Jeg vokset op i en meget religiøs sekt med snævre normer for passende adfærd, og med så lidt kontakt med det omgivende samfund som muligt. Specielt snærende var reglerne for seksuel adfærd. Ældrerådet sørgede for passende mænd til pigerne når de fyldte 16 (aldersforskellen var så tæt på 10 år som muligt), og samlejer tjente udelukkende det formål at skaffe så mange nye disciple til sekten som muligt. Mangfoldiggørelse, som der står i den gode bog.
Dette er historien om hvordan jeg blev bunkepulet ud af sekten.

Jeg havde selv fået tildelt en mand som tog afholdenhed meget alvorligt. Han besteg mig kun når det blev ham pålagt af ældrerådet, og dem skulle jeg via den ældre kvinde som var min ”vejleder” give besked om hvornår jeg havde menstruation – i deres sprog: ”Var uren”. Hans sæd skulle afleveres i min livmoder når jeg havde ægløsning.

Jeg var ung og uerfaren da jeg blev gift, så de første mange gange var de månedlige bedækninger smertefulde fordi jeg var knastør. Efterhånden begyndte safterne dog at løbe til så kun hans indtrængen var smertefuld, og da jeg nærmede mig de 20 gled hans pik ubesværet ind i en brandhed og smaskvåd kusse.. Selv hans upersonlige og følelseskolde kopulering kunne hensætte mig i sanseløst begær flere dage før. Ja, jeg anede selvfølgelig ikke selv hvad der var galt med mig, jeg troede jeg var syg Da jeg ikke blev gravid, var det påbudte antal sat op til 7 aftener i træk midt mellem mine menstruationer og med 1 påbudt time liggende alene på ryggen efter at sæden var afleveret.

Nu skal I huske at jeg stadig var spundet fuldstændig ind i omgivelsernes sexualforskrækkelse, jeg kendte ikke ordet ”kusse”, faktisk havde omtalte legemsdel slet ikke et navn, men blev højst kaldt ”de kvindelige dele”. Tanken om at bolle med andre mænd faldt mig overhovedet ikke ind, og det var for øvrigt helt umuligt da vi kun var sammen ved højtidernes fællesritualer.

Det gav mig to muligheder for at tilfredsstille mine lyster ud over hvad min mand ydede – hvis man kan kalde det at yde.
En time i total ensomhed efter at min træmands talentløse pik efterlod mig uforløst og trængende – jeg vidste at Jesus ville hade mig og at Guds engle ville hudflette mig hvis jeg rørte ved mig selv med fingrene. Det var helt udelukket.
Men Herrens veje er uransagelige! En dag var kødet gået over optugtelsen på min mand, og han overfaldt mig allerede om eftermiddagen på den første af de 7 dage hvor han måtte kopulere. Jeg var lige kommet hjem fra butikken med en indkøbskurv, og da jeg bagefter – lidt forpustet – lå i min seng og skulle indlede den stille time på ryggen, ja så faldt mit blik på en spegepølse som stak op af kurven.

Spegepølsen struttede, stiv og rund, ud i rummet. Den lignede - skønt det selvfølgelig var strengt forbudt at kigge, så havde jeg set den - min mands pik. Men pølsen var meget større.

Jeg måtte ikke røre med fingrene, men hvad hvis jeg rørte med noget andet? Inden jeg fik tænkt mere, havde jeg pølsen mellem hænderne, godt gemt under dynen. Den ru overflade gled raspende ned over ”mine kvindelige dele”, og da jeg trak den opad igen, sendte et punkt øverst oppe en sød kildren gennem min krop. Jeg snurrede pølsen rundt i åbningen og lod den igen glide hen over det kildrende punkt. Nu begyndte safterne virkeligt at løbe, og skeden trak sig sammen i små ryk. Den skreg efter at blive fyldt ud. Jeg blev mere og mere febrilsk, asede og masede for at få presset pølsen ind, afbrudt af en uimodståelig trang til at gnubbe kilderen.
Nu svuppede pølsen frem og tilbage, mere og mere våd og glat blev den, op pludselig gled den igennem og ind i skeden. Jeg stivnede med et gisp, og en ild gled gennem min krop. Kun ganske kort tid, bare en antydning. Men det var lovende! Med et hult støn begyndte jeg at banke den lange, mørkerøde pikerstatning ud og ind. Længere og længere ind hver gang. De ru sider kradsede mod skedevæggene, jeg kastede mig rundt i sengen mens jeg stødte og stødte den mere og mere i bund. Så eksploderede jeg i et flammehav som var ved at sprænge mit hoved. Længe tumlede jeg rundt mens jeg trak pølsen ud og ind, stadig langsommere og blidere mens jeg dalede tilbage til virkeligheden.
Sengen var ét rod, lagenet var krøllet helt op i et hjørne af sengen, og der var en stor, våd plamage på madrassen. Dyne og pude lå på gulvet.

Det var indledningen til min vej ud af sekten. Efter den dag havde jeg altid en eller anden pikerstatning liggende klar til min private time uden overvågning. Kun fantasien satte grænser, og det er utroligt hvad jeg fik stoppet op i mig selv af sære ting. Det blev værre og værre, faktisk.

For jeg blev mere og mere besat af den ægte vare. Jeg ville have rigtige pikke – selvom jeg stadigvæk ikke kaldte dem det, endsige kendte ordet. Men jeg vidste de var der, derude.

Her kom den anden mulighed for at tilfredsstille mine nyfundne lyster ind: De store højtider.
En del af sektens ritualer var at vi her skulle være iført lange, hvide kjortler. Min havde jeg arvet fra min svigermor som havde været umådeligt hellig. Den var meget slidt, vasket utallige gange for at være helt ren til mødet med Herren, så den var faktisk ganske tyndslidt og føjelig. Det havde intet betydet da min svigermor havde den på, for hun var mager og knoklet og helt uden former. Det er jeg absolut ikke. Jeg er ikke fed, men jeg har store bryster, og min bagdel er ikke spor flad.

Da kjortelen som sagt var tyndslidt, fulgte den min krop og listede sig ind i revner og uden om hvad som stak frem.
Nu har jeg nævnt at de unge mænd først bliver gift som ca. 26-årige. Bagefter kan jeg jo begribe at de må have levet i et sandt helvede af uopfyldt liderlighed, og at min fremtoning ved højtiderne i den hvide, tynde kjortel må have fostret masser af smertende ståpikke.
Emnet var så tabubelagt at ingen kunne få sig til at påtale at salig Astrids (min svigermors navn) kyske Jesuskjortel pludselig fostrede liderlighed udover alle grænser.

Af årsager som jeg først nu svagt kan ane grunden til, var det påbudt at alle skulle være nøgne som de var skabt, under kjortelen. Kun et stykke stof adskilte mig fra den ægte vare! Af samme dunkle grund var det påbudt at bønnerne skule afsiges to og to, gerne af modsat køn, og med hænderne på den foranstående persons skuldre. Dette for at støtte hinanden, for det fineste der kunne ske, var at de rigtigt hellige kunne komme i ekstase og vride og vende sig i frådende bøn. Så skulle makkeren sørge for at støtte den som var opslugt af hellig ild.
De bedende var spredt rundt i det store rum, og det var ikke umuligt at liste sig til at stå halvskjult.
Vi gik fra partner til partner efter ikke nærmere angivne mønstre - som ånden førte os.

Min ”ånd” var ren liderlighed, og mit mål var stive pikke. Jeg kunne slet ikke lade være.
Med en mand stående bag mig med hænderne på mine skuldre, kunne jeg liste en hånd bag min ryg og gribe om det rejste lem - usynligt for alle andre. Med udvalgte partnere opøvede jeg en evne til uset at trække deres kjortel op så jeg kunne manipulere deres hidsende manddom uden forstyrrende stof imellem. Blandt de særligt udvalgte lærte jeg at bruge begge hænder, den ene krammede deres nosser, den anden gnubbede stangen indtil hænderne blev sølet ind i sæd, og jeg kunne afslutte seancen i inderlig bøn, knugende mine foldede hænder mod næse og mund hvor jeg tilbad lugten og smagen af den sæd de havde givet mig.

Bagefter disse seancer var jeg helt tummelumsk, men min strenge opdragelse gjorde at jeg aldrig gik længere, tanken om at gennemføre samleje med en anden mand var slet ikke til stede.

Det nærmeste jeg kom var med min yndling, den høje, rødskæggede Jakob. Han var kommet til sekten i en relativt sen alder sammen med sin vildt fanatiske mor. Der havde været noget ballade med dem fordi deres familie havde søgt at vriste dem, specielt Jakob, ud af sektens greb. Ubevidst blev jeg nok tiltrukket af at han ligesom var en forbindelse til den ydre verden – ud over at han var flot og ramte mine nedre regioner med fuld kraft.
Vi passede selvfølgelig meget på med ikke at være for meget sammen ved højtiderne, men jeg var efterhånden blevet ret besat af at få hans sæd på mine hænder – men aldrig mere.

