Det var blevet agurketid, sådan helt bogstavelig. Et lille jordstykke udenfor hækken til den egentlige urtehave var i foråret blevet gødet kraftigt, så hele bedet nu vrimlede med asieagurker. Der blev slæbt ind i store pilekurve, skrællet, skrabet kerner, saltet og kogt eddike/sukkerlage, så man næsten ikke kunne få vejret i køkkenet. Marie hjalp til og var blevet pålagt at transportere de fyldte zinkspande med affald over til grisene. Der blev en hylen, skrigen, grynten og nærmest slåskamp, når hun tømte indholdet ud i ædetrugene. Men efterhånden fik også det en ende, der blev skuret og ryddet op i køkkenet, og Marie gik som det sidste over til grisene med den sidste halve spandfuld rester.

Hun blev lidt forskrækket, da hun åbnede stalddøren, for nede i den anden ende hos den store so havde forvalteren gevaldig travlt med at knappe sine bukser. Et par billeder dannede sig øjeblikkeligt i hovedet på Marie derhjemme fra. ”Grisebassen” blev han kaldt, posten havde for mange år siden overrasket ham i færd med at – ja med bukserne nede om hælene at bedække en af sine egne grise. Som barn havde Marie syntes, at det var meget smart, så sparede han da pengene til orne-Gunnar, først senere gik den rette sammenhæng op for hende. Først var hun forfærdet, men efterhånden var hun blevet mere tolerant, havde endog haft et par små fantasier om sig selv og en hanhund, men havde aldrig været i nærheden af at afprøve fantasien, selv om lysten til af og til dukkede op.

Marie havde siden hun kom til godset haft stor respekt for forvalteren, det var jo ham, der herskede over stort set alt, der havde med driften at gøre, ja hun var nærmest lidt bange for ham. Han kunne jo sende hende bort til næste skiftedag, hvis hun ikke gjorde sit arbejde tilfredsstillende. Eva havde fortalt hende om ham, en lille, lidt tyndhåret mand, der altid så vrissen ud og skældte ud på alt og alle. Det var der måske en grund til. Som ganske ung havde han giftet sig med stuepigen Ane, og de kom efter nogle år med hårdt arbejde ganske godt i vej, blev forvalterpar på godset og var meget vellidte af alle. Det hele startede, da Ane ventede deres første barn. Alle fulgte med i mavens udvikling, og hun følte sig som godsets midtpunkt i den periode, men alt forandrede sig efter fødslen af den yndigste lille pige som med det samme blev kaldt Marie. Kun tre dage efter den lykkelige begivenhed døde barnet af ukendte årsager, og Ane gik ind i en dyb depression. Hun kom sig aldrig over ulykken og sad nu i forpagterlejligheden med lidt tøjreparation, når hun havde nogle af sine lyse øjeblikke.

Hendes formørkede sind gik især ud over forvalteren, bevares, de boede da stadig sammen, men han måtte ikke ligge hos hende, han havde prøvet, men hun havde bare skreget og skreget så alle folk havde stimlet sammen. Siden havde han måttet nøjes med at belure andre, især om foråret, når der blev gjort hovedrent og vasket i de store trækar uden for køkkenet, hvor pigerne med meget få klædningsstykker på overkroppen trakterede vaskebrætterne og næsten fremviste deres bare bryster. Også et par af malkepigerne havde måttet holde for, når hans lyster overskred, hvad der var sømmeligt. Nu stod han der ved siden af soen og så lidt tvivlrådig ud, inden han adræt svingede sig over træværket og ud på mellemgangen. Han gik hen mod Marie, mens han mumlede noget om, at man jo ikke altid behøvede at gå udendørs i kulden, når man skulle pisse.
”Og du er Marie” sagde han og rakte ud efter spanden i Maries hånd, hun nikkede og rødmede lidt, mens hun så på ham. Pæn var han jo ikke med sit strithår, rynker hele vejen ned i panden og daggamle skægstubbe, men der var to ting, der var meget formildende over synet, for det første havde han holdt sine tænder godt, det andet var øjnene. Marie så ind i et par blå øjne, der syntes at være helt fejlplaceret, det var en ung, smuk mands øjne, ikke en halvgammel vrissen forvalters. Der syntes at være et indre hemmeligt liv helt forskelligt fra, hvad man kunne se udefra.

