Hun var rødhåret

Alm. Sex • 19-05-2004
Skrevet af: Personal
”Hej Erik, vil du danse?” spurgte drømmesynet. Jeg nikkede ivrigt og kom så hurtigt op af stolen, at den næsten væltede. Vi grinede begge to og møvede så ud på det overfyldte dansegulv. To danse senere hørte orkestret min indre bøn: De spillede en sjæler! Uden videre tog jeg om Jeanette og trak hende ind til mig. Hun var lidt stiv og modvillig til at starte med, men efterhånden som hun opdagede, at jeg ikke begyndte at gramse, slappede hun af og kom mig lidt i møde. Jeg var såmænd tilfreds med endelig at holde om hende og mærke den varme, glatte hud på hendes ryg, for kjolen var mere nedringet bagpå end foran.
Sådan starter historien fra Personal om den rødhårede Jeanette. En herlig historie om to unge der forelsker sig i hinanden. Læs videre :)
Hun var rødhåret – og jeg forelskede mig i samme øjeblik, jeg så hende!

Ja sådan starter historien om Jeanette, mit livs store kærlighed. Det skete i gymnasiet; vi var flyttet til Kalundborg på grund af min fars arbejde, og jeg skulle begynde i 3. G efter sommerferien. Det er sin sag at begynde i en ny klasse i en fremmed by, og jeg glædede mig ikke spor til det – altså lige til jeg mødte mine nye klassekammerater og især omtalte Jeanette.

Men lad mig prøve at beskrive hende, så I kan få et billede af, hvem og hvad det var, der betog mig på den måde.
Jeg så hende lige så snart, jeg trådte ind i klasselokalet. Hun sad ved vinduet og det dybt kastanierøde hår gnistrede som flammer i sollyset. Hendes brune øjne studerede mig opmærksomt, men venligt, og jeg druknede i dem.
Til alt held blev jeg placeret skråt bag ved hende, og kunne således i al diskretion studere hende nærmere – og hun var bestemt værd at kigge nærmere på. Den gule T-shirt sad stramt henover et par bryster i størrelse ”god håndfuld”, holdt på plads af en lille Bh. Kroppen var slank og de solbrændt lår, der stak ud under en kort kjole, var lige til at spise. Hun var kort sagt en rigtig himmerigsmundfuld, køn på grænsen til at være smuk og jeg havde temmelig svært ved at koncentrere mig om, hvad læreren stod og brægede om oppe ved tavlen.
I løbet af ugen viste det sig, at vi havde mange fælles tilvalgsfag, så vi begyndte ganske naturligt at snakke sammen. Hun var ret så kvik i pæren, og jeg havde ind imellem svært ved at følge med, men det gjorde mig ikke noget, for hun blev ofte så optaget af emnet, at jeg i fred og ro kunne sidde og glo fortabt på vidunderet.
Det kunne selvfølgelig ikke undgås, at de andre drenge i klassen opdagede, hvor mit blik tit og ofte var henne, men de drillede ikke ret meget. Tværtimod tilstod flere af dem, at de havde haft det på samme måde, men ingen af dem var trods ihærdige anstrengelser kommet nogle vegne, så de rådede mig til at slå koldt vand i blodet og komme over det – desuden blev hun hver fredag eftermiddag hentet af en flot fyr i en fed sportsvogn, så hun var optaget, mente de, selv om de ikke vidste, hvem fyren var. Hun snakkede nemlig meget lidt om sig selv, fortalte de.
Fredag eftermiddag fik jeg syn for sagen. En lækker sort BMW rullede op på skolens P-plads, og Jeanette hoppede ind og gav chaufføren, den heldige dumme skid, et kæmpeknus, hvorefter de susede afsted. Sønderknust vandrede jeg hjem og havde en ussel weekend.
Dette ritual gentog sig et par måneder, men trods det og alle mulige forsøg kunne jeg ikke få Jeanette ud af hovedet. Ingen af de andre piger på skolen nåede hende til sokkeholderne, så rent damemæssigt var det en tynd tid.
Til sidst var jeg blevet så frustreret, at jeg en fredag eftermiddag ikke kunne dy mig for at spørge, om hun ikke skulle skynde sig lidt, så ham Hr. Dejlig ikke behøvede at vente på hende. Et øjeblik studsede hun, så lyste hun op i et kæmpesmil.
”Hva’ søren, Erik. Er du jaloux?” Før jeg kunne nå at svare, begyndte hun at udbrede sig om, HVOR dejlig og rar og betænksom og så videre ham idioten var. Alt imens pakkede hun sine ting sammen, og lige da hun gik hen mod døren, hviskede hun ind i mit øre: ”Og så er han min storebror”.
Grinende forsvandt hun ud på gangen, mens jeg sad tilbage og følte mig meget dum og glad på samme tid. Hun havde totalt taget røven på mig, men det var altså ikke en kæreste, der hentede hende – det var brormand! Jeg havde for en gangs skyld en god weekend, men i den følgende tid var alt ved det gamle. Jeanette nævnte ikke det lille fredags-intermezzo med et ord, og var sit sædvanlige venlige på-arms-afstand-jeg.
Fredag før efterårsferien skulle der være fest på skolen. Godt nok sagde de andre, at Jeanette så godt som aldrig deltog i fester, men det var der ikke noget at gøre ved, for nu skulle der ske noget. Jeg var efterhånden alvorligt trængende og derfor besluttet på at støve noget kørvel op.
Jeanette blev som vanligt hentet af brormand, og jeg cyklede hjem for at gå i bad og skifte til festtøjet. Vi mødtes hos en af de andre fra klassen og fik et par øl, før vi gik hen på skolen. Der kom hurtigt gang i den, og jeg var ude at danse adskillige gange, men der var ikke rigtig bid. Klokken elleve havde jeg mere eller mindre opgivet at score, da der var nogen, der prikkede mig på skulderen. Bag mig stod Jeanette i en drøm af en kjole, stram og nedringet så det øverste af kavalergangen var synlig.
”Hej Erik, vil du danse?” spurgte drømmesynet. Jeg nikkede ivrigt og kom så hurtigt op af stolen, at den næsten væltede. Vi grinede begge to og møvede så ud på det overfyldte dansegulv. To danse senere hørte orkestret min indre bøn: De spillede en sjæler! Uden videre tog jeg om Jeanette og trak hende ind til mig. Hun var lidt stiv og modvillig til at starte med, men efterhånden som hun opdagede, at jeg ikke begyndte at gramse, slappede hun af og kom mig lidt i møde. Jeg var såmænd tilfreds med endelig at holde om hende og mærke den varme, glatte hud på hendes ryg, for kjolen var mere nedringet bagpå end foran.
Da sjæleren, som desværre var alt for kort, sluttede, skiftede orkestret fuldstændig spor til en vild rocker. Vi dansede, så sveden sprang, og jeg næsten gennemblødt, da de endelig var færdige og annoncerede pause.
Stakåndet og uden bagtanker foreslog jeg, at vi gik ud og fik lidt frisk luft, og hun sagde lige så forpustet ja.
Det var lunt for årstiden, så det varede lidt, før køligheden kom snigende og jeg så Jeanette skutte sig. Lige i det øjeblik besluttede jeg mig for, at nu måtte det briste eller bære, så jeg lagde armene om hende bagfra. Modsat under dansen trak hun sig ikke væk, men lænede sig ind mod mig og lagde sine hænder på mine. Opmuntret nød jeg det et øjeblik, før jeg blidt kyssede hende i nakken, og villigt lod hun hovedet falde frem, så jeg bedre kunne komme til. Med bankende hjerte kyssede jeg rundt i hendes nakke og nulrede næsen rundt i det velduftende og bløde flammende hår.
Så lagde hun nakken bagover og vred hovedet, så vi kunne kommet til at kysse rigtigt. Det var vidunderligt at mærke de bløde læber og den viltre tunge, og jeg vil sværge på, at lige dér sang englene altså! Da vi kom op efter luft, vendte hun sig om, så vi stod bryst mod bryst og kiggede hinanden dybt i øjnene. Det jeg så i hendes, fik mig til at juble indvendigt.
”Jeg troede ikke, du kom. De andre sagde, at du aldrig deltager i skolefesterne”, sagde jeg dæmpet.
”Det var heller ikke meningen fra starten af, men i løbet af aftenen fik jeg altså lyst alligevel og tog herhen.” ”Fint!”, mumlede jeg og kyssede hende igen. Det var endnu bedre denne gang, for nu kunne jeg mærke, hvordan hendes bryster blev presset mod min brystkasse.
Jeg kunne pludselig mærke, hvordan hun begyndte at ryste svagt og spurgte, om vi skulle gå indenfor i varmen igen. Hun rystede på hovedet.
”Jeg har egentlig ikke lyst, så vil du ikke nok følge mig hjem? Jeg bor rimeligt tæt på, så du kan hurtigt komme tilbage til festen igen.” Lettere mystificeret, men aldeles uvillig til at give slip på hende, nu hvor det gik så godt, gik jeg ind og hentede vores jakker. Hånd i hånd vandrede vi hen mod hendes hus. Det så mørkt, stille og meget stort ud, men BMW’en holdt dog udenfor.
”Er din mor og far eller bror ikke hjemme?”, spurgte jeg, da vi stod og småkyssede udenfor.
”Min far er i Jylland i weekenden, og Jørgen er vist ovre hos nogle venner”, svarede hun.
”Hvad laver din mor så?”, frittede jeg videre.
”Hun bor i København”, sagde hun stille. ”Min far og mor blev skilt, da jeg var tretten. Det var ualmindelig rædsomt.” ”Åh!”, sagde jeg begavet og følte mig enormt dum. Efter hendes bævende stemme at dømme havde jeg lige trådt i spinaten, så det forslog.
Hun smilte et lille tyndt smil. ”Det kunne du jo ikke vide, Erik. Men det er derfor, jeg har holdt mig tilbage fra at engagere mig i andre mennesker og holdt alle på afstand. Og så kommer du rendende og ødelægger det hele, din slyngel.” Hun så strengt på mig, men kunne så ikke lade være med at smile.
”Hvordan det?” spurgte jeg. Jeg var ikke helt på omgangshøjde med situationen endnu.
”Fordi du er så sød, at jeg slet ikke kunne lade være med at forelske mig i dig, selv om jeg virkelig prøvede at lade være”, kom det.
Et langt øjeblik var jeg lammet. Stod hun ikke lige og sagde… hvad sagde hun? Forelsket? I mig? Jeg kom til mig selv, da hun begyndte at grine.
”Du skulle have set dig selv”, spruttede hun. ”Din underkæbe faldt bogstaveligt talt ned på jorden.” Så blev hun pludselig alvorlig igen. ”Men nu har jeg så sagt det. Tak fordi du fulgte mig hjem og fortsat god fest.” Hun vendte sig om for at gå ind i huset, men nu vågnede jeg op til dåd. Med et fast tag om hendes arme vendte jeg hende om igen, trak hende ind til mig og knugede hende fast. En brøkdel af et sekund var hun stiv, så smeltede hun ind mod mig. Jeg mærkede, at hun igen begyndte at ryste og hviskede ind i hendes øre, om hun frøs. Hun rystede på hovedet.
”Jeg var bare så bange for, at du ville gå din vej, da jeg havde sagt det”, mumlede hun.
”Aldrig!”, sagde jeg fast. ”For du er ikke den eneste, der har det på den måde.” Hun trak sig lidt tilbage og så på mig. De mørke øjne var blanke.
”Det er jeg meget, meget glad for at høre”, sagde hun alvorligt. Så flækkede hun i et kæmpestort smil og kyssede mig.
De kys blev bare bedre og bedre, syntes jeg og hun åbenbart også, for det varede meget længe, inden vi afbrød det.
”Vil du med ind og have en øl?”, spurgte hun. Jeg svarede så ivrigt ja, at hun tilføjede: ”Kun en øl. Jeg lover ikke mere end en øl.” Helt fint med mig. Jeg var så ør af lykke, at jeg ville være blevet begejstret for et glas kold kaffe.
Hun lukkede op og vi gik indenfor og lagde overtøjet. På vej op til hendes værelse, som lå på første sal, smuttede hun ud i køkkenet og fandt to kolde øller og et par glas.
Huset var også stort indvendigt, og da jeg kommenterede det, gav hun mig ret. Hun havde faktisk hele førstesalen for sig selv, mens hendes far og bror boede nedenunder.
Hendes værelse var hyggeligt med et par dybe stole og en sofa. Vi valgte sofaen, hvor vi kunne sidde ved siden af hinanden. Der sad vi og nød øllerne, hinandens selskab og kyssene. De sidste blev flere og flere, så vi helt glemte øllet. Det var dybe, ømme kys, som langsomt skiftede karakter og blev mere intense og hede, men ihukommende Jeanettes ord om ”Kun en øl” holdt jeg mig til at kysse hende og kæle for nakken og ryggen. Skulle der ske mere, måtte udspillet være hendes.
Og udspillet kom! Langsomt men sikkert gled hendes hånd fra min skulder ned mod maven, mens jeg holdt vejret i spænding. Med fryd mærkede jeg den varme hånd, der gled rundt og nussede, så mavemusklerne uvilkårligt dirrede og trak sig sammen under den yderst behagelige berøring. Det syntes hun åbenbart var sjovt, så hun kradsede let med neglene gennem den tynde skjorte. Maveskindet bølgede og jeg kunne ikke lade være med at stønne dæmpet, for det både kildede og var dejligt på samme tid. Men det havde også en anden effekt, for jeg kunne tydeligt mærke, at der blev voldsom uro nede under navlen. Lemmet rejste sig med forbavsende hast og lavede en stor bule mod stoffet, som Jeanette slet ikke kunne undgå at opdage, da vi et øjeblik slap hinanden.
Hun kiggede lidt på den, og så virkede det, som om hun traf en beslutning. Hun lænede sig forover, gav mig et kys og kradsede med fingrene på bulen.
”Vil du blive her i nat?” spurgte hun dæmpet. ”Jeg har en god stor seng inde ved siden af.” Jeg kiggede undersøgende på hende, men kunne ikke se andet end usikker forventning.
”Meget gerne”, svarede jeg med hæs stemme, for dels gav tanken om at tilbringe natten sammen med hende mig en klump i halsen, dels kom der dejlige fornemmelser nede fra skridtet. ”Bare du ikke snupper hele dynen.” Hun lo. ”Det lover jeg, men ellers må du jo komme over og få varmen.” Hun havde trukket mig op at stå, da det så ud, som om hun kom i tanke om noget.
”Bliver din forældre ikke nervøse, hvis du ikke kommer hjem?”, spurgte hun.
”Niks. Jeg fortalte dem, at jeg måske ville sove hos en klassekammerat – selv om jeg ikke havde drømt om, at det skulle være her hos dig.” Hun fik et vidunderlig frækt glimt i øjnene. ”Sove?” ”Nå ja. Hvad de ikke ved, har de ikke ondt af”, svarede jeg med et svedent grin.
Uden at sige mere ledte hun mig ind i sit soveværelse, hvor der stod et ordentligt slagskib af en seng i massivt fyrretræ.
”Arvestykke fra min kusine” forklarede hun af sig selv. ”Faktisk er den for stor til daglig, men lige nu passer den jo glimrende.” Hun lod sig falde bagover og lå og så noget så dejlig ud med det røde hår spredt ud over dynebetrækket. Lidt mere forsigtigt kravlede jeg op til hende, og vi mødtes i en omfavnelse og et langt inderligt kys, som rigtig fik blodet til at løbe stærkt. Vores hænder gled rundt og kælede og klemte blidt. Vi dirrede begge, da min ene hånd fandt højre bryst, og gennem kjolens tynde, glatte stof mærkede jeg vorten stivne, da fingrene gled henover den. Hun stønnede ind i min mund og drejede overkroppen lidt, så jeg bedre kunne komme til.
Hendes hænder var i gang med at trække min skjorte op af bukserne, og da det lykkedes, begyndte hendes varme hænder at glide rundt på min ryg. Jeg nød berøringen og fik selv travlt med at gøre gengæld, men da jeg lod en hånd glide langs hendes lår op under kjolen, stoppede hun mig.
”Tag den hellere af”, sagde hun. ”Det gør det hele meget nemmere.” Det lod jeg mig ikke sige to gange. Jeg fik hende op at sidde, fandt lynlåsen i ryggen og trak den op over hendes hoved og arme. Tilbage sad hun, kun iført en lille Bh og små hvide trusser! Jeg må have stirret uhæmmet på dette skinbarlige drømmesyn, for pludselig blev hun rød i hovedet.
”Lad være med at stirre sådan… Jeg bliver helt flov.” ”Du ser bare så dejlig ud”, fik jeg svaret med ikke helt sikker stemme.
Hun smilede glad: ”Så lad os se om jeg bliver lige så tilfreds.” Hun knappede skjorten op og krængede den af mig. Derefter åbnede hun bukserne og trak dem af. Min tilstand var tydelig, for underbukserne var spændt ud i en ordentlig bule. Jeg sad og var glad for, at jeg dyrkede sport og kroppen derfor var i god stand. Hun var øjensynlig også tilfreds med, hvad hun så, for hun rakte hånden ud og lod den løbe henover mit bryst. Så så hun mig i dybt øjnene.
”Vil du, eller skal jeg?” spurgte hun og pegede på Bh’en.
Jeg ville bestemt gerne, så jeg rakte om, fandt hægten og fik den lirket op. Helt af sig selv gled den ned og afslørede de dejligste bryster, jeg nogensinde har set, og de havde såmænd ikke behøvet Bh’en; de var faste, runde og struttende, kronet med lyserøde ”opstopper”vorter, der var let opsvulmede. Jeg kunne bare ikke lade være med at kærtegne dem og lade fingrene blidt nusse og nulre vorterne, der omgående reagerede ved at svulme yderligere op og blive helt faste. Jeanette sad stille lidt med øjnene lukket i nydelse, før hun åbnede dem igen. Der var et meget blødt og kærligt udtryk i dem.
”Hvis du bare vidste, hvor jeg har længtes efter at mærke dig gøre lige præcis det”, sagde hun dæmpet.
Jeg smilede varmt: ”Hvis du bare vidste, hvor meget JEG har længtes efter at gøre lige præcis det.” Vi lo og faldt hinanden om halsen, aldeles lykkelige. Vore næsten nøgne kroppe bragte os dog hurtigt tilbage til nuet og det dejlige, vi så småt var begyndt på. Hendes hænder gled op og ned langs min rygrad og spredte ilinger af fryd; jeg gjorde gengæld med den ene hånd, den anden fandt tilbage til brystet, altimens vi mødtes i endnu et vildt kys. Lidenskaberne kogte, og pludselig var det ikke nok ”bare” at kærtegne, hænderne søgte længere ned. Mine fingerspidser mærkede kanten af de små trusser og gled ind under elastikken, ned på de faste balder. Jeg krammede og klemte dem blødt, men bestemt. Hun vrikkede med måsen for at vise, at det var rart, samtidig som hun skubbede mine underbukser ned om hofterne. Da de var nede, lod hun en hånd glide frem og følge det svulmende lem i hele dets længde. Jeg gispede højt og det flimrede for øjnene, så skønt var det. Hun fulgte succesen op ved at lege ganske blidt med pungen, og igen måtte jeg gispe af fryd.
”Gør det godt?”, spurgte hun retorisk; hun kunne ikke et øjeblik være i tvivl om svaret.
”Det er skønt!” Jeg stønnede det ud, for hånden var ret aktiv dernede.
For at aflede opmærksomheden lidt satte jeg tommelfingrene i trusselinningen og trak dem ned over bagdelen. Hun løftede sig lidt - vips! sad de nede om lårene på hende, og nogle få hurtige bevægelser senere kunne jeg smide dem ned på gulvet. Jeg kiggede ned ad hende og så den smukkeste mørkt rødbrune trekant mellem de slanke lår. Som en magnet trak den min hånd til sig, og jeg purrede rundt i den bløde dusk, inden jeg lod fingrene glide ned og ind. Varme og væde mødte mig, for hun var allerede ret våd og fingerspidserne blev hurtigt glatte og gled ubesværet frem og tilbage langs skamlæberne. Jeanette stønnede og åbnede lårene lidt mere, så jeg bedre kunne komme til, og hendes hånd gik næsten i stå, idet fingerarbejdet sendte bølger af fryd gennem hende. Da jeg bøjede langfingeren, så den smuttede ind mellem de fugtige læber, og fingerspidsen forsigtigt gled hen over kilderens lille knop, rykkede det i hele kroppen, mens hun gispede højt og lagde hovedet mod min skulder. Opmuntret af den kraftige reaktion gjorde jeg det nogle gange til, og Jeanette stødte imod med underlivet, mens hun slap lemmet og i stedet klamrede sig til mig med begge hænder. En stigende stønnen og gispen fortalte mig, at hun åbenbart allerede var ved at komme, så jeg kløede på, indtil hun kort efter begyndte at vride sig, hele hendes krop rystede i orgasmetrækninger og hun klynkede og gav sig, indtil hun langsomt slappede af og gled ned på sengen, hvor hun lå og trak vejret tungt.
Jeg lagde mig ved siden af og lod hånden glide rundt på det varme maveskind, til hun havde fundet sig selv igen.
”Puha”, sagde hun. ”Jeg har aldrig før oplevet at komme så hurtigt; ikke engang når jeg selv har gjort det. Du må have magiske fingre.” Hun smilede kærligt og lænede sig over og kyssede mig.
Jeg blev lidt forbavset over, at hun så beredvilligt indrømmede, at hun onanerede; men det var faktisk befriende at høre. Vi gjorde det jo alle sammen alligevel, så hvorfor ikke sige det, som det var.
Hun må have fornemmet mine tanker, for hun så pludselig alvorligt på mig.
”Du må undskylde, hvis jeg var for ligefrem, men for mig er der ingen hemmeligheder mellem kærester… for vi er da kærester, ikke?” Det sidste blev sagt med en let bævende stemme.
