Prinsesse Brigitte lå lige så nøgen som sin hjerteveninde i dyb søvn på kaptajnens briks. En banken på døren og en engelsktalende stemme vækkede hende:

- Godmorgen, prinsesse! Er De vågen?

- Det varede noget, før hun huskede, at hun var i Frankrig, og at spermen mellem hendes lår var Charles du Puys.

- Hvem er det?

- Tilgiv, at jeg forstyrrer Deres Højhed midt om natten! Jeg er den danske journalist Jens Holm. Can you speak Danish?

- Danish?.. Dansk, ja, min mor har lært mig lidt, sagde hun forvirret med en henrivende accent.

- Jeg interviewede Dem på Deres 17 års fødselsdag, prinsesse.

- Undskyld, jeg er ikke helt vågen. Kan vi ikke tale engelsk?

- Manden bag døren slog over i engelsk:

- Naturligvis. Men nu har De endnu engang bevist, at De ikke er Deres veninde Jeanette, for hun kunne slet ikke tale dansk. Vi journalister viste også fotografier af prinsessen til kaptajn Du Puy, og han bekræftede straks, at De er Brigitte af Montiaco. Jeg begriber ikke, at prinserne kan tro, at de kan narre os alle.

Den nøgne pige tændte lyset og så noget lækkert, fransk undertøj og en gendarmuniform ligge parat.

- Hvor er Charles du Puy nu?

- Han har travlt med at forberede befrielsen af Montiaco. Han bad mig vække Dem og foreslå, at De tager en uniform på. Grænsen er strengt afspærret. Kun to franske journalister og jeg fik lov at komme over, på betingelse af at vi kom i karantæne her, forklarede Holm.

- Ved De noget om Jack Valentin? Har skurkene gjort ham fortræd?

- Heldigvis ikke. Alle pressefolkene truede med at udbasunere prinserne som skurke for hele verden, hvis de krummede et hår på filmheltens hoved. Han er isoleret, indtil den såkaldt “falske prinsesse” bliver udleveret ved daggry. Men vi var enige om, at hvis det var Jeanette Dumas, ville vi også gøre hende til heltinde.

- Akja, Jeanette. Hun ofrede sig for min skyld. Gid hun kan slippe væk fra sadisterne!

- Undskyld, nu må jeg vaskes og klædes på!

- Giv Dem bare god tid, Deres Højhed! Held og lykke med befrielsen! De har tusindvis af forbundsfæller, lovede Jens Holm.

- Prinsessen stod helt nøgen og vaskede sig og kastede et begærligt blik på blondeundertøjet. Det føltes, som om det var en evighed siden, at hun havde været beskyttet af undertøj.

En halv time før daggry havde den franske kaptajn gjort sine tropper parat. Tyve mand skulle blive tilbage, og firs rykke ind i små grupper. En flok sneg sig ind og truede med pistoler de montiacanere og italienere, som var vagthavende, til tavshed og afvæbnede dem. De åbnede grænsebommene, og i Jack Valentins sportsvogn kørte Charles stille over grænsen med slukkede lygter sammen med en høj person iført kjole og Jeanettes hat og solbriller, med hæftepladser for munden og hænderne lænket på ryggen.

Soldaterne spredte sig ud til siderne, en gruppe pistolbevæbnede marcherede bag vognen, og dækket af dem gik Brigitte i gendarmuniform sammen med den danske journalist. Helt inde i Montiaco blev lygterne tændt, og Du Puy råbte:

- Godmorgen! Hvem vil modtage den falske prinsesse?

Det skabte vild forvirring. Kaptajn Reno tumlede bandende ud:

- I kommer for tidligt. Hvor i helvede er mine folk? Idioter! sover I på vagten?

- De montiacanske gendarmer, nationalgardister og politifolk var lige så fortumlede. Pierre Chabrol dukkede op og råbte:

- Hvor er italienerne?

