Vi har nok alle drømmen om "den rige onkel"- også jeg er en ung fyr på 24, arbejdsløs uden uddannelse. Hver femøre må vendes og det blev sjædent til øl, fisse og hornmusik, indtil...
Det var en onsdag, dagen før "lønningsdag" - jeg havde skaldede 30 kroner tilbage, da brevet kom. Det var en rudekuvert fra et advokatfirma. Jeg troede det var et "trusselbrev", men åbnede det alligevel, og gloede, for der stod:
Kære hr.Johan Rihmann
Da De er indsat som arving til boet efter fabrikant Herbert Rihmann beder vi Dem kontakte os snarest. Medtag venligst legimation.
Med venlig hilsen
Peter David Konrad Olsowski
højesteretssagfører

Jeg kiggede en ekstra gang på navnet. Brevet var godt nok til mig. Jeg fandt mit bedste tøj, og tog bussen ind til det fine sagførerkontor i City. Den sippede sekretær i receptionen var ikke meget for at forstyrre hr. Olsowski - han var en travlt optaget advokat - mon jeg ikke var gået forkert!
Men det varede kun til hun havde talt med "chefen", så fik piben en anden lyd. I løbet af nul komma nul blev jeg escorteret ind på et smadderdyrt kontor, hvor der sad en mindst ligeså dyr herre i skræddersyet og sølvgrå tindinger. Han vinkede sippen ud, præsenterede sig og spurgte vi skulle mindes min salig onkel Herbert. Det ville jeg gerne, især da vi skulle mindes i en Chivas Royale. Onkel Herbert og Olsowski havde vøret venner i mange år.
- Jeg ved ikke hvor godt du kendte din onkel Herbert, Johan? Over den fine drink var vi blevet dus og på fornavn. - Han var et godt nobelt menneske og havde råd til det, præcis som du nu får det, på visse betingelser!
- Hvilke betingelser, Peter? spurgte jeg straks.
- Din onkel efterlader dig et stort gammelt hus på 250 kvadratmeter, smukt møbleret, en fabrik til en snes millioner der kører sig selv og vel ligeså meget i værdipapirer og kontanter, slet ikke ilde for en ung mand, som dig, Johan, slet ikke ilde!
Han havde ikke svaret på mit spørgsmål og jeg gentog det. Han smilede og sagde: - Din salig onkel Herbert havde det med at tage sig ordentlig af sine medarbejdere!
- Medarbejdere? Jeg lignede et spørgsmålstegn.
- Husholderen og stuepigen i huset, Johan. Husholderen Dagmar er 60, men en virkelig pæn dame af sin alder og stuepigen Nana er en nipsgenstand på 24. Din onkels betingelser er ikke særlig anstrengende for en mand i din alder, tro mig!
- Betingelserne, Peter - betingelserne?
- Onsdag, lillekoneaften er Dagmars mellem 23 og 24. Lørdag, storkoneaften er Nanas i samme tidsrum. Sådan er din onkels betingelser for at du overtager huset, fabrikken og millionerne efter ham.
Jeg, en arbejdsløs bums, gloede på den fine savskærer. Lavede manden grin med mig? Skulle jeg bolle en 60 årig kone en time om onsdagen og en 24 årig godte lørdag aften for at kunne kalde mig mangemillionær? Jeg havde svært ved at tro at jeg ikke drømte! Men den var altså god nok. Peter og jeg aftalte at min Mercedes 500 med privatchauffør skulle afhente mig ved 21-tiden på min nuværende bopæl. Jeg takkede og fik tillige 10.000 kroner - uden underskrift. På bistanden havde jeg skulle kvittere op til flere gange for beløb på kun en brøkdel. Jeg forstod ingenting - men jeg glædede mig. Det var onsdag, og...
Jeg købte nyt tøj og spiste på en af byens bedre restauranter - selv om drømmen brast som en sæbeboble havde jeg haft en dag ud af det og i morgen var det "lønningsdag" på bistanden, så...
Men det var ingen drøm, præcis klokken 21 rullede en kongeblå Mercedes 500 op foran min opgang i en af Vesterbros sidegader. En elegant midaldrende chauffør med kasketten under armen lukkede mig ind på bagsædet. Der var stereo, TV, telefon og en bar med udsøgt whisky og cognac. Jeg tog en whisky, mens TV viste en bang-tjufilm. Jeg sad magelig tilbagelænet i det bløde lædersæde og nød det til vi pludselig var fremme. Vi holdt ved hovedtrappen op til et hvidt palæ. På trappen stod to kvinder.
En høj ældre lidt kraftig kvinde med ravnsort skulderlangt hår, iklædt hvid silkebluse, der bulnede fristende og en plisseret sort nederdel. Benene under kjolesømmen var pæne i et par højhælede sorte sko, stod nærmest. En platinblond godte i stramtsiddende stuepigedragt, stod et trin over hende. Det var Dagmar og Nana.
Jeg hilste først på husholdersken Dagmar, der studerede mig kritisk, mens Nana fnisede koket, da jeg gav hende hånden og fortalte hvem jeg var.
