Det er juleaften…!

Overalt i Danmark er der hektisk aktivitet for at få maden klar, og de sidste gaver pakket ind til tiden.
På Jochumsen & Partnere’s kontor er der derimod mennesketomt, men det er ikke ensbetydende med, at der intet sker. Elskovskravlenisserne er forsamlet i lokalet, hvor de fleste af sekretærerne sidder til daglig, og de er fulde af forventning og spændte på, om de har gjort det så godt blandt menneskene i år, at de får den eftertragtede belønning – en hel aften og nats uhæmmet sex! Og dommeren der skal bedømme deres indsats, er ingen ringere end selveste Julemanden!
For den hyggelige Julemand, som alle børn og voksne kender, har en anden side, som mennesker ikke ser, nemlig jobbet som arbejdsgiver for alverdens nisser af alle slags, inklusive de elskovsnisser, vi har mødt de foregående dage og uger, og som nu utålmodigt venter på deres chef.
De 8 nisser, 4 af hvert køn, sidder, står og ligger, hvor der nu er plads og er for ukoncentrerede til andet end tilfældige bemærkninger, hele deres opmærksomhed er fokuseret på at registrere de lyde, der vil afsløre, at Julemanden er ankommet og afgørelsens time efter 365 dages venten er inde.
Endelig, endelig, retter en nisse sig op og lytter ekstra opmærksomt. De andre er straks årvågne – er det endelig nu?
Jo det er det! En sagte skraben af klove på taget er alt, hvad de behøver at høre for at vide, at NU! sker det. Nu er han langt om længe kommet, Julemanden, chefen som snart vil afgøre, om de virkelig har ydet deres bedste gennem de 24 lange decemberdage.
Pludselig står han i lokalet, stor, bred og smilende. Den første lettelse breder sig i elskovsnisserne, for Julemanden smiler ikke, når han er misfornøjet med sine nisser. Julemanden ser sig omkring, hilser kort på hver enkelt af de 8 og vender sig så mod lederen af den lille gruppe.
”Hvordan er det så gået, min ven?” spørger han, mens han slår sig ned i en stol. Gruppelederen giver en kort status og giver derefter ordet til hver enkelt nisse, som fortæller hvordan hans eller hendes mission er forløbet, hvordan hver enkelt pose med elskovspulver er anvendt og hvad resultatet har været. Julemanden lytter specielt til de beretninger, hvor der er anvendt noget af det specielle pulver, han anvender de stille måneder på at syntetisere. Kun en enkelt gang rynker han brynene, og det er, da den stakkels nisse skal forklare uheldet med mennesket Leif, og med bøjet hoved må fortælle, at han ramte ved siden af.
Heldigvis reddes situationen af nissepigerne, som kan fortælle, at hun overhørte to menneskemænd snakke dagen efter uheldet, og hvor den ene mand fortalte, hvordan han var blevet slæbt ind i baglokalet og forført af en sexgal ekspedientdame. De to ting måtte på en eller anden måde hænge sammen.
Julemanden nikker eftertænksomt, han tror heller ikke på tilfælde. Han sidder længe og tænker over det, de 8 nisser har fortalt ham. Han er tilfreds med deres indsats, men der mangler en sidste ting, inden han kan røbe, hvad han har bestemt sig for med hensyn til deres belønning.
”Og hvem af menneskene mener I så, har fortjent – eller trænger mest til – den store julegave, jeg skal uddele?” spørger han venligt og kigger rundt på dem.
Nisserne kigger rundt på hinanden; de er helt enige om, hvem det skal være i år.
”Hende de kalder fru Nielsen eller Dragen”, meddeler nissernes gruppeleder.
”Dragen?” spørger Julemanden med et lille grin. ”Har et menneske, som de andre kalder Dragen, virkelig fortjent det, jeg kan gøre?”
Alle de små kravlenisser nikker ivrigt og svarer i munden på hinanden, at efter behandlingen med elskovspulveret, og den deraf følgende oplevelse i kælderen er hun blevet et bedre menneske, og at hun fortjener at blive lykkelig igen.
”Okay, okay”, ler Julemanden. ”Når I alle sammen er så enige, bliver det hende.”
Han trækker vejret og total tavshed falder over nisserne.
”Men nu til den afgørelse jeg ved I venter på.” Han kigger rundt, driller dem lidt ved at trække tiden lidt ud.
”Jeg synes, I har gjort et godt stykke arbejde og spredt glæde til mange mennesker, men…” Han så strengt rundt på dem alle 8. ”Men… næste år vil jeg forvente, at I gør det lige så godt som denne gang. I har til fulde fortjent at glæde jer med og over hinanden. God fornøjelse.”
