”Jeg er en mandschauvinist, jeg er en kvindehader. Jeg er en kvindemishandler.
Jeg er den type alle mødres indelukkede og hadefulde sønner ser op til.
Jeg er alle mødres og døtres værste mareridt.
De sidste tre år af mit liv, har jeg voldtaget utallige af teenagepiger og kvinder, efterladt dem med traumer for livet og permanente fysiske skader. Jeg er en fucking reinkarnation af Ted Bundy næsten.”
Jeg lænede mig tilbage i den bekvemme mørkegrønne stol hos min psykolog Rebecca, og ventede på hendes reaktion på min tilståelse. Den eneste person jeg har åbnet mig op for, og den eneste person jeg nogensinde har fortalt om min mørke side. Nu når jeg tænker mig om, er det den eneste side hos mig. Ingen side er lys og positiv hos mig. Jeg er ikke nogen rar person.
Hun sad på sin sorte kontorstol med den sædvanlige papirblok og blå kuglepen, med sine korslagte ben. Hun var ikke særlig høj, og lidt buttet i det. Men jeg har altid synes hun var fandens tiltrækkende.
Med sin kuglepen, plejede hun altid at kradse meget af det jeg sagde ned, men her sad hun bare helt frossen, uden noget ansigtsudtryk, så jeg kunne ikke tyde hendes reaktion.

”Steffen… Hvorfor siger du dette?” spurgte hun, og lagde kuglepennen og blokken på det lille hvide bord ved siden af hende.
”Du sagde at jeg skulle fortælle dig noget, jeg aldrig nogensinde havde fortalt andre… Og dette her vil jeg mene er perfekt og yderst relevant,” jeg smilede. Hun troede mig sikkert ikke. Selvfølgelig ikke, godt nok fandtes der personer der ville tro mig, men ikke hende her. Heller ikke selvom at det jeg sagde, var den pure sandhed.
”Hold nu op med det her, jeg tror dig ikke, og jeg ved ikke hvorfor at du ville spøge med sådan noget. Voldtægt er ikke noget som man joker med.”

Jeg ville ikke tage denne diskussion med hende. For hvad end jeg ville sige, ville hun tro at jeg løj. Og sådan noget vil jeg ikke blive beskyldt for fra en kælling. Så jeg fortsatte med min tilståelse, og jeg følte mig godt ved det. Det bedste af det hele var nok, at selvom hun måske ikke troede på det, begyndte hun stille at blive ubekvemt ved dette. Psykisk tortur mod kvinder. Elsker det næsten ligeså meget som fysisk.

”… Og du har sikkert hørt om alle de voldtægter, ingen tvivl. Hele fucking landet ved det, men kun jeg ved hvem forbryderen er.”
”Jeg kender udmærket godt til sagen, og som psykolog mener jeg ikke at du er i stand til at gøre sådan noget. Efter utallige analyser af dig, er du ikke en person der kan finde på at gå så vidt som voldtægt,” påstod hun.
”Jeg giver ikke en fuck hvad du mener. Og hvorfor tror du ikke at jeg er i stand til det? Fordi at alle jer hjernevrideres tester mener det? I må hellere analysere dem igen, for i stand til det – Det er lige hvad jeg er. Jeg er her for grov vold mod en pige… Burde det ikke tale for sig selv?”

”Du har altid påstået at hun provokerede dig til at udføre en voldelig handling i ’kampens hede.’”
”Jeg løj. Selvfølgelig løj jeg. Jeg prøvede at banke kællingen bevidstløs, for at slæbe hende om bag busskuret, så jeg kunne kneppe hende” - endnu en tilståelse jeg kom med.
Kællingen jeg snakkede om, var en 15 årig blondine der for et halvt år siden stod og ventede på en bus på en landevej, jeg tilfældigvis passerede i min bil. Jeg havde regnet med en omgang fisse med hendes bevidstløse krop, men i stedet fik jeg fem års betinget dom, der inkluderede at gå til psykolog og hos kriminalforsorgen. Ingen forbandt mig med at jeg kunne være den infamøse voldtægtsforbryder, der huserede diverse byer i Østjylland. Nej, ingen tænkte på at lægge to og to sammen.

