Mig og Marie, som historien omhandler, har kendt hinanden i et stykke tid. Vi arbejder begge på et tyrkisk pizzaria.

Jeg mødte som sædvanlig klokken 16.00. Gik ud og hængte overtøjet på en knage. Da jeg stak hovedet ud i køkkenet, blev jeg lettere overrasket, da Marie stod og var ved at vaske op.
”Jamen hej,” sagde jeg, ”jeg troede, du først skulle komme klokken seks.” ”Det var egentlig også meningen, men Bøffen ringede og overtalte mig til at komme halv fire.” ”Bøffen” er vores chef. Han gider ikke at blive kaldt ”Chef” eller ”Boss”, og hverken mig eller Marie kan udtalte hans navn ordentligt, så det endte bare med, at han kom til at hedde Bøffen.
”Værsgo!” blev der råbt ude fra butikken. Det var mit stikord, til at jeg skulle bringe mad ud. Jeg tog bilnøglerne, og fik 100 kroner i byttepenge, og så var jeg afsted.
Da jeg kom tilbage, var butikken fyldt med kunder. Marie var ved at betjene en ældre dame kunne jeg se, og mens hun noterede den bestilling, damen gav hende, var der en halvfuld mand, der henvendte sig til mig.
”Hvad...må man have lov at bestille, eller skal jeg bare dø af sult?” råbte han.
Inden jeg nåede at svare, vendte han sig mod Marie.
”Du ser sgu" da meget sød ud. Vil du høre, hvad jeg vil have at spise, eller skal jeg fortælle dig det hjemme i min lejlighed?” Han tog sin ene hånd op af lommen. Den var møgbeskidt, og med pegefingeren lavede han et ”kom herhen -” tegn til hende.
Jeg kiggede hurtigt på Marie. Hun havde et noget nervøst udtryk i ansigtet. Bøffen kom til, og trak manden til side. Han fik forklaret meget bestemt, hvordan man snakker til hinanden, og det endte med, at den fulde mand gik ud af butikken, vrissen og fornærmet.
Jeg gik op til Marie og sagde dæmpet: ”Kom ud bagved, når der ikke lige er nogle kunder at betjene.” Jeg gik selv ud i køkkenet og tog mere opvask. Kort efter kom Marie ud.
”Føj, hvor var han klam!” udbrød hun. Jeg kunne se på hende, at hun var lettet over at få det sagt.
Vi snakkede i et stykke tid om hændelsen. I starten var hun meget hidsig, men efterhånden slappede hun af.
Timerne gik, og der blev færre og færre kunder. Ved 8-tiden var der helt dødt, og Bøffen, samt en anden medhjælper sad og kiggede TV. Marie var ude i butikken og samle de sidste tallerkner og bestik sammen til opvask.
”Gider du at gøre mig en tjeneste?” spurgte hun, da hun lagde det ned i vasken.
”Lad mig gætte,” svarede jeg, ”gå over i slikbutikken, og købe for 15 kroner blandet?” ”Gider du?” Hun sendte mig et tilbageholdent smil, og så kom den: ”Så er du sød....” Selvfølgelig gad jeg det. Jeg ventede bare på, at hun skulle sige det sidste. Hun kan sno folk rundt om sin lillefinger med det udtryk.
Fem minutter efter var jeg tilbage.
”Det var pænt af dig. Tak, sweety,” sagde hun med et stort smil.
Der kørte noget musik ude fra butikken. Marie begyndte at synge med og danse lidt. Hun vendte ryggen til mig og vrikkede let med hofterne. Samtidig gik hun ned i knæ, så hendes i forvejen flotte røv blev meget indbydende at se på.
”I wanna suck on your lollipop.....” Jeg gav hende et skævt smil. ”Mener du det?” Hun vendte sig og kiggede uforstående på mig. ”Mener jeg hvad?” ”Ikke noget!” svarede jeg hurtigt.
Hun kiggede på slikposen, som hun stadig havde i hånden, Så lagde hun den fra sig.
”Jeg burde slet ikke spise den slags. Jeg bliver jo herretyk af det.” Hun tog fat i min arm. ”Helt ærligt, kig på mig. Er jeg ikke tyk?” Intet kunne være længere fra sandheden. Jeg havde flere gange kigget i smug efter hende, for Marie er en ret flot pige. Nu stod hun foran mig og gav mig nærmest lov til at klæde hende af med øjnene, så den mulighed skulle da benyttes.
Hun er ca. et halvt hoved lavere end mig, har langt lyst hår, der når næsten ned til lænden. Et par fyldige og perfekt runde bryster, hvor man lige kan se det øverste af kavalergangen i den T-shirt hun har på. Ganske vist bruger hun push-up for at få den effekt, men jeg synes det ser pissegodt ud. Hendes sminke er altid diskret. Faktisk ligner hun Carina, den første bogstavpige fra Lykkehjulet, hvis der er nogle, der kan huske hende.
”Jeg vil sige, du har absolut intet at klage over,” svarede jeg.
”Jeg er ved at blive tyk. Jeg synes, min røv er alt for stor.” Vi stod ved siden af hinanden, helt tæt. Jeg lænede mig lidt bagud og studerede hendes røv. Lææækker rund.
Hun havde et par sorte bukser på i tyndt stof. Alle de tøser, jeg ser med den slags bukser, har den flotteste røv i dem. Jeg kan kun rose den fyr, der har designet de bukser.
”Og jeg synes, den er dejlig. Jeg ved godt, hvad jeg kunne gøre med sådan en bagdel,” mumlede jeg.
