Onin skal malkes. Tvangsmalkning er der bestemt ikke tale om. Lige som køerne ude på marken gerne lader sig malke, fordi de kan mærke spændingen i det fyldte yver, sådan mærker Onin også, hvordan det begynder at spænde i hans lange yver og nosserne, der bliver hårde.

Nu er det tid. Så Onin lægger sig gerne op på briksen hos malkemesteren. Han lægger sig på knæ og hænder. Det lange kærnemælksyver hænger slapt ned mellem hans lår, han er jo lige gået igennem byen og op ad trapperne, han har endnu ikke helt fået ro i kroppen – ro til at mærke, føle spændingen i sit lange organ.

Nu har malkemesteren taget plads ved briksen. Onin ser det ikke, kan bare mærke, at han er der. Så mærker han hånden, der roligt begynder at gnide yveret ind i olie. Derefter begynder første del af malkningen. Malkemesteren trækker med bløde, rytmiske bevægelser nedad i lemmet uden at forhuden glider tilbage. Trækker nedad og klemmer blidt om det dækkede hoved, så forhuden nærmest glider fremad og dækker hovedet endnu mere. Det er en rar følelse.

Onins bløde, lange yver strækker sig i længden. Det er pirrende for tyren, og organet vokser efterhånden også i tykkelsen, så lemmet efterhånden bliver halvstift, så helt stift. Det er pirringsfasen. Tyren Onin er nu så opgejlet, så han bare ønsker sig at få lov at levere sit sekret, og malkemesteren kan mærke det. Han kan mærke, hvordan kærkemælksyveret er vokset i hans hånd og nu er et stort, stift lem, klar til den egentlige malketur.

Han mærker også, at yveret er vådt på spidsen. Han ser en slimguirlande af præspserm hænge ned fra den dinglende pik og mærker, at nu er det tid. Men han fortsætter lidt endnu – pirrer bare det store organ, trækker i pikken, mens tyren stønner og vånder sig for at få den spillet af.

Og nu giver han efter, malkemesteren. Langsomt begynder han at lade forhuden glide med op og ned. Ikke så meget i begyndelsen, bare så spidsen af pikhovedet bliver blottet for hver gang – hvad der får tyren til at vånde sig i frustreret liderlighed. Efterhånden mere og mere, men i langsomt tempo. Tyren skal jo gejles op til den højeste grad af ophidselse i længst mulig tid, så yveret kan levere den størst mulige mængde af det livgivende sekret.

Nu bliver pikhovedet blottet helt. Malkemester kører forhuden helt op og helt ned. Hver gang. Men i roligt tempo. Tyren begynder at stønne. Det har han for resten gjort længe, men nu kan han næsten ikke styre sig. Han kan hverken gøre fra eller til, han må bare lade det komme som det vil.

Langsomt sætter malkemesteren tempoet op. Han har selv et ordentligt, stift organ, som står ud fra hans flotte malkemesterkrop. Han har rørt lidt ved sig selv undervejs, kan næsten ikke udholde spændingen. Men han ved, at det også bliver hans tur. Og nu spiller han pikken af på sin skønne præmietyr, malker ham til tyren med et brøl leverer dagens portion af den skønneste sperm. Én – to – tre, nej helt op til syv sprøjt kommer der fra den store, stive snotpik.

Malkemseter malker den helt tom. Han ved, at tyrens orgasme varer længe, og yveret skal malkes i lange rolige tag ind til de sidste spasmer har lagt sig.

Nu er malkemesteren træt. Han lægger sig og spiller sin skønne pik af, godt hjulpet af sin præmietyr. Han er så liderlig af at have haft tyren i sin magt, så det varer ikke længe, før spermen står op over maven på ham. Malketimen er slut.