11. kapitel: Familieidyl

- Ååårrrhhhh! Åååårh! Nej, Brian. Du må ikke kneppe mig mere nu! Det ville ikke være så godt, hvis Thomas pludselig stod ved sengegavlen, vel? Han kan komme hvert øjeblik.
-Jeg er nærmest ligeglad. Det kan jeg også! Kender jeg situationen ret, ligger han lige nu i min mors konsultation og gennemknepper hende til den store olympiske guldmedalje. Så jeg kan egentlig ikke se den store katastrofe i, at jeg gør gengæld! Så... let hellere din vidunderlige røv, så jeg kan nå helt i bund.
De var på anden - eller var det tredje - time stadig i Lenes soveværelse. Sengen var krøllet, lagnet plettet - og selv en 21-årig ungmø ville hage været sexmæt efter de sidste timers vilde, vidunderlige lege mellem 34-årige, fraskilte, blonde Lene Schmidt, arbejdsløs akademiker, og den åbenbart evigt-virile Brian Tobiesen, 17-årig søn af hendes og hendes 16-årige søn Thomas" fælles sexolog, brunetten Tina Tobiesen - der lissom Lene havde ikke bare et godt forhold til sin søn, men et overordentligt godt forhold. At de to kvinder lige for øjeblikket havde byttet sønner, var hvad der lå bag de foregående bemærkninger.
Lene lå på ryggen med sine ankler i et fast greb om nakken på Brian, som for 117. ganmg var i gang med at hugge sig til bunds i hendes drivende våde saftpresser af en lækkerkusse. Det var såmænd ingen vanskelig operation, men ungtyren fornemmede en vis slaphed i den indre Lenetunnel. "Mæt gør mat", syntes Brian, han havde læst i en fagbog et sted. Klokken var ikke det eneste, som var gået. Tiden ikke det eneste, som var løbet. Det var efterhånden hen på eftermiddagen, så selv om Thomas var i konsultation hos Brians mor i klinikken på Stortorvet, og selv om behandlingen formentlig bestod af mere praktisk terapi end samtaleditto, så måtte parringsparret i sengen se i øjnene, at de ikke ret meget længere kunne regne med at være alene. Thomas kunne som før sagt komme hvert øjeblik. Heldigvis kunne det samme forventes af Brian.
Brian og Lene var hver for sig indstillet på, at gong-gong"en havde lydt for "sidste omgang", men de var 100% indstillet på at gennemføre kampen.. Den igangværende elskovsomgang skulle ikke afbrydes i utide. Komme hvad komme ville. Nul coitus interruptis! Lene var for længst hørt op m ed at tælle, hvor mange gange hun havde mærket de skønne sekunder, når Brian fik sin udløsning i hendes kusse, hendes mund, hendes kavallérgang eller hendes endetarm. Men hun vidste, at havde det været en konkurrence i antal orgasmer, ville hun have vundet med mange mål. Hun var kommet igen og igen og igen og ....igen. Og lige nu var hun på vej mod dét, der med garanti skulle være den sidste.... i dag. Glemt var hendes umiddelbare vægring fra de første minutter, da Brian var trængt ind - først i hendes soveværelse, så i hende selv.
Men netop som den var lige ved at være der igen - det begyndte at være svært for hende at nå klimax - trak Brian pikken ud af klisterkanalen, skubbede hendes ben endnu højere opad mod loftet, så hendes også gennempulede numsehul blev løftet fra sengebunden. Og - Ååååårrrrrhhhhhh!!! - med et eneste stød blev den brune ring udvidet og gennemboret af Brians superkæp! - Åååårhhhhhh! Brian! Du er så god, så god, så .... kom det fra Lene og - Åååårhhhhhhh! Lene, lød det bare fra knægten.
Lene havde altid været vild med at blive bagflækket, og Brian var tilsyneladende ikke anderledes end hendes fraskilte mand, som en gang havde sagt de bevingede ord "Hellere end god bagstikker end en slap forlader". For når en gennempulet fissegang begynder at vise indre slaphedstegn, er der aldrig den slags tendenser til svigtende stramhed i den bageste glædesindgang - uanset om numsehullet sidder på en veldrejet kvinde eller en liderlig bagdørsindianer.
Heller ikke nu, hvor Lenes og Brians kroppe bearbejdede hinanden i et tempo, der i andre sammenhænge kunne have sikret udøverne en sikker plads i sommerens OL. Brians pik gik som et stempel i en overophedet motor, der kæmper for at holde trit med en vildskabschauffør med speederen i bund. Hvis sex en dag skulle gå hen og blive olympisk disciplin, måtte der inddrages flere deltagere i konkurrencerne, hvis alle fem olympiske ringe skulle udfyldes. Lene havde så megen kontakt med sportsverdenen, at hun vidste, at sex var den mest almindelige sportsgren ved OL. Hvorfor var det så egentlig, at ingen havde foreslået de olympiske aktiviteter lagt ind i mere konkurrencemæssige rammer? Det ville ganske givet få en gavnlig indflydelse på den brede sportsinteresse i befolkningen. Under de nuværende OL-former talte sporten stadig færre og færre aktive udøvere og flere og flere chipsgnaskende tilskuere ved farveskærmende. Onslow-ismen var over vor civilisation. Flere og flere kiggede på. Færre og færre udøvede noget som helst.
Det eneste fornuftige, Lene huskede, af guldkorn fra en forhenværende kulturminister var udtalelsen om, at fodbold er som porno. Det er sjovere at være med, end at se på! Alligevel blev der flere og flere tilskuere, færre og færre aktive udøvere - både i fodbold, håndbold og sex.
Sex på OL-listen kunne måske ændre på dette forhold. Kun pornofilmproducenterne kunne være imod det.
Når nu fedme var en folkesygdom var der da både lægelige og en økonomiske fordele på positivsiden ved en udvidelse af OL"s disciplinliste. Træningen derude i de små hjem kunne nå uanede højder, dersom tændte TV-apparater blev afløst af tændte hormoner. Det ville flytte indtægterne på stadions fra bænkene til grønsværen. Indtægterne fra tilskuerpladserne til kanvassen.

