Mette var lige fyldt 18 år og blevet færdig med Hg 1 - 2, og drømte nu om at komme ud i den store verden for at arbejde. Hun vidste dog at der skulle erfaring til så hun søgte flere kontorassistent stillinger, dog uden held. Efterhånden som månederne går og efteråret nærmer sig begynder Mette efterhånden at blive desperat.
En dag ser hun en lille notits i Jyllands Posten:

Vikarer søges Vi er et multinationalt firma der søger kontorassistenter med Hg 1. og 2. Din natur skal være føjelig, du skal kunne lide at parere ordre. Du skal kunne tage imod diktat, tage imod telefonopkald, samt andet forefaldende kontorarbejde. Desuden kræves total diskretion. Da store internationale kunder ellers ikke vil benytte vor firma. God indtjening kan påregnes.
Arbejde i aftener og weekends kan påregnes.
Billet Mrk 32421

Mette synes hun genkender sig selv i annoncen. Især det med at gøre som der bliver sagt, bare ordene får det til at risler hende koldt ned af ryggen. Desuden tænker hun at her er en mulighed for at komme til at arbejde udenlands. Mette sætter sig ved skrivebordet og begynder sin ansøgning.

”Jeg er en stille pige der gør som der bliver sagt, har altid haft det godt med at andre har truffet beslutningerne for mig, hvad enten det er på Handelsskolen, med mine veninder, eller derhjemme hos mine forældre, så jeg er opdraget til at gøre som der bliver sagt.”

I et andet afsnit fortæller Mette:

”Jeg er arbejdsivrig, pligtopfyldende, samt meget grundigt ift. de arbejdsopgaver der bliver pålagt mig, nyder at gøre mig ekstra umage.”

Mette synes selv hun sælger sig godt i ansøgningen. Da hun går til postkassen er det med en underlig fornemmelse i kroppen, hun føler på en eller anden måde hendes skæbne er beseglet, kan dog ikke helt forklare hvorfor.

En smuk morgen, 3 uger efter, åbner brevsprækken sig og et brev dumper ind på det bløde gulvtæppe. Mette sidder ved sin morgenmad, toast med ost, og hører da sprækken bliver smækket i. Hun går stille ud i entréen og der på gulvet ligger en konvolut der ikke ligner dem hun normalt modtager. Hun tager brevet op og læser at det er til hende fra et Firma der hedder Manus Nigra- Den sorte hånd. Et underligt navn tænker Mette og åbner med rystende hænder konvolutten.
Der står disse korte ord:

Mette Jensen du indkaldes hermed til samtale Mandag d. 6.10.02, Hjortensgade 22, Kbh. Klassisk påklædning påkræves.

Med venlig hilsen

Axel Dukakis Adm. Direktør

Mette bliver straks pirret af den direkte tone i brevet hvilket giver sig udtryk ved at hun kan mærke brystvorterne presse sig mod bomuldsstoffet i kjolen, desuden kan hun mærke hendes kusse bliver småvåd. Hun kan næsten ikke vente til samtalen skal finde sted. Da hun tænker over ordene ’klassisk påklædning’ ved hun nøjagtig hvad hun vil tage på.

Dagen oprender, endelig skal samtalen finde sted. Det er en ugenkendelig Mette folk ser gå op af gaden. Makeuppen understreger hendes klassiske ansigt med de fine træk, Håret er sat smukt op, skjorten sidder stramt over de c-skåls store bryster, og man aner en push-up BH under skjorten. Sidst men ikke mindst fuldendes hendes påklædning af en beige nederdel der sidder meget stramt og fremhæver hendes lille faste bagdel, underneden har hun selvsiddende strømper, der sidder som støbt til de perfekte lår. Hendes røv svajer som hun går hen af gaden, Flere mænd kan ikke lade være med at vende sig om og kigge efter den perfekte tøs der går op af gaden. Mette kan mærke den opmærksomhed hun får, og nyder den til fuldkommenhed. Tankerne flyver og hun tænker på hvordan det måtte være, hvis alle de mænd der gloede på hende, fik lov at gøre hvad de ville og bare kneppede hende og udnyttede hende groft. Hun vidste instinktivt hun intet fik ud af blid sex med sine jævnaldrene, nej hun ville ha hårde Mænd der bare udnyttede hende uden at tage hensyn til hendes behov.

Hun går videre i sine fantasiers vold, og stopper pludseligt når hun kommer til en kæmpe villa, ja et palæ var det vel nærmest. Hun var meget nervøs nu, men tog tøvende fat i dørhåndtaget med messing beslaget, og pludseligt stod hun i hall med en imponerende reception foran sig.
Hun henvender sig stille og usikkert til sekretæren der ligner en kvinde der havde totalt styr på ALT, hun står der i sort kjole der nærmest klistrer til kroppen, lange sorte støvler, der smyger sig op af benene, make-uppen er kraftig og understreger hendes dominerende væsen, og i hendes øjne føler Mette hun bare må underkaste sig.

”De ønsker?” siger sekretæren til Mette ”Undskyld jeg har en aftale med Axel Dukakis” fremstammer Mette, og undrer sig over at blive tiltalt De.
”2 sal første dør til højre” ”Tak” fremstammede Mette.

Hun kommer op på anden sal og døren står åben. Der er et lille venteværelse tydelig præget af luksus. På gulvene er der tykke tæpper, på væggene er der malerier af impressionistisk kunst, billeder af Manet og Degas pryder væggene. I loftet hænger en klassisk lysekrone. Den anden pige i venteværelset virker omend endnu mere ydmyg end Mette og sidder og kryber sammen i en stol i den anden ende af lokalet. Hele hendes holdning gør hun ligner én stor undskyldning, og med hendes ansigt ydmygt på skrå, kan Mette se hun bliver indgående betragtet. Mette placerer sig derefter tæt ved den eneste dør der er i lokalet, og sætter sig afventende.

”Line Mortensen træd indenfor”, stemmen flænger lokalet, og Line som den anden pige hedder, farer sammen som en skræmt kanin. Koket rejser hun sig op, ”undskyld, jeg kommer nu”, fremstammer hun.
Mette der sidder ved døren kan uden de store problemer høre alt der foregår på den anden side, og hendes nysgerrighed er spændt til bristepunktet.

”Hvad har fået dem til at søge stillingen frk. Mortensen, fortæl venligst det”, Mette kan høre den anden pige fremstammer, ”jeg kan godt lige at gøre som der bliver pålagt mig Hr. Dukakis, og jeg håber og tror jeg kan være til stor værdi for dette firma”. ”Hvorledes det” hører hun Direktøren spørge, ”Jeg gør som jeg får besked på, er vant til at gøre alt jeg får besked på, uden undtagelser”, ”Nuvel” siger direktøren, ”det vil jeg se før jeg tror det...nu gør du ALT jeg siger til dig er det forstået tøs?” ”Hvad mener Hr. Direktøren” fremstammer Line.....stemmen er grødet, kan det være af liderlighed tænker Mette på den anden side af døren.....
”Ønsker de jobbet frk. Mortensen? Svar mig Ja eller Nej” ”Ja jeg gør som de siger, gør ALT fremstammer line”, underdanigheden kan mærkes helt ud på den anden side af døren, Og Mettes kusse er absolut ikke upåvirket af hvad der foregår på den anden side. Kussen sejler i safter, brystvorterne er ved at sprænge skjorten, og Mettes vejrtrækning begynder at blive stakåndet. Hun klemmer lårene sammen, det er lang tid siden hun har været så liderlig....åhhh tænker hun, var det bare mig der blev forhørt på denne hårde måde.

”Rejs dig op tøs”, lyder det på den anden side, den formelle tiltaleform er forsvundet som dug for solen.
”Javel” nærmest hvisker Line. ”Buk dig ned, tag fat i anklerne”, hvæser Axel, ”og spred de ben”. Line kan mærke hvordan hun udstiller sig selv totalt, især bliver hun overrasket da 6 spotlights belyser hende fra alle sider, kjolen der før var tækkelig afslører nu alt. Axel rejser sig op, går hen bag sit intetanende offer og begynder at rage på hende røv og kusse. ”Kan tøsen lide sin Herres behandling” spørger Axel, ”Jaaa jaaa” stønner Line ud imellem de malede læber. ”Jeg hørte dig ikke tøs, tal højere”, ”Jeg nyder det Herre....bliv ved.....” ”Du bestemmer INGENTING! Fatter du det møgtøs, du fortæller mig aldrig mere hvad jeg skal gøre og ikke gøre!” Axel er gal nu, han trækker sin livrem af. Første slag rammer hende imellem ballerne....”Avvvvv ”råber hun grådkvalt ud imellem læberne. ”Hold din mund tøs...” og piskningen fortsætter af den stramme pigerøv... 7-8-9-10 slag bliver det til. For hvert slag kan Mette høre hvordan der bliver en højere og højere stønnen fra tøsen i det andet lokale. Mette er nu så ophidset at hun ikke kan lade være at nappe i sine brystvorter, samtidigt lader hun den anden hånd presse mod sit køn udenpå kjolen. En stønnen undslipper hendes mund.

Bag ved døren sker der anderledes direkte ting. Axel har nu presset Line ned på alle 4, og den åbne buksegylp domineres af en kæmpe pik. Axel stiller sig nu hen til sit velvillige offer, tager et godt greb om det lange hår, fikserer ansigtet, og begynder nu at voldtage pigemunden foran ham. Tøsen kan nærmest ikke rumme pikken i munden men Axel er totalt ligeglad, og pikken kører som et stempel frem og tilbage i kæften på tøsen. Da han trækker pikken ud spørger, ” ønsker du jobbet slavetøs, Ja eller nej?”, ”Ja jeg vil gøre ALT for dem Hr.Direktør...absolut ALT!”. ”Nu må vi se om vi kan bruge dig tøs.....sæt dig op på kontorstolen, og lad os høre noget mere om hvad der har gjort dig til den slavetøs du er i dag.” Line retter fortumlet på sin kjole, de blanke øjne kan ikke skjule den totale liderlighed der præger hende og Line nærmest i beruselse går over mod kontorstolen.
Axel bukker sig nu ned til mikrofonen, stadig med åbenstående gylp og kæmpepikken fremme, og siger der ønskes diktat. Straks efter går døren op og en sekretær klædt i latexkjole træder indenfor. ”Hils på min sekretær Agnes” nærmest beordrer han Line. ”Undskyld” stammer Line ”jeg er Line Mortensen”. Line kan ikke lade være at lade blikket glide op og ned af latexkjolen, Brysterne inde bagved er ved at sprænge gummiet. Kjolen afslører at Agnes ligner en sexmaskine...D-skåls bryster, en fyldig bagdel, en frækt opmalet mund der gør hun nærmest fremstår som en luder, Line er totalt betaget af synet.
”Nå, lad os begynde forhøret” kan Mette høre på den anden side af døren og Mette lytter med tilbageholdt åndedrag på hvad der nu skal ske.