Den må kunne bruges til et eller andet, tænkte jeg, da jeg en dag rodede rundt i nogle kasser i en genbrugsforretning og med ét havde fat i en skotskternet kilt. Jeg tog kilten med hen i det lille prøvehjørne med hel figurs spejl, tog bukserne af og iførte mig kilten. Når jeg selv skulle sige det, så jeg virkelig ikke værst ud med mine bare behårede ben, der kom til syne under det læggede skørt.

Der gik dog noget tid, inden jeg fandt en anledning til at bruge kilten. Jeg var umiddelbart for genert til at tage den på i de kredse, som jeg normalt færdedes i. Indtil jeg fik den idé at afprøve den på en blaffertur. Jeg havde nogle få år forinden været på en blaffertur gennem Europa. Til den lejlighed havde jeg af nogle røde og hvide stofrester syet et lille Dannebrog og sat det på en bambuspind for lidt lettere at få et godt lift.

En chauffør havde tilbudt mig penge for flaget og havde også spurgt mig, om jeg havde andet at sælge. Det kunne jeg ikke rigtig komme i tanke om, og han havde ikke insisteret, men ladet det blive ved flaget. Det var først meget senere, at jeg kom til at tænke på, hvad han måske havde ment, og hvilke eventyr en blaffertur kunne byde på.

Da det blev sommerferie, besluttede jeg derfor at spare interrailbilletten og i stedet rejse på lykke og fromme ud af landevejen. Jeg tog et stykke ud af byen med kilten i rygsækken og skiftede fra bukser til kilt, da jeg fandt et ugenert sted bag en busk i vejkanten. Det var en befriende følelse at have benene fri og føle den lette sommerbrise smyge sig op under skørtet.

Mon ikke alle unge mandlige blaffere har oplevet bilister, der først sagtner farten for så at sætte den op igen, når de er kommet tæt på og konstateret, at det er en ung mand og ikke en pige, der står med tomlen i vejret? Det var præcis, hvad jeg selv oplevede, men nok endnu mere på grund af det susende korte skørt, som bilisterne så på afstand, og de behårede ben, som de så på nært hold.

En bilist reagerede imidlertid stik modsat, idet han først satte farten op for derefter at bremse hårdt op, da han havde passeret mig. Han regnede nok med, at jeg virkelig var skotte, idet han tiltalte mig på engelsk. Eller også lod han, som om han troede det. I hvert fald gik jeg med på spøgen og svarede ham på engelsk. Der gik ikke så lang tid, før han spurgte mig, om jeg så også gjorde klanen ære.

- Det skulle jeg nok mene, svarede jeg. - Ja, fortsatte han, for hvis en mand har noget på under sin kilt, vanærer han klanen. Gør du det? - Jeg havde faktisk beholdt underbukserne på, da jeg havde skiftet, og overvejede et sekund, om jeg skulle sige det, men spørgsmålet havde gjort mig liderlig og for at holde hans interesse fanget, svarede jeg: "Nej da!", hvorpå jeg gradvist rykkede tættere på chaufførsædet og spredte mine ben så meget, at mit venstre knæ rørte gearstangen. Chaufføren fandt anledning til at skifte gear nogle gange, hvorved han hver gang uundgåeligt kom til at strejfe mit knæ og lår. Han undskyldte sig høfligt, hvortil jeg smilende sagde, at det ikke gjorde noget.

Da han ved næste berøring, gentog sin undskyldning, strøg jeg ham blidt over hånden, og tredje gang vendte jeg hans hånd, så han havde håndfladen direkte mod min bare hud. Jeg hjalp ham med at holde på rattet med min venstre hånd, så han frit kunne gå på optagelse med sin højre hånd. Det varede dog ikke længe, før han drejede ind og standsede på en lille holdeplads ved vejen. Vi steg ud og satte os over for hinanden overskrævs på en bænk. Han gav sig til at kysse og kramme mig og lod nu begge sine hænder gå på opdagelse op ad mine lår. Han havde lige fået sagt, at det var godt, at jeg gjorde min klan ære, da han stødte på det tekstil, der indhyllede mine ynder.

Han fik et strengt udtryk, og for at formilde ham gav jeg ham et intenst tungekys. Men han skubbede min tunge ud af sin mund med sin egen tunge og sagde: Vi kan ikke have, at du går rundt og vanærer din klan og oven i købet lyver. Hvorpå han trak mine underbukser ned og fik mig til at løfte begge ben i vejret, så de kunne komme helt af. Så beordrede han mig til at lægge mig over hans knæ og gav mig en serie solide og smældende klaps i numsen med sin flade hånd. "Det her er for at bringe skam over klanen", sagde han - klaps, klaps, klaps - "og det her er for at lyve over for mig" - klaps, klaps, klaps. Nu begyndte han at kærtegne mine balder og tage et par solide tag i dem og skille dem lidt ad.

Han gik videre med at beføle min nosser og tage ved pikroden, for atter at tage ved mine baller, skille dem ad og stikke en finger op i hullet. Han beordrede mig ned at ligge, snart på ryggen, snart på maven og snart på siden, mens han bollede mig i disse skiftende stillinger. Snart kyssede og kærtegnede vi hinanden, og snart gav han mig et par klaps for ikke blot at have vanæret klanen og have løjet over for ham, men også for at være så indladende over for en fremmed mand. Hvorefter han bollede mig igen.

Vi havde lige akkurat begge fået udløsning og bragt os lidt i orden for at køre videre, da en lastbil standsede op. En mørk behåret fyr steg ud for at tisse og strække sig. Jeg gik hen til ham for at spørge, hvor han skulle hen, og om jeg måtte komme med, alt imens han lod mig kigge på, at han lod vandet fosse ud. "Intet problem", svarede han. "Du er jo en flot fyr.

Vi skal nok få det sjovt sammen". Og så løftede han op i min kilt og kastede et anerkendende blik. Jeg gik tilbage til min første chaufførs bil for at hente mine ting. Da jeg ville tage mine underbukser, snuppede han dem og sagde, at dem måtte han hellere beholde, så jeg en gang for alle var færdig med at kaste skam over klanen. Og gav mig et kys og et par klem under kilten, inden vi skiltes.

Med de underbukser jeg efterlod mig var jeg samtidig blevet min generthed kvit, hvilket den næste chauffør fik at mærke.