- Han frygtede, at montiacanerne genkendte prinsessen, og havde planlagt, at Renos folk straks skulle skubbe hende ind i en lukket bil. Mørket havde overrumplet dem, men gav også håb om, at ingen af prinsessens landsmænd kunne kende hende. Pierre stirrede på fangen:

- Det er jo prins Paul!!

- Ja, den eneste falske prinsesse, vi har, grinede Charles og stak sin pistol ind i tindingen på Reno.

- Kaptajn, overgiv Dem og giv Deres folk ordre til at lade sig afvæbne!

- De bevæbnede soldater var omringede af franskmænd, og to pistoler pegede på hver af dem. Kun den italienske kaptajn satte sig til modværge:

- Det er en fransk invasion. En krænkelse af Montiaco og af os italienere!

- Vi ønsker kun at hjælpe den ægte prinsesse med at befri landet for de løgnagtige prinser. I lejetropper kan blot rejse hjem, sagde Du Puy roligt.

- Dette er uhørt! Fyrst Jean er Montiacos lovlige hersker, protesterede advokaten.

- Vent, Pierre, sagde hans far.

- Han var rejst op til grænsen for at få opklaret sagen.

- Kaptajn! Jeg er overborgmester Chabrol. Påstår De, at prinsesse Brigitte er i Deres varetægt!

- I kan straks få hende at se. Vil I alle garanterere, at ingen gør hende fortræd.

- Pierre og Reno tav forbitrede, mens hendes landsmænd lovede det.

En lille gendarm trådte ind i det kraftige lys fra billygterne, tog kasketten af og rystede det lange, lyse hår ned over skuldrene.

- Prinsesse Brigitte! Det er hende. Hvilken skønhed! lød det.

- Mine landsmænd! Kender I mig? råbte Brigitte. Min onkel Jean har fyldt jer med løgne og fængslet og pint min mor og mine venner. Han vil tvinge mig til at ægte ham. Borgmester Chabrol! De kender mig. Vil De hjælpe mig?

- Prinsesse, tilgiv, at jeg var i tvivl! Jeg skulle have lyttet til Michel. Ved du, hvor han er?

- Michel gjorde alt for at befri mig og blev lænket af sadisterne. Han var fange på slottet, da jeg flygtede. Nationalgardister! Vil I adlyde fyrst Renés arving?

- Flere råbte ja, og en ung mand gik hen imod hende og faldt på knæ:

- Vor elskede prinsesse! Jeg er løjtnant Vinant, som blev anholdt for at kritisere prins Jean, men kammeraterne fik mig løsladt. Lad os sværge Brigitte troskab!

- Ikke så længe hun er i fransk uniform, indvendte gardesergeanten.

- De har ret. Må jeg låne Deres jakke, løjnant!

- Brigitte trådte uden for lyskeglerne og knappede uniformsblusen op.

- Vend jer om, mens jeg skifter!

- Mændene skævede alligevel, og i solens første stråler nåede de at nyde synet af de smukke, hvide skuldre over den tynde underkjole, inden de blev dækket af den alt for store jakke.

Pierre og den italienske kaptajn benyttede uopmærksomheden til at løbe hen mod deres jeep. Da franskmændene vendte deres våben mod dem, sigtede Reno på Du Puy og råbte:

- I vover ikke at skyde på en officer! Italien vil tage en frygtelig hævn.

- Skyd kun i selvforsvar! råbte prinsessen ængsteligt.

- Hendes nye forlovede accepterede det:

- Kør efter de to skurke og prøv at standse dem uden skyderi! Rapporter, hvor de kører hen!
- Tre franske vogne forfulgte jeepen. Ingen af de andre italienere gjorde forsøg på at flygte. De var trætte efter bordelbesøgene og fattede ikke helt, hvad der foregik.

Hvor er Jack Valentin? I må befri ham! udbrød den omklædte prinsesse.