”Du ved godt at de fleste af ofrene blev gjort blinde, ikke? Se, det er faktisk ret nemt at gøre folk det. Du presser bare hver tommeltot mod deres øjenæbler ekstremt hårdt, i nogle minutter. Og vupti, blændet for livet,” jeg smilede. Jeg nød det her. Kællingen vidste ikke hvad hun skulle tro. Og sandheden om mig, skar hende smertefuldt i psyken. Som den 14 årige kælling jeg brutalt tog mødommen hos, mens jeg pressede en kniv for halsen på hende. Hun havde nu nok bare mere fysisk smerte.
”Men bare rolig. Jeg gør ikke dig blind. Du kender mig, og kan skam nemt fortælle hvem jeg er, uden at behøve at beskrive mig."
Jeg lænede mig frem mod det lille skrivebord, og tog hendes kuglepen.
”Du ved, du er faktisk rimelig tiltrækkende. Også selvom du er buttet, du har en lækker røv. En skam der ikke er for mange fyre der værdsætter buttede kvinder længere. Alle vil have anoreksiofre.”
”Jeg tror vi afslutter for i dag, Steffen,” sagde hun.
”… Du ved, den første pige jeg voldtog, var buttet. Hun gik to klasser under mig, sød pige. Hun ville være kærester med mig, men jeg afslog. Men tøsen ville bare ikke lade mig være i fred… Hun blev ved, som en tigger. Så en dag efter skole mødte jeg med hende bag cykelskuret, og voldtog hende analt. Hun fortalte det aldrig til en sjæl. Havde hun gjort det, havde det sikkert reddet mange piger. Men siden den dag lod hun mig være i fred. Hvad fuck var det nu hun hed? Mette?”

Jeg klemte øjnene hårdt sammen, for at komme i tanke om navnet, mens jeg drejede kuglepennen rundt i hånden med mine fingre. Intet held hvad angik navnet. Fuck!

Soen skulle til at rejse sig op for stolen, men hun nåede kun halvvejs, før jeg som et lyn fór ud af min stol og over mod hende. Jeg knappede kuglepennen åben, og placerede den mod hendes hals.
Hun satte sig brat ned, skræmt fra vid og sans, og gav et gisp.
”Du bliver bare her, fru psykolog,” sagde jeg og kiggede vredt ind i hendes vidtåbne skræmte øjne.
”Vi to skal have os lidt hygge. Eller det vil sige, jeg skal have mig noget hygge. Med dig.”
”Og prøv ikke på noget dumt, som ifølge dig vil være klogt. For tro mig, det er ikke første gang en person er blevet slået ihjel med en kuglepen, så let som ingenting.” Min trussel mod hende var halvvejs sand, man kunne nemt dræbe en person med en kuglepen, men om det var gjort før, havde jeg ingen anelse om. Men med alle de syge fucks, der i blandt mig, der var nu om dage, skulle det ikke overraske mig at det var gjort før.

Jeg stak kuglepennen i lommen, og greb hende med begge hænder om hendes blævrende hals, og fyrede hende med al kræft ned i gulvet. Der lå hun så spredt ud, indtil hun hurtigt kom til sig selv igen, hun havde åbenbart fået slået pusten ud af sig, da hun ramte gulvet med sin fede krop, og kom derop på alle fire.
Jeg stillede mig bagved hende, og gloede fascineret på hendes store røv i de stramme lyse jeans. Ikke mange store røve på buttede bitches var gode, men denne var perfekt.
”Elsker du ikke også bare forspil,” spurgte jeg i en glad tone, og grinede hånligt.
Jeg bukkede mig halvt ned, og greb fat om hendes tykke lår, og trak hænderne tilbage mod hende, så hun faldt pladask tilbage på gulvet. Hun begyndte at sparke ud efter mig, men jeg fik afveget hendes angreb, og smed mig ovenpå hende, så jeg rigtig kunne mærke hendes buttede røv i sine jeans mod mig.