Han rejser smilende sig fra stolen, fulgt af elskovskravlenissernes jubelråb. Alle deres håb er gået i opfyldelse; frem til solopgang må de elske med hinanden, høste deres belønning for indsatsen med at sprede glæde, særligt seksuel glæde, blandt de ansatte i Jochumsen & Partnere, gøre med hinanden, hvad de i 23 lange dage har set menneskene gøre.
De tiljubler Julemanden, mens han forlader bygningen og entrer sin kane; han skal besøge et sted i byen og sprede en helt særlig glæde denne juleaften.
Da han er lettet og kanen forsvundet på den natsorte himmel, ser nisselederen rundt på de 7 andre.
”Jeg ved ikke med jer, men jeg kan ikke vente et sekund længere!” Han langer sin lille hånd ud og trækker en nissepige ind til sig og kysser hende, mens han lægger sin hånd på hendes bryst. Hun trykker sig mere end villigt ind mod ham, hun er lige så ivrig som han efter nærkontakt og frem for alt – SEX! Rundt omkring dem finder kravlenissepiger og kravlenissemænd sammen, nu skal der festes til den lyse morgen. Et helt års opsparede lyster og trang skal leves ud denne aften og nat, de seksuelle spændinger skal udløses inden turen går tilbage til Julemandens værksted og en sommers hvile.

I sit rækkehus et andet sted i byen forbereder enkefru Karin Nielsen sig på det, hun håber vil være den sidste juleaften, hun skal tilbringe alene. Den vilde oplevelse i advokatkontorets kælder har vækket hendes slumrende seksualitet og hun er fast besluttet på at finde en god og kærlig mand, der kan fylde det hul i hendes sjæl, som Alexanders forsvinden har skabt. Hun tager sin pæneste kjole på og som et symbol på sin genfundne kvindelighed lader hun det lange mørke hår hænge løst. Et par udsøgte smykker og en smule make-up fuldender påklædningen, og hun går ned i køkkenet for at se til aftensmaden, der simrer på komfuret.
Bedst som hun dækker bord, ringer det på døren. Hun kigger forbavset på uret, hvem kan finde på at ringe på hendes dør kl. 17:30 juleaften? Lidt utryg ved situationen går hun ud til døren og åbner den på klem med sikkerhedskæden forsvarligt fastgjort.
Udenfor står en mager mand med meget kort, gråsprængt hår. Han smiler usikkert, mens han ser intenst på hende. Hun kigger tilbage, der er noget bekendt ved ham og alligevel ikke. Det er først, da han åbner munden og siger ”God aften Karin og god jul”, at det går op for hende, hvem han er.
Med et lille skrig går hun et par skridt tilbage og stirrer med åben mund på spøgelset udenfor. Alexander! Men det kan ikke passe – han er jo død for mange år siden! Og alligevel står han der lige på trappen… hendes ben bryder sammen under hende og hun gå omkuld på tæppet i entréen. Kun uklart går hans indtrængende stemme igennem til hendes komplet omtumlede hjerne.
”Karin! Karin elskede, er du der? Du må ikke besvime for mig!” Han flåede i døren, men sikkerhedskæden holdt.
Karin kommer til sig selv ved larmen fra manden, som står og river og flår i døren. Hun sætter sig op og ser forvildet på ham, som han står med desperationen malet i ansigtet.
”Er det dig, Alexander? Er det virkelig dig?” spørger hun med rystende stemme.
Alexander slapper af. ”Ja elskede, det er virkelig mig.”
Hun kommer på benene og åbner døren for ham. Han vil tage hende i sine arme, men hun viger tilbage fra ham, stadig usikker på om hun drømmer, eller nogen spiller hende et ondt puds.
”Hvord… hvordan?” stammer hun. ”De sagde, du var død.” Store tårer begynder at løbe ned af kinderne på Karin, mens hun står med armene rundt om sig, som om hun frøs.
”Det var jeg næsten også”, svarer Alexander. ”Jeg blev fanget, da jeg var med et hold amerikanere i Afghanistan. De andre blev slået ihjel, men da talebanerne opdagede, at jeg ikke var amerikaner, smed de mig i deres perverse version af et fængsel. Der har jeg siddet til for 3 uger siden, hvor et hold britiske SAS-folk nedkæmpede mine fangevogtere og fandt mig i kælderen. Jeg blev fløjet til amerikanernes hospital i Rammstein, hvor de fik bragt mig tilbage til livet. Først i går var jeg så rask, at de ville lade mig gå, og jeg tog flyet hjem med det samme – og her er jeg altså.” Han smiler usikkert, tør ikke række ud efter hende, selv om han higede efter at mærke hendes arme om sig. Der kunne være sket så meget på 5 år.
Karin står lidt, så ryster hun på hovedet. ”3 uger. Hvorfor er der ingen, der har fortalt mig det. Hvorfor?” Hun ser anklagende på Alexander, som pludselig ser meget utilpas ud.