Marie bemærkede også hvordan øjnene nærmest åd hende, de søgte hele tiden ned over især hendes bryster.
”Du er ikke gammel?” Det kom vel nærmest som en konstaterende sandhed, men Marie opfattede det som et spørgsmål.
”Jeg fylder 15 den syvende november” røg det ud af Marie, selv om det jo egentlig ikke ragede ham. Det gav et sæt i forvalteren, og der kom et næsten forklaret udtryk i hans ansigt, rynkerne i panden udglattedes som ved et trylleslag, og en lille tåre viste sig i øjenkrogen. For første gang så hun et smil på hans mund.
”Så kunne du jo være vores lille Marie, hun blev født på selvsamme dag” kom det blidt fra ham, mens han lod en hånd stryge kærligt hen over hendes kind. Marie havde hørt om den ulykkelige hændelse og fik ondt af manden, og inden hun egentlig vidste hvordan, stod hun og lod sig omfavne af en fremmed mand. Forvalteren pressede hendes hoved mod sin skulder med den ene hånd og lod den anden køre febrilsk rundt i hendes hår, mens han snøftede lidt. Marie kunne ikke andet end blive bevæget af hans reaktion, og for første gang mærkede hun en, der kunne være hendes far, være rigtig venlig ved hende. Hun forestillede sig, at det var hendes egen far, der stod og omfavnede hende, det var aldrig sket før, og pludseligt følte hun sig helt tryg.

Hans strygninger begyndte efter et par korte øjeblikke at ændre karakter – og retning. Mens den ene stadig holdt hendes hoved fast, gled den anden ned over Maries ryg, hun mærkede hans fingre følge rygradens tynde hud og fik små kuldegysninger af velbehag, inden den lagde sig til rette i hulningen ved lænden, hvor den pressede hendes underliv fast mod hans. Hun var lidt i tvivl, om det virkelig var hans stive stang, hun kunne fornemme mod sit skridt, den, der for et øjeblik siden havde været inde i soen, det var hun helt sikker på, og tanken fascinerede hende, hun mærkede varmen brede sig behageligt rundt i sit underliv. Lidt efter lettede han presset og holdt hende ud fra sig med hænderne på skuldrene. Tommelfingrene gled kælende rundt på Maries hals, mens han så på hende med sine milde øjne, der nu næsten virkede overtalende.
”Vi må hellere se, hvad du går og gemmer på derinde” sagde han og begyndte at knappe hendes kjole op, mens hans øjne var fast forankrede på det, der måtte blive åbenbaret. Marie stod og overvejede situationen, mens han med sikker hånd fik knapperne op ned til navlen. Hun kunne jo bare løbe skrigende væk, og forvalteren ville være afsløret. På den anden side, alle vidste jo besked med hans små eskapader, så det ville hurtigt blive glemt, derimod kunne hun måske opnå lidt ekstra goder ved at føje ham.

I samme øjeblik hun havde besluttet sig til at lade stå til, krængede han kjolen og underkjolens stropper ud over hendes skuldre og lod dem glide nedad. Med lidt hjælp fortsatte de og blottede snart hendes små, faste bryster, og til sin store fryd bemærkede Marie, at vorterne allerede var i en kraftig udvikling, hun ville ikke virke afvisende, nu hvor beslutningen var taget. Med et næsten saligt smil om læberne krammede han sine garvede hænder om Maries spæde bryster, han havde en forventning om, at han var den første, der havde den store lidenskabelige fornøjelse at indvie den bly pige i elskovens eventyrlige verden. Marie lod ham blive i troen, det kunne være med til at dæmpe hans fremturen, som nok ville have været en anden, hvis det havde været en af de noget mere brugte malkepiger, han havde gang i. Og alligevel kunne hun ikke afvise en vis form for velbehag i hans befølinger, ja faktisk var han ret ferm i behandlingen af hendes attributter, og snart måtte hun lukke øjnene og smile lidt af bare velvære, kort sagt, hun stod bare der mellem grisene og nød hans berøringer.

