Min far er ansat i det franske diplomati og har været udstationeret over det meste af verden.

Da jeg var 15 var han nyligt udnævnt ambassadør i Tchad, et brændende varmt land midt i Sahara. Som det er kutyme i det område af verden, får diplomatfamilier stillet lokale tjenere til rådighed, ja i vores tilfælde betød det, at såvel min mor, min far og jeg fik hver vores personlige opvarter, som næsten fulgte os døgnet rundt.

Min tjener hed Mbana, og set med mine lillepige-øjne var han et bjerg af en mandsperson. Ikke alene var han kæmpestor, men også sort som natten og meget muskuløs. Hans eneste beklædningsgenstand var et kridhvidt lændeklæde, som foran skjulte hans ”hemmelighed”, mens der bagtil var næsten frit udsyn til hans velformede balder. Han bar altid rundt på sit stammespyd, som jeg i mine drømmefantasier forestillede mig, han skulle anvende, når han skulle forsvare mig mod de vilde horder, der kom ridende på kamel ude fra ørkenen for at bortføre en stakkels hvid ung pige.

Selv som 15-årig var jeg stadig meget uudviklet, og havde derfor ingen problemer med at gå rundt med bar overkrop uden at nogen tog anstød. Mine spæde brystvorter kunne kun antydningsvis ses som små hævede knopper på mit flade bryst. I den brændende varme var jeg glad for, at jeg kunne nøjes med et kort skørt, der lige akkurat skjulte mine tangatrusser. Fra naturens hånd er jeg udstyret med et stort viltert lysblondt hår, men den brændende varme i Afrika gjorde det mest hensigtsmæssigt, at jeg var helt kortklippet, og bar en bredskygget kasket som beskyttelse mod solen.

Mbana vogtede over mig næsten hele døgnet rundt, og havde sin faste placering på gangen lige uden for døren til mit værelse. Jeg var dog så småt begyndt at interessere mig for det andet køn, og hvem var nærmere at udforske end Mbana. Fra mine veninders småfnisende beskrivelser havde jeg erfaret, at især sorte mænd skulle være endog yderst veludstyrede. Så hvad var mere oplagt end at undersøge, om det også var tilfældet med min muskelsvulmende beskytter.

Lige fra første gang jeg mødte Mbana, havde han tilladt, at jeg rørte – næsten - overalt på hans store muskuløse sorte krop, men på det seneste havde jeg opdaget, at han fik et specielt heftigt åndedræt, når jeg med mine små hænder kælede for hans jernhårde brystmuskler, og beundrende lod mine smalle hvide fingre løbe op og ned af hans lår og ikke mindst hans endebalder.

En dag havde jeg sat mig for endelig at finde ud af, hvad han gemte bag lændeklædet, så jeg udførte mit sædvanlige ritual, og bemærkede, at hans lændeklæde fik en mærkbar fremadrettet udposning på forsiden. Drillende spurgte jeg ham, om han nu havde behov for 2 spyd for at forsvare mig. Hans grynt tog jeg som et tegn på, at jeg jo bare kunne undersøge, om det nu også rent faktisk var et spyd. Jeg tog en rask beslutning, satte mig på knæ foran ham og trak lændeklædet af ham.

”Herre du milde skaber,” udbrød jeg, da jeg så hans fantastiske pik. Den stod lige ud i luften og var tyk som en træstamme og ubeskriveligt lang. Jeg krattede lidt i hans kulsorte, krusede kønsbehåring, mens jeg langsomt trak forhuden på hans stolt knejsende manddom tilbage. Sikke et syn og sikke et flot pikhoved!! Jeg var dybt fascineret og mærkede en ukendt kildende fornemmelse i min mave. Jeg lod min ene hånd glide ned og tog blidt fat i hans nosser, mens jeg fortsatte med at trække forhuden frem og tilbage. Jeg forsøgte nænsomt at lade min tommelfinger presse på undersiden af pikken, og en lille klar dråbe kom til syne i ”øjet” yderst på pikhovedet. Opmuntret af min succes og Mbanas stadigt hastigere vejrtrækning, vendte jeg nu hele min opmærksomhed mod hans prægtige pik, og inden jeg rigtigt nåede at bemærke det, havde Mbana afleveret en stor ladning sperm, der landede på min venstre skulder. Jeg kunne mærke, at optrinet også havde haft indvirkning på mig, idet mine spæde brystvorter blev spændte og hårde, og en pirrende følelse i maven sendte ilinger ned mellem mine ben.