”Fordi jeg bad dem om det. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre. Der kan ske så meget på 9 år. Jeg vidste jo ikke, om… du ved, om du havde fundet…” Alexander går ubehjælpsomt i stå, men Karin forstår. For første gang smiler hun, et lille bævende, usikkert smil, men det er der.
”Åh, Alexander. Dit store dejlige fjols! Nej, jeg har ikke fundet en anden, hvis det er det, du er bange for. Efter dig var der ikke andre, der kunne leve op til målet.”
Hun ryster på hovedet. ”Du gode Gud, hvor har jeg håbet på dette øjeblik, og når det så endelig sker, ved jeg ikke, hvad jeg skal stille op. Jeg…”
Alexander afbryder hende ved at holde en hånd op. ”Alt det bliver der tid til senere. Lige nu er alt hvad jeg beder om, at jeg må komme indenfor, sådan for alvor – og så måske et kram. Jeg trænger til at mærke dine arme om mig igen.” Han går et skridt frem mod hende og stopper så op, afventede hvad hun beslutter sig for.
Det tager ikke Karin lang tid at bestemme sig. Hendes Alexander, elskede Alexander er vendt tilbage fra de døde selveste juleaften, alt andet kan være lige meget nu. Hun kaster sig i hans favn og en dæmpet hulken gennemryster hendes slanke krop, da hun mærker hans arme om hende. Det er ikke de stærke arme, hun husker, men det betyder intet, det er Alexanders arme og det betyder alt. Hun lægger hovedet mod hans skulder og lader tårerne få frit løb. Alexander græder også, hun kan mærke hans krop dirre, og hans tårer falder på hendes skulder.
Sådan står de længe, til Karin får nogenlunde kontrol med sine følelser. Så trækker hun sig blidt lidt tilbage og giver ham et let kys. Han svarerigen og pludselig er de midt i et lidenskabeligt kys, der først slutter, da de begge løber tør for luft.
”Kom” siger Karin med ikke helt sikker stemme, tag hans hånd og trækker ham ind i stuen. De sætter sig tæt samme i sofaen. Og der går kun et øjeblik, før de igen suger sig fast til hinanden i et nyt kys, endnu mere intenst end det forrige. Gemte og næsten glemte følelser vågner i dem begge, og de mange kaotiske følelser samler sig til et overvældende krav: total nærhed!
Karin begynder at stønne dæmpet, mens hun flår i Alexanders skjorte, og Alexander er lige så hårdt ramt i kampen mod Karins bluse. De slipper hinanden et øjeblik for at rive skjorte, bluse og bukser af og mødes så igen i en hed omfavnelse. De sanser ikke andet end hinanden, verden kunne være gået under i det øjeblik og de ville have været ligeglade, endelig er de sammen igen, 5 år efter de havde kysset farvel ude i entreen.
Alexanders hånd lukker sig meget forsigtigt om Karins ene bryst, næsten som om han har glemt, hvordan han skal gøre, og hvor fast han må holde om det. Karin spinder af glæde og presser brystet mod håndfladen, opfordrer ham til at tage ved. Alexander knurrer som et vildt dyr, den opsparede lyst er ved at tage magten fra ham. Uden det mindste hensyn til stoffet river han Karins Bh i stykker, da den ikke vil lade sig lukke op frivilligt. Karin lader sig rive med af hans næsten dyriske trang og dykker hånden ned for at tage fat om hans store dunkende pik. Alexander dirrer over hele kroppen, da han mærker hendes hånd kæle for pikken. Endelig! Det har han ventet på i de lange, bange år, hvor han har været fange hos en flok utilregnelige fanatikere og ikke vidste, om han levede til at se den næste dag, det her var det eneste der havde holdt ham i live; mindet om Karin og hendes krop og den glæde og fryd de altid havde kunnet give hinanden.
Han griber med begge hænder om de faste bryster, og nu går det meget bedre, naturen tager over og erfaringen dukker op fra glemslen. Han mærker vorterne stivne og nulrer dem med fingre og håndfladerne, til Karin stønner dæmpet men inderligt og bliver mere ivrig med pikken.
Alexander lader den ene hånd glide ned over den varme flade mave, ind under trusserne og videre hen over den bløde behåring. Han stønner af ophidselse, da han mærker kønshårene kilde sin håndflade. Åh Gud han har glemt hvor godt det er at være sammen med Karin. Længere ned glider hånden, til han mærker skamlæberne under sine fingerspidser. De er allerede fugtige, og da han presser en finger ind mellem dem, finder den masser af væde, væde som gør den glat og fedtet, så den let kan glide rundt og genopdage den kusse, den ikke har været i så mange år.
Karin jamrer stille imens, Alexanders berøring er næsten mere, end hun kan holde til. Hun flår i hans underbukser med den ene hånd, mens hun trækker sine egne trusser ned med den anden.
”Tag mig!” stønner hun. ”Tag mig lige nu. Jeg vil mærke dig, jeg kan ikke vente.”
Alexander springer op og hiver de ufikse militærunderbukser af, mens han ser hvordan Karin sparker sin trusser af og smider sig bagover på sofaen med det ene ben ude over kanten. Han ser sultent på den lyserøde kusse, som han skal trænge op i om få sekunder.
Med en dyb strubelyd kaster han sig ned over hende. Karins hånd er der allerede og leder hans store dirrende pik mod målet. Et stød med hofterne og hovedet glider indenfor i den våde hede kusse, mens de stønner om kap. Et par heftige hug mere, så sidder pikken begravet i Karins skede til roden, og hun giver et lille skrig fra sig, da hun mærker den øverst oppe. Så begynder Alexander at støde ind og ud i hurtige hårde bevægelser. Der er ingen trækken tiden ud eller hensyn, begge søger den så inderligt ønskede hurtige orgasme, de mærker er på vej.
Alexander holder kun ganske kort, det langvarige cølibat har givet et enormt opsparet pres og det udløses hurtigt. Med et brøl sprøjter han, langt oppe i Karins arbejdende kusse tømmer han sig i en langvarig orgasme, mens sæden strømmer ud af de overfyldte testikler.
Karin skriger også, da hun mærker den varme strøm vælte ud i sit indre og hører og ser Alexanders spastiske bevægelser, mens han kommer. Det er alt, hvad der skal til. Hendes orgasme ruller ind over hende som et tordenvejr, så voldsom at hun et øjeblik tror, hun skal miste bevidstheden, men det sker ikke, og hun får den fulde glæde af sin vilde orgasme sammen med hendes elskede Alexander, som er vendt tilbage fra de døde.
Hun hulker de sidste trækninger ud, og kryster sig hårdt ind til sin Alexander, der lader sin magre krop synke ned over hende, så de kan være så tæt sammen som muligt. Der ligger de og kysser og kæler, lykkelige ud over enhver beskrivelse.

Hos Jochumsen & Partnere er der også gang i den. Alle kravlenisserne har fået smidt tøjet, enten selv eller en anden har taget det af dem, og de ligger nu rundt omkring og hygger sig gevaldigt. Lederen er i gang med at slikke en nissepiges saftige kusse, hvilket hun nyder højlydt. Ovre på et arkivskab ligger et par i en 69’er, på bordet ved siden af rider en nissepige på en stiv pik og på en kontorstol er en nisse ved at få suttet sin pik af, mens han kæler for nissepigens store faste bryster. Snart skifter de stilling, og han hopper på hende der mit på stolesædet, jager sin stive pik op i hendes trængende, og meget våde nissekusse, som har måttet vente i 364 lange dage på lige netop det – en dejlig stor og hård nissepik. Hun stønner højt og møder ham i de ivrige stød, han banker op i hende.
Lederen er også blevet træt af at slikke, han vender nissepigen om på ryggen og hun stritter mere end villigt måsen op mod ham, så han kan støde ind i hende bagfra. Han brummer, da han mærker, hvordan pikken bliver modtaget af en snæver, ivrigt klemmende kusse, og han presser sig til bunds, mens nissepigen jamrer højt af fryd. Han støtter sig på hænderne og begynder at bearbejde den sjapvåde kusse med dybe stød, der får pikken til at ramme hendes bund hver gang. Nissepigen vrider sig af glæde og liderlig længsel, det er det her, der gør den lange ventetid til at holde ud.
69-parret er ved at nå vejs ende, der kommer en storm af halvkvalte lyde ovre fra arkivskabet, der ender i dæmpede skrig og brøl, da de kommer. Pigen suger ivrigt nissespermen ud af den pulserende pik, mens hun samtidig vrider sig voldsomt i orgasmekramper. Også de andre steder nås det første klimaks hurtigt, toppen af det opsparede behov skal udløses, og bliver det under vilde jubelhyl og ekstatisk jamren, da krampende kusser klemmer om sprøjtende pikke.
Naturen har indrettet det så viseligt, at nisser får meget mere intense orgasmer end mennesker, en kompensation for at det kun sker for dem denne ene nat om året. Den har også sørget for, at de kan igen meget hurtigt. Et par minutters hvil så er nisserne klar til næste akt, og hvad er bedre at bruge tiden til end at skifte partner.