Mit hjerte svulmede. ”Du kan lige tro, vi er kærester, og nu skal jeg vise dig HVOR meget!” Jeg lænede mig ind over hende og kyssede hende dybt og inderligt, mens hånden gled ned mellem lårene og fandt den fugtige, varme mis ventende på nye kærtegn.
”Mmmm”, mumlede hun midt i kysset. ”Det kalder jeg et bevis. Her er så mit.” Hun tog fat om det stadig jernstive lem og trak forhuden frem og tilbage nogle gange, så jeg uvilkårligt stønnede dybt nede i halsen. Derefter tog hun fat om pungen og begyndte forsigtigt at lege med den.
Imens fandt jeg kilderen og begyndte at massere den på samme måde, som jeg havde succes med før. Hun reagerede ikke helt så hurtigt som før, men begyndte snart at rotere med underlivet og stønne dæmpet. Hun skiftede også fra at kæle for pungen til at tage fat om stiverten og rynke op og ned, hvad der sendte frydefulde impulser op gennem rygraden.
En kort tid stønnede vi om kap, til hun pludselig stoppede.
”Elsk mig! Det varer ikke længe, før jeg kommer igen på den her måde, og jeg vil så gerne mærke dig rigtigt.” Jeg var mere end villig, men en nødvendig tanke trængte dog gennem tågerne.
”Hvad med beskyttelse?”, spurgte jeg. ”Jeg har absolut ingenting.” ”Glem det!”, lød svaret. ”Jeg begyndte at tage p-piller for 2½ måned siden.” Da jeg kiggede forbavset på hende, tilføjede hun med et lille smil: ”Nemlig, Erik. I forhåbningen om at det her ville ske.” De følelser havde hun sgu’ haft gemt godt, men det glædede mig usigeligt at høre hende sige sådan.
Overvældet af følelser lagde jeg mig henover hende, og hun spredte og løftede sine lår, så jeg kunne komme ind mellem dem, hvor hun tog fat om det dunkende lem og ledte det den sidste vej mod målet. Dirrende af ophidselse mærkede jeg hovedet røre skamlæberne, hvor det trykkede mod og gled ind gennem skedeindgangen og videre ind i hendes hede indre. Hun var snæver, så jeg gled op i små stød, men heldigvis var hun våd og ”velsmurt”, og det gik nemt. Da jeg var nået helt op i hende, lå vi et øjeblik og knugede hinanden, overvældet af de voldsomme følelser af total nærhed og vild ophidselse. Jeg kunne mærke skeden pulsere og klemme på en måde, jeg aldrig havde oplevet før og tilskrev det, at hun som ivrig gymnast måtte have god kontrol med sine underlivsmuskler.
Så gav hun et lille hop med hofterne, og jeg tog det som en opfordring, trak mig næsten helt ud og begyndte så at elske hende med dybe stød. Jeg var godt klar over, at jeg var alt for ophidset til at kunne holde mig ret længe, men prøvede alligevel at holde en støt rytme, så hun kunne nå at få så meget ud af det som muligt.
Jeanette lå med lukkede øjne og drejede hovedet fra side til side, mens hun stønnede højlydt og gispede, hver gang lemmet stødte til bunds. Hendes negle borede sig ind i mine arme, mens hun mødte mine stød med kraftige bevægelser af underlivet og i det hele taget viste alle tegn på ublandet nydelse.
Desværre gik der alt for kort tid, før jeg mærkede, hvordan det begyndte at trække sammen i underlivet og uanset hvad jeg prøvede, måtte jeg kort efter overgive mig. Med en voldsomhed jeg aldrig havde mærket før, sprøjtede den første stråle sæd ud helt oppe i hendes bund, og i en serie vilde stød tømte jeg mig i en sjælssønderrivende orgasme uden lige, mens hele kroppen krampede i hvad der forekom mig at være meget lang tid.
Den efterlod mig totalt udpumpet og gispende efter vejret, men stadig stiv som en pind inden i hende. Jeanette næsten hulkede af ophidselse og jeg blev ved med at pumpe løs, indtil hun få øjeblikke senere skreg sin orgasme ud, samtidig som hun låste benene omkring mig som en skruestik og huggede med hofterne som en besat. Sådan en voldsomhed var ny for mig og jeg var et øjeblik helt nervøs, indtil hun faldt sammen og lå helt stille. Forsigtigt trak jeg det endnu ret stive men temmelig indsølede lem ud, trak hende ind til mig og slappede af.
Det varede lidt, før hun sagde noget. ”Og jeg sagde, at du havde magiske fingre. Der er en anden del af dig, der også er magisk, så.” ”Du var ret vild”, medgav jeg. ”Men du har selv visse evner. Jeg har aldrig oplevet at komme så kraftigt og så længe som lige før.” ”Ditto her. Jeg troede, jeg skulle dø, så voldsomt virkede det. Men det var skønt.” ”Vi er åbenbart gode sammen”, konkluderede jeg og kyssede hende. Hun svarede ivrigt igen, og vi lå længe og kyssede og snakkede, inden vi gik på toilettet for at blive vasket. Bagefter puttede vi os tæt ind til hinanden og faldt i søvn.