Mbana smilede til mig, og jeg var klar over, at han gerne ville give mig en kærlig modydelse, da vi pludselig hørte min mor råbe: ”Mbana, Mbana?” Hurtigt samlede han lændeklædet op, tog sit spyd og løb ud, mens jeg svagt hørte hans: ”Oui, Madame?”

Jeg satte mig ind på min seng, og lod mine hænder massere de små lyserøde knopper, der skulle gøre det ud for bryster. Jeg følte en gevaldig ophidselse, så jeg trak mine trusser til side og lod en finger prøvende glide ind mellem mine skamlæber. Jeg var drivende våd. Jeg gøs ved tanken om, hvad jeg havde vovet mig ud i, men det måtte være indledningen på noget nyt og spændende, uden at jeg helt vidste hvad.

Den aften besluttede jeg mig for at udforske, hvad den nyopdagede fugtighed i mit skød kunne bruges til. Jeg lagde mig nøgen på min seng, trak lagenet godt op over hovedet, hvis nogen skulle komme ind og overraske mig i mit forehavende. Forsigtigt lod jeg først en, så to fingre finde mit drivvåde skød. Jeg kørte dem langsomt op og ned, og opdagede, at lige dér hvor de indre læber mødtes, var jeg særlig kilden. Jeg vidste jo ikke, hvad det var, jeg ramte, men følelsen blev mere og mere vidunderlig, så jeg koncentrerede massagen om dette område, indtil jeg til min overraskelse og forskrækkelse oplevede mit livs første orgasme. Jeg måtte bide i lagenet, så mine små hvin ikke vækkede min far og mor, eller Mbana.

I de følgende år udviklede jeg mere kvindelige former, og det var snart slut med at gå omkring med bare bryster. Samtidig opdagede jeg, at jeg havde et vist kunstnerisk talent for at male og tegne, så jeg tilbragte mange timer under de skyggefulde træer med at tegne og male dyr, planter og hvad jeg ellers kunne finde af egnede motiver i nærheden af vores hus.

Da jeg blev 20 bestemte mine forældre, at jeg skulle tage til Paris for at tage en uddannelse. Jeg besluttede mig for, at min fremtid skulle have noget med kunst at gøre, så med mine forældres velsignelse indskrev jeg mig på det franske kunstakademi, Ecole des Beaux Arts.

Det blev en ensom tid, for på grund af mine forældres flakken omkring i hele verden, havde vi ingen venner eller omgangskreds i Frankrig. For en ung pige som mig betød det, at jeg næsten var overladt til mig selv, og de fleste aftener måtte jeg dulme mit dårlige humør ved at kæle for min altid våde kusse, og bearbejde min klitoris med alle hånde hjælpemidler, hvilket som oftest sikrede mig en dejlig lang orgasme, og en god nats søvn.

Min kunstinteresse førte mig til gallerierne i Latinerkvarteret og boderne langs Seinen, hvor mere eller mindre talentfulde kunstneres frembringelser var udbudt til salg. Jeg opdagede, at de billeder jeg bedst kunne lide, var signeret af en vis Malouná. En dag tog jeg mod til mig og spurgte en galleriejer, hvem Malouná var. Han trak på skuldrene og sagde: ”Det ved jeg ikke! Jeg har købt billederne af Monsieur Bontemps.” Jeg vendte om og gik mod døren. Da jeg havde åbnet den halvt, råbte han efter mig: ”Men jeg har hørt, at det er en kvinde med en drengs skikkelse, og at hun vistnok bor her i nabolaget.”

