Klubben

Det næste skridt i min omdannelse til slavinde kom allerede den følgende weekend, hvor John fortalte mig, at han havde fået anbefalet en særlig klub, og vi skulle besøge den om aftenen. Jeg fik som ventet besked på at gøre mig ordentligt i stand, mens John tilberedte et par lækre bøffer med salat til.

Jeg fik ikke lov til at tage tøj på før efter middagen, men det var jo ikke så specielt, og da John anviste min påklædning, undrede jeg mig over, at den ikke var lige så dristig, som han ellers kunne finde på. Selvfølgelig skulle jeg ikke have undertøj på ud over de selvsiddende strømper, men herudover skulle jeg have en lårkort nederdel og en enkel satin skjortebluse på.

Til gengæld skulle jeg også have både et halsbånd, som lignede det fra natklubben, og mine håndleds- og ankelmanchetter på.

Vi kørte ind til klubben, som viste sig at være i en stor villa i den pæne ende af byen, og da vi var kommet indenfor, blev vi vist ind i noget, der mest af alt lignede et omklædningsrum. Nu kom forklaringen på min påklædning, for jeg fik besked på at tage nederdel og bluse af.

Inden vi gik ind i selve klubben, satte John en kæde fast i mit halsbånd og hægtede mine håndledsmanchetter sammen på ryggen. Selvom han kyssede mig inderligt og sagde, at han elskede mig, var jeg dog noget ængstelig for, hvad jeg var ved at gå ind til.

Vi kom ind i et stort lokale, som var behageligt oplyst – ikke for lyst og ikke for dunkelt. I det ene hjørne var der en bar, og ellers stod der nogle cafeborde med tilsvarende stole til. John gik hen til et af cafébordene og satte sig, mens jeg fik besked på at knæle ned ved siden af hans stol. Han bestilte en drink til sig selv og et stort glas vand til mig.

Med jævne mellemrum holdt han mit glas hen til mig, så jeg efterhånden fik tømt det, og da han samtidig havde tømt sin drink, rejste han sig og gav mig besked om at følge med. Kæden i mit halsbånd umuliggjorde faktisk andet, så jeg lod mig trække ind i et tilstødende rum, hvor der mødte mig et syn, der virkelig gjorde mig ængstelig.

Midt på gulvet stod en gabestok, og i gulvet et stykke fra den var der fastgjort to rækker af metal ringe. På trods af ængstelsen følte jeg mig ophidset ved tanken om at blive udstillet – og måske afstraffet – i sådan et instrument. Jeg fik ikke lov at tænke så længe, for John gik om bag mig og løsnede mine hænder, hvorefter han trak mig hen til gabestokken, mens han fortalte mig, at jeg ville blive stillet her til almindelig beskuelse og brug efter hans forgodtbefindende.

Han åbnede gabestokken og placerede mine håndled og halsen i de dertil indrettede huller. Efter han havde lukket den igen, spændte han mine håndledsmanchetter fast til selve gabestokken, og bagefter spændte han ankelmanchetterne fast til to af ringene i gulvet. Jeg stod nu med vandret overkrop og med vidt spredte ben, og da fødderne var fastgjort næsten ud for mine løst hængende bryster, nærmest hang jeg i gabestokken med røven strittende lige bagud. Jeg kunne tydeligt mærke, hvor åben jeg var på grund af de spredte ben.

Enhver måtte kunne se langt op i både det ene og det andet af mine huller. Ikke desto mindre steg min ophidselse ved at være udstillet i den grad, og jeg var efterhånden temmelig våd mellem benene. Jeg kunne ikke se, hvad der foregik bag mig, men pludselig hørte jeg en kvinde sige beundrende, at det dog var den yndigste fisse, hun havde set længe, og John svarede, at hun da var velkommen til at studere den nærmere.

Øjeblikket efter mærkede jeg en tunge slikke hele vejen op ad min allerede meget våde revne og helt op til mit bagerste hul, som den cirklede lidt om, før den vendte tilbage og endte lige på klitoris. Dette blev for meget, og jeg kom i en dundrende orgasme, som jeg dog brat blev hevet ud af, da jeg hørte John vredt sige, at jeg ikke havde fået tilladelse til at komme.

Kvinden må have flyttet sig, for umiddelbart efter mærkede jeg en sviende smerte tværs over mine balder. Efter fem slag kom John hen med et stort glas vand med et sugerør i, så jeg kunne slukke tørsten. Jeg slappede lidt af, mens jeg tænkte på, hvordan min røv måtte se ud nu. Det varede dog ikke længe, før jeg hørte en mand spørge John, om hans slavinde virkelig var til fri afbenyttelse.

Jeg blev trods alt noget chokeret, da jeg hørte John bekræfte dette og sige, at manden bare skulle vælge hvilket hul, han ønskede at bruge. Han skulle åbenbart ikke betænke sig, for sekundet efter mærkede jeg en tilsyneladende enorm pik presse sig mod min drivvåde fisse. Han pressede sig helt i bund, før han begyndte at pumpe frem og tilbage. Det sved i mine balder hver gang, han ramte dem med maven, men jeg trængte sådan til pik, og netop som han trak sig ud og sprøjtede sin varme sperm ud over mine stribede balder, kom jeg igen. Det skulle jeg aldrig have gjort, for John konstaterede straks, at jeg igen var ulydig.

Denne gang var det åbenbart den nihalede, for jeg kunne mærke det overalt på balderne ved hvert eneste af de ti slag, jeg fik. John tilbød mig noget mere vand, som jeg drak begærligt. Mens jeg stod og slappede lidt af, mærkede jeg effekten af alt vandet, og jeg bad John om at løsne mig, så jeg kunne komme på toilettet. ”Du står dèr så længe, jeg ønsker det.

Du må bare holde det i dig”, sagde han, og jeg prøvede rædselsslagent at tænke på noget andet. Det hjalp et lille stykke tid, men så gjorde vandet og min meget åbne tilstand sin virkning, og jeg tissede, i hvad der må have været en enorm stråle, ud på gulvet. Det var frygteligt ydmygende, og det blev ikke bedre af, at John sagde, at jeg burde straffes for at lave et sådant griseri.

Så mens jeg dryppede af, fik jeg yderligere ti slag med den nihalede. Nu kunne jeg ikke mere, så jeg knækkede sammen i knæene og nærmest hang i gabestokken. Så frigjorde John mig fra gabestokken og holdt mig oppe, mens han hægtede mig fri af ringene i gulvet. Efter at have sundet mig, rejste jeg mig og var egentlig stolt over at have stået dette ud. John roste mig også og sagde, han elskede sin pragtfulde slavinde, så jeg nød det ligefrem, dan satte kæden i mit halsbånd og ledte mig ud af lokalet.

En bytur

John fik ind imellem nogle vanvittige indfald. En god varm sommerdag foreslog han, at vi skulle tage ind til byen og gå en tur. Jeg skulle bare være afslappet klædt med en lårkort nederdel og en stor skjorte, der næsten var lige så lang som nederdelen og – selvfølgelig – intet andet end mine højhælede sandaler.

Det var en meget hyggelig tur, og vi købte både en meget gennemsigtig bluse og en meget lille bikