Marianne skulle forbi hestestalden for at komme ud med asken fra kaminerne i huset. Hun holdt meget af heste og plejede lige at stikke hovedet indenfor for at klappe et par af dem på vejen.
Hun stod ved den flotte røde fuks, da hun så en af køkkenpigerne komme listende. Marianne trykkede sig mod boksen, så hun ikke kunne ses. Det var Ellen, den køkkenpige, der aldrig lod en lejlighed gå fra sig for at revse hende og tale nedladende både til og om hende.
Hvad i alverden lavede hun herude? Hun var første køkkenpige og opførte sig næsten værre end fruen selv.
Ellen nåede stigen op til høloftet og kiggede sig stjålent omkring før hun tog fat om stigen og begyndte at kravle opad, og snart forsvandt hun op på loftet.
Marianne undrede sig var simpelthen ved at revne af nysgerrighed. Hun ventede et stykke tid, lod aske være aske og løftede op i skørterne, mens hun spænede hen til stigen og begyndte at kravle op ad den.

Hun stak forsigtigt hovedet op gennem hullet og kiggede sig omkring. Hun kunne ikke se andet end halmknipper der lå stablet i mere eller mindre orden rundt omkring. Hun kravlede helt op og stod lidt rådvild og kiggede sig omkring. Hun spidsede ører og syntes hun hørte en lyd ovre fra det fjerneste hjørne af høloftet. Forsigtigt listede hun sig derhen og gemte sig bag en stor stak. Hun kiggede frem fra sit gemme og spærrede øjnene op på vidt gab og slog hånden for munden.
Sceneriet foran hende var ikke til at tage fejl af. Der sad den snobbede køkkenpige Ellen på knæ foran staldkarlen, mens hendes hoved vuggede frem og tilbage. Han stod med et henført ansigtsudtryk og en hånd på hver side af hendes hoved, og Marianne var ikke i tvivl om hvad de lavede. Hun listede sig så tæt hen på den anden side, som hun turde for ikke at blive opdaget, så hun kunne få et bedre udsyn.
Hun så med store øjne hvordan Ellen nærmest slugte staldkarlens pik og blev helt hulkindet imens. Hun kørte munden frem og tilbage over pikken, mens hun havde fingrene omkring hans pung. Det var den største pik hun endnu havde set. Godt nok havde hun jo ikke set så mange, men den var enorm og Ellen kunne næsten ikke gabe om den.
Marianne var imponeret. Sikke meget nyt hun lærte her på godset. Hun havde aldrig set nogen gøre sådan før, men det så ud til, at i hvert fald staldkarlen var vild med det.
Nu tog Ellen pikken ud af munden og førte hånden op og ned af den, mens hun slikkede på den glinsende spids. Hun slikkede også med tungen ned af den, mens hun kiggede op på staldkarlen, der brummende kiggede tilbage.
Marianne mærkede hvordan hun blev våd mellem benene og at brystvorterne rejste sig og blev hårde.
Foran hende skubbede staldkarlen nu Ellen bagover, så hun faldt ned på ryggen. Hun løftede op i skørtet og samlede det omkring maven, hvorefter hun løftede bagdelen og trak underbenklæderne ned.
Staldkarlen var der hurtigt og trak dem helt af hende og smed dem til side.
Ellen lå nu med spredte ben foran ham og skubbede sine bryster sammen med hænderne.
Mariannes kiggede stadig med store øjne på den mørke behårede trekant mellem Ellens ben. Sådan så de altså ud dernede i den ende. Hun blev helt forlegen på Ellens vegne og også på sine egne, da hun huskede hvordan hun havde ligget på bordet foran herremanden.
Hun gned lårene mod hinanden, men det var ikke nok, så hun løftede op i skørtet og lod en hånd glide ned i underbenklæderne. Hun gned sin knop og fugtede fingrene længere nede i revnen, hvor der nu var rigelig med varme safter.
Staldkarlen stod på spredte ben foran Ellen og spurgte hende frækt hvad det var hun ville have.
Det susede i Mariannes ører over det hun hørte. Ellen vidste bestemt hvad hun ville have, og den hovmodige tøs var ikke bange for at sige det højt og tydeligt.
Staldkarlen var tilfreds med hendes svar og hans pik var mere end klar efter Ellens behandling, og stod stiv ud fra hans krop.
Han nærmede sig Ellen og gik i knæ, så han sad lige mellem hendes ben. Han førte pikken helt hen til hendes grotte og lidt indenfor, før han næsten kastede sig ned på hende og stødte i bund samtidig.
Ellen gav et overrasket skrig fra sig. Så begyndte han at støde hårdt ind i hende mens det så ud som om han bed sig fast i halsen på hende.
Ellen derimod havde hænderne om hans ryg og førte dem ned til hans balder, hvor hun hjalp til med at styre hans stød.