Forvalteren følte hurtigt, at han havde held i sit forehavende, den små Marie var føjelig, så føjelig, at hun selv fik kjolen smøget ud over armene, så både den og underkjolen gled ned på staldgulvet. Sjældent havde hans pik været mere klar til et fruentimmer end nu, og dog veg han lidt tilbage for udtrykket ”fruentimmer”, hun kunne være hans datter, men trangen til at få udløst sit behov overskyggede hendes alder. Han vendte hende rundt, tog et fast greb om hendes ene bryst og klemte sig hårdt ind mod hendes ryg, mens han førte hende over mod truget med grutning til grisene, det havde en passende højde til den videre fremfærd.
”Buk dig nu ned og slap helt af” hviskede han i hendes øre, og Marie bøjede sig ned og lagde armene på kanten af det store trug.

Hun prøvede at slappe af, mens en kraftig ophidselse over, hvad der måtte komme, fik hendes nedre regioner til at reagere særdeles positivt. Inden forvalteren overhovedet fik løsnet bændlet i hendes underbukser, følte hun de herlige trækninger i sine skamlæber, næsten som en hund, der bliver stillet en godbid i udsigt. Varmen bredte sig, og hun følte smørelsen begyndte at flyde i sin lille, afventende grotte. Forvalteren baksede med sløjfen, hun var lige ved at skulle til at hjælpe den arme mand, men endelig var hun klar, hvilende foroverbøjet over truget, nu med let spredte, strakte ben og tilpas svajende i lænden, så hendes mål for hans snarlige angreb havde den rigtige højde og retning, hun var meget villig og helt klar. Han lagde hænderne på hendes baller og spredte ud i læberne med tommelfingrene, mens han satte spidsen til åbningen. Marie fornemmede hans lidt hæse åndedræt komme nærmere, da han lænede sig ind over hende og med et konstant pres borede sit spyd op i grotten. Hun var glad for sin kusses reaktion, som om den automatisk bød pikken velkommen med små sammentrækninger, mens den banede sig vej mod målet.

Forvalteren var overrasket, så ung en pige med en, syntes han, yderst veltrænet kanal, der ydede hans fremadbrusende pik en så velsignet modstand. Inden længe var han i bund for første gang og begyndte nu at bearbejde Marie med seje, landvindende stød. Han blev enig med sig selv om, at dette ikke var den eneste gang, han besøgte så pragtfuldt et sted. Han lod sine hænder glide op langs hendes rygstykker, indtil han kunne krumme dem om de spinkle skuldre, nu skulle der arbejdes. Han trak Marie kraftigt ind mod sig, hver gang han stødte sin stang i bund, det syntes, som om det var bedre, jo hårdere han trak. Hans pik gik som et stempel og han følte, hvordan stemningen steg adskillig grader. Egentlig var han ikke helt klar over Maries tilstand, og han var på nuværende tidspunkt også bedøvende ligeglad, nu gjaldt det hans eget velvære, og det steg for hvert stød, han afleverede bag op i hende. Han rejste sig ret op, nu han ville se sin piks arbejde i Maries kusse, og hvilket syn. Når han stødte sin pik ind i hende, samlede de bløde skamlæber sig stramt sammen om stangen, og på tilbagevejen dannede der sig nærmest en lille udposning på hendes grotte, som om den nærmest krampagtigt prøvede at holde fast på hans udstyr.

