Jeg så hende i den anden ende af receptionslokalet i samme sekund, jeg trådte ind. Stramme, lavtsiddende, sorte bukser med navlepartiet frit, og med bukserne løse fra knæene og nedefter. Dertil en tynd, næsten gennemsigtig, sort silkebluse, så nedringet, at den frithængende kavalérgang trådte frem som en provokerende indbydelse til at gøre et kasten-sig-over-ofret-forsøg.
Mange års erfaring har lært mig, at selv om sådan starlettedulle står og vifter med "jaderne", så alles blikke (Mændenes af begær, kvindernes af misundelse) hænger ved attributterne, vil der - minuttet efter at man chevaleresk har kysset hendes hånd - uvægerligt dukke en halvgammel fyr op, som allerede har sat sig på brystflæsket: Hendes mand, chef eller elsker.
Jeg gider ikke flirte, når jeg på forhånd véd, at der ikke er noget hurtigfisse at hente. Det er end ikke værd at slås for. Der kommer altid en sporvogn - og en pige til.
Nem fjams er der reelt aldrig blandt "de udstillede genstande" ved de receptioner, jeg som en af de førende forretningsmand bliver inviteret til. Min stilling i samfundet gør, at jeg mindst en gang om ugen må gå til pindemadder og hvad dertil hører af tomgangssnak mellem forretningsfolk. Det samme hver gang: "Nå, hvordan går det" og de samme intetsigende svar "Jotak, det går sandelig godt i vor branche!" osv. Selv om halvdelen af de elegante herrer er på fallittens rand og kun tropper op i et forfængeligt håb om at møde en eller anden mirakeldoktor, med hvem man lige kan lave en nem og for ens egen forretning hårdt tiltrængt transaktion. Jeg er selv en kedelig forretningsmand på 41 år, altid klædt i tidens mode i nålestribet - som alle de andre. Jeg er, kort sagt, dødtræt af disse receptioner.
Man kan selvfølgelig af og til være heldig, at der blandt de opvartende damer - bevæbnet med påklistrede smil og sølvbakker med drinks og chips - er en enkelt, lillem tomhjernet larve, som kan lokkes med hjem i ungkarlelejligheden med efterfølgende hyrdetime. Dér, hvor ingen hyrde holder øje med "den gamle buk". Er vi først så langt, er der hurtigt forspil, lir og tak-skal-du-ha".
Men denne reception skulle blive anderledes.
Jeg holdt øje med "kavalérgangen" et stykke tid. Det samme gjorde samtlige andre herrer i selskabet. Ingen sagde noget, men alle tænkte det samme som jeg.
Men så indtraf minsandten miraklet:
Godten styrede bevidst over imod mig, smilende til højre og venstre til mænd, der ikke så andre nik end "jadernes"
- Goddag! sagde hun. med en stemme så kælen, at man straks tænker på "whiskas". Jeg er "unge Jacobsen" fra advokatfirmaet Jacobsen & Co. Det er mig, der er "Co". Hr. Jacobsen er min far, som har taget mig ind i sit firma, da han ikke kunne finde andre kompagnoner.
Jeg var måbende. Det kunne utvivlsomt ses på mig. I hvert fald lo hun mig lige op i ansigtet og sagde:
- Jeg kommer lige fra Sø- og Handelsretten... undskyld, at jeg ikke har haft tid at være hjemme og skifte til receptionsdragten.
- Alt forladt... Men har De været i retten i .... det dér? Hun lo endnu mere.
- Far sender altid mig i retten, når der er en vanskelig sag. Én, der kræver nedringede afledningsmanøvrer. Ligesom Deres øjne lige nu ikke kan slippe mine bryster, har de sorte mænd i dommersæderne det. De hverken hører eller ser andet end kavalérgang. Det véd jeg udmærket. Det véd far også. Det vinder vi mange vanskelige retssager på.
Hun var mere ligefrem end nogen, jeg har mødt. Jeg sagde høfligheder - og søgte af al magt at kigge hende i øjnene, mens vi talte...