- Ja, selvfølgelig. Han er der inde i arresten, sagde Emil Chabrol og løb derind:

- Politichef Cusack, løslad M. Valentin! Han befriede den ægte prinsesse!

- Amerikaneren kom frem i døren, og Brigitte kastede sig om halsen på ham og kyssede ham på begge kinder.

- Åh, Jack, har de straffet dig?

- Heldigvis ikke, lille soldat. Her var så mange journalister, at de ikke turde mishandle mig.
- Mine venner! Her ser I min redningsmand. Jack Valentin er også en helt i virkeligheden, råbte prinsessen. Jack, hils på min anden redningsmand, kaptajn du Puy!

Hendes to venner trykkede varmt hinandens hånd.

- Charles er min forlovede.

- Jack så forbløffet på teenageren:

- Forlovede??

- Ja, frieriet kom meget pludseligt, sagde Du Puy tvetydigt.

- Med besiddermine lagde han armen om hendes slanke liv.

- Den dejlige prinsesse har forført mig til at invadere Montiaco og befri hendes mor.

- De 14 italienere mukkede højlydt, mens de blev stuvet sammen i arresthuset, og Cusack trådte nærmere med bøjet hoved:

- Deres Højhed, jeg har ladet mig narre til at medvirke til ulovligheder. Jeg beder ydmygst om min afsked.

Tronarvingen sendte ham et unådigt blik:

- Er De villig til at hjælpe med at få løsladt politichef Gabin og de andre uskyldige fanger?

- Cusack tøvede og så på borgmesteren, der nikkede.

- Ja, Deres Højhed.

- Så kan De beholde Deres stilling, indtil Gabin atter er rede til at overtage den. Jeg giver amnesti til alle, som er loyale fra nu af!

- Alle mændene, også Charles, så med undren og beundring på den 17-årige skønhed, som pludselig var forvandlet til en myndig herskerinde. Flere råbte:

- Leve prinsessen!

- Fyrstinde Brigitte leve! råbte løjtnant Vinant begejstret.

Hurraerne gjaldede, så den lille blondine smilende måtte standse dem:

- Tak, mine venner. Der er alt for tidligt at kalde mig det. Og nu skal vi befri min mor, jeres fyrstinde Grace, fra klostret.

- Vinants ansigtsudtryk blev alvorligt:

- Der er hun ikke mere, ædle prinsesse. Ved midnat blev hun hentet og ført til Statsbordellet.
- Til bordellet?! gispede datteren forfærdet.

- Jeg håber, at de trods alt har behandlet hende med respekt, sagde løjtnanten uden overbevisning.

- Det afgør sagen, udbrød hærføreren. Er det sandt, at de italienske lejetropper nærmest har hovedkvarter i bordellet?

- Ja, de skiftes, så næsten halvdelen af dem opholder sig der.

- Vi kan tage dem med bukserne nede, grinede en gardist.

Charles sprang op på en forhøjning:

- Mine folk! Første del af min plan er lykkedes over al forventning. Tyrannens modstandere modtager os med åbne arme. Husk, at vi kommer som befriere og må udvise den strengeste selvdisciplin. Ingen må affyre et skud uden min ordre, medmindre det er i absolut nødværge. 15 mand bliver her, resten skaffer vogne og følger efter min vogn!

- Brigittes hjerte bankede voldsomt ved synet af den myndige, charmerende mand i den flotte uniform. Hendes impulsive, næsten desperate frieri viste sig at være en glimrende ide. Hun fik håb om, at hun havde valgt den ideelle partner, som hun virkelig kunne elske.

Valentin overtog sin sportsvogn, hvori prins Paul stadig sad bagbundet og sydede af raseri med plaster for munden. Han kunne bruges som gidsel. Vinant skulle vise vej, så han og prinsessen sprang ind i jeepen hos Du Puy, som kørte hastigt sydpå i tusmørket.