Damerne ledsagede mig ind i huset. Jeg skævede til et standur i biblioteket, hvor de havde serveret aftenthe. klokken nærmede sig 22 - om en time, så...
De vimsede om mig hele tiden og spurgte ivrigt om der var noget de kunne være hr. Johan til tjeneste med. Jeg prøvede at lade upåvirket, at glemme salig onkel Herberts betingelser, men min pik kunne ikke.
Den stod strunk og hård som sten i mine nyindkøbte bukser. Dagmar var godt nok mere end dobbelt så gammel som jeg. Men hun havde ifølge salig afdøde onkel Herbert en time hver onsdag aften. Og fisse var fisse!
Klokken et kvarter i elleve gik jeg op i det soveværelse jeg havde fået anvist, satte mig i en lænestol med en whisky og ventede. Det blev ikke nogen lang ventetid, selv om pikken følte det og gjorde sit bedste for at bryde ud af buksernes trange fangehul - den havde lugtet fisse, sjoveren!
Præcis 23.00 bankede det let på døren og før jeg nåede at svarede var hun inde. Hun havde klædt om til en fodlang rød housecoat med sort mønster. Dagmar kom smilende frem mod mig, samtidig med at hun løsnede bæltet, og sagde: - Jeg ved ikke rigtig, hr. Johan - men...
- Jeg havde tænkt mig at du kunne starte med at give mig en gang mundmassage og siden skal vi en masse inden jeg jokker pikken i dig.
Hun svarede ikke på mit gejl, men smøg housecoaten over skuldrene. Hun havde intet under. Hendes bryster var tunge modne og lidt hængende, men de nøddebrune brystvorter strittede liderligt og den sorte trekant neden hendes lidt buttede mave var hemmelighedsfuld og lokkende. Hun lod housecoaten falde på gulvet, idet hun knælede ned foran mig og trak min lynlås ned. Pikken næsten sprang ud i ansigtet på hende. Hun startede med lidt blidt håndmassage, inden hun kyssede olonet og så ellers sugede hele dyret ind i munden og gav mig en gang mundknep, der fik englene til at synge. Nok var hun 60, men hun havde ikke glemt, hvordan en mand ville have det. Hun nulrede mine nosser, mens jeg lænede mig tilbage i stolen og fulgte hver af hendes bevægelser med øjne. Jeg ville være sikker på at jeg ikke drømte. Men jeg måtte tænke på andre ting for ikke at komme i utide. Bagefter var det min tur. Hun sad på mit skød, mens jeg slikkede hendes store lækre patter på skift og lod en finger glide tirrende og søgende i slidsen mellem hendes svulne, fugtige skamlæber. Hun klynkede og greb om mit håndled og pressede til. Jeg nulrede hendes clitoris og hun sukkede tilfreds og spredte lårene mere. Hendes anden hånd gav mig igen svensk og jeg følte at enten fik jeg den ind eller også fik jeg "englefisse" - det sagde jeg til hende.
Vi lagde os over på sengen. Vi tungekyssede. Hun var ikke rigtig vant til det. Onkel Herbert ville som oftest kun have den spillet af - højst en gang om måneden ville han have rigtigt samleje. Jeg gjorde hende opmærksom på at jeg ikke var onkel - og at jeg ville have fisse på drengen, hver gang!
- Dit ønske er min lov, hr. Johan, svarede hun ydmygt, da hun lod mit pikhovede kysse sine dugvåde gabende skamlæber, og bad mig bolle hende. Og det gjorde jeg til begges salige fryd. Nok var hun en fin ældre dame, men hun stod ikke tilbage for mange langt yngre damer jeg har haft pikken i.
Hun klynkede ynkeligt, mens min pik for frem og tilbage i hendes stramme fisse og skreg, da hun fik sin første orgasme og knugede om min pik med sine stærke skedemuskler. Jeg bed hende i de struttende brystvorter, jeg pressede fingrene ind i hendes faste balder, borede en finger op i anus. Hun klemte mig ind til sig med arme og ben, men alligevel ikke hårdere end at jeg kunne bolle videre, da orgasmekramperne var i aftagende. Jeg kom samtidig med hende anden gang. Hun spurgte om jeg kunne mere, hvis...
Hun havde dårligt fået den ind i munden før jeg var skudklar igen - så tog jeg hende bagfra, mens jeg liggende ind over hendes ryg æltede de tunge lækre patter. Klynkende betroede hun mig, at det var længe siden at hun havde fået så meget på en aften.
Jeg svarede at hun kunne regne med mindst ligeså meget hver onsdag aften og...
* * * * *
Ja, for at min historie ikke skal ryge i papirkurven fordi det er langt, vil jeg slutte med at fortælle, at Nana ikke var mindre dejlig at bolle med.
Men inden mange dage lavede jeg om på "betingelserne". Det blev ikke kun onsdag og lørdag jeg opvartede "medarbejderne". Vi deler soveværelse alle tre - og ingen af os er kede af min forvaltning af arven. Men skulle jeg få lyst, så er det altså stadig kun en time onsdag til Dagmar og en om lørdagen til Nana. Ja, jeg har det så man næsten skulle tro det var løgn...