Jeg sad og nød aftensolen da Torben stak hovedet rundt om hjørnet og spurgte om han forstyrrede.
- Nej, det gør du ikke.
Han trådte ind på terrassen og spurgte om han måtte tage plads. Jeg slog ud med hånden mod den ledige stol. Han satte sig og kiggede lidt på haven.
- Hvor er Jens? - Han er blevet kaldt til Jylland. Jens, min mand gennem snart en halv snes år var taget af sted i eftermiddags. Sådan var hans arbejde, det kunne godt være at han havde ferie men cheferne havde brug for ham. Torben havde været vores sommerhus nabo i to år. Han var lidt yngre end os, kraftigt bygget med sandfarvet let krøllet hår og blå øjne. Hans sandfarvede, næsten hvide øjenbryn strittede ubehersket ud i luften som en flok antenner. Vi mente ikke at han var gift men en kæreste, måske.
- Det var ærgerligt. Jeg havde brug for hans hjælp til bilen. Nå, jeg fanger ham en anden dag.
- Jeg skal nok sige at du har været her. Han vendte ansigtet pludseligt og lyste op i et diabolsk grin. Jeg blev overrasket og rykkede lidt tilbage.
- Fint.
- Vil du have en kop kaffe med? Jeg ved ikke hvorfor jeg spurgte men et eller andet fik mig til at holde på ham.
- Det ville være dejligt. Jeg hentede et ekstra krus og fik skænket op. Han drak en lang slurk mens han tankefuldt betragtede granplantagen på den anden side af vores grund.
- Har du nogensinde fantaseret om den plantage? Hans øjne var langt væk og hans stemme var sunket en oktav.
- Nej, det har jeg ikke. Tænker du på noget specielt? - Jeg forestiller mig bare en mørk aften, en kvinde der går igennem og en mand med knap så pæne hensigter der venter på hende. Fuldstændig uforberedt løb en kildrende fornemmelse ned af min rygrad. Jeg samlede og spredte benene og mærkede fugtigheden under de tynde trusser.
- Nej, det har jeg ikke, men det har du ? - Det har strejfet min tanke mere end en gang? - Er det ikke en lidt voldsom fantasi? Han slog ud med armene og tog en slurk kaffe mere. Jeg kiggede lidt på hans svulmende biceps under t-shirten og betragtede for første gang indgående hans tøndeformede brystkasse der langsomt hævede og sænkede sig. Hvorfor skulle Jens absolut til Jylland i aften? Det kunne han ikke være bekendt.
- Din fantasi er ikke dårlig. Han skævede over til mig men kiggede så igen ud over plantagen.
- Men kvinden gør vel modstand? Nu vendte han hovedet hurtigt og det diabolske smil kom tilbage.
- Selvfølgelig gør hun det. Derfor har ransmanden også reb og knebel med så han kan styre hende. Jeg lagde forsigtigt hånden ned i skødet men selvfølgelig opdagede han det. Det var også meningen.
- Hvor længe skal du bruge? - Giv mig en halv, gå ned mod stranden af den sti derovre. Han pegede. Jeg nikkede mens han tømte sit kaffekrus.
- En ting mere. Tag din sygeplejerske uniform på. Jeg måbede.
- Jeg tænder på kvinder i uniform.

Da jeg nåede ind i plantagen begyndte det at blive mørkt. Jeg havde svært ved at se ret langt og slet ikke hvad der var inde mellem træerne. Nogle få fugle sang stadig og indimellem puslede det i skovbunden. Jeg nåede ikke ret langt før en stærk arm lagde sig over min brystkasse og en stemme hviskede i mit øre.
- Ned på knæ. Jeg genkendte Torbens stemme med det samme. Men han havde trukket et tørklæde op omkring ansigtet for at illudere. Hans stærke arm holdt mine fast og langsomt pressede han mig ned mod skovbunden. Han slap mig da jeg sad på knæ i skoven.
- Tag dine strømper og trusser af. Jeg hægtede strømperne fri af hoftehol-deren og rullede dem langsomt ned. Jeg lagde dem ved siden af mig, vel vidende hvad de skulle bruges til, eller i hvert fald hvordan jeg ville bruge dem. Trusserne var lidt mere besværligt men snart lå de i en lille klump ved siden af. Han bandt mine hænder og albuer sammen bag ryggen med den ene strømpe. Jeg tror han havde prøvet det før. Ingen tøven, ingen fumlen. I løbet af få minutter var jeg totalt hjælpeløs. Han krammede trusserne sammen og pressede dem ind i min mund. De blev holdt fast af den anden strømpe. Så tog han sit tørklæde af og gav mig bind for øjnene.

Han havde ført mig endnu længere ind i skoven. Jeg sad på en træstamme og hvilede mig. Mine hænder og arme var stadig fastbundne og trusserne blokerede effektivt enhver lyd jeg kunne have lyst til at fremkomme med. Han knappede min uniform op og kærtegnede brysterne. Jeg lænede mig lidt tilbage og nød følelsen af hans ru store hænder der kuplede mine yndigheder. Jeg har store tynge bryster men hans hænder var tilsvarende store og stærke og for en gang skyld følte jeg at en mand havde fat i mig. Han blev mere krævende, æltede og klemte dem og legede med vorterne. Jeg stønnede dybt nede i halsen og spredte mine ben endnu mere. Hans store fingre fik forbavsende let løsnet bh’en så brysterne frit kunne svinge. Han trak mig langsomt ned på knæ og brugte bh’en til at binde mine ankler sammen. Han trak uniformen op over min røv og begyndte at kærtegne den. Hans lem trykkede provokerende mod mit lille hul. Jeg forsøgte at skubbe mig bagud men han holdt igen. Hans store hånd landede tungt på min bagdel og jeg forsøgte at skrige. De første slag gjorde ondt, rigtigt ondt men så blev røven varm og blodet rullede hurtigere. Mit skød svømmede over ved tiende slag og jeg vrikkede lystigt med røven. Jeg havde aldrig fået en endefuld men her i granplantagen, en mørk aften skulle være min debut. Han gned min røv længe og grundigt inden hans pik igen pressede sig på. Jeg skød røven bagud og blev belønnet.

Jeg lå på siden i skoven og pustede. Han havde fjernet øjenbindet men ikke kneblen. Han løsnede mine ben og hjalp mig op. Langsomt gik vi hjemad gennem skoven. Et kort øjeblik tænkte jeg på hvad andre skov gæster ville tænke ved synet af os. En sygeplejerske kun i uniform, ingen strømper men højhælede sko. Hænder og arme bundet med strømperne og munden kneblet. Men vi mødte ikke nogen.

Jens og jeg havde flere gange misundt og beundret Torbens svømmepøl. Nu fik jeg chancen for at bade i den. Han løsnede alle strømperne og hjalp mig uniformen af. Jeg tog et hurtigt skyl under hans bruser og kom ud igen på terrassen bare med et håndklæde om kroppen. Torben havde lagt en badedragt frem og en ting jeg aldrig havde forestillet mig at jeg skulle bære. En gammeldags badehætte med noprede blomster som mønster og hagerem. Jeg smilede.
- Endnu en lille specialitet? Han nikkede. Jeg klædte hurtigt om. Det var svært at få mit lange hår ind under badehætten men med fælles hjælp lykkedes det. Han bandt mine hænder igen bag ryggen men lod anklerne være frie. Han satte mig ned på en luftmadras. Med en lille bevægelse sendte han luftmadrassen ud på midten af svømmepølen. Han gled selv ned i pølen og fulgte efter. Han skubbede rundt med luftmadrassen. Det var en sær og sjov oplevelse at ligge der og flyde rundt. Jeg var ikke nervøs. Jeg var en god svømmer og Torben ville ikke skade mig. Pludselig vendte han madrassen i en håndbevægelse. Jeg havde slet ikke ventet det og røg fuldstændig uforberedt i vandet. Jeg slugte lidt vand men fik snart genvun-det balancen. Der var ikke dybere end at jeg kunne nå bunden med tæerne. Men nu fangede Torben mig og slæbte mig ind til kanten. Han satte mig op på kanten, en ikke ringe præstation og greb hurtigt en ende tov og bandt mine ankler sammen med en meters tov imellem dem. Så kneblede han mig igen med en anden badehætte som blev holdt fast af et stykke gummi han bandt i nakken. Han trak mig igen ned i vandet og omfavnede mig. Snart løftede han mig lidt og jeg gled langsomt ned over hans pryd.

Jeg lå udmattet på drømmesengen da han kom tilbage fra bruseren. Jeg var træt, tilfreds og udmattet. Jeg spekulerede kort på om han havde flere ideer. Men det havde han ikke, ikke lige nu i hvert fald. Vi snakkede lidt inden han fulgte mig hjem. På telefonsvareren lå en besked fra Jens. Han kunne ikke komme hjem før fredag. Jeg sukkede og slukkede for maskinen. Torben stod i døren og kiggede.
- Skal jeg kigge forbi i morgen?