Ved en speciel højtid, hvor mange omkring os var flippet ud i larmende ekstase, vendte han mig om så jeg stod med front imod ham. Nu var det ham som løftede min kjortel op. Han var så høj at hans pik nåede op mellem mine bryster hvis jeg trådte et trin op på den trappe vi stod ved, tæt op ad en stor søjle som bar kuplen i rummet.. Elegant ordnede han kjortlerne så de nåede gulvet ud mod det åbne rum, og så begyndte han at køre pikken op og ned mellem brysterne. Han løftede armene og begyndte at råbe ”Tak, herre” med tordnende røst. Jeg foldede ydmygt hænderne foran ansigtet og pressede derved brysterne sammen om hans pik med overarmene. Det lykkedes mig at lade mit spyt sive ned i udskæringen og ned imellem brysterne så der blev varm, våd friktion omkring hans store, struttende lem, samtidig med at dejlige dufte steg op i mine næsebor.
”Haleluja, haleluje” klynkede jeg mens jeg klemte lårene sammen som om jeg var vildt tissetrængende. ”AAAmen. AAAmen” brølede han, mens han stødte og stødte pikken op i den dejlige varme. Så brølede han sin ekstase ud mens kaskader af sæd sprøjtede op over mit bryst, nogle klatter ramte mig i og omkring munden, og jeg suttede dem begærligt i mig.

Det skulle selvfølgelig gå galt. Specielt var der et par af de ungdommelige mænd som jeg havde meget svært ved at styre. De kunne ikke holde fingrene fra mig når jeg gned den af på dem, de var meget emsige med at løfte op i min kjortel og havde ved flere lejligheder forsøgt at liste pikken ind under og op i mig bagfra.
Dette skulle jo give snak og sladder, men jeg kunne altså ikke lade være.

Og så en dag kom han, den store, sorte, onde ånd fra hovedtemplet. Han fungerede som en blanding af skriftefader og inkvisitor, sort skæg, små, stikkende øjne og en gennemtrængende røst. Alle frygtede ham, så jeg var ikke meget værd da jeg blev kaldt til højtidshallen til forhør. Rystende af angst i min tynde kjortel stod jeg helt alene foran ham. Et frådende forhør blev det, forbandelser og spyt føg omkring mig: Hvad lavede jeg ved højtiderne, hvem gjorde jeg det med, havde djævelen taget bolig i mit ufrugtbare skød …. Jeg tilstod grædende alle mine syndige tanker og gerninger, men navnene på mine legekammerater ville jeg ikke ud med. Aldrig ville jeg udlevere disse livgivende, lystskabende pikkes ejermænd til denne frådende lykkedræber. Midt i min rystende angst blev jeg mere og mere stædig – og det sorteste raseri knækkede mig ikke, jeg krøb sammen, omsluttende min egen krop med armene, men jeg gav mig ikke.
Til sidst slyngede han mig udstrakt på maven i hallens mørkeste hjørne, og jeg lå presset mod det kolde gulv i gysende rædsel for hvad der ville ske. Ville han piske mig? Dræbe mig? Jeg var helt i hans vold.

Der lød underlig, indestængt prusten bag mig. Jeg vendte ansigtet mod ham da jeg hørte skrabende lyde. Og der, lige bag mig, kravlede han på knæ hen imod mig med kjortelen løftet og en stor, sort, knortet pik stikkende frem. Han rev min kjortel op så min hvide, dirrende røv blev blottet, og hvæsende ord som ”Djævelens skøge….. Babylons hore…” Han pressede den tørre pik mod mit stakkels røvhul, pressede den gennem ringmusklen og begyndte at støde sig længere og længere ind mens han hvislede obskøniteter i mit øre. Jeg hylede og skreg, det gjorde sindssygt ondt, og jeg væmmedes ved hans stinkende ånde og hans brutale frembrusen.
Heldigvis blev han hurtigt færdig: ”Mærk hvordan djævelens brændende penis gennemborer din liderlige krop. Sådan føler heksene når de boler med den onde på Bloksbjerg, sådan skal du brænde op i helvede på grund af din liderlighed, din satans…åh … smattede …åh …. syndige …åh …!” Hans klamme sæd sprøjtede op i min endetarm og gjorde hans forkrampede stød mindre smertefulde. Et kort øjeblik fornemmede jeg andet end smerte nu hvor pikken gled mere friktionsløst, kun smerten fra de rifter han havde lavet ved sin brutale indtrængen hindrede en lystfølelse i at snige sig igennem.

Han faldt sammen, og jeg væltede ham af mig og flygtede hjem. Her passede den ældre kvinde som var min vejleder, mig de næste par dage – fjernt fra den øvrige forsamling. Hun var forbavsende lidt overrasket over hvad der var sket – hun fik fjerne, bekymrede øjne som huskede hun tilbage til noget hun selv havde oplevet en gang. Men hun sagde ikke noget.