Så var jeg kommet så vidt, og de næste dage krydsede jeg rundt på må og få i kvarteret. Endelig en formiddag havde jeg held med mig. Jeg så en ganske lille skikkelse, tynd og spinkel, der trippede af sted på det modsatte fortov. Jeg skråede over gaden og lagde blidt min hånd på skikkelsens skulder. ”Jeg søger Malouná!” ”Je suis Malouná!,” sagde den lille skikkelse med en tynd kvindestemme. Da min forbavselse havde lagt sig, genfandt jeg fatningen, pegede jeg over mod en café og sagde: ”Må jeg byde…” ”Nej, men følg med!” Hun trippede videre, og jeg måtte småløbe for at følge hende. Et par gader henne gik hun ind i en opgang. Jeg fulgte hende op til 6. sal, hvor hun åbnede en lille dør, og begyndte at kravle op ad en meget smal stejl trappe. Øverst oppe åbnede hun en dør og bød mig inden for.

”Her bor jeg,” sagde hun. I det lille rum befandt sig en seng, et par stole, et lille bord, samt et staffeli. Henne i et hjørne bag et forhæng, var placeret et tekøkken med en håndvask og to kogeplader. At jeg var kommet til en kunstners logi var jeg ikke i tvivl om, for over alt på væggene hang malerier og tegninger. Et lille ovenlysvindue sørgede for, at dagslyset fandt vej til rummet, man dårligt kunne kalde en lejlighed.

Malouná bad mig sidde ned og rakte mig en kop kaffe. ”Når jeg ikke ville følge med dig hen på en café, skyldes det, at jeg ikke ønsker opmærksomhed om min person. Jeg har ikke lyst til at lade mig overbeglo.” Jeg var straks fascineret af denne lille kvinde, der yndefuldt bevægede sig rundt i det lille værelse og ordnede ting. Jeg kunne dog ikke lade være med at føle mig forundret over, hvordan en moden og selvstændig kvinde havde det med at befinde sig i en drengekrop. Malouná kunne godt forstå, at jeg undrede mig, og fortalte sin historie:

”Da jeg blev født her i Paris, var min mor meget bedrøvet, fordi hun ikke vidste, om hun havde fået en dreng eller en pige. Da jeg fyldte 2 år besluttede hun i sin fortvivlelse og forvirring at sende mig til et børnehjem langt væk fra Paris. Her oplevede jeg en frygtelig tid, fordi jeg næsten bogstaveligt blev kastebold mellem hjemmets drenge og piger. Ofte var de meget voldsomme ved mig, og jeg blev ofte klædt af og begramset, samtidig med at de stak nysgerrige fingre ind i alle mine kropsåbninger.

Da jeg fyldte 12 år, besluttede forstanderinden at sætte en stopper for de grove mishandlinger, som vist nok var foregået med hendes vidende. Hun kaldte mig ind til sig på sit kontor og bad mig tage tøjet af. Hun studerede mig nøje, rystede på hovedet, og sagde så: ”Ja, så kan jeg godt forstå, at de andre ikke kan finde ud af, om du skal sove på drengenes eller pigernes sovesal. Fremover sover du hos mig, så du slipper for at blive forulempet af de andre børn.”

Jeg troede, at jeg endelig kunne få lidt fred, men det viste sig, at jeg var kommet fra asken i ilden. Da det blev sengetid, beordrede forstanderinden mig til at tage alt mit tøj af. Hun lod sine hænder beføle mig overalt på kroppen, især lod hun en hånd køre frem og tilbage i mit skød. Jeg kan ikke påstå, at jeg følte noget særlig ved det, og spekulerede på, om det var mig, der var noget galt med.

Da hendes intensive undersøgelse af mig efter hendes mening var overstået, krævede hun at jeg hjalp hende af tøjet. Det havde jeg nok også kunnet leve med, hvis ikke det havde betydet, at jeg skulle tage så meget tøj af hende, at hun til sidst var helt nøgen. Dér stod hun dette kæmpemæssige kvindemenneske med bryster så store som saddeltasker. Mellem benene havde hun en enorm stor kulsort kønsbehåring, der næsten var dækket af hendes hængemave.

Hun tog en flaske massageolie fra sit toiletbord, hældte lidt ud i min hule hånd, hvorefter hun forlangte, at jeg gnubbede hendes anselige bryster med olien. Hendes drabelige mørke brystvorter var lige i min øjenhøjde og jeg kunne tydeligt mærke, at jo mere jeg masserede, desto tydeligere trådte vorterne frem, for til sidst at blive hårde som viskelæder. Jeg kunne på hendes åndedræt fornemme, at jeg gjorde mit job godt, og håbede, at jeg snart kunne slippe. Men pludselig tog hun min lille spinkle hånd, og placerede den i hendes urskov af en kønsbehåring. Langsomt førte hun den nedad bagud, indtil jeg kunne mærke et meget vådt område, omkranset af mere hår. Hun dirigerede min hånd frem og tilbage i det for mig ukendte område, som blev vådere og vådere. Igen steg hendes åndedræt mærkbart, for til sidst at ende i nogle kolossale pust og støn, hvorefter hun krammede mig med så stor kraft, at jeg nær var blevet kvalt mellem hendes store bryster.

Da hun kom til sig selv igen, beordrede hun mig til at lægge mig hen i hendes seng. Hun lagde sig ved siden af mig, og hun kunne næsten totalt omslutte mig med sit gevaldige nøgne korpus. Inden længe sov hun som en sten, prustende og snorkende.

Jeg spekulerede som en gal på, hvad jeg kunne gøre for at slippe ud af dette mareridt, men jeg havde ingen anelse om, hvor jeg skulle flygte hen. Heldigvis betød forstanderindens omsorg for min krop, at jeg uden at blive drillet kunne hengive mig til i fred og ro i dagtimerne at tegne og male, som jeg havde opdaget var en af de få ting, jeg var virkelig god til. Det lykkedes mig endda at få fat i en tegneblok og noget kulkridt”

Malouná pegede over på et par tegninger over sengen. ”Ja, de dér var noget af det første, jeg tegnede”

”Da jeg havde afsluttet min skoleuddannelse, forlod jeg børnehjemmet og tog tilbage til Paris. Jeg håbede, at jeg kunne leve af at sælge mine tegninger. Det viste sig desværre ikke at være tilfældet, og jeg måtte fra tid til anden ty til at sælge mig som en anden luder til lystne mænd – og såmænd også kvinder, der fandt behag i min drengekrop.

Heldigvis mødte jeg Monsieur Bontemps, der var en stor korpulent mand, men i øvrigt godheden selv. Han tilbød mig kost og logi, hvis jeg ville tegne og male, alt hvad jeg kunne. Så skulle han nok få det solgt, så jeg havde til dagen og vejen. Du har måske set nogle af mine frembringelser, når du har spadseret langs med Seinen?”

Jeg nikkede bekræftende.

”Monsieur Bontemps rørte aldrig ved mig. Det meste af dagen sad han i sin gamle slidte lænestol og røg sine Gauloises og drak sin rødvin. Når han blev liderlig, bad han mig stille mig hen foran ham, hvorefter jeg langsomt skulle tage tøjet af. Når jeg var helt nøgen, livede han op i et stort smil. Så stak han hånden ned i skridtet og fandt sin korte tykke pik frem. Mens han intenst studerede mine små bryster og mit skød, rykkede han ivrigt i sin pik. Når han var ved at få udløsning, satte jeg mig på knæ foran stolen, dannede en lille skål med mine hænder og opfangede hans cremede ladning. Når jeg gik hen til vasken og vaskede mine hænder, grinede Monsieur Bontemps, så dobbelthagerne hoppede. ”Ja, ja, min lille Malouná. Tag du bare dit tøj på igen og gå tilbage til dit maleri!”

Det var en meget lykkelig tid, og jeg havde ønsket, at det kunne have fortsat. Jeg må indrømme, at den pæne måde, han behandlede mig på, ja måske var jeg aldrig i mit liv blevet behandlet så godt, gjorde, at jeg følte, at jeg måtte give lidt igen.

Så når han fremover bad mig tage mit tøj af og stille mig foran ham, knælede jeg ned foran den gamle lænestol, knappede hans bukser op, og tog hans lille tykke manddom frem. Jeg havde jo set, hvordan den skulle behandles, og da jeg begyndte at kæle for den og trække forhuden forsigtigt frem og tilbage, kunne jeg både se og høre, at Monsieur Bontemps nød min behandling. Som sædvanlig kunne jeg inden længe opsamle hans cremede udladning i min lille hule hånd. For første gang nogensinde følte jeg en snert af seksuel nydelse. Mine små bryster blev spændte og mine brystvorter hårde. Og der skete også noget ubestemmeligt i mit skød. Var jeg ved at blive en rigtig kvinde?

