Julekalenderen 2005 Prolog

Alm. Sex • 27-11-2005
Skrevet af: Personal
Der var mørkt og stille i kontorerne hos advokatfirmaet Jochumsen & Partnere. Det var sent onsdag aften den 30. november, og det sidste personale havde forladt kontorerne flere timer før. Det var to af de yngre sekretærer, som traditionen tro havde pyntet op med gran og kravlenisser, så det kunne se juleagtigt og festligt ud, når kollegerne mødte på arbejde den 1. december.

Og sådan begynder en lang historie der strækker sig over 24 dage i December. Nyd den.
Der var mørkt og stille i kontorerne hos advokatfirmaet Jochumsen & Partnere.
Det var sent onsdag aften den 30. november, og det sidste personale havde forladt kontorerne flere timer før. Det var to af de yngre sekretærer, som traditionen tro havde pyntet op med gran og kravlenisser, så det kunne se juleagtigt og festligt ud, når kollegerne mødte på arbejde den 1. december.
Jochumsen & Partnere var et agtværdigt og betydeligt advokatfirma, byens absolut største. Det blev ledet af den lidt ældre Hr. Jochumsen, en stor mand også i ren fysisk forstand, idet for mange frokoster, lange møder og alt for lidt motion havde efterladt en temmelig solid mave og flere sæt dobbelthager.
Jochumsen kunne godt lide damer, især at se på, og der var derfor en uofficiel, men benhårdt gennemført, regel om, at ansatte af hunkøn skulle se godt ud og have både til gården og til gaden. Selv var Jochumsen gift med et ungt pragteksemplar af kvinderacen, Maria (kone nummer tre), som han stolt viste frem, ganske uden at være klar over at hun meget bedre kunne lide hans betydelige formue end ham selv, at hun havde næsten konstant kløe i underlivet, og at hun af samme grund havde forsynet ham med adskillige sæt horn i panden.
Blandt de mandlige ansatte var hun kendt som ”giftsnogen”, for det var almindelig kendt, at hvis man afviste hendes ønsker om at bruge én som kløpind, kunne man være stensikker på, at hun dryppede gift om vedkommende i Jochumsens stadig forelskede ører, og så var det slut med karrieren.
Til at styre personalet havde Jochumsen sin chefsekretær, enkefru Karin Nielsen eller slet og ret ”Dragen”. Hun var ikke nær så gammel som titlen enkefrue kunne antyde, kun 34, men hendes mand var kommet ulykkeligt af dage i rigets tjeneste, som hun yndede at formulere det.
I virkeligheden havde hendes højtelskede mand været jægersoldat, og var for 5 år siden forsvundet, mens han havde været på skoleophold hos de amerikanske SEALs. Forsvarsministerierne i begge lande havde (forventeligt) henvist til nationens sikkerhed og nægtet at udlevere detaljer om hvordan, hvor og hvornår det præcist var sket.
Bitter over sin skæbne som ufrivillig enlig var hun på nakken af alle, og især de yngre mandlige advokater måtte stå mål til mangt og meget fra hendes skarpe tunge.
Det øvrige personale bestod af advokater af begge køn med møderet til by-, lands- eller Højesteret, alt efter hvor langt det var nødvendigt at gå, for at Jochumsens & Partneres klienter kunne få deres ret. Disse fremadstræbende unge advokater blev, som god tone er, assisteret og betjent af en flok sekretærer, et kontorbud, en rengøringsdame og andre mindre betydende eksistenser.
Men som sagt var de alle hjemme nu (eller hvor de ellers slog deres folder), mens kontoret lå øde hen – og dog!
For da klokken slog sine 12 slag, og det blev 1. december, blev der en puslen og hvisken i krogene. Havde der været nogen, ville de have set, at kravlenisserne pludselig levede op til deres navn; de kravlede rundt, fniste og grinte og lavede en vældig halløj. De var af enkefru Nielsen blevet indkøbt i en mindre forretning i nabobyen, idet firmaets hidtidige af slagsen simpelthen var slidt op af for mange december måneder.
Hvad enkefruen ikke anede noget om, var, at de faktisk var erotiknisser, hvis mission var at sprede kærlighed, særligt af den fysiske slags, blandt mennesker i den ellers så hektiske julemåned. Hver jul dukkede de op et nyt sted for at sprede deres gave, der bestod af et pulver, som tændte ild i ethvert menneske, der fik en smule af det på sig – og nu var det blevet Jochumsen & Partneres tur.
Pulveret havde mange egenskaber. Ud over at tænde den føromtalte ild i mennesker, havde det den forunderlige virkning, at det blokerede hæmninger, jalousi og moralske skrupler. De der fik det på sig, dyrkede sex med glæde og uden bagefter af få moralske tømmermænd.
Derudover virkede det forstærkende på de seksuelle følelser i mennesker, så det føltes endnu dejligere og mere tilfredsstillende end ellers, orgasmer blev forstærket og det blev nemmere at opnå flere efter hinanden, også for mænd. Nisserne rådede også over nogle få poser med et særligt pulver, som kunne forlænge menneskehanners udholdenhed og dermed gøre dem i stand til bedre at kunne tilfredsstille menneskedamer. Det var mest beregnet på de mindre erfarne hanner, men kunne også bruges på hanner, som der af en eller anden grund blev stillet ekstra store krav til.
Endelig var der en enkelt pose med et pulver med forlænget virkning til mennesker, der virkelig havde brug for at genopdage kønslivets utallige glæder.
Men allerbedst var det måske, at de der dyrkede sex under indflydelse af pulveret var sikret mod uønskede bivirkninger. Det forhindrede nemlig både sygdom i at sprede sig, og menneskedamer ville ikke blive gravide som følge af samværet med menneskemænd. Den del af virkningen varede dog ikke længe, så det var kun den sæd, der blev udgydt som følge af det magiske elskovspulver, der blev påvirket.
De små kravlenisser hviskede og tiskede og lagde planer, for de vidste, at belønningen for en god indsats de næste 24 dage var, at de juleaftensnat ville blive belønnet for deres indsats, hvis den havde været god nok, med alle de muligheder det gav for lidt sjov, når der nu var nisser af begge køn – og når der går 364 dage mellem hver gang (endda 365 i et skudår! Surt!), ja så kan du nok forstå, at de var opsatte på, at der skulle gøres noget ved det!
Personalet hos Jochumsen & Partnere kunne virkelig vente sig; det skulle blive en jul, mange af dem aldrig ville glemme.

Om denne historie


7 / 10

score

no rating denne måned

25

stemmer ialt

0 denne måned

6.470

visninger ialt

7 denne måned

Kommentarer og stemmer


mimimi11 skrev den 14-09-2019:

"www.322sex.com"