Jeg klemte mine hænder hårdt om hendes nakke, og hviskede skarpt: ”Gør modstand én gang til, og jeg brækker dine fede nakke, som om jeg var en amerikansk elitesoldat.”
Hendes krop blev helt slap, og kun tunge åndedræt og gråd kom fra hende.
”Vil du ikke godt lade mig være, Steffen?” snøftede hun.
Jeg aede hendes hår, og kyssede hendes øre: ”Slap nu bare af, skat. Så går det hele nemmere. Ikke fordi at jeg vil have det hele bliver nemmere for dig.”
Jeg førte så mine hænder ned omkring livet på hende, og knappede hendes bukser stille op.
Jeg satte mig på knæ, derefter begyndte jeg at trække i dem, for at få dem ned. Soen forstyrrede mig så, ved at gribe sin hånd om min, for at stoppe nedtrækningen.
Jeg viftede den hårdt væk, og lagde mig oven på hende igen, denne gang mere hårdt. ”Hvad var det jeg sagde, kælling?” mens jeg havde en albue presset hårdt mod hendes nakke.
Kællingen begyndte bare at flæbe mere, og jeg fortsatte hvor jeg slap.

Da jeg fik trukket hendes jeans over hendes store frække røv, kom den til syne – indpakket i et par store hvide trusser.
”Fuck en stor og lækker røv du har, du skulle sgu være med i fedme-pornofilm end at blive psykolog, i stedet for at lade den gå til spilde ved at sidde dagen lang på den, og høre på folks klynken,” udbrød jeg. Og jeg må sgu sige at jeg var ret imponeret over udsynet til hendes røv i trusserne. Hvem siger at blævrende røve, ikke kan være sexet? Her var fandeme nok til at mætte en hel kannibalfamilie.
Enhver anal-fanatikers drøm. Jeg måtte straks gå på opdagelse for at se om hendes indgang til denne røv, var ligeså imponerende.

Derfor trak jeg hendes trusser ned til knæene (som jeg også havde gjort med hendes jeans), spredte hendes fede baller, og et stort brunligt hul kom til syne.
Jeg slap hendes ene balle med min hånd, og tog kuglepennen op af min lomme, og pressede den mod hendes endetarm. Hullet lukkede sig sammen om spidsen på den, og hun gav et lille ’av’ fra sig, men ingen modstand, andet end at prøve at undgå at få kuglepennen op i røven. Kællingen havde nogenlunde lært at hun ikke skulle lægge sig ud med mig.
Jeg legede lidt med det frække hul med kuglepennen, og skrabede lidt indtørret lort af det, og jagede så næsten det hele af pennen op i røven på hende.
”Argh, stop det!” skreg hun med en jamrende tone.
”Hold kæft! Forestil dig bare at du får taget temperaturen,” og begyndte at røvpule hende med den.
Min pik blev endnu mere stiv, det havde den været, siden jeg havde ankommet, og besluttet mig for at voldtage hende, mens hun sad der og kradsede alt ned hvad jeg sagde. Lige indtil jeg afslørede ting om mig selv, selvfølgelig.

Hun begyndte at jamre endnu mere, og hele hendes krop spændtes, mens jeg satte farten endnu mere op.
”Auvh, mit røvhul,” græd hun, og det fik mig til at smile - andres smerte er min glæde.
Kuglepennens fart, var så hurtig, at det ikke skulle undre mig at det føltes som om at Rebeccas røvhul var i brand. Men jeg ville give hende endnu mere smerte.

Derfor stoppede jeg med denne halv sadistiske (ja, jeg kalde den halv sadistisk, eftersom jeg kan gøre det der er meget værre), handling mod en kvinde der er mor til to, og puttede den nu fedtede kuglepen tilbage i lommen., i tilfælde af at jeg skulle få brug for den igen.

Nu skulle hun mærke min store pik oppe i sig, og virkelig blive voldtaget for groft.
Jeg rejste mig op, og tog mine sorte bukser af, boxers havde jeg aldrig på når jeg var hos hende, eftersom jeg fandt det lidt frækt at ”næsten” sidde med nøgent underliv hos hende, og min stive dunkende pik sprang frem som en trold fra en æske.

Så stillede jeg mig med et ben på hver side af hende, og rullede hende om på ryggen ved at tage fat i hendes buttede arme.
Hun fik øje på min pik der stod stift ud, og begyndte at skrige. Hun vidste godt nu hvad der ventede hende.
”Hold så kæft, din fatsvage kælling! Ellers får du en tur med kuglepennen! Og det bliver ikke en kneppetur som før!”

Jeg hører svagt en stille lyd komme fra hende, og ser ned på hendes fisse.
En slap gylden stråle sprøjter ud fra hendes urinrør, og ned på det grå gulv, og dannede sig en lille sø.
Jeg læner hovedet tilbage og griner højt og siger hånligt:
”Så passer det sgu alligevel, når de siger at man kan pisse i bukserne af skræk. Dog har du næsten dine bukser trukket helt af, men du fatter hvad jeg mener, so.”
Jeg ser hende ondt ind i øjnene, og hun begynder endnu engang at snøfte og flæbe. Sikke dog en sart møgluder. Hun skulle bare vide hvad jeg havde gjort ved mine tidligere ofre, det her er næsten intet i forhold til mit tidligere værk.

Så bakker jeg lidt tilbage, og sætter mig på knæ ved hendes fødder. Jeg samler to af mine fingre, og kører dem igennem den lille våde sø på der ligger gyldent på gulvet, og putter dem derefter ind i munden.
”Mmmm…” fremtoner jeg, ”ikke værst! Slet ikke værst.”

Jeg løfter hendes buttede ben op, hvor hendes jeans og trusser stadig er omkring anklerne, og kravler ind under hende. Her gør hun ingen modstand, hun bevæger sig næsten ikke, og kommer med ingen lyd. Hvis ikke det var for hendes vejtrækning (som egentligt var meget rolig lige nu), ville jeg have troet at hun var død.
Min pik nærmer sig så hendes våde fisse (ikke våd som i at hun er liderlig, men pga. af hendes pis), og jeg stikker den hurtigt, hårdt og dybt ind i hende. Den ekstreme stilhed fra hende forsvinder. Ligeså hurtigt som den kom, ligeså hurtigt gik den væk. Hun begynder at skrige som en stukken gris.
Jeg vælger at ignorere det, hun slipper for dødstrusler lige nu, da jeg nu fokusere på at kneppe hende.

Mine hænder er klemt fast om hendes skuldrer, klemmer så hårdt fast som jeg kan, og pumper løs i hende. Soen fortsætter stadig med at jamre og skrige, og hun prøver nu at skubbe mig af.
Jeg stopper kort op. ”Hvad fanden tror du at du har gang i, din møgkælling?!”
”Stop,” græder hun, ”vil du ikke godt lade mig være?”
Pfff, hvad tror hun selv? At jeg rent faktisk stopper? Havde jeg stoppet ved hver pige der havde bedt mig om det, havde jeg aldrig fået fuldført en voldtægt. Dumdristige søer.

Jeg griber hårdt fast med den ene hånd omkring hendes hals, og klemmer så hårdt som jeg kan, mens jeg genoptager voldtægten. Hendes våde fisse, som hun strammer, åbenbart et ynkeligt forsøg på at lade mig køre ud og ind af hende. Med den anden hånd gramser jeg på hendes lår, og slikker hende på sin dobbelthage.

Tårer triller ned af hendes øjne, og jeg slikker den ene af, og bider hende i sit ene næsebords side, og pumper endnu hårdere. Jeg må indrømme at Rebecca er en af mine bedste voldtægtsofre til dags dato, hendes bløde flæskefisse med store skamlæber, og hendes abnorme bryster, som jeg for i øvrigt har i tankerne om snart at gøre noget ved.

Derfor tager jeg fat om skjortekraven på hende, og flår den pivåben. Det giver en skrattende lyd, og hun giver et gisp. Hendes store bryster (hendes fedme er vel skyld i størrelsen), dukker frem, og meget lidt af dem gemmer sig under en lyserød BH. Mine tænder løber i vand, og jeg nærmest savler over synet af dem. Jeg flår BH’en ned over hendes bryster, så de kommer til syne, og ser hendes store brune brystvorter, og placere munden ned til det ene brystvorte, og slikker det blidt med tungen.
Hendes brystvorte er helt stiv, og jeg tror ikke at det er af liderlighed, men derimod kuldegysninger.
Jeg knepper mere hårdt, så hårdt at hendes fisse sikker bliver flænset op indvendig. Skønt.

Jeg samler tænderne om den store brune brystvorte, og bider til. Hun kommer med et smerteskrig, og satte rekorden i lyden af et voldtægtsskrig sikkert. Jeg bliver mere vild, pumper mere og mere, og mærker at jeg snart vil sprøjte min sæd op i hendes iturevne fisse, som sikkert ville have haft mere smerte, hvis at det ikke var for hendes pis. Jeg har lyst til at bide den af og sluge den, og se blod strømme fra hendes store blævrende bryst.

Klaskende lyde af mine boller mod hendes fisse, følelsen af hendes store brede lår, mine hænder klemmer dem begge, og jeg sætter neglene i dem. Dette føler jeg også giver hende en smerte, ikke meget, men stadig. Min pik begynder at dunke ekstremt, og giver tegn på at sperm snart vil strømme fra hende, og jeg ved at hun også kan mærke det, og for at forhindre mig i at komme i hende, vil hun sikkert gøre endnu et latterligt forsøg på at få mig smidt hende af. Og her vil hun sikkert kæmpe meget.
Jeg stopper med at bide i hendes brystvorte, og placere mit ansigt uden for hendes, og stirrer hende dybt i hendes grædefærdige øjne. ”Nu skal jeg fandeme gøre dig gravid, kælling. Du skal være større end du er nu, og når du føder dit barn, vil jeg fucking voldtage det om og om igen.”
”Ne-ej!” skriger hun, og som forventet prøver på at skubbe mig af.
Jeg giver hende derfor utallige knytnæveslag i ansigtet, rammer næsen adskillige gange, mens jeg sprøjter min varme sæd op i hende. Og der kommer meget. Blod strømmer ud fra hendes næse, mens hun hyler og skriger, og kæmper for at få mig væk. Men det hjælper intet, og det er for sent nu.

Min krop bliver helt slap efter den store udløsning i hende, og jeg hviler få sekunder ovenpå hende. Hun gør ikke modstand, hun har endelig indset at det er for sent, og der ikke er mere at gøre.
Jeg får mig bevæget væk fra hende, og rejser mig op, hun tager sig til sin blodige næse, men hun siger et eller andet utydeligt i sin gråd.

Jeg får taget mine bukser på igen, og går over til reolen der står ved væggen. Mange forskellige slags bøger i alle forskellige størrelser, står der. Jeg tager den tykkeste.
‘Psykisk syge sygdomme’ hedder den, og jeg spekulere kort om der står noget om min, som nogle psykologer sikkert vil mene at jeg har, men endnu ikke har set.
Jeg ser på hende, hun tager sig ikke længere til næsen, men derimod til skridtet, og ligger med hovedet på siden, fuld af smerte.
Jeg hæver bogen med begge hænder, og smækker den ned i ansigtet på hende.
Smæk, mere blod, smæk, mere skrig, smæk, bevidstløs kælling.
Giver hende et sidste slag, mens jeg råber: ”Og du troede ikke at jeg var i stand til sådan noget, din fucking kælling! Hvad er din psykologiske mening så nu?!”

Tid til at få slettet nogle spor.
Jeg krøller papirerne, hvor hun har skrevet noget af det jeg har sagt, og putter i lommen.
Hendes lille tykke notesbog, hvor der står aftaler om hendes patienter, tager jeg også.
Jeg slår op på dagens dato, og ser hvem hun har haft, og skal have.
Jan BebleinSteffen KristensenAnne Martinsen
Ked af at sige det, Anne, men hun har sgu ikke lige tid til dig i dag.