Det var svært. Dén kavalérgang tiltrak mine øjne som en magnet trækker filspåner. Det lykkedes mig at tale seriøst et lille øjeblik. Jeg fortalte, hvad mit firma beskæftiger sig med og den slags. Så opdagede jeg, at "& Co" sænkede sit blik. Ikke et dydigt-bly-viol-blik, men ét, der kiggede direkte på min gylp.
- Dommerne har det plus, at man ikke kan se deres understel bag skranken, hvor de kan sidde i fred med deres lystne buksebuler.
Men de har også det minus, at selv den yngste og flotteste, ikke kan komme tæt på mig. Skranken er imellem.... Men her er ingen skranke, hr. ???
- Borg, sagde jeg. Svend Borg, juniorchef i familiefirmaet Borg & Søn...... Jeg præsenterede mig, idet jeg undskyldte min glemsomhed og alt det dér. Øjnene på alle herrerne i selskabet hang ved hende og mig. Al samtale gik i stå rundt om i de små flokke. Så lænede hun sig tæt ind til mig og sagde:
- Ville De gerne have en hånd indenfor.?... Vil De gerne se mere?
- Det ville nok vække større opsigt end Deres kavalérgang, frue.
- Jeg er ikke frue. Jeg er frøken!... Og hvis De ikke har andre planer, kan vi følges ad herfra... for min skyld gerne lige nu. Jeg har min lejlighed kun 500 meter herfra. Og så lo hun: ...og det er uden salær!
- Har De hilst på værten? spurgte jeg.
- Ikke endnu! Men vi kan jo følges ad hen og hilse-på!
Det gjorde vi. Sagde til lykke med dagen til direktør Mouritzen, vort firmas gode kunde. Snakkede lidt tomgangssnak. Den gamle herres øjne var ved at falde ud af hulerne - og det var ikke på grund af min nye habit.
Hun og jeg havde alles øjne i nakken, da vi smilende til begge sider vandrede mod udgangsdøren. Da vi var 3-5 meter fra døren, lagde hun sin venstre arm om livet på mig som om vi var gamle venner.
Det var det sidste, receptionsgæsterne så til os. Jeg var ikke i tvivl om, hvad der er blevet talt om blandt de tilbageværende det næste kvarter

I "Hotel Imperials foyér hjalp jeg hende pelsen på - og i hendes egen entré det modsatte.
Jeg nåede end ikke at hænge minken på bøjle, før hun kastede sig om halsen på mig, kyssede mig - langt ned i halsen - og sagde:
- Vil du ha" en whisky, før vi knepper?
Jeg synes ellers selv, jeg hører til de hurtige. Men her blev jeg overhalet inden om. Jeg nøjedes med at nikke. Ikke fordi jeg var tørstig, men fordi jeg fandt, at jeg måtte se at vinde lidt tid for "at få sjælen med".
Hun skubbede mig ind i sin dagligstue, sagde "smid tøjet og gør dig det hyggeligt!" - og forsvandt så ud efter de skotske dråber.
Jeg nøjedes med at lægge jakken og løsne slipset. Men det var åbenbart ikke nok, for få minutter senere kom hun igen - nu bærende en bakke med Chivas Regal, isspand og danskvand. Hun havde lynomklædt. Nu var hun iklædt den tyndeste og mest gennemsigtige negligé, jeg har set.
- Er du genert, Svend? Ja, så må jeg jo selv.... Så begyndte hun at fjerne både slipset, den grå vest og de nålestribede benklæder.
Tiden var ligesom ikke til lange forhandlinger, så jeg skød skoene af, hvorpå hun let og elegant trak mine underhylere af, så jeg stod dér i fuldt adamskostume - og sokker. Sokkerne nåede jeg ikke at få af, før vi nippede til whiskyen.
Jeg følte, at tiden vist var inde til mandligt initiativ. Så jeg satte glasset og tog hende i mine arme. Hendes smækre skikkelse klæbede sig til mig, så hun ikke kunne undgå at føle min stigende "begejstring".