Nye par dannes og den vilde jagt går igen. Lederen får glæden af at være den første der får pikken i den søde nissepige, som endnu ”kun” har fået en 69’er, og hun byder ham velkommen ved at slynge benene om ham og kysse ham dybt og inderligt. Det gør bare åh, så dejligt med en stor pik i en stram, våd kusse efter så lang tids tvungen afholdenhed, specielt når partneren forstår at bruge den, og det gør lederen til fulde. Rytmisk og bestemt pumper han pikken ind og ud af den svuppende kusse, bevæger hofter og underliv lidt, så den når ind alle steder og intet punkt i kussen lades uberørt af den arbejdende elskovsstang. Nissepigen stønner højt af fryd, opslugt af sin nydelse, men dog ikke mere end at hun af og til lader blikket vandre rundt for at se, hvad de andre foretager sig, og det er bestemt inspirerende at se på. To af de mandlige nisser har placeret en pige-nisse mellem sig og tager hende bagfra i begge huller, hvilket hun højlydt glæder sig over. Den sidste nissemand er til gengæld blevet overmandet af de to nisse-piger, hvor den ene har placeret sig over hans ansigt og får slikket kusse til den store guldmedalje, mens den anden lystigt rider på pikken, som glinser af pigens helt naturlige elskovs-smøremiddel. Hun ser op på lederen, som er dybt koncentreret af knepperiet; små sveddråber glimter på hans pande, og der kommer et lille ”Mmmm…” hver gang, han presser pikken til bunds i hende. Hun lægger hænderne på hans kinder og kysser ham, han er hendes yndlingsnissemand. Selv om de andre på holdet også er gode elskere, er lederen lige en tand bedre, synes hun og lægger sig tilbage og nyder ham, mens hun ser kærligt op på ham; han elsker videre med et lille smil til hende – hun er så dejlig, synes han.
Ovre på skrivebordet er de to trekanter stadig i fuld gang. Den enlige nissepige klynker sin fryd ud i det store kontor, mens nisserne grynter og koncentreret gennemknepper hendes huller. Den enlige nissemand har munden fuld af saftig kusse, han labber væden i sig, tungen krøller sig om den lille hårde klit, som får nissepigen til at føle de lækreste ting, man kan tænke sig, mens han cirkler om hendes bageste hul med en finger, og af og til presser det yderste led indenfor. Pigen på hans pik rider vildt og hurtigt, hun er liderlig ud over alle grænser, og det svupper og klasker lystigt i takt med hendes hofters op-ned bevægelse.
Alt godt har en ende, om end det for nisserne denne nat kun er meget midlertidigt. Den første der må give sig, er nissepigen i sandwichen. Med en høj, langtrukken jamren kommer hun, mens de to missemænd fordobler deres anstrengelser for at gøre det så godt for hende som muligt. Hun stønner sig gennem en voldsom orgasme, som knap er færdig, før den første af hendes elskere følger trop og fylder hendes endetarm med varm sperm. Hans krampagtige stød og bevægelser får den anden trukket med, og hans pik spytter store klatter sæd ud i nissepigens kusse, der stadig er strammet tæt til omkring hans vildt dunkende pik. Da det er overstået falder de om i en glad bunke på bordpladen, som får små våde pletter af den udsivende sæd fra hendes huller.
Knap har de lagt sig for at slappe lidt af før næste omgang, før pigen der bliver slikket, ryger ud over kanten, da nissen under hende lader tungefladen svirpe energisk hen over klit’en. Hun kommer med et lavmælt, men inderligt skrig og vrider sig, mens hun klemmer om sine bryster. Nissen grynter halvkvalt under hende, for lige nu sprøjter han sin ladning op i den ivrigt ridende nissepige, der selv kommer med et brag, da hun mærker den hede væske strømme ud højt oppe i sig.
Nisselederen glæder sig over lydene derovre fra, han under dem al den glæde og fornøjelse de kan nå at få, for de har arbejdet hårdt hele året for at nå hertil. Selv kan han næsten heller ikke holde sig længere. Den pokkers dejlige nissepige under ham er begyndt at bruge underlivet på en helt forrygende måde, hun vipper det op og ned og fra side til side, mens hun klemmer så dejligt om hans pik med sine skedemuskler. Han stønner langt nede i halsen, nu er det lige op over, men heldigvis er hun med. Hun løfter underlivet fra stolen, byder sig til og ægger ham til at støde dybere og hårdere, hvad han gør, til han stønner af en blanding af anstrengelse og lyst. Så kommer det for hende, hun kaster armene ud til siden og bøjer i ryggen, mens hun hyler i den allervoldsomste orgasme, man kan tænke sig. Hele kroppen spjætter og hopper, og det bliver kun endnu bedre for hende, da hun mærker, hvordan lederen med et dybt støn giver efter og hans pik begynder at pulsere kraftigt og skyde strint efter strint af lækker varm sæd ind i hende. Det bliver ved længe, inden de falder sammen af stolen. Ovre fra skrivebordet lyder der klapsalver fra de seks andre nisser; det har været en imponerende forestilling. Lederen rejser sig, lidt mat i sokkerne og hjælper nissepigen op at stå. De kysser ømt og smutter så over til de andre. Det er allerede begyndt at rykke i pikkene på de tre nissemænd, og det er tid at danne nye par til nye oplevelser.
