”Hvordan går det?” Spørger den ældre anæstisygeplejerske sin veninde. De har vagt på hospitalets skadestue og får tiden til at gå med lidt hyggesnak, ”det er som om du har været i perlehumør hele dagen, er du ved at falde til her i byen?” ”Jo tak,” svarer den smukke, men sadistiske sygeplejerske som er veninde med anæstisygeplejersken, ”nu synes jeg virkelig jeg er ved at få styr på det, det var jo lidt ensomt i starten.” Hun smiler distræt frem for sig.
”Det er da klart, du er måske begyndt at gøre bekendtskaber.” ”Mmmh.” ”Det lyder lovende, du har måske ligefrem fundet dig en fyr? ”Måske, det er lidt for tidligt at sige noget om endnu.” ”Det lyder lovende! Der er kønne, unge læger her på hospitalet. Er det noget i den retning?” ”Slet ikke.” ”De har ellers er godt øje til de nye, jeg har set flere af dem kigge langt efter dig. Du er jo nærmest en konkurrent til os andre.
”Jeg er jo lidt genert,” svarer den smukke, men sadistiske sygeplejerske, ”det ved du godt.” ”Du kan da få hvemsomhelst, og så genert er du åbenbart heller ikke.” ”Åh, du smigrer, men okay, vi havde en pragtfuld nat!” Den smukke, men sadistiske sygeplejerske smiler endnu mere og får små hektiske pletter på kinderne, ”men jeg er lidt flov over det.” ”Hvorfor dog det?” ”Jeg gik i en klub for singler i går og fandt en fyr, det har jeg aldrig gjort før.” ”Pragtfuldt, det er da ikke noget at være flov over. Hvordan er han?” ”Utroligt sød, og utroligt flot. Han er høj, med krøllet lyst hår, faktisk ligner han Robert Redford. Vi tog hjem til mig og det var vidunderligt. Han lovede i at holde sig i nærheden.” Den ældre sygeplejerske fløjter stille, ”heldige dig, så heldig har jeg aldrig været den slags steder. Fortæl!” Men i det samme bliver deres venindesnak afbrudt af alarmklokken. En ambulance er på vej ind, og de to sygeplejersker løber til ankomstterminalen. Ambulancefolkene er allerede ved at køre båren ind. På båren ligger en nøgen mand som stønner og vrider sig i smerte.
”Hvad har I her?” ”Ved ikke,” siger ambulancemanden, ”politiet fandt ham, han kravlede rundt i en sidegade, ingen tøj, ingen ID, vi kan ikke få noget fornuftigt ud af ham.” Manden har røde mærker om håndledene og anklerne, og et væld af tynde røde striber overalt på kroppen, han må have fået en ordentlig omgang pisk. Hans pubeshår er brændt væk, og hans inderlår og testikler er pyntet med et mønster af små, runde brændmærker. Hans penis ser heller ikke for godt ud - mest på grund af de tydelige spor efter elektriske klemmer...
”Du store,” mumler anæstesisygeplejersken, ”folk er ikke rigtig kloge nu om dage.” Den tilskadekomne slår om sig med armene, og de prøver at berolige ham for at han ikke skal trille ned fra båren. Manden ser op på den smukke, men sadistiske sygeplejerske med forvirrede øjne. Et udtryk af forfærdelse overtrumfer hans udtryk af smerte:

”NEJ, NEJ, IKKE MERE!!!”

Med en kraftanstrengelse trimler han ned fra båren og slår sig mod cementen, men rejser sig fortumlet og flygter nøgen mod døren. Derpå forsvinder han ned ad gaden med et angstfyldt skrig:

” IKKE MERE!, IKKE MERE!”

Sygeplejerskerne og ambulancefolkene stirrer forbløffede efter ham.

”Det er utroligt hvad folk indlader sig på,” siger anæstesisygeplejersken senere til sin veninde da de går gennem hospitalets foyer på vej hjem, ”Den fyr var godt pyntet, skal du i klubben i aften med Robert Redford?” ”Ved ikke rigtig,” svarer den smukke, men sadistiske sygeplejerske, ”tror ikke han kommer alligevel, cykler lige en aftentur.”

På vej over mod cykelstativerne har den smukke, men sadistiske sygeplejerske et tænksomt udtryk i ansigtet.

”Jeg fatter det ikke,” mumler hun for sig selv, ”hvordan pokker slap han fri?”