han en sagte brummen i det fjerne. På grund af solflimmer kunne han ikke se noget men han vidste det måtte være ham. Lyden tog til og få minutter senere flød en

stor motorbåd i havnen. Båden lag til og blev fortøjet af skipperen.

-Er alt som det skal være? - spørgende ser manden hen til skipperen.

-Alt er ok. - lød svaret fra skipperen som let sprang i land.

Skipperen rakte manden hånden - Hvordan har hun det? Spurgte han manden.

- nervøs og spændt - sagde manden og så lidt urolig på skipperen som med sine 1,95 meter

ragede højt op over manden som følte sig en smule nervøs ved hel situationen. Men det var en aftale at nu skulle hun opdrages. En smule jalousi blussede op i hans indre som kæmpede med en let kriller i han lavere regioner. Han blev afbrudt i sine tanker da skipperen som kunne se mandens nervøse bevægelser sagde - Der ingen grund til bekymringer havet er rolig og vi skal jo ikke til verdens ende. Turen tager kun en par timer og Herren venter allerede.

Manden smilede - Ok, men husk nu hvis hun ikke vil lystre skal hun straffes.

-Det skal jeg nok du kan være ganske rolig men hent hende nu vi skal afsted - svarede skipperen. Manden gik hen til bilen og hentede kvinden.

Kvinden fulgte forsigtig med manden som holdt hendes ene hånd den anden knugede frakken ind til kroppen. Hendes højhælede sko gav genlyd på fliserne. Manden førte hende hen til skipperen som sagde kort - før hende om bord vi er klar til afgang.

Manden førte kvinden i salonen og strejfede ganske kort igennem hedes lange kastanjebrune hår. Han stillede hende i midten af salonen som han uden et ord forlod.

På vejen fra bord nikkede han kort til skipperen og skyndte sig hen til bilen. Tankerne hvirvlede rundt i hans hoved. Situationen havde haft sin virkning. Bag rattet i bilen skulle han lige rette op på en genstridig legemsdel inden han kørte derfra.

Kvinden stod i rummet og fornemmede skibets lette vuggen. Hun følte sig alene , en smule bange og ophidsede. Det sorte klæde forhindrede hende effektiv i at kunne se noget som helst men lyden af døren som gik fik hende instinktiv til at vende hoved i retningen hvor lyden kom fra.

- Dit navn - hørte hun en kold stemme.

- Anna- svarede hun forskrækket.

- Det bliver til ‘A' er det forstået - sagde stemmen hårdt.

- Ja- svarede Anna.

- Det hedder Ja Herre-.

- Ja Herre - svarede Anna uden tøven. Hendes mand havde advaret hende.

- Hvor gammel er du kvinde?-

- 40 år- lød svaret

- 40 år hvad..? kom det hård fra ham

- 40 år Herre. Hun vidste det godt men havde glemt det.

- Det husker vi lige til senere kvinde! - Herrens stemme føltes truende og han fortsatte

- A du er overgivet til mig og jeg skal opdrage og oplære dig til at være en lydig slave som tjener sin herre. Du skal lære at adlyde og behage, stille din krop uden betingelser til rådighed. Du kan sige fra nu og gå hjem til din mand eller blive og opfylde din mands ønsker. Kommer du med mig bliver du hos mig i 14 dage og jeg har fået lov til at opdrage dig som jeg mener du burde opdrages min ord bliver din lov. Har du forstået hvad jeg lige har sagt? - stemmen var kold og kynisk og Anna fik kuldegysninger. Skulle hun sige fra? De havde snakket det hele igennem, hun følte en let rislen ned ad rykken.

Anna tøvede et par sekunder.

- Ja Herre - svarede hun. - Jeg ønsker at følge med dem.

Et øjeblik senere stod skibet ude af havnen med en ukendt bestemmelses sted.

Nu var der ingen vej tilbage. Løbet var kørt, fremtiden usikker for Anna.

Fortsættes....