De første par dage på godset var forvirrende. Marianne fik udleveret en uniformskjole og undertøj, noget hun ikke var vant til at gå med. Hun følte sig meget fin i det flotte tøj, selvom stoffet var stift og groft.
Hun skulle være stuepige og gøre rent og holde ild i kaminerne. Det var hårdt arbejde, men det var hun vant til. Oldfruen vogtede over hende som en høg og forglemte ikke et øjeblik til at fortælle hende, at hun kun var der fordi herremanden havde kastet sine øjne på hende, og at hun ikke skulle forvente særbehandling af den grund. Der havde været mange unge piger før hende og der ville komme mange andre efter hende, så snart han blev træt af hende, eller hun blev med barn.
Marianne sendte en venlig tanke til Maren og tænkte, at det sidste blev det ikke, så måtte hun bare sørge for, at han ikke blev træt af hende.

Der gik nogle dage før hun fik et glimt af herremanden og hans familie. Hustruen så kedelig ud og sønnerne på omkring 15 og 18 år var kun hjemme på juleferie fra kostskolen.

Hun delte værelse med en af køkkenpigerne - en meget undseelig og genert pige, der ikke var særlig snakkesalig. De havde et lille bitte kammer oppe under loftet, men det var luksus for Marianne, for der var akkurat plads til to senge og to natborde. Hun havde aldrig haft sin egen seng og sin egen dyne.

Den tredje nat vendte hun sig i sengen, irriteret på sin lillesøster, der blev ved med at trække dynen over til sig selv. Hun trak dynen til sig og udstødte et protesterende grynt. Dynen blev trukket til side igen og hun slog irriteret øjnene op - og kiggede lige op i herremandens ansigt. Han sad på sengekanten og morede sig over hende i skæret fra kærten på sengebordet.
Hun lå ubevægelig i sengen, kun iført sin særk. Han rakte ud og lod langsomt en hånd glide op af hendes lår og op under særken, som han trak med op. Snart lå hun med underlivet blottet for ham og hans hænder spredte behændigt hendes ben og søgende fingre fandt vej til hendes midte.
Hun sank et par gange og kiggede over på køkkenpigen, der sov rævesøvn med halvt åbne øjne. Det var ikke sådan Marianne havde forestillet sig det første møde med herremanden. Hun var ved at blive grebet af panik. Det kunne da ikke være hans mening at tage hende her foran hendes værelseskammerat! Hun ville sige det til ham, men i det samme rejste han sig op, tog slåbrokken af og lagde sig ovenpå hende. Hun blev naglet fast til sengen af hans vægt, mens han trak op i natskjorten for at finde pikken frem. Hun trak vejret i stød, men denne gang var det af ren panik og på ingen måde lystfølelse! Hun ville skrige til ham, at han skulle lade være og skubbe ham væk, men hun turde ikke og kunne desuden ikke rokke sig under hans vægt.
Hun mærkede, at han lagde pikken til rette foran hullet, og da han trængte ind i hende følte hun kun smerte fordi hun ikke var parart - nærmest ligesom første gang. Hun jamrede og gispede og sendte et hurtigt blik over på køkkenpigen, der stirrede på dem med vidt åbne øjne og mund.
Herremanden begyndte at støde dybt og hårdt ind i hende, mens han brummede højlydt ved hvert stød. Hun følte en brændende smerte i underlivet, og hendes hænder knyttedes om lagenet på hver side af hende. Han gryntede og bed hende i halsen og famlede ved hendes bryster.
Hvor lang tid der gik før han fik udløsning vidste hun ikke, men det føltes som en evighed. Smerten fortog sig lidt efter lidt, men ydmygelsen sad stadig i hende lang tid efter han var gået. Hun rullede over på siden med ryggen til køkkenpigen og trak dynen tæt omkring sig.

Næste morgen vågnede hun med en kraftig hovedpine. Hun havde ligget vågen det meste af natten og tænkt på, hvordan hun kunne få vendt situationen til sin egen fordel. Det var ikke hendes mening, at hun nærmest blev voldtaget foran køkkenpigen. Åbenbart var han ikke vant til at elskovsakten var en fælles oplevelse, men trods hendes ringe erfaring var det ikke desto mindre hvad hun havde tænkt sig at lære ham, og jo før des bedre..

..fortsættes