Marie samlede hele sin koncentration om hans arbejde i hende, hun følte til sin fryd, hvordan den noget tykke stang udblokkede hende særdeles behageligt, til gengæld manglede den lidt i længden, kun få gange følte hun dens spids presse sig mod hendes allerinderste. Hun havde en ubændig trang til at hjælpe sig selv lidt på vej, men kanten af truget var så høj, at hun ikke kunne få hånden ned til sit glædescenter. I stedet prøvede hun bare at følge med i hans tilstand, der snart ville koge over, hvis man skulle tro hans nu noget anstrengte åndedræt. Og det blev snart overstået, hans noget sparsomme ladning blev næsten pligt-afleveret, syntes Marie, der ikke denne gang fik den store fornøjelse af samværet, mens forvalteren åbenbart følte sig godt betjent. Da han fik sit åndedræt lidt ned på plads og sin noget fedtede, nu noget runkne og slet brugbare pik skjult bag buksegylpens knapper, trak han Maries nøgne krop ind til sig, mens han næsten bekymrende kælede hende over håret.
”Kom med ind til Ane” sagde han næsten som et spørgsmål, og hun nikkede stille.

Han fandt hurtigt et rent klæde til hende, lidt skulle hun vel lige tørres lidt. Han gik over mod døren, og mens Marie klædte sig på, stod han bare med bøjet hoved ind mod dørplankerne. De gik sammen ind i den lavloftede stue, hvor Ane sad henne ved vinduet og stoppede strømper, en af de ting hun kunne. Hun værdigede dem stort set ikke et blik, bøjede sig blot længere ned over sit arbejde, nærmest en afvisning følte Marie, men forvalteren kendte hende.
”Det er så Marie, hun fylder 15 nu den syvende november” sagde han stille, ligesom lidt henkastet. Langsomt rettede Ane sig op og bare så på hende, og mens hun lagde sytøjet fra sig, rejste hun sig helt op. Hun gik langsomt hen mod Marie, mens hendes ansigt nærmest krakelerede, de dybe rynker i panden glattedes ud og kinderne fik atter farve, selv et lille smil lod sig vise i mundvigene.
”Så har Herren hørt min bøn” sagde hun stille og lagde sig lidt træt i favnen på Marie, der omfavnede hende, nærmest af angst for, at hun skulle besvime.
Med tårevædede øjne så hun på Marie, glade, levende øjne, helt modsat det, hun havde hørt.
”Ja, jeg ved jo godt, at du ikke er vores lille Marie, men den gode Gud har dog gjort det så tæt på, han kunne, nu kan jeg leve igen.” sagde hun og bredte en inviterende arm ud mod forvalteren, der snart stod og trykkede sig ind imod de to kvinder.

Forandringen var på alle måder total, Ane lænede sig næsten mere end kælent ind mod ham og bød ham sin mund, noget han ikke havde prøvet de sidste 15 år. Uden at ænse Marie, begyndte de en kærlighedsleg, hvor Marie nærmest havde lyst til at flygte, men blev stående af ren nysgerrighed. Hænderne vandrede rundt på deres kroppe, og ganske langsomt voksede bunken af klædningsstykker ved deres side. Marie så beundrende på Anes krop, der langsomt dukkede ud af glemslen, både fysisk og psykisk. Hun var nærmest vild, som om 15 års indestængt mangel på seksualitet skulle ud, og det skulle være nu. Forvalteren stod og så på det, han engang tog som en selvfølge, hendes nøgne, fagre krop, og han fandt åbenbart synet mere end godkendt efter udviklingen i hans udstyr at dømme. Marie blev rød i kinderne og ønskede, at det atter var hende, der skulle nyde dette kraftfulde instrument, men her var Ane kommet først.

Med et fast greb om hans stang førte hun ham hen til bordet, hvor sytøjet hurtigt blev skubbet på gulvet. Hun satte sig på kanten og lænede sig bagover til hun støttede på albuerne, og med et forventningsfuldt smil om læberne og villigt spredte ben ventede hun på hans udfald. Det lod ikke vente på sig, hurtigt placerede han sit lem ved hendes åbning og lænede sig lidt forover, mens han pressede sig på. Det lykkedes dog ikke første, heller ikke anden gang, det lykkedes overhovedet ikke at få tillempet adgang for hans nu sprængfærdige stang. Om det var mangel på smørelse eller en nærmest sammengroet indgang efter de mange års ubenyttethed skal være usagt. Ane var grædefærdig, mens forvalteren nærmest bare stod og så lidt fåret ud. Hun spredte febrilsk ud i sine skamlæber, han prøvede atter, men lige meget hjalp det, det var som om det hele var gået i glemmebogen.

Marie fulgte optrinet med større og større medlidenhed, efter alle de år og så kunne det ikke blive til noget. Da tårerne begyndte at trille ned ad Anes kinder, både af skuffelse og af smerte ved de forgæves forsøg, tog hun en hurtig beslutning. Uden de to nåede at observere det, klædte hun sig helt nøgen, egentlig vidste hun ikke hvorfor, men nok mest for ikke at skille sig ud fra mængden, og gik direkte hen til dem. Hun mumlede noget om, at det her kunne hjælpe, mens hun skubbede forvalteren væk og knælede ned mellem Anes spredte ben. Med en forsigtig tunge begyndte hun at væde Anes omgivelser, prøvede efter bedste evne at få presset noget fugtighed ind i hendes noget tillukkede åbning. Det kunne ikke undgås at hun af og til ramte det mest følsomme punkt af dem alle, og hver gang gav det nærmest et stød i Anes krop, der åbenbart havde trængt til netop denne behandling, for hun lagde den ene hånd om Maries nakke og begyndte at styre tungen hen, hvor det var allermest dejligt.

Nu var Marie ved at komme noget op at køre, hun mærkede sine safter flyde endnu engang, og mens hun lod sit hoved styre af Ane, spredte hun knæene en smule og med armene strakt bagud lod sine fingre sprede dygtigt ud i ballerne, med håbet om at forvalteren forstod en fin hentydning. Det gjorde han. Hurtigt knælede han ned bag hende, og snart mærkede hun hans varme hofter mod sin ryg og endnu bedre, hans helt parate stang, der nu atter en gang pressede sig op i hendes lykkeligt ventende kanal. Og endnu engang var det Marie, der ikke fik fuld valuta for pengene, Ane pressede hendes hoved og tunge fastere og fastere ind mod sin kusse, mens hun vippede febrilsk med underlivet. Hendes lyde blev mere og mere afbrudte og pludselig faldt hun bare bagover ned på bordet med lyde og små spjæt, der for udenforstående måtte opfattes som kommende fra en døende. Marie var lykkelig over at kunne hjælpe en medsøster til en god oplevelse, men hun glemte ikke, hvorfor hun egentlig blandede sig.

Helt uventet, egentlig også for hende selv, vendte hun sig om, og i den højde var forvalteren pik og hendes mund pludselig i faretruende nærhed. Hurtigt lukkede Marie munden om stangen og begyndte at presse den frem og tilbage, mens hun med tungen prøvede at smøre den så meget som muligt. Da hun mente, at det kunne være nok, sprang hun nærmest væk og skubbede forvalteren hen mod Ane, der endnu lå og fordøjede oplevelsen, stadig med små trækninger i de vædeglinsende skamlæber. Han lænede sig hen over hende, og denne gang lykkedes det til fulde, han gled om ikke perfekt, så dog uden større besvær helt op i hende, og følelsen vækkede den før så døde Ane. Hun smækkede benene op om ryggen på forvalteren og hjalp med sine bevægelser hans stød længere ind, end han troede muligt.

Marie satte sig ned på hug bag dem og nød synet, beundrede med hvilken kraft hans organ begravede sig gang på gang i Anes indre, så, hvordan små striber af skum efterhånden aftegnede sig langs hans tydelige streng på undersiden af den arbejdende stang. Det varede ikke længe inden forvalteren blev noget hektisk, trippede helt op på tæerne, inden han med et par prust pressede sig ind mod Anes skød. Hun lå tilsyneladende blot og nød følelsen af hans ladninger, der bredte sig dybt, dybt oppe. Hun blev liggende i den sammenbøjede stilling, selv efter at forvalteren havde fjernet sig, nu knapt så kry som før, som om hun ikke ville af med hans udsondringer. Lidt efter lidt kom hun til sig selv, satte sig op og så på Marie med et par øjne, der udtrykte dyb taknemlighed.