Marianne sad i sit gemme på knæene og kiggede på den stærke scene foran sig. Hun stak et par fingre op i sig selv med den ene hånd og gned på knoppen med den anden samtidig med hun prøvede på at holde balancen. Hendes mund stod vidt åben, men hun sagde ikke noget. Hun turde ikke blive opdaget. Hendes krop rystede sig gennem en orgasme og hun faldt lidt sammen. Hendes fingre stoppede deres leg og hun kiggede ud på de elskende igen.
Hun kunne høre, at de også snart ville nå deres klimaks, i hvert fald lød staldkarlen næsten som herremanden gjorde, når det nærmede sig for ham.
Ellen vred og vendte sig under ham og stønnede højlydt.
Marianne syntes egentligt det var lidt sjovt at se Ellen i den situation. Hun, der altid kun havde foragt tilovers for hende selv og hvad hun formodede, at hun lavede med herremanden. Måske var rønnebærrene sure tænkte Marianne og begyndte igen at gnide på den nu ekstra følsomme knop.
Staldkarlen bankede sin pik ind og ud af Ellen i små hurtige stød og han blev mere og mere højlydt i sine udbrud.
Ellen mumlede utilfreds, at han skulle vente, men pludselig krummede han ryggen og brølede sin udløsning ud over høloftet og faldt sammen ovenpå hende.
Marianne så hvordan Ellen snerpede munden sammen i skuffelse over sin egen manglende udløsning, og hun var sig ikke for god til at være lidt skadefro over den andens manglende succes.

Staldkarlen og Ellen klædte sig på og begyndte at gå hen mod lugen til stigen. Først gik staldkarlen ned og lidt efter Ellen.

Marianne sad stadig og kælede for sig selv, og lod sig falde bagover ned i halmen og bragte sig selv til endnu en orgasme, mens hun med lukkede øjne så hele sceneriet med Ellen og staldkarlen for sig igen.

Bagefter børstede hun stråene af sig og gik hen til stigen. Nu måtte de to være over alle bjerge, mente hun og begyndte at klatre ned.
Da hun var kommet helt ned vendte hun sig forskrækket omkring da staldkarlen drævende spurgte hende om hun fik set hvad hun ville.
Han stod med armene over kors og lænede sig mod en stolpe, mens han tyggede i et strå.
Han kiggede uforskammet op og ned af hende.
- får du ikke nok inde i det fine hus? Marianne blev pludselig genert og vidste ikke hvad hun skulle sige. Hun burde gå sin vej, men hun stod frosset fast til stedet.

Staldkarlen kom nærmere og standsede op foran hende og vendte et øjeblik hovedet væk for at spytte strået ud.
- du vil måske have lidt ægte staldluft under skørterne? Spurgte han og trak hende ind til sig.
Nu burde hun bestemt gå, men hun kunne stadig ikke bevæge sig.
Han trak hende med sig ind i seletøjsrummet, der lå lige ved siden af. Derinde skubbede han hende op mod væggen og begyndte at kysse hende.
Marianne tænkte på det hun lige havde set og at hun stadig ikke var helt tilfredsstillet og kyssede ham tilbage. Det var lidt spændende at være sammen med ham, der var rå og uslebet.
Han hev op i hendes skørter og trak hendes bukser ned. Hun trådte villigt ud af dem og blev i næste nu løftet op mod muren. Han havde en arm rundt om hendes ene lår og løftede det op. Hun havde problemer med at holde balancen og lagde armene om halsen på ham for at støtte sig. Han fumlede ved bukserne med den anden hånd og fandt pikken frem. Hun kunne ikke se den, men da han satte den hen til hendes våde grotte kunne hun mærke, at den atter var fuldt funktionsdygtig.
Han stødte den så langt op han kunne og tog derefter fat om hendes andet lår og løftede hende simpelthen op fra gulvet, så hun var naglet fast mellem ham og væggen. Hun snoede sine ben om ryggen på ham for ikke at falde og så begyndte han at hugge ind i hende, mens han pustede af anstrengelsen ved at holde hende.
Efter de to orgasmer for få minutter siden tog det lidt tid for hende at følge ham, men hun kunne heller ikke gøre meget andet end at lade ham styre farten, spiddet som hun var.
Hun kunne mærke, at hans pik fyldte hende som hun aldrig var blevet fyldt før. Han var større end både landarbejderen og herremanden. Hun var presset helt op mod muren, og gled op og ned for hvert stød. De stønnede lavmælt mod hinanden, begge opmærksomme på ikke at lave for megen støj. Oppe på høloftet kunne man bedre gemme sig, men hernede var der ofte livlig trafik. At dømme efter Ellens utilfredshed var staldkarlen ikke særlig udholdende, men det var måske hendes held, at han allerede var kommet én gang i dag. I hvert fald formåede hun at få oparbejdet den kendte spænding og hendes krop trak sig sammen i de velkendte kramper, mens hun stønnede og bed sig i den ene håne for ikke at skrige.
Han blev animeret af hendes krops tydelige anerkendelse af hans arbejde og han stødte endnu hurtigere og hidsigere ind i hende, mens han hvislede obskøne ord ud mellem tænderne. Hun nåede stønnende og varm at komme én gang til lige før han kom, mens han brummede lavmælt mod hendes hals.

Han gav slip på hende og hun måtte klamre sig til ham lidt for at finde balancen igen.
Han kiggede selvsikkert og selvtilfreds på hende og spurgte om det ikke var bedre end en forfinet herremandspik.
Marianne mumlede utydeligt og bøjede sig ned efter sine underbenklæder og tog dem på. Staldkarlen blev ved med at rose sig selv og sin kunnen i høje toner og hun mumlede med nedslagne øjne noget om den aske hun skulle ud med. Hun havde aldrig snakket ret meget med ham, og egentlig brød hun sig ikke særlig meget om ham. Det var første og sidste gang hun ønskede at have noget med ham at gøre på denne måde - troede hun nok.