Reno havde et lille forspring for sine forfølgere, da han standsede med hvinende bremser foran Statsbordellet:

- Hvor i helvede er vagterne? Pierre, snup en af de biler og kør til slottet og forbered et forsvar der! Jeg vækker mine folk her.

- Advokaten nåede at slippe væk, uden at franskmændene opdagede det.

- De tre vognes mandskab standsede, og over radioen fik de ordre til at vente, til deres kaptajn nåede frem.

I bordellet herskede anarki. Hel - eller halvnøgne mænd og kvinder lå og sov på sofaer og gulvtæpper og på sengene. Reno kunne ikke engang skelne sine soldater fra kunder og gardister. Han råbte og rasede, og først da han affyrede to skud mod loftet, kom nogle af dem på benene. En af dem var vagthavende korporal Coppi, som ikke kunne finde sine bukser, men dog fandt sin pistol. Hans kaptajn truede ham med al landsens ulykker, mens han fortalte om den franske invasion og fik sparket liv i nogle flere soldater

På anden sal så de et overraskende syn:

- En langlemmet, rødhåret kvinde hang nøgen i håndlænker med klemmer i begge brystvorter og piskestriber på den hvide krop. Madame Olgas ofre havde hævnet sig. Reno daskede til hende, så hun dinglede.

- Har der været revolution? Hvor er fyrstinde Grace? Vi skal bruge hende som gidsel.

- Coppi glædede sig over, at Olga var for udmattet til at anklage ham, og fremstammede:

- Det var ham.. øh .. kæmpen, tyskeren, han stjal luderen Grace. De må være her et sted.

Udenfor nåede Charles frem og holdt krigsråd med sin fortrop og Vinant. Et par fulde gardister gik straks over på deres parti og hjalp med at udpege og anholde to af de upopulære italienere. I håb om, at ingen ville skyde på montiacanerne, gik Vinant og tre af hans folk først ind og måbede ved det liderlige sceneri. Imens fandt Reno en pige, han kendte intimt. Annette Gabin lå filtret ind i sin lille veninde Angelique. Han fik den nøgne skønhed på benene, og med en pistol tvang han hende ud på trappen:

- Lækre Annette, jeg har desværre ikke tid til at kneppe dig nu. Kan du huske, at jeg var den første, der tog dig der?

- Han stak pistolløbet ind i hendes numsehul.

På 2.sal var Grace blevet vækket af larmen.

- Forsvar jer! Franskmændene overfalder os! hørte hun Coppi hyle.

- Fangen fik håb og låste døren op, og uden at tænke på sin nøgenhed løb hun ud på gangen, inden Hermann fik standset hende.

- Der er hun jo! udbrød korporalen og pegede på den smukke, prostituerede fyrstinde:

- Følg med eller jeg skyder!

- Hun er min, erklærede den nøgne kæmpe og stillede sig hen foran hende.

- Kaptajn Reno! Grace er her, råbte Coppi.

- Nede fra stueetagen lød den franske kaptajns stemme:

- Overgiv jer! Så slipper I for straf!

Reno havde fået samlet syv kampdygtige folk, som lå i dækning bag 1.sals gelænder. Annette, som havde håndlænke foran, brugte han som skjold, da han trådte ud på trappen:

- Stands! Vi skyder enhver, som vil op ad trappen. I franskmænd er trængt ulovligt ind. Fyrst Jean har givet os kommandoen her.

- Til at drikke, hore og voldtage pigerne? spurgte Du Puy.

- Luderne elsker os. Men de kan ikke lide at få kugler i kroppen, vel Annette?

- Mændene stirrede op på den høje, sorthårede dejlighed med den flotte barm og var enige i, at denne krop ikke måtte skamferes.

- Det er min veninde, politichefens datter, hviskede Brigitte, som stod tæt bag ved sin elsker.

- Aflever Grace! eller jeg skyder pikken af dig! truede Coppi ovenpå.

- Hun tilhører mig, dumme dværg!

