Albert, førstenissen hos julemanden og chef for værkstedet, var lurer af lyst. Havde han været et menneske havde han ikke været så velset i lokalsamfundet, men hos nisserne var det en smule anderledes end hos os. Hos nisser er man først pervers hvis man forgriber sig på andre mod deres vilje, så Albert følte ingen skam ved at have listet efter nissemor ned i stalden, aftenen før.
Nissemor var i et strålende humør i dag, og der kom ekstra kanel og mandler på kagerne, som hun sendte ud i alle hjørner af nisseland. Der var en vældig travlhed i køkkenet da Albert kom der ned. Nissemor gik og små sang, og Albert, som jo havde set hvad der var foregået i stalden, smilede da han hilste på nissemor. Godmorgen lille Albert, nynnede nissemor, og nussede ham i håret da hun strøg forbi, strålende dag i dag, ikke sandt? Albert smilede tilbage, jo da nissemor, hvad med julemanden, er han stået op? Nej, den dovenkrop ligger sikkert og snuer endnu. Men Albert kan du ikke sende den lille Alfine her ned, jeg vil gerne lige tale med hende, sagde nissemor. Albert gik over til værkstedet, for at finde Alfine der var en af deres bedste håndmalere.
Efter at have sendt Alfine ned til nissemor, gik Albert sin runde på værkstedet, inden han gik op til Julemandens kontor, for at aflægge rapport om produktionens forløb.
Den lille nissepige Alfine hilste høfligt på nissemor, det var ikke hverdagskost for hende at tale med nissemor to gange i træk.
Hvad så dit lille pus, sagde nissemor, er du kommet dig over synet af Alf stornisses vældige fortrin? Alfine rødmede helt op til kanten af nissehuen, og fremstammede, den var uhyggelig stor, syntes jeg. Nissemor smilte, ja..ja.. min pige, det er heller ikke noget for en lille skabning som dig at gå i gang med, men jeg har en lille speciel opgave til dig, du er jo den bedste håndmaler vi har.
Alfine lyste op i et stort smil, det var en stor ære at blive udvalgt til at hjælpe nissemor. Hun spurgte nissemor om hvad det var nissemor skulle have dekoreret, en kage eller måske et stykke fint julepynt af skrøbelig porcelæn?
Næ min pige det er nærmest en gave, en gave til min søster Ilse i Hamborg, men kom du nu med her så skal jeg vise dig det.
Albert var kommet op på julemandens kontor hvor Nicolaus sat iført morgenkåbe og spiste kager og drak mælk, mens han studerede stakken af rapporter og ønskesedler.
Godmorgen Albert, sagde Nicolaus, her er dagens høst af ønskesedler til værkstedet, jeg har streget de ønsker ud vi kan få hos underleverandørerne, det var da en god investering dengang jeg købte så mange aktier i Mattel, Lego, Hasbro og de andre legetøjs producenter, ja Tekno tabte jeg lidt på men Nintendo har givet godt, grinte julemanden, men hvordan i alverden tror folk ellers jeg kan holde fri elleve måneder om året, HO..HO..HO.
Nå lille Albert, hvad siger en gammel lure som dig til sådan et par frækkerter som de her, spurgte Nicolaus lystigt, og viste Albert to kvinder der brugte lys fra juledekorationer til at tilfredsstille sig med. På ryglænet af den sofa kvinderne sad i kunne han tydelig se et par erotiknisser i gang med at julehygge. Albert betragtede sceneriet et stykke tid, og følte sig ret opstemt, han sank og klarede halsen, da julemanden sagde, hvad så med ham den stakkel her han er så genert og konen har ønsket sig frækt undertøj til jul, mon ikke jeg skal sende en erotiknisse hen og hjælpe ham, lo Nicolaus.
Nissemor viste Alfine ned til et rum i kælderen som Alfine aldrig havde været i før. Det var her nissemor kom magi i julehjerterne og lavede alle sine remedier til at sprede julehygge med. Nu skal du bare se min pige, her er en del malegrej og du skal bare sige til hvis du mangler noget. Men først er der lige noget vi skal have lavet. Nissemor hentede nogle skåle og flasker ud af et skab, og hun satte en pose gips op på bordet. Alfine forstod ikke hvad det var nissemor ville have hende til at male. Så mangler vi kun at lave modellen, sagde nissemor, jeg kommer straks, og væk var hun.
Der gik et stykke tid før hun kom, trækkende med stornissen Alf, som så noget betuttet ud ved situationen.
Nu skal du bare se her, sagde nissemor, min søster i Hamborg, trænger til en ordentlig julegave, og da vi jo ikke kan give hende Alf, så sender jeg en kopi. Alfine forstod ikke hvad hun mente. Jo ser du Alfine, vi laver en afstøbning af Alfs gigantiske lemmedasker, så støber vi en model i latexgummi, og det er den jeg har tænkt mig at du skulle dekorere så livagtigt som muligt. Det betyder ganske vist at du er nødt til at se den på nært hold, men bare roligt jeg vil hele tiden være her også.