Hun hørte det, og satte en latter op. Nærmest lidt hånlig. ”Jamen dog!” Derefter blev hendes stemme kælen: ”.....så vis mig det....” Som sagt, så gjort. Jeg stillede mig ud midt på køkkengulvet og placerede mine hænder ovenpå buskelommerne med håndfladerne udad.
”Kom herhen og vend ryggen til mig,” sagde jeg, hvilket hun gjorde.
Maries røv var ca. 15 centimeter fra mine hænder. Jeg kunne mærke lysten til at række frem og lægge dem omkring hendes balder, men jeg vidste, at det ville koste en lussing. Marie havde tidligere fortalt, at hun havde knaldet en fyr et par, fordi han havde klappet hende i røven, så jeg ville have hende til at starte berøringen.
”Bare bak det sidste stykke bagud....” Hun gik langsomt baglæns mod mine hænder, og jeg holdt dem helt i ro, da hendes balder lagde sig ind i mine håndflader. Jeg begyndte at svede meget kraftigt. Selvom jeg ikke bevægede hænderne, føltes hendes røv enormt blød og varm. Jeg kunne lige mærke trussekanten med tommelfingrene, så jeg konkluderede, at hun måtte have g-streng på.
”Er det bare det?” kom det pludseligt fra hende.
”Slap bare af. Gør din vejrtrækning så rolig som muligt.....” sagde jeg med dæmpet stemme. Marie rykkede en smule længere tilbage, så mine hænder nu var presset helt ind mod hendes røv. Selvom det (for mig) var ret ophidsende at stå sådan, fik jeg ikke jern på.
Marie lagde hovedet bagover på min højre skulder. Hun var nu helt afslappet, kunne jeg se, og øjnene var lukkede.
Jeg mærkede duften af hendes hår. Det var en blanding af shampoo, friture, men også en friskere duft, som jeg mente var Nothing. Samtidig var det muligt at kigge direkte ned i hendes kavalergang. Et vanvittigt flot syn. Jeg kunne se, at det var en sort push-up, hun brugte. På det tidspunkt var jeg helt ør af liderlighed.
”Det er faktisk meget rart at stå sådan. Afstressende,” hviskede Marie.
Mine hænder var næsten følelsesløse, men jeg ville ikke stoppe nu. Det var alt for lækkert at mærke hendes kropsvarme, hendes parfume, og bare stå dér og nyde det.
Pludselig ringede telefonen. Marie vendte hovedet mod mig.
”Tak for det,” sagde hun med et smil, inden hun gik ud for at tage den.
Kort efter var hun tilbage. ”Det var altså ret lækkert at stå sådan. Hvor længe varede det?” ”Knap 10 minutter,” sagde jeg.
”Okay....det føles som om, der højst gik to.” ”Jeg troede ikke, at du ville være med til det,” sagde jeg undrende, ”du har da fortalt, du har vild berøringsangst.” ”Ja, men det er de fyre, jeg ikke stoler på. Jeg ved, du ikke kunne drømme om at gøre noget, selvom vi havde så meget kontakt! Jeg er faktisk meget tryg ved dig.” ”Æhhhh......tak,” fik jeg fremstammet. Det gjorde mig lidt forvirret, at Marie sagde sådan.
Hun gav mig et frækt smil. ”Faktisk ville du ikke gøre noget, selvom jeg gjorde sådan her...” Hun kiggede mig lige i øjnene, da hun spankulerede hen til mig, lagde armene om min hals og lod sin tunge køre kortvarigt hen over mine læber. Hun slap igen og gik et skridt tilbage.
”Kan du se? Det er muligt, at du gerne vil, men du gør det bare ikke. Derfor føler jeg mig tryg ved dig.” Jeg anede ikke, hvad jeg skulle sige eller gøre. Jeg havde ikke engang lagt armene om hende, ikke engang tænkt på det. Gu" havde jeg haft lyst til at gøre noget, men et eller andet afholdt mig fra det. Marie havde ret! Det var efterhånden tid til at rydde op og gøre rent. Det var hurtigt overstået, og udbringning havde der ikke været meget af, så det lod vi ligge. Uanset hvad jeg gjorde, enten vaskede op, tømte skraldespande eller fejede, var Marie henne ved mig. Hele tiden lagde hun en arm om mig, hviskede noget, eller sendte mig frække blikke. Jeg følte mig meget ynkelig, fordi jeg ikke kunne svare igen.
Da forretningen var lukket, stod Marie og jeg ude foran.
”Du gider da godt følge mig ned til bussen, ikke?” sagde hun på sin kælne facon.
Et par minutter senere stod vi på stationen. Marie gik over og tjekkede tiderne.
”Hvad!” udbrød hun, ”der plejer da at køre busser nu, gør der ikke?” Jeg traskede derover. Klokken var halv elleve. Den sidste kørte halv ni.
”De laver tiderne om hvert år. Det er jo over to uger siden, det skete,” sagde jeg, ”men det var du ikke klar over?” ”Nej, jeg har jo et par forældre, der som regel er flinke til at køre.” ”Så ring dog til dem, og få dem til at hente dig.” ”Det kan jeg ikke, for de er i Jylland. Det var derfor, jeg skulle tage bussen!” ”Jamen, hvad nu?” var min eneste kommentar.
Vi kiggede på hinanden. Jeg kunne se på Maries øjne, hvad hun ville spørge mig om. Jeg ville ikke lade hende slippe så let. Hun skulle pines lidt endnu. Jeg gav hende et hårdt, anklagende blik. Hun svarede igen med hundeøjne. Omsider gav jeg mig.
”Jo, der er plads til, at du kan sove hjemme hos mig.” Et øjeblik efter slentrede vi hjemad i den tågede aften....