- Hermann gik et skridt frem og blev ramt i låret. Som en såret bjørn kastede han sig over korporalen og bankede ham bevidstløs. Pistolen trillede ned ad trappen. Fyrstinden ville prøve at få fat i den, men løb lige i armene på Reno, som slap sit gidsel for at få et mere værdifuldt.
- Skønne Grace! Du kommer som kaldet. Smid de ubudne gæster ud!

- Mor!

- Prinsessen så chokeret op på den fuldstændig nøgne, forpjuskede blondine, som stod med pistol i nakken oppe på trappen. Selv hendes skød var nøgent, og et stort P flammede på skulderen. Mændene gloede betaget på den velskabte luder. Var det virkelig den berømte stjerne og ædle fyrstinde? Var hun til salg?

- Åh, Brigitte! sagde Reno. Giv dine kærester ordre til at forlade huset! Din mor arbejder her frivilligt som prostitueret.

- Han pressede sig ind mod hendes ryg, og hans ene hånd klemte brystet.

- Han lyver!

- Fangen bed ham i hånden, og han tog hårdt fat i hendes lyse lokker.

- Det er ikke løgn, at det kan koste hende livet, hvis I ikke trækker jer tilbage.

- Overgiv dem, kaptajn Reno! Vi bliver her, fastslog Charles.

- Slip hende, Reno! lød en stemme bag ham.

- Han drejede hovedet og så Annette med Coppis pistol hævet i begge de lænkede hænder.

- Det tør du ikke!

- I det sekund, da hans pistol var på vej væk fra Graces hoved, fyrede pigen. Forbløffet mærkede han kuglen trænge ind midt mellem øjnene og faldt om. Hans gidsel nåede at gribe ham og sank ned på trappen med hans hoved mod sin barm. Fra den røde plet i panden løb blodet ned over hende. Hans landsmænd stod rådvilde, og politichefsdatteren fattede ikke, hvad hun havde gjort..

- Jeg tror, han er død, sagde Grace stille.

- Italienere! Aflever jeres våben! I har ingen leder mere, erklærede Du Puy.

- Han gik uforfærdet op ad trappen, og Renos folk overgav sig. Fyrstinden kom i tanker om Hermann, som sad med hænderne presset mod såret for at standse blodet.

- Er her en læge?

- Den franske militærlæge bekræftede, at Reno var død, og gik i gang med at forbinde tyskerens lår.

- Du reddede mit liv, Hermann. Det skal jeg ikke glemme. Du har fængselsstraf til gode; men jeg vil besøge dig.

- Nå, fik du smag for mere? grinede han trods smerterne.

- Mor! Gudskelov, at det lykkedes at befri dig.

- Brigitte omfavnede sin nøgne mor.

- Ja, du er fantastisk, min egen. Jeg er stolt af dig.

- Annette sad stadig nøgen på trappen:

- Jeg har dræbt ham, græd hun.

- Du gjorde det rigtige, trøstede prinsessen. Jeg tager det fulde ansvar for drabet!

- Det svin havde fortjent det, nikkede kaptajnkollegaen. Men han var vor eneste værdige modstander. Han skal begraves som officer. Bind de andre italienere, og lad dem blive her, indtil de kan sendes hjem!

- Hvad med bordelluderne? spurgte en fransk soldat.

- Grace rejste sig uden at tænke på, at hun var blodig og nøgen:

- Piger! I er fri! Man siger, at jeg har opfundet Statsbordellet. Så må jeg også have ret til at nedlægge det. De, som har lyst, kan fortsætte på privat basis.

- Ordren udløste jubelråb fra pigerne og usikkert bifald fra mændene. Jack Valentin var nået frem og lagde galant sin jakke om sin elskede:

- Godmorgen, Grace. Du har glemt at klæde dig på!

- Jack, er det virkelig dig?

- Selvfølgelig. Tror du, jeg svigter en skøn kvinde, som er i nød?

- Han kyssede og omfavnede hende, og hun gengældte hans kærtegn.