Hun hoppede ned fra bordet og gik hen og omfavnede Marie, hviskede hende små søde ord i ørerne, mens hun pressede sin krop mod hendes. Et yndigt syn, to fagre, nøgne kvinder, der stod der og pressede deres bryster flade mod hinanden.
”Du skal også nyde” hviskede Ane, mens hun trykkede sit underliv fremad og begyndte at bevæge det i små cirkler. Marie følte straks berøringen mod sin klit, hvordan strømme af dejlige følelser væltede ud fra punktet, og hun besvarede hendes bevægelser med sine egne modsatrettede, der fik tappen til at smutte mod Anes skamben. De stod begge med hænderne på hinandens baller og trykkede deres kroppe sammen på en måde, så Marie blev helt svag i knæene.

Forvalteren var i mellemtiden vågnet op til dåd og stod og betragtede dem med stigende begejstring ifølge hans midtpunktsbarometer. Med grådige øjne nærmest åd han Maries krop, beundrede de spæde former, de spændstige bryster og faste baller. Han stillede sig hen bag hende og kunne med sine kraftige arme næsten nå om dem begge. Han gav Ane et næsten spørgende kys hen over Maries skulder, og svaret var åbenbart et tydeligt ja, for nu slap han med hænderne, gik lidt ned i knæene og pressede Maries baller fra hinanden. Hans pik vippede søgende ind mellem de nu let spredte lår og fandt hurtigt, hvad den søgte, en varm, fugtig fordybning, der nærmest sugende hans stang til sig. Følelsen af Maries nærmest uprøvede kusses faste greb om hans fremadstræbende jern fik hans blod til at rulle næsten ukontrollabelt gennem årerne.

Marie mødte den med en velbehagelig, varm forventningsfuld fornemmelse, mens hun lindede presset mod Ane og svajede lidt bagud for at lette ham adgangen til sine mest følsomme områder. Hun lod sine hænder glide ned, og med spredte fingre pressede hun sine baller fra hinanden, krammede løs på kloderne og lod af og til et par fingerspidser bevæge sig ind i det så forbudte område ved det lille hul. En ubændig trang til også at blive fyldt ud her opstod for første gang hos hende, mens hun prøvende med en langfinger fra hver side at forcere stjernen. Hun listede sig til at stjæle lidt smørelse ved at lade fingrene glide lidt ned til forvalterens arbejdende stang, der med kraftfulde hug atter og atter pløjede sig ind i dybet. Denne pragtfulde fornemmelse af total udblokning opildnede Marie i sit forehavende, og snart lykkedes det hende at kroge de to yderste fingerled indenfor i varmen.

Fastholdt af forvalterens rytmiske stød mærkede Marie med fryd, hvordan lukkemusklen med et kraftigt pres mod de indtrængende fingre prøvede at lukke sammen, og med en næsten himmelsk fornemmelse kunne hun med fingerspidserne mærke hovedet på forvalterens arbejdende pik gennem den tynde væg. Men det skulle bliv endnu bedre, forvalteren lod sine hænder glide om og omklamrede Maries lystige bryster, brugte dem nærmest som håndtag i sine forsøg på at tvinge sig længere op i hendes kusse. Følelsen af de sammenklemte brystvorter og forvalterens fingre, der nærmest borede sig ind i det bløde område fik Marie til at udstøde et højlydt støn, hver gang han stødte til. Ane må have følt sig lidt uden for, men det ændrede hun hurtigt på, knælede ned foran Marie og lod en hånd glide ned over hendes mave, ned til højen, hvor den stoppede og et par fingre begyndte at famle sig vej til Maries nu helt blotlagte og spændte lille tap.

Marie udstødte et lille skrig af lystig velvære, da fingeren første gang smuttede over tappen, og med Anes kyndige behandling arbejdede Marie sig langsomt mod skyerne. Hun mærkede, hvordan fornemmelserne fra de pragtfuldt stimulerede områder som fyrværkeri-lunter nærmede sig hjernen, og pludseligt eksploderede det hele for hende. Ane klemte til om klitten, mens forvalteren klemte yderligere til om brysterne for at prøve at følge Marie mod skyerne. Marie skreg og skreg, aldrig havde hun dog troet, at noget her i verden kunne være så skønt. Dog manglede hun den allersidste detalje for at fuldende det hele, forvalterens kølende ladning i sit brændende dyb, men selv om hendes kusse krampede sig krævende sammen om stangen, var han ikke klar endnu.

