Jeg var en Herreløs m-pige og godt frustreret over at gå alene med mine uforløste lyster. Det er ikke let at finde en god Master, og slet ikke i de kredse jeg kommer i.

Jeg lavede en profil på Scor, hvor jeg klart gjorde opmærksom på, hvad jeg søgte. Nemlig en Master der var kærlig og opmærksom, men samtidig benhård. Én jeg ikke ville kunne snøre ved at blinke lidt til ham.

Så modtog jeg en masse breve, men det var helt tydeligt, at de fleste af dem der skrev, bestemt ikke kunne ­ eller gad - læse min profil ordentligt. Hvor er det dog irriterende. Det var bestemt ikke et engangsknald af vanilla-racen jeg havde brug for. Og det uanset hvor mange billeder af enorme pikke de sendte med.

En dag modtog jeg så et brev ­ brevet!

Det var fra en Herre, der var en erfaren S-mand – i hvert fald efter hvad han sagde. Han skrev på en interessant måde, og jeg blev nysgerrig. Fantasi manglede han ikke, og han sendte det ene brev efter det andet. Bedre og bedre blev de... Måske var HAN svaret på mine bønner.

Efter nogle måneders intensiv brevveksling og timers telefonsamtaler, mødtes vi en eftermiddag på en café. Han præsenterede sig som JeanMarc Baidel og var høflig og beleven, med gode, stærke øjne. Øjnene betyder meget for mig. Øjne, der kan blive hårde som granit, kan tænde mig på en brøkdel af et sekund. Ligesom en dyb, fast, hård stemme.
Han overtog meget hurtigt føringen og bestilte til os begge, uden at spørge mig først. Det tegner godt, tænkte jeg og smilede til ham. Vi spiste lidt, men godt, og fik et glas vin til.
Han kunne se, at jeg tændte på ham, og hans øjne fortalte, at det var gensidigt.

Da vi havde brugt et par timer på caféen og havde fået talt om alt mellem himmel og jord, var det tid at tage hver til sit igen. Vi rejste os og på vej ud, tog han hårdt fat om min nakke og førte mig. Uhmm ­ det var dejligt.
Han slap ikke sit greb før vi nåede p-pladsen, hvor min bil holdt parkeret. Men inden han slap min nakke, førte han hurtigt den anden hånd op under min luftige sommerkjole ­ kun for at konstatere, at jeg havde trusser på.

"Det er sidste gang du har trusser på, når du skal mødes med mig ­ er det forstået?" Hans stemme var bestemt ikke til at misforstå. Jeg så ned i jorden, og hviskede "Ja, Master".

Han hjalp mig ind i bilen og gav mig et hurtigt kys på kinden. "Vi ses" konstaterede han. Jeg kunne kun nikke, startede bilen og kørte væk.

Jeg rystede over hele kroppen, og safterne drev så trusserne var gennemblødte ­ så sulten var jeg. Det tegner skisme godt tænkte jeg, og sang med på melodien der strømmede ud af radioens højtalere.

Da jeg kom hjem, var der allerede mail fra Ham!

En ordre om at møde op på hans bopæl den førstkommende fredag. Gosh ­ der var kun 2 dage til! Jeg skulle komme i en kort, vid nederdel ­ helst sort, gennemsigtig hvid skjorte, hofteholder + strømper og uden bh og trusser. Jeg blev lynhurtigt tændt igen. Damn ­ han finder da hurtigt ud af, at han har den virkning på mig. Men pyt ­ hellere dét, end at han ikke kunne tænde op under mig.

Dagen oprandt med strålende sol. Jeg skulle stå uden for hans dør præcis kl. 17.00, og det gjorde jeg naturligvis. Jeg svedte og var hamrende nervøs. Ovenpå dørens fine messingskilt var der klistret et stykke karton, hvorpå der med nydelig håndskrift stod: JeanMarc Baildel.

Jeg kastede et blik på uret og bankede på. Han lukkede straks op – iført latexbukser og ditto vest. Det sad stramt ­ lidt for stramt ­ og så egentlig lidt kikset ud. At det var helt nyt, herskede der ingen tvivl om, for prismærket var ikke pillet af vesten endnu.