Det var nu ikke lige den slags overvejelser, som roterede i Brians og Lenes hjerner netop i disse minuter. Dér cirkulerede kun éet: Udløsning! Sveden blandt med alskens sexsafter drev af dem begge. Brian støttede på armene og Lene stødte røven mod stempelpikken.
Det vildeste prærieridt i lange tider var kun meter fra målet, da .....
... da det vildt elskende par i dobbeltsengen så, at de blev iagttaget!

Ved sengegavlen stod Tomas og Tina, Lenes søn og Brians mor, og stirrede på deres øvelser.
Om det var overraskelsen eller det naturlige resultat af de sidste minutters vildskab bliver aldrig opklaret. Men så meget står fast: Sprøjtet fra Brians jernpik og udløsningen i Lenes lillehjerne indtraf i samme sekund, at Tina fremsatte sin korte kommentar: - I hygger jer eddermaneme!

Der var lissom ikke noget at forklare. Endnu mindre at bortforklare.
Teorier var veget for praktikken. Der var bare ikke noget at tage fejl af. Så Brian lod sin pik være i bund i Lenes bageste glædekanal, og Lene lod den blive der, uden så meget som at løsne sit bengreb om knægtens hals. Det eneste, der kunne være usikkert for tilskuerne var, i hvilket af hullerne, Brian i afskydningsøjeblikket havde stemplet placeret.
Lene og Brian var vist ikke selv i stand til at besvare spørgsmålet. Som altså heller ikke blev stillet.

Tempoet faldt. Nydelsen gik fra ekplosionsmotor i overgear til 2-taktsmotor i frigear. Men hverken Lene eller Brian viste tegn til at ville forlade den tæt sammenføjede arbejdsstilling.
Tina lod en hånd kramme Thomas uden på gylpen (Gad vidst om den hedder sådan, fordi det er her kvinder - og mænd - i årtusinder har kunnet hente de safter, de til alle tider har nydt at gylpe i sig?). Hos de aktivt elskende fik Lene først talens gave tilbage: - Kender jeg jer to ret, har I hygget jer lisså godt som vi. Indtil I af letforklarlige årsager valgte at være med her! - Du har ret, Lene, svarede Tina.. Thomas og jeg har nydt hinanden et par timer - og så var det, vi syntes, at hvis I lå som vi regnede med, ville isen være brudt til en lækker 4-kant!

Lene kiggede på Brian og Thomas. - og Tina Tina så på Brian og Thomas - og Lene Brian og Thomas så på hinanden.
Og brudt var isen - hvis der havde været nogen.
Det tog kun to minutter for det indtrængende par at få smidt tøjet og hoppe op i den tør man roligt sige "rodede dobbeltseng".
Et øjeblik efter var sengen omdannet til en "Model 138" Sagt på en anden måde: 12 x 69"er.
Lene og Tina med tungerne dybt i hinandens.. Thomas og Brian med mundene om hinandens.
Idyllen sænkede sig. Ro i studiet. Klar til optagelse til afsnit sex af familiefilmen "Ved Pillebækkenet"