Lederen lægger munden til en lækker, våd kusse og lader tungen gå på opdagelse, mens to af nissemændene kaster sig over den yderst villige nissepige, som lederen lige har glædet sådan. Hun kan bruge meget mere pik og natten er stadig ung. De andre finder også sammen i en trekant og et par, og så går den lystige jagt på orgasmer og fryd videre på Jochumsen & Partneres skriveborde, stole og skabe – og hvor en flok fantasifulde nisser nu ellers kan finde på at dyrke sex. Hele natten, lige frem til daggry, vil de 8 nisser, der har vendt op og ned på livet hos Jochumsen & Partnere, nyde de velfortjente erotiske frugter af deres arbejde.

Hjemme i rækkehuset hos Karin og Alexander kan glæden ingen ende tage over det mirakuløse gensyn. De deler den julemiddag, Karin har tilberedt til sig selv, og bagefter står den på fortælling om, hvad de, og specielt Alexander, har oplevet under de mange års adskillelse. Hele tiden må de røre ved hinanden, og ingen af dem tænker på, at de sidder og går splitternøgne. Alle hæmninger er fejet bort i glæden ved at være sammen igen.
En halv time efter middagen opdager de til fælles fornøjelse, at Alexanders pik har fået nyt liv og er begyndt at rejse sig i små ryk, inspireret af Karins slanke krop og ikke mindst de flotte, faste bryster som gynger og dirrer, hver gang hun bevæger sig. De bliver hurtigt enige om, at næste stop er sengen, den er uligt behageligere end sofaen.
Dynen bliver smidt på gulvet, så de har god plads, for nu står den på gensidig genoplevelse af den andens krop. Da de har kælet lidt, lægger Karin sig ned på sengen og ser kærligt op på sin genopstandne mand, sit livs kærlighed.
”Denne aften og nat er din. Min krop er din, gør alt det ved den og ved mig, som du fortalte, du drømte om, mens du var fanget.”
Alexander ser ned på sin elskede kone med tårer i øjnene. Det eneste der har holdt ham oppe i de frygtelige år i Afghanistan er tanken om den skønne kvinde, som nu ligger nøgen, smuk og helt ustyrligt attråværdig foran ham. Han bøjer sig ned og kysser hende, mens tårer drypper på hendes ansigt. Så lægger han hænderne på de faste bryster.
”Jeg har drømt om at kæle for de to her!” Fingrene glider rundt på den silkebløde hud, han nyder igen at mærke dem under sine hænder, føler og ser hvordan vorterne vokser og bliver faste og følsomme af hans leg med dem. Karin sukker dæmpet, men inderligt; de har så sandelig også savnet ham…
”Og jeg drømte om at lade hænderne glide hen over din varme glatte hud.” Som sagt så gjort, Alexanders hænder bevæger sig fra brysterne, der nu gløder efter hans kæleri, hen over hende fra skuldre til navle, genopdager hendes krop og forundres over, hvor ungdommelig smidig den stadig føles. Karin vrider sig, så han kan komme til hver eneste kvadratcentimeter, for hun har længtes efter dette siden den dag, han tog hjemmefra for sidste gang – for over fem alt, alt for lange år siden. Hun kan tydeligt mærke, hvordan hendes krop reagerer på Alexanders kærtegn, hvordan underlivet trækker sig rytmisk sammen, og hvordan hendes safter begynder at sive, og hun føler en voldsom trang til at elske med ham igen, men hun jo har lovet ham, at det er ham og ham alene, der bestemmer, så hun tøjler sine lyster og ligger så stille, hun nu kan.
Alexanders hænder glider ned over hofterne og videre ned på hendes lår. Åh Gud, hvor er hendes hud dog silkeblød på inderlårene og så vidunderligt varm. Han kan ikke lade være, en finger glider ganske blidt hen over de lyserøde, let åbne skamlæber, og han hører Karin stønne dæmpet og mærker, hvordan det rykker i hendes krop. Da han trækker fingeren væk, laver den et tydeligt, fugtigt spor. Alle hans forsætter om at trække tiden ud smuldrer under indtrykket af dette bevis på, hvor våd og ophidset hun er. Han bøjer sig ned, kysser hendes navlegrube og bevæger sig videre ned over underlivet. Han mærker, hvordan de bløde kønshår kilder læberne, mens han nærmer sig målet, den lokkende duft er nu meget tydelig.