Desværre var Bontemps’ levevis ikke den allersundeste, så da jeg havde boet hos ham i hen ved et år, kunne hans hjerte ikke mere. Så nu er jeg her i mit beskedne logi.”

Malouná’s fortælling havde vakt et besynderligt begær i mig, Jeg kunne i løbet af hendes fortælling mærke, at mine bryster blev spændte og min kusse meget våd. Samtidig var jeg blevet meget nysgerrig efter at se, hvad det var, der var så usædvanligt ved hendes krop, så jeg spurgte forsigtigt:

”Malouná, må jeg se din krop?”

Langsomt trak hun sin løsthængende skjorte over hovedet, og afslørede et par meget små bryster, der dårlig nok havde de karakteristiske kvindelige runde former. Yderst sad to små, lyserøde vorter, ikke meget større end en lille piges.

Jeg lagde mig ned på knæ foran hende, og tog forsigtigt fat i bukselinningen. Jeg kiggede op og mødte hendes melankolske øjne. Med et næppe synligt nik lod hun mig forstå, at jeg gerne måtte tage bukser og trusser af hende. Med et elegant chassé trin trådte hun ud til siden og stod nu helt nøgen i al sin spinkelhed. Hun var i sandhed meget tynd og hendes hofteben stak tydeligt frem under hendes flade mave.

Hendes sparsomme lyse kønsbehåring var knap nok synlig mod den lyse hud. Lige under hårene sad en lille drengepenis, næppe mere end 2-3 cm lang. Jeg trak forsigtigt forhuden tilbage, og frem kom et lyslilla penishoved med et lille tissehul yderst. Jeg fortsatte min blide massage af den lille penis, og kunne mærke, at den langsomt blev hårdere, men hverken større eller længere.

Jeg konstaterede også, at dette mærkværdige syn havde en ophidsende virkning på mig. Mine bryster blev endnu mere spændte, og mine vorter pirredes mod min tynde skjortebluses stof. Jeg behøver vel ikke nævne, at jeg blev endnu mere våd mellem benene, og den kildrende fornemmelse i maven intensiveredes. Underligt at en så lille legemsdel ophidsede mig så meget!

Under den lille penis fandt jeg to velformede skamlæber. Jeg lod forsigtigt en finger glide ind mellem læberne, og fandt en fugtig skede. Langsomt lod jeg fingeren søge op mod området, hvor de indre skamlæber mødtes, og hvor min klitoris ofte havde beredt mig selv stor glæde og trøst. Til min forfærdelse opdagede jeg, at Malouná slet ikke havde en klitoris. Hun var med andre ord berøvet en kvindes ultimative seksuelle nydelse!

Jeg kiggede igen op på hende og udbrød: ”Malouná, du er jo en ægte hermafrodit!” Igen mødte de melankolske øjne mit blik. De sagde vist alt?!

I den følgende tid havde vi stor fornøjelse af hinanden, og på trods af hendes tungsindige øjeblikke grinede og pjattede vi sammen. Ofte udviklede vores samvær sig til små slåskampe, hvor vi befølte og befamlede hinanden på bryster og ben og ikke mindst mellem dem. Ofte sluttede vores små kampe med, at vi udmattede faldt om på hendes seng og kyssende og krammende gik på opdagelse i kroppenes spændende områder. Jeg kunne tydeligt mærke, at hun var meget bevidst om den kvindelige anatomi, og hendes små ferme fingre fandt hurtigt frem til mit våde skød, som blev behandlet med omhyggelighed og ekspertise. Det er vist overflødigt at nævne, at hun gang på gang beredte mig de mest vidunderlige orgasmer.

Det var også oplagt, at vi kunne stå model for hinanden, og på den måde hjælpe hinanden i vores fortsatte kunstneriske udvikling.