Om denne historie


8.6 / 10

score

no rating denne måned

311

stemmer ialt

0 denne måned

23.613

visninger ialt

117 denne måned

Kommentarer og stemmer


guest_0 skrev den 03-02-2014:

"En velskrevet historie."

guest_0 skrev den 16-06-2017:

"En velskrevet historie."

kmm skrev den 21-04-2019:

"En rigtig sød historie."

mimimi11 skrev den 14-09-2019:

"www.322sex.com"

banan114 skrev den 11-06-2022:

"En sensuel og erotisk historie."

Anonymous skrev den 07-07-2022:

"En meget fræk historie. En totalt liderlig historie. En velskrevet historie. En ganske overraskende historie."

Anonymous skrev den 05-08-2022:

"En ganske overraskende historie."

Anonymous skrev den 07-08-2022:

"En rigtig sød historie."

Anonymous skrev den 09-08-2022:

"En rigtig sød historie."

banan114 skrev den 11-08-2022:

"En rigtig sød historie."

Anonymous skrev den 04-09-2022:

"En rigtig sød historie."

Anonymous skrev den 22-10-2022:

"En totalt liderlig historie. En velskrevet historie."

Anonymous skrev den 03-11-2022:

"En sensuel og erotisk historie."

Anonymous skrev den 16-04-2023:

"En rigtig sød historie."

Anonymous skrev den 28-05-2023:

"En sensuel og erotisk historie."

Anonymous skrev den 04-06-2023:

"En rigtig sød historie."

Anonymous skrev den 29-12-2023:

"En sensuel og erotisk historie."

Anonymous skrev den 22-04-2024:

"En meget fræk historie."