- Åh, det er sådan en ven, jeg trænger til nu.

- Ja, mor. Jack er helten, der frelste mig ud af Jeans kløer, og jeg har faktisk lovet ham en stor belønning.

- Godt. Hvad er det?

- Dig!

- Jaså. Ja, jeg er ved at blive vant til at betale med min krop, sagde hun galgenhumoristisk.

- Det gælder slet ikke. Jeg ville ikke drømme om at....

- Har du aldrig drømt om at elske med mig? Det skuffer mig dybt.

- Jo... Naturligvis, men.. jeg mener.., stammede tilbederen.

- Vi finder ud af det, gamle filmcharmør.

- Hun bed ham i øret og gav ham et langt filmkys. Hans hånd gled ind under jakken, og for første gang følte han sin drømmepiges bløde, nøgne ryg og numse. Hun befandt sig i en lykkelig drømmetilstand efter mareridtet, men vågnede tilstrækkeligt til at mærke den størknede sperm på sit lår og blodet og sige:

- Jeg trænger frygteligt til et bad.

- Mor! Kaptajn Charles du Puy og jeg er forlovede, afbrød Brigitte.

- Men barn dog! Hvor længe har du kendt ham?

- Datteren trak på skuldrene med et pudsigt udtryk i ansigtet:

- Kun en nat. Men han har trodset sin regering og sat alt på spil for min skyld. Og jeg elsker ham.

- Den uniformerede pige trykkede sin krop ind mod ham og gav ham et fransk kys.

- Jajada, lille soldat, smilede moderen hovedrystende. Du har klaret disse rædsler langt bedre end jeg, så jeg er ikke den, som skal råde dig. I har min velsignelse.

- Den halvnøgne fyrstinde omfavnede dem begge og kyssede kaptajnens overskæg, og han måtte flovt erkende, at han også var seksuelt tiltrukket af sin kun fem år ældre svigermor.

De villigste piger omfavnede allerede de nye magthavere, som følte de var i slaraffenland, så den franske kaptajn forstod, at han måtte indgå et kompromis:

- Den første sejr er vundet. Vi må videre til fængslet og slottet. Sergeant, du udvælger tolv af de ugifte til at blive her og bevogte fangerne og underholde pigerne! Men kun de piger, som gør det frivilligt. I andre skal nok få lov til at afløse dem, når vi har sejret. Fyrstefamilien betaler.

- I er meget velkomne hos Madame Frou Frou derovre. Her er vi ikke så mange frivillige, råbte en luder, som allerede legede med den kønneste unge soldats stav.

- Den ufrivillige luder Martine Gabin vovede sig frem med en kimono over den misbrugte krop og omfavnede sin stadig chokerede datter.

- Kan I befri min mand og min bror? spurgte hun.

- Ja, stakkels Madame Gabin. Borgmesteren og Cusack prøver at få dem løsladt, og vi tager hen til mandsfængslet nu, lovede prinsessen.

- Nej, ikke igen. Hjælp! lød en stemme fra 2. sal.

- Brigitte og Charles løb derop fulgt af Grace, Jack og de to Gabins.

- Grevinde Olga hang nøgen i de lænker, hvor hun havde pisket “nonnerne”, og fik selv røde striber af sine to ivrigste hjælpere, mens tre franske soldater befølte den slanke krop og stak fingre ind i hendes revne og huller.

- Stands øjeblikkeligt! befalede kaptajnen harmfuldt.

- Befri mig for de uhyrer! gispede offeret.

- Det er Sadist - Olga, der har pint os. Hun leder bordellet, forklarede luderne.

- Åhja.

- Prinsessen genkendte hende.

- Kan De ikke lide at prøve det selv?

- Jeg er blevet voldtaget og nedværdiget, jamrede hun.