Malouná udviklede et helt lille ritual, når det var min tur til at posere. Hun tog varsomt min skjortebluse af og kælede med stor ekspertise for mine bryster. Jeg tænkte ved mig selv, at hun jo også havde erhvervet stor ekspertise, da hun delte seng med forstanderinden, men jeg valgte at tie for ikke at vække dårlige minder hos hende. Når mine bryster havde fået sin bekomst, så de var ved at sprænges, tog hun forsigtigt min nederdel af. For at glæde Malouná gik jeg ofte med silketrusser. Hun var en sand mester i at lade sine spinkle hænder stryge nænsomt hen over mit skød uden på de supertynde silketrusser, inden hun lirkede en af sine små fine fingre ind og kælede for min strittende lyserøde kilder. Til min store fornøjelse trak hun endelig trusserne forsigtigt af mig og afslørede en vidt åben kusse, så våd som aldrig før og klar til yderligere kærlig behandling.

Men Malouná var en rigtig drillepind, for hun erklærede, at nu skulle jeg posere, og med sine små kyndige hænder placerede hun mig i den position, hun havde udtænkt. Dér stod jeg uforløst og ønskede bare, at hendes følsomme fingre havde fortsat den kælne terapi. Hun stillede sig hen bag sit staffeli og når hendes opmærksomhed vendte sig mod noget andet, stjal jeg mig til at lade en finger glide ned mellem mine svulne skamlæber og fandt min klit. Men ikke så snart havde jeg fundet min lille tap, før hun igen tiltrak sig min fulde opmærksomhed. Hvor var det frustrerende!

Da hun havde afsluttet sit arbejde, skyndte jeg mig hen og satte mig med vidtspredte ben på sengen, og gned og gnubbede min svulmende klitoris til en, synes jeg selv, velfortjent orgasme. Da jeg efterfølgende fangede hendes øjne, fandt jeg igen det melankolske blik, som fortalte mig, at hun misundte mig muligheden for den ultimative fornøjelse.

Jeg forsøgte også at sælge nogle af mine billeder af Malouná, men kunsthandlerne fandt dem for bizarre. Jeg havde fundet på, at hun skulle lægge sig på sengen, mens jeg sad mellem hendes ben og kælede for hendes barnepenis. Når den så stod strunk og rank lige i vejret, greb jeg min skitseblok og tegnede hendes penis og våde åbne kusse, mens jeg forsøgte at beherske min egen ophidselse over det usædvanlige syn. Oftest blev det nogle rigtige dårlige skitser, for jeg kunne ikke lade være med at lade mine hænder gå på vandring hen over hendes spæde krop og jeg tror også, Malouná nød mine blide kærtegn.

En varm sommerdag jeg besøgte Malouná, var hun i højt humør og fortalte, at hun lige havde købt nye pensler, som dog først skulle ”indvies”. Jeg var ikke helt med på, hvad hun mente, men med vanlig blidhed og elegance trak hun min nederdel af, og lod de fine bløde pensler danse hen over mine silketrusser. Af lutter utålmodighed kunne jeg ikke vente, trak trusserne ned og skyndte mig at lade min dryppende våde kusse se dagens lys. Malouná lod som om hun bemalede mine skamlæber, inden hun blidt dyppede de fine hår i min kærlighedsgrottes våde dyb og lod dem med bløde strøg glide hen over min klitoris. Inden jeg vidste af det, havde hun givet mig en fabelagtig orgasme, hvorefter jeg sitrende af velvære lagde mig helt udmattet på sengen, hvor sollyset spredte sine stråler på min tilfredsstillede krop. Jeg bildte mig siden hen ind, at de bedste billeder malede hun med de pensler, der var døbt i fugtigheden fra mit skød.

Inden efterårssemestret skulle starte, bad mine forældre om, at jeg aflagde dem et feriebesøg i Brasilien, hvortil min far nu var forflyttet. Det var med tungt hjerte og meget mod min vilje, at jeg begav mig over Atlanten for at aflægge hvad jeg følte var et pligtbesøg. Jeg kunne ikke vente med at komme tilbage til Paris. Straks jeg var landet, skyndte jeg mig hen til Malouná’s opgang, styrtede op til 6. sal, op ad den lille trappe, og så at døren til Malouná’s lille logi stod på klem. Jeg kravlede helt op, åbnede glad døren og udbrød: ”Malouná! Er du her?” Men lejligheden var tom, min stemme rungede mod de tomme vægge. Min lille parisiske spurv var fløjet.