- Tænkte nok, jeg ikke tog fejl. Jeg var så liderlig, da jeg kom til receptionen og så dig komme ind af døren. Ham vil jeg ha", tænkte jeg.
- Jeg er ikke sat i verden for at nægte hverken mig selv eller andre nogen fornøjelser. Mindst af alt en skøn kvinde!
Det gjorde ingen af os. Min pik havde nu rejst sig så meget, at da Mona - sådan hed hun - lagde sit ene ben op omkring min hofte, gled min manddom lige så lækkert op i den våde forgård til den syvende himmel.
Jeg véd ikke, hvorfor jeg havde ventet at min pik skulle møde en barberet fisse. Alt var jo så perfekt ved hende. Så dét havde jeg bare regnet med. Men der tog jeg fejl. Mona havde en vidunderlig, let krølhåret kusse. Jeg nød hvert sekund. Det samme gjorde hun.
- Nu har vi været hurtige, lo Mona. Nu råder din nye advokat dig til at tage det helt roligt. Du har en lækker krop, Svend, og den vil jeg nyde i fulde drag - uden at forhaste os.
Åh, hvor var jeg dog enig med hende. Jeg er absolut ikke sådan en stik-den-ind, træk-den-ud, tør-den-af- i-en klud-fyr. Når jeg først er nået så langt, kan også jeg lide langt forspil.
Mona faldt på knæ, legede med begge hænder laaaaangsomt og lækkert med min pik. De lange, slanke "klaverfingre" løb rundt på mit underliv. Tog mine balder i hænderne. Lod så fingrene lege sig liderligt tilbage igen for sluttelig at lægge sig om spydstagen, der mageligt kunne have båret to badehåndklæder rundt i det lækre jomfrubur. Hun klemte den, gned op og ned ad skaftet, trak forhuden tilbage ... kastede sig så på knæ og lagde læberne om glans, så jeg var ved at fare op i loftet af bare nydelse.
Langsomt - vidunderligt langsomt - lod hun sin mund glide ned ad pikkens mest følsomme steder.
Hun tog den ind i munden - helt til roden. Dér blev hun. Holdt den langt, langt nede i halsen uden at bevæge sig udvendig.
Men inde i munden arbejdede hendes muskler, som jeg aldrig har prøvet det før. Jeg anede ikke, hvordan hun trak vejret, mens hun holdt min pik langt nede i halsen i et helt minut, mens musklerne i munden trak sig sammen og slappedes, trak sig sammen og slappedes.
Men selvfølgelig. Til sidst kunne hun ikke få vejret. Ikke at hun fór tilbage og lod pikken stå og vejre for aftenvinden.
Nej, Lige så langsomt som da hun før havde taget den ind i munden, trak hun sig tilbage. Da der kun var pikhovedet inde, gav hun sig til med tungen spillende som en slanges omkring spidsen af min manddom at lege kan-du-fange-mig -
Du altforbarmende. Jeg plejer nok at kunne holde igen. Men pludselig var vi nået det punkt, hvor jeg ikke længere styrede pikken, men hvor pikken styrer mig. Jeg var vild efter udløsning.
Mona vidste nøjagtigt, hvad der var ved at ske. Hun trak sig tilbage, kiggede op på mig med sine store, sorte øjne og sagde:
- Hvis du tror, at du får lov at fyre kanonen nu, tror du fejl. Jeg vil have det hele - bare ikke endnu. Og ikke her.
Mona rejste sig op, så min pik igen svuppede op mellem hendes nu meget blodfyldte skamlæber. Hun vrikkede med understellet, så kalorius blev gnedet mellem de koghede skamlæber, mens hun igen tungekyssede mig. Tungerne snoede sig om hinanden i et filterværk.
Tungerne legede den gamle leg, og jeg kom pludselig i tanke om, hvad det var der havde fascineret mig ved første blik: Hendes frække, næsten frithængende bryster.
Mens pikken stadig havde det helt vidunderligt mellem hendes skamlæber, greb jeg med mine blideste hænder hendes bryster og vejede dem. Legede med dem. Bøjede mig ned og tog en af vorterne i munden. Alt så blidt og blødt.