Karin gisper højt, da hun mærker hans læber omslutte skamlæberne og tungen trænge ind mellem dem for at finde kilderen. Hun er lykkelig for, at han har valgt at ”gå til makronerne” i stedet for at trække yderligere tiden ud, for hun er vild efter ham og alt det, han kan få hendes krop til. Hun løfter hofterne mod den søgende mund for at fortælle ham, at han er mere end velkommen. Alexander forstår beskeden, og han lader tunge svirpe rundt om den hårde, svulmende kilder, til Karin jamrer højt og vrider sig lystent på sengen. Han øger hendes og sin egen vellyst, da han blidt og forsigtigt lader en finger glide op i kussen, hvis snapper sammen om den og prøver at holde den fast. Karin stønner endnu højere, og Alexanders tunge er nu rundt i hele det drivende skød, han er ved at drive hende til vanvid, som han på samme tid ægger hende og nægter hende det sidste, der skal til for at nå forløsningen. Til sidst tigger hun om hjælp, og han forbarmer sig over hende, tungen koncentreres omkring klit’en, og da endnu en finger glider indenfor i den våde varme, er det for meget for Karin. Med et højt skrig får hun udløsning, en velsignet en af slagsen, der får hende til at ryste og dirre af de udløste kræfter og følelser, og som efterlader hende i en tilstand af absolut, total lykke. Det er sådan, hun kan huske sin Alexander, en fremragende elsker som altid sørger for, at hun får mest muligt ud af det. Hun kaster sig hulkende af lykke ind til ham, da han lægger sig ved siden af hende, fugtig i underansigtet af hendes væde. Hans store, varme, stive pik ligger klemt op langs hendes mave, og da hun mærker, hvordan pulsslaget får den til at dunke, vågner hendes lyst igen.
Hun er forundret over sig selv, i gamle dage ville hun ikke kunne igen så hurtigt, men måske det er gensynets glæde og afslutningen på hendes seksuelle ørkenvandring – lige undtaget selvfølgelig den lille hændelse i kontorets kælder for 10 dage siden, som Alexander aldrig vil få noget at vide om, og som nu er gledet i baggrunden som et lille frækt minde, overdøvet af Alexanders genkomst. Lidet kan Karin vide, at Julemanden, udover at give hendes mand tilbage til hende, også har sørget for, at deres sexdrive er mindst dobbelt så stort som tidligere, for at de kan indhente de tabte glæder. Det samme gælder deres nydelse af sex, det har Julemanden også forhøjet de næste mange måneder, så der venter glade tider forude, men det ved de endnu ikke. De glæder sig bare over hinanden.
Karin flytter sig en smule, så hun kan gribe ned efter Alexanders velvoksne manddom. Han stønner stille, da han mærker de varme hænder lægge sig rundt om skaftet og kæle for det og den spændte pung. Blidt skubber hun ham bagover, nu er det hendes tur til at kæle for ham.
Hun er ved at græde, da hun mærker den afmagrede krop. Hun husker den som slank, muskuløs og veltrænet, men nu er den så tynd, at hun tydeligt kan mærke knoglerne under huden. Så kommer hun i tanke om, at det er Alexander, og så er det pludselig lige meget – kun nærhed tæller. Hans kampvilje vil hurtigt få ham bragt i form igen.
Hun lader hænderne glide hen over ham og mærker tydeligt, hvordan han skælver ved berøringerne. Langsomt men uafvendeligt nærmer hun sig pælen, som står stolt i vejret med det røde hoved næsten helt blottet. Uendeligt blidt lader hun to fingerspidser glide op langs bagsiden af pikken til Alexanders lydelige fryd, han kan simpelthen ikke lade være med at vride sig af lyst og forventning.
Karin vakler et øjeblik imellem, om hun skal slikke ham og ride ham, men den nærmest over-ivrige kusse afgør det for hende. Den vil have mere Alexander-pik, og hun er enig med den. Med en elegant bevægelse svinger hun benet ind over hans underkrop, og sænker sig så ned, til hun kan mærke pikhovedet mod skamlæberne. Med en lille hoftebevægelse får hun pikken helt på plads og lader sig derpå synke ned over den, spidder sig selv på Alexanders kødspyd i én bevægelse, til hun sidder på ham, og han er begravet til roden i hendes levende kusse, der klemmer om ham som en snæver, varm fløjlshandske. Hendes hoved er kastet bagover, øjnene lukket fast i, og en lav ophidset klynken kommer fra hende. Hun sidder sådan et stykke tid, nyder at være fyldt ud af sin elskede, nyder livet og kærligheden for første gang i 5 år. Ingen andre kan få hende til at føle sådan.
Endelig vinder trangen over den umiddelbare nydelse, og hun løfter sig, men kun for igen at lade sig glide ned over den store hårde kæp. Hun stønner højt, du Godeste hvor er det vidunderligt at mærke ham glide op i sig, føle det store hoved bane vej for den lange tykke stamme, der kommer bagefter og fylder hende så dejligt ud. Karin begynder at ride, og hver gang hun lader sig synke, må hun stønne, klynke eller jamre, for fryden og glæden er nærmest uudholdelig. Alexanders hænder rækker op og tager om de vippende, faste bryster, hans fingre nulrer blidt de stive, opsvulmede vorter, mens Karin klynker lidt højere.