Så kommanderede hun Alf til at tage tøjet af, mens hun rørte gips op i en stor skål. Jamen Alf da, det nytter jo ikke at den hænger sådan, vis nu hvad du kan, sagde nissemor, og blinkede til Alfine. Alf begyndte tøvende at svinge med den gigantiske pølse, for at få lidt liv i den. Du lille Alfine kan du ikke tage tøjet af så ikke du sviner dig til når vi skal støbe, og måske du lige kan måle hvor lang en form vi skal bruge, sagde nissemor henkastet. Alfine tænkte at nissemor nok vidste hvad hun gjorde, så hun tog kjolen af og stod snart lige så smuk med sin lille skikkelse som en sart lille glas statuette. Kom så Alf smæk dyret op på bordet så pigebarnet kan måle, sagde nissemor. Alf lagde den halvfede moppedreng op på bordet, og Alfine gik hen imod bordet for at kravle derop. Oppe på bordet så Alfine at den store kleppert næsten var dobbelt så lang som hende selv. Hun skævede til den da hun sneg sig forbi og hen til nissemor. Så er gipsen ved at være klar, kan i ikke lige smøre den ind i det her creme, så den slipper gipsen lettere bagefter, sagde nissemor og skubbede en dåse over til Alfine. Alfine åbnede dåsen og tog et par håndfulde creme og begyndte at smøre det store lem ind. Hun var forbavset over hvor silkeblødt huden var, og hun strøg nænsomt lemmet ind mens hun uden at tænke over det betragtede alle detaljer. Alfine spekulerede ikke længer på hvad det var hun arbejdede med, så opslugt var hun, at hun havde sat sig overskrævs for at smøre den ind langs kanten af det store hoved. Pludselig opdagede hun at hun ikke længer havde kontakt med bordet, men efterhånden svævede et stykke oppe i luften på Alfs efterhånden helt stive pæl. Hun kikkede op på Alf og han så ned på hende og formede en undskyldning med munden. I det samme sagde nissemor, så i to, nu er det vist godt nok, kom her med den Alf så vi kan lave en afstøbning.
Nissemor kom den kæmpe stang ned i et rør der var næsten fyldt med gips, det bliver nok lidt varmt, Alf men det stivner hurtigt, og når det er stift, kan vi tage dit lem ud igen. I mellemtiden er vi nødt til at sikre os at det bliver ved med at være stift, sagde nissemor og tog tøjet af. Begynd du bare at blande farver, sagde hun til Alfine, mens hun lagde sig på knæ og begyndte at slikke Alfs julekugler, der hang uden for formen.
Alfine, der jo var ganske uerfaren, kikkede betaget på nissemor og på Alf der stod med lukkede øjne, hun var så optaget af at studere de to at hun pludselig opdagede hendes egen hånd havde fundet ved til hendes skridt. Det var et utroligt ophidsende syn at se nissemor bearbejde Alfs kugler, og hun ønskede at det var hende der kunne gabe over det lækre udstyr. Nu holdt nissemor inde med at lege med kuglerne, og sagde, så er den form vist færdig, så kan du godt lade den falde Alf. Alf mumlede noget om at det vist var lettere sagt end gjort, og betragtede med blanke øjne den lille nissepige der netop havde tilfredsstillet sig selv. Så i to, sagde nissemor, det ved i jo godt ikke kan lade sig gøre, så slå det ud af hovedet. Kom her min pige, nu skal vi have lavet latexen.
Da Alfs lem var krympet tilstrækkeligt, listede han den forsigtigt ud af formen, og gav den til nissemor. Du kan vaske dig der ovre, sagde nissemor, og pegede på et servante sæt på et lille bord.
Mens latexen stivner i formen, sagde nissemor, så må vi hellere vise Alfine hvilke farvenuancer hun skal bruge, så kom lige herhen Alf. Han luntede over til hende, og mens Alfine betaget så til, tog nissemor fat i den store pølse og begyndte at gnide på den. Komsådasse, op til mor, sagde hun, og det gigantiske lem rejste sig med det samme. Alfine holde vejret da nissemor tog fat om roden med begge hænder og klemte til, se her kommer der farver på drengen, ikke sandt lille Alfine. Alfine kunne slet ikke svare, hun var lige ved at besvime over størrelsen på den store stang. Nu skal vi se om vi kan holde de farver, hun bandt et bånd om roden af Alfs pik og ned om kuglerne, så strammede hun dem lidt, indtil alle årer og hovedet på den store pik stod blåligt og bankende. Alfine var totalt åndeløs og på sammenbruddets rand af ophidselse. Hun gav et helt sæt da nissemor slog formen i stykker, og den store latex kopi faldt ud på bordet.
Alfine rev øjnene væk fra Alfs rigtige svaber og tvang sig til at begynde at gøre kopien ren. Hun ville ikke se over på Alf, og hun gik hurtigt i gang med at male grund farven på den store latex pølse. Hun blev hurtigt opslugt af arbejdet, og da hun var færdig med alle de grundlæggende farvelag og skulle til at male skyggerne på årene og på kanten af hovedet, så hun endelig over mod Alf for at få et frisk indtryk.
Stor var hendes forbløffelse da hun så nissemor ligge på alle fire på gulvet, med enden strittende lige op i vejret, og Alf stå bag hende mens han kørte den kæmpe pik ud og ind af hendes julekrans. Nissemor lå stønnende på gulvet, åh ja åh ja … den er så stor…
Alfine fik et sexchok, hun tænkte slet ikke, hun sprang i et hop, direkte over på nissemors bagdel, hoppede ned på Alfs gigantiske pik og slog benene omkring den, så hun kunne mærke hans hun mod sit skridt. Alfine holdt fat i nissemor mens Alf fortsatte med at kneppe nissemor. Alfine kikkede op på Alf og han kikkede ned på hende. Alfine rystede sin lille krop i orgasme, nissemor skreg sin orgasme ud og Alf brølede da han afleverede en kæmpe ladning.