Jeg sugede hendes bryst helt ind i munden, sugede det kraftigt - og lod så babsen komme langt nok ud til at mine tænder og min tunge i skøn samdrægtighed kunne holde brystvorten fast. Mona stønnede af vellyst.
Jeg ved ikke, hvorfor der pludselig røg en djævel i mig. Men det gjorde der. Jeg bed hende i brystvorten. Ikke hårdt, men fast og bestemt. Hendes stønnen blev helt vild. Så lod jeg mine hænder gribe hver sin brystvorte og trække dem udad. Hun havde faste bryster, men ikke fastere, end at de fulgte godt med, da jeg trak ud i dem. Nu lidt hårdere. Pludselig gav jeg slip, så de to brune toppe sagde "smut" og røg ind på plads.
Her overraskede hun mig.
Pikken sad stadig i verdens vidunderligste klemme mellem hendes skamlæber, da hun pludselig - så pludseligt, at jeg blev helt forskrækket - fik orgasme!
Mona viste sig at være en af de kvinder, der ligefrem sprøjter safter ud, når den går på dem. Min pik blev sjaskhamrende våd af hendes udstrømmende safter. Jeg huskede den første gang, jeg oplevede det. med en pige - og troede at partneren tissede.
Nej, nej, Det var lidersaft. Så klamrede hun sig til mig og hviskede:
- Jeg kom sgu"! Gør det noget, Svend? Jeg trængte så fandens!
- Ja, det gjorde du, sagde jeg. Det gjorde så godt, at jeg selv var lige ved at komme, min pige!
- Nej, for fanden, Svend! Ikke endnu. Jeg vil have dig i mig. Men ikke stående. Jeg vil ind i sengen - og ha" dig!
Hvordan jeg undgik at sprøjte lige i det øjeblik, véd jeg ikke. Men jeg nåede at rulle vellysten så meget tilbage, at jeg kunne løfte hende op på min ståpik. Denne gang gik den lige i hullet. Hun klamrede sig til mig, da jeg med pikken i bund bar hende ind af den eneste dør i stuen, som ikke havde været åbnet. Jeg formelig sparkede døren op. Som jeg havde regnet med var det døren ind til hendes boudoir - et silkelækkert, lyserødt soveværelse, som duftede af en blanding af eksklusivitet og samlejeminder.
Jeg bar hende - stadig ridende på min vælige gangerpilt - hen til den store dobbeltseng, hvor jeg forsigtigt lod os falde; jeg stadig med Mona siddende på pikken. Nu lagde jeg hende på ryggen.
Når nogen håner "missionærstillingen", véd de ikke, hvad der er godt. Jeg lå over hende - pikken var i hul - og så hamrede jeg mig med gode, lange, seje tag op i hende. Lod mandestemplet gå. Fuld kraft frem - og fuld kraft bak.
Mona havde hele tiden haft sine lange, velformede ben liggende om mine hofter. Nu flyttede hun dem op omkring min nakke. De næste minutter knoklede vi løs. Stemplet hamrede i den snævre stempelgang. Ud-ind, ud-ind, ud-ind.
- Kom så for helvede med ladningen, Svend! udbrød hun.
Det lod jeg mig ikke sidde overhørig. I 3-4 hårde hug hamrede jeg mig i bund i hendes snævre, skønne fisse... og SÅ!
Jeg fik min første, Mona sin anden orgasme.
Jeg aner ikke, hvor længe pikpumpen blev ved. Men der kan ikke have været én dråbe sæd tilbage i lageret, da vi endelig nåede ned af vellystens bakke - og bare nød hinandens nærhed. Varmen, vellysten, nydelsen ved at ligge krop mod krop.
- Henter du whiskyen inde i stuen, Svend! sagde hun.
Det gjorde jeg selvfølgelig. Vi nippede ikke. Vi drak vore glas ud i én stor slurk. Det vil sige JEG gjorde. Hun snød. For i samme øjeblik jeg lagde mig ned, fór hun op og hamrede sin mund ned omkring mit nu ikke helt så stive lem.