- Det er løn som forskyldt, sagde fyrstinden. Men vi tillader ikke mere sadisme. Tag hende ned og lænk hende til en seng! Måske kan vi stille dig for retten sammen med dine kære veninder Livia og Domina. Men er vi ikke enige om at prøve at få benådet alle pigerne, Brigitte? De har fået rigelig straf her.

- Jo, mor. Jeg vil give amnesti til så mange som muligt. Jeg vil skabe fred i Montiaco.

Den lille hær drog videre til fængslet. Det var lykkedes Cusack og Emile Chabrol at få adgang til dommer Zola, som var ved at komme sig efter maveforgiftningen, men hidtil havde været bevogtet af Jeans folk. Dommeren bekræftede straks, at Dumas og Gabin intet ulovligt havde foretaget sig i retssagen mod sadisterne, og skrev under på kravet om deres og de to loyale politifolks løsladelse. Da fængselsdirektøren også så soldaterne, gav han efter uden at afvente fyrst Jeans tilladelse, og snart kunne Gabin mødes med sin hustru og datter i et grådkvalt gensyn.

Pascal Dumas måtte nøjes med omfavnelse og kys af Brigitte samt et løfte om mere fra hendes mor. Så snart de havde fået melding om, at fangerne kunne frigives, kørte de to filmstjerner nemlig ud til fyrstevillaen. I bordellet havde Grace taget bad og fået massage af den dygtigste af luderne og var smuttet i en lang, sexet kjole, som sluttede tæt om de dejlige kurver og ikke overlod ret meget til fantasien, især ikke da Jacks frie chaufførhånd fik lov at gå på vandring over den krop, som han havde begæret i tyve år, men kun kendte fra den filmelskov, han havde nydt.

- Hvor var jeg dum, at jeg ikke friede til dig, før René stjal dit hjerte! sagde charmøren og kyssede hendes hals.

- Du kunne jo ikke holde dig til en. Indrøm det bare!

- Johh.

- Han bremsede sportsvognen og så hende dybt ind i øjnene:

- Hvis det var den vidunderlige Grace Fris! Nu er du enke, og jeg er fraskilt. Vil du gifte dig med mig?

- Er du gal! Jeg er verdens mest skandaliserede kvinde. En luder, der ikke engang kan vaske P" et af.

- Hvad bryder jeg mig om det. Du er pragtfuld!

- Han kyssede det røde bogstav.

- Du er sød, Jack. Og du fortjener en belønning. Men nu er jeg blevet en fræk pige, der sikkert ikke kan nøjes med en. Jeg vil ikke love dig noget på længere sigt. Men jeg længes efter at glemme de andre og elske med dig i min egen seng.

I villaen ved stranden fik Jack hurtigt vækket og verfet Livias halvvågne bestyrer ud, og Graces trofaste tjenestefolk modtog dem med begejstring, især kammerpigen, som var Valentin-fan. De undrede sig over den forvandling, der var sket med deres kølige fyrstinde. Enken flirtede skamløst og kyssede ivrigt sin ven under det lette morgenmåltid og førte ham snart ind i sit soveværelse. Hun satte en romantisk grammofonplade på.

- Du skal klæde dig af først, befalede hun.

- Den erfarne skuespiller blev helt genert, men begyndte lydigt at tage jakke, slips, skjorte og undertrøje af, mens han fulgte rytmen. Den dejlige blondine så på hans flotte, veltrænede overkrop og gjorde gengæld ved at krænge kjolen ned, så hun også var nøgen til bæltestedet. Piskestriber og mærker fra hårde hænder skæmmede den hvide hud, men Valentin nød synet af den bedårende kvinde med den lækre, højtsiddende barm, navnlig da hun sank ned på knæ foran ham, lynede hans bukser ned og trak den dunkende, længselsfuldt ventende penis frem. Han havde i årenes løb ofte drømt om at elske med sin lidt for dydige yndlingsskuepillerinde, men aldrig forestillet sig, at hun ville opføre sig så dristigt.

- Det her har jeg aldrig prøvet at gøre frivilligt.

- Hendes slanke fingre gled op og ned ad stangen og fik hovedets fiskemund til at åbne sig.

- Din er pæn, og jeg tror den har lige den rigtige størrelse til mig.

- Hendes tunge gled hen over pikhovedet, og hun tænkte med gysen på Hermanns kæp, som trods alt havde givet hende en dejlig orgasme. Jack stødte den ind mellem de røde læber, og for første gang nød hun at sutte på en mands lem, mens han kærtegnede de dejlige bryster.

Snart begyndte filmhelten at stønne saligt, og hun mærkede sin overanstrengte kusse blive våd og villig til nye oplevelser.

- Jeg vil have dig op i mig, hviskede hun, rejste sig og lod kjolen glide på gulvet.

- Da hun stod helt nøgen foran ham, skyndte han at klæde sig helt af og satte sig på sengekanten. Hendes krop og sjæl var mærket af voldtægter og tortur, og hendes opførsel var stik modsat den anstændige filmstjernes og fyrstindes, han kendte; men han begærede hende mindst lige så stærkt. Med spredte lår bøjede den skønne kvinde sig ind over ungdomsvennen og lod ham føre sin dolk op i hendes udborede, men stadig stramme skede.

- Elskede Grace, stønnede han. Dette har jeg længtes efter i næsten tyve år!

- Skedevæggene gav efter for hans stød. Hans ene hånd lukkede sig om et dansende bryst, og den anden klemte hendes hofte, mens hun hoppede op og ned og spiddede sig selv. Han så op i det billedskønne ansigt og nød samlejet i fulde drag. Hun brugte musklerne og klemte om Jacks fallos og mindedes sine elskovsridt med René i samme seng. De havde aldrig været så vilde og ubeherskede som dette. Hans utroskab var indirekte skyld i alle de ydmygelser, hans familie havde ladet hende gennemgå. Nu hævnede hun sig på ham ved at skænke sin kærlighed til en, der var mere værdig til den

Hvor pragtfuldt ridtet end var, længtes Valentin efter at føle, at han havde magten over sin partner.

- Nu er det min tur, gispede han, væltede sin dejlige rytterske om på ryggen i sengen, fik hurtigt sit våben ind i elskovsgrotten igen og naglede hende til lagnet både med det og med sine hænder og lår og overdængede hende med kys. Den befriede sexslave ophidsedes yderligere af den lidt hårdhændede behandling, og billeder af voldtægtsmændene passerede revy. Hun skubbede tankerne fra sig og stødte ivrigt sin underkrop op mod elskeren, mens hans tunge trængte ind i hendes mund og spillede i den, som om han kneppede hende med sin tunge. Den ene hånd lukkede sig om en rund numsebalde, og en finger trængte ind i anus. Hun spjættede lidt og mindedes den første brutale gennemboring, men valgte så at nyde dette tryk.

Midt i saligheden mærkede Jack, at udløsningen var på vej.

- Pas på, min elskede! Jeg kommer snart, advarede han.

- Elskede Jack, du skal sprøjte i mig. Rens mig for de andre mænd! Jeg trænger til at fyldes af en god mands sæd!

- Hun så ind i filmheltens smilende ansigt og prøvede at glemme Jean, Anisos, Hermann og de andre, mens hun lidenskabeligt slyngede de slanke lår om Jacks bagdel, så han ikke kune slippe fri. Det ønskede han heller ikke. Vild af glæde kneppede han videre inde i sin lækre partner og henrykkedes over at høre hendes elskovslyde og mærke, at hendes krop rystedes af en dejlig orgasme. Han nåede selv klimaks og sendte sin sperm ind i de inderste kroge.

- Tak, min elskede. Åh, jeg er så træt og lykkelig, stønnede hun.

- Han kneppede videre med den endnu lidt stive pik, mens hun gled ind i søvnen under hans tunge krop. Han drejede hende om på siden og faldt i søvn med sin drømmepige i favnen.