Ridtet trækker ud. Karin er varsom med tempoet, de er fælles i ønsket om, at dette skal vare evigt, for de ved jo endnu ikke, at Julemanden har foræret dem både et voldsomt behov for sex, såvel som evnerne til at opfylde dette behov. Det vil først gå op for dem om nogle dage. Lige nu er de kun optaget af at nyde hinanden, og det gør de på bedste vis. Karin bruger underlivet flittigt til at mærke Alexanders store stive pik komme ud i hver eneste lille fold i skeden, og Alexander bruger sine hofter til at støde imod og hjælpe Karin med at få den så langt op som menneskeligt muligt, hver gang hun sænker sig over den. Deres øjne er låst fast i hinandens, hver trækning af nydelse bliver set af den anden og medvirker til at øge den fælles glæde.
Alexander får pludselig lyst til at bestemme, og så opdager Karin til sin overraskelse, at der stadig er saft og kraft i ham. Han tager hende nemlig fast om hofterne og svinger hende ubesværet af og ned på sengen, hvor hun med et lille overrasket skrig lander fladt på maven. Uden at spilde et sekund får Alexander hende op på alle fire, og så er han over hende bagfra. Han støder pikken til bunds i ét hug, og Karin skriger igen, denne gang af liderlig fryd da hun mærker kussen blive udvidet af den hårde pik hele vejen op til hendes skedebund. Så dybt har hun kun sjældent følt ham før, men det gør usigeligt skønt og hun stønner højt og jamrende, da han trækker sig ud og støder op igen. I et roligt tempo giver han sig til at kneppe hende med en hånd på hendes hofter og den anden kælende på hendes ryg og faste balder.
Karin skyder ryg, det er så skønt, så skønt at blive taget på denne måde, hvor Alexander viser, at han er en rigtig mand, der vil og kan bestemme, når de lyster kommer over dem. Hun bruger sine underlivsmuskler til at klemme sammen om den arbejdende pik, hvad der får Alexander til at stønne dæmpet, da han mærker, hvordan den velsmurte, hede skruestik lukker sig tæt om ham. Det er for meget for hans selvbeherskelse, han kan ikke lade være med at sætte tempoet op, han må bare have mere af denne vidunderligt stramme kusse, som er endnu skønnere, end han husker den.
Karin mærker hans ivrighed og velkommer den, hun kan heller ikke få nok af hans pik, som hun har drømt om i de ufrugtbare år som enke, en trist titel hun nu kan kaste bort igen som en gammel klud og genoptage sit liv som Alexanders hustru, det eneste liv der er værd at leve. Tanken får en ny strøm af ophidset kærlighed til at strømme ud i hver fiber af hendes krop, og hun stønner sin kærlighed til Alexander ud i rummet.
”Åh Gud, min elskede. Jeg elsker dig over alt på Jorden.”
Alexander kan kun med tyk stemme fortælle hende, at det er ganske gensidigt, og at intet kan udtrykke, hvad han føler for hende – ord er for fattige.
Stillingen er pludselig lige så forkert, som den var rigtig før, de må se hinanden i øjnene. Alexander trækker sig ud og lægger sig på sengen, Karin hopper op på ham og genoptager sit ridt, som om det aldrig var blevet afbrudt. Denne gang bøjer hun sig dog forover, så de kan kysse, mens hendes hofter bevæger sig op og ned over det mægtige lem. De stønner dæmpet, ofre for kræfter større end dem selv, de gisper deres kærlighedsløfter til hinanden, mens den fysiske kærlighed nærmer sig sit uimodståelige klimaks. Deres bevægelser bliver stadig hurtigere, pikken går ind og ud som et stempel, og Karins smørende væde løber stadig hurtigere, til de stivner i de sidste sekunder, før verden vælter og de kommer, fuldstændigt synkroniserede.
Det bliver en orgasme, ingen af dem før har oplevet, endsige troet mulig. Fysisk behov og et næsten overjordisk kærlighedsbånd går sammen i en højere enhed, og de løftes ud af deres kroppe og sejler mellem stjernerne, i en verden af lutter skønhed og kærlighed, der er ikke den mindste mislyd, kun fryd og gammen og en helt ufattelig lykkefølelse.
Det varer lidt, før de kommer til sig selv igen, tæt omslyngede og stønnende i efterveerne af den fantastisk stærke orgasme. Disse øjeblikke vil de huske til deres sidste åndedrag.
De ligger tæt omslyngede og ser hinanden dybt i øjnene
”Glædelig jul, min elskede!” hvisker Karin til sin elskede Alexander.
”Glædelig jul til dig også, min elskede skat!” hvisker Alexander til sin Karin.
Udenfor falder sneen tyst og kridhvid. Det er blevet jul i Danmark.