Og lod så den sidste slurk whisky sive ned ad skaftet på min pik.
- Jeg elsker smagen af pik, sæd og whisky i ét mix, lo hun. Og så fik jeg et blow-job, jeg ikke mindedes at have fået bedre.
Det kunne min manddom ikke tåle, uden at rejse sig i sin fulde styrke.
Da den havsw max længde og tykkelse, rejste Mona sig op med hovedet mod mig og satte sig ned over "stagen".
Efter at vi lige havde fået en fælles, voldsom udløsning sammen, kunne vi begge holde meget længere end første gang.
Vi rodede rundt i sengen. Så red hun mig. Så drejede jeg hende om, så hun sad med ryggen til mig, mens hun bøjede sig ned og slikkede mine knæ. Først da røg sokkerne af. Dem havde vi begge glemt. Da de var væk, slikkede hun mine fødder og mine storetæer.
Så løftede jeg hende op og trak hende hen over min mund. Nu var det min tur til at slikke. Jeg er en god fisseslikker, men normalt slikker man forfra. Her var jeg nødt til at slikke bagfra. Det var ikke mindre godt. Tungen vandrede fra numsehullet til klitoris i en langsom, æggende rytme.
Så tog Mona initiativet. Hun kravlede fremad. Jeg troede, at hun nu igen ville have den i fissen. Men det var ikke hendes plan.
Hun rejste sin overkrop. Jeg benyttede stillingen til at gribe om "jaderne". Så tog hun hånden ned om pikken - og satte den til sit lækre numsehul. Alt var vådt. Hendes kusse, min pik, og hun gned sit røvhul med spyt. Som fod i hose gled hun lige så stille ned over den igen. Denne gang havnede den i en endnu snævrere stempelgang.
- Ordet er det eneste, jeg ikke kan li" ved røvpuling! sagde hun med halvhæs stemme. Det lyder så plat. Jeg kalder det "backgommen".
" Backgammon" er da et vidunderligt udtryk for den slags.
Vi stønnede begge af vild lyst. Fisse er godt, men "backgammon" er heller ikke at foragte. Intet sted er et menneske varmere, end i endetarmen. Intet er så stramt som ringmusklen. Så stram, at man tror, det er løgn
Mon ikke hun red mig i 3-4 minutter, før vi begge kunne mærke, at øjeblikket atter nærmede sig.
Hun oksede løs og jeg gav alt, hvad jeg havde i mig af modstød.
Og SÅ !!!
Safterne væltede ud af Monas fisse som det var sket, da vi stod i stuen. Selv om hun var kommet, fortsatte hun. Lige indtil pikken var som en lille, våd og varm klud. Så løftede hun sig fra mig, vendte sig - og vi faldt i søvn i hinandens arme. Udmattede. Udkneppede.
- - -
Vi må have sovet et par timer, da jeg vågnede ved, at Mona lå mellem mine ben og slikkede min pik.
- Kan du igen, Svend? Jeg trænger sådan. Normalt skulle vi først gå i bad. Men jeg har slikket alle tarmbakterier væk fra pikken, så...
Ja, så kneppede vi igen til den store OL-medalje.
I guder! Jeg aner ikke, hvor mange gange vi klarede den nat. Ingen af os gad tælle.
Da vi om morgenen sad ved en kop kaffe i køkkenet, sagde hun:
- Svend. Du er den lækreste elsker, jeg har haft. Hvis du ikke passer på, så spørger jeg dig, om du vil gifte dig med mig.
- Nu har jeg ikke passet på hele natten. Tror du så, at jeg vil begynde på det nu?
- Jeg har helt glemt at spørge, om du er gift. I så fald vil jeg gerne nøjes med at være din elskerinde.
- Jeg er ikke gift, Mona. I hvert fald ikke endnu. Så hvis du spørger, vil jeg overveje tilbudet.
- - -
Brylluppet stod to måneder senere. Far var min "best man".
Da han og jeg gik side om side op ad kirkegulvet, hviskede han: - Børn er dejlige. Man skulle aldrig lave andet!