Marie lænede sig lidt forover og støttede sine rystende hænder mod Anes skuldre, også som en stille bøn om et lille øjebliks pause med hendes følsomme behandling af sin klit. Ane rejste sig og begyndte at skubbe det sammenkoblede par baglæns over mod divanen, hvor forvalteren lod sig glide ned på ryggen, stadig uden at miste pikkens greb om Marie med så meget som en centimeter. Hun trak benene op under sig, og i den hugsiddende stilling mærkede Marie, hvordan pikken næsten fik ekstra længde, den pressede sig mod hendes livmodermund, og hun begyndte langsomt at vågne igen med små vip med underlivet så spidsen saligt nærmest undersøgende bevægede sig rundt oppe i hende.

Ane knælede ned mellem forvalterens spredte ben, og som en kælen kat begyndte hun med sin spidse tunge at slikke sig op ad hans lår, små pirrende slik, der meget snart nærmede sig det centrale område. Marie så, hvor det bar hen og lænede sig bagover, hvor forvalterens hænder genoptog sine helt vidunderlige klem om de opadstræbende bryster. Hun spredte benene det bedste hun havde lært, og mens forvalterens lem gled ubesværet frem og tilbage i hendes snævre kusse, ventede hun bare, ventede på det vidunderlige, der var på vej, Anes tunge. Hun mærkede den varme ånde mod sine skamlæber mens Ane lod tungen vandre op over hans pung, videre op ad skaftet, der glinsede af Maries rigelige safter, inden den helt vederkvægende fulgte bevægelserne og smuttede helt vidunderligt hen over den følsomme tap.

Uden et øjeblik at miste grebet fulgte Anes tunge Maries tap, og behandlingen bar så sandelig frugt. Atter følte Marie, hvordan det pragtfulde nærmede sig, denne gang med dobbelt behandling, en varm, udfyldende stang i kussen og en følsom tunge dansende over klitten, blot kunne hun også ønske sig…..men det måtte vente. Bare tanken om en enkelt kildende finger ved det bageste hul, var nok til at udløse det hele. Hun næsten fornemmede en finger, der nærmede sig det forbudte område, uden det dog skete, men hun kunne ikke mere holde det tilbage. Næsten som en ulv ved fuldmåne tudede hun sine lyster ud, mens hun febrilsk pressede sig ned over forvalterens nu endnu mere opsatte stang. Og det lykkedes for ham, for med et par grundigt dybgående stød, godt hjulpet af Maries kraftigt lystfuldt krampende kusse og Anes dygtige slikken, trak han pikken ud og afleverede de første par striber af sin opsparede elskovsvæske op ad Maries mave, inden Ane fik lukket for hanen med sin mund.

Vel vidende, at Marie havde fået sin bekomst, hun lå allerede helt roligt og masserede sin helt brugte klit med et par forsigtige fingre til en slags farvel, hjalp Ane sin mand med at gøre det sidste af afleveringen til et minde. Hun pressede sin mund ned over stangen, lod hovedet støde kraftigt, men behageligt mod sin hårde gane, hvor hun til sin fryd mærkede de sidste dråbers forsøg på at forlade ”udyret”, som hun i sit stille sind havde døbt forvalterens ret brugbare organ. Marie lod sig næste halvdød glide ned ved siden af ham, mens Ane med et lidt misundeligt udtryk i ansigtet med den ene hånd forsøgte at lede de to hvide striber på Maries mave ned til det dunede område, hvor de rettelig hørte hjemme, hvorefter hun træt lagde sig op på den anden side af ham med så meget af sin krop hvilende hen over ham, som det kunne lade sig gøre. Marie blev liggende lidt, inden hun forsigtigt rejste sig, samlede sit tøj sammen og gik ud i forgangen, fast besluttet på, at dette ikke var det sidste besøg hos forvalteren.