"Du er præcis ­ det kan jeg lide," sagde han med en stemme, der skulle være hård, men den knækkede lidt og afslørede, at han var nervøs. Jeg blev en anelse irriteret, men tænkte: Ok ­ giv lige manden en chance. Jeg blev ført ind i stuen, og blev beordret til at læne mig ind over spisebordet, så han kunne tjekke om jeg var uden trusser. "Flot, tøs" sagde han ­ "du har forstået hvad jeg sagde".

Naturligvis havde jeg da det. Det var jo ikke til at misforstå. Han hentede 2 glas og en flaske vin, så vi lige kunne falde lidt ned. Dejligt. Jeg kiggede mig omkring, og kunne se lige ind i soveværelset, hvor der hang 2 kæder i loftet.

Jeg betragtede dem med ærefrygt. Tanken strejfede mig hvor mange kvinder der mon havde hængt og svedt i de kæder. Han havde fortalt, at han var erfaren, men ikke hvor meget. Han havde egentlig mest talt om fantasier. Men ­ ok ­ hvem gider at høre om alle de andre kvinder!

"Hvor længe har du dyrket S/M?" spurgte jeg, mens vi nippede til vinen. "Tja ­ det er mange år," svarede han. "Jeg ændrede mit soveværelse til en S/M hule, straks jeg flyttede ind her. Det hele kan pilles ned på 10 min. hvis der skulle komme gæster. Krogene i loftet bruger jeg til blomster, når kæderne ikke hænger der."

Ganske smart. Man må være opfindsom, når familien og vennerne ikke må vide noget.

"Gå ind i soveværelset, smid tøjet og sæt dig på knæ" kommanderede han, da jeg havde røget min cigaret og drukket vinen. Han ville tage fat i min overarm for at skynde på mig, med det resultat, at han daskede til vinflasken, så rødvinen flød ud over bordet og ned på det lyse gulvtæppe.
Jeg vidste ikke, om jeg turde grine, så jeg bed mig i læben og vendte ryggen til. "Afsted" sagde han og skyndte sig ud i køkkenet efter klude til at tørre op med.

Soveværelset var malet i en dyb vinrød farve med sorte hylder på væggen og 2 store spejle. Det var vist nye spejle, for der sad rester af klistermærker på endnu. Men ­ godt så det ud.

Jeg smed tøjet, og satte mig pænt på knæ. For at vise min underdanighed, bøjede jeg hovedet ­ og så at der lå 2 små bunker savsmuld på tæppet. Jeg kiggede op, og kunne se at det kom fra krogene med kæderne.
Inden jeg nåede at tænke videre, kom Master ind i soveværelset med et sæt håndjern, beklædt med ­ sic ­ leopardprikket plys!

Jeg troede, at der skulle manchetter til en kæde, men ok. Med et hårdt slag i røven blev jeg beordret op at stå. Benene blev spredt og bundet fast til henholdsvis sengen og en lænestol, så jeg stod lige mellem de to kæder. Så fik jeg håndjernene på og der blev sat en karabinhage i, som blev sat fast i den ene kæde. Så stod jeg der, skideskævt og med en kæde daskende ned af maven.

Jeg beklagede mig lidt over den ubekvemme stilling, men fik at vide at jeg skulle holde kæft. Jeg fik sat et sæt klemmer på brystvorterne med en dobbelt kæde imellem, hvorefter han fandt en nihalet pisk frem, og stod lidt og svingede med den. Hans hænder gled kærtegnende ned over min røv, inden han løftede pisken og slog til. AV for fanden ­ Det var som at få skudt en gang hagl i røven. For det første havde han glemt opvarmning og for det andet, kunne han slet ikke styre den lange pisk.

"Det gjorde eddermame ondt ­ alt for ondt" sagde jeg med indigneret stemme.
"Undskyld ­ det var ikke meningen" svarede han vagt. Hvad fanden ­ undskylder han? Her er da noget helt galt. Anyway ­ han kendte mig jo ikke, og han skulle da lige have en chance.

For at gøre det godt igen satte han sig på hug foran mig og lod langsomt tungen glide hen over mit nybarberede køn. Uhmmm ­ det gjorde han godt. Jeg bevægede mig i takt til hans slikken, hvilket gjorde ham mere og mere ivrig.
Pludselig revnede hans nye lakbukser i røven med et smæld. Jeg brød fuldstændig sammen af grin, og han blev ildrød i ansigtet.

"Tør det grin af" råbte han hårdt. Jeg tav omgående og tænkte, at nu havde han da fået noget at straffe mig for. Men nej ­ han rodede i sine lommer mens han sagde: "Nå ­ det var vist ikke så godt. Du må hellere komme over på sengen og få noget pik". Han blev mere og mere febrilsk, mens han rodede i sine lommer. Så gik han ud i stuen, men kom hurtigt tilbage og sagde, at han desværre ikke kunne finde nøglen til håndjernene.

"Jamen man får jo 2 nøgler til et sæt håndjern ­ hvor er den anden så?" spurgte jeg. "Jamen ­ de sidder sammen i en nøglering," stammede han. Gudhjælpemig!

Åh nej ­ hvad har jeg dog rodet mig ud i? "Jeg kommer om et øjeblik ­ jeg skal lige over til naboen ­ han har også et sæt håndjern ­ måske passer nøglen." Han forsvandt lynhurtigt. Han var ikke mere end lige kommet ud af døren, så kom han småløbende tilbage til soveværelset, hvor han – kobberrød i hele hovedet -. skiftede til et par andre bukser. Jeg forsøgte så godt som muligt at undertrykke en fnisen. Uden et ord forlod han huset.

Der gik ca. 5 min. ­ så hørte jeg det bankede på døren. "Hallo ­ er du hjemme lille Ibbermand ?" lød en sukkersød stemme. Åh nej ­ han havde ikke engang lukket hoveddøren. Ii-ib kaldte hun igen. Ib, tænkte jeg ­ hvem fanden er Ib?

Jeg hørte et par hæle steppe på kaklerne i gangen og videre ind på det bløde tæppe i stuen.

Pludselig dukkede en kvinde med lilla hår og buksedragt op i døråbningen. Hun stod med åben mund og stirrede. Dér hang jeg, som en vingeskudt fugl, med udsigt helt op til livmoderen og klemmer i brystvorterne.

"Hejsa" sagde jeg og smilede stort (hvad kunne jeg ellers gøre?) "Du har vel ikke en kleenex jeg kan låne, og evt tørre mig lidt på kinderne?" De var helt våde fordi jeg havde grinet, så tårerne løb og min mascara var løbet, så der var lidt Alice Cooper over mig..

Hun blev ildrød i hovedet og vendte sig hurtigt om for at gå. Lige bag hende kom JeanMarc ilende med en hammer og en mejsel, men han stoppede brat ved synet af kvinden. "Mor ­ hvad laver du her," spurgte han med rystende stemme. "Ib ­ hvad er det for en kvinde i dit hus? Hun ligner jo en tøjte - og hvor har du gjort af Marianne og tvillingerne? Hvad vil hun dog ikke sige?" Uden at vente på svar skred hun gennem stuen som en hvirvelvind.

"Ib? Hvem er Ib?" spurgte jeg staklen, der stod og trådte sig selv over tæerne.

Han svarede ikke, men tog karabinhagen ud af kæden og trak mig med ud i køkkenet. Uden et ord lagde han mine hænder med håndjernene på marmorpladen ved siden af komfuret og slog til.

Hans ansigtsudtryk var ubeskriveligt, da marmor-pladen flækkede i to dele.

Jeg bed mig i læben, men kunne simpelthen ikke holde latteren tilbage. Tårene løb og jeg hulkede ­ dels af grin, dels gråd, over at jeg var hoppet på sådan en idiot. Håndjernene blev delt i to, men sad stadig på mine håndled. I det mindste hang de da ikke sammen, så jeg gik ind i soveværelset for at hente mit tøj.

Han fulgte efter og forsøgte at forklare en hel masse om at hans kone ikke forstod ham, og ungerne var snotforkælede. Vor Herre bevare os for et skvat.

Jeg fik mit tøj på i en fart, og skred uden et ord. Så meget for den "Master". Jeg tror sq, at jeg vil gå over til vanille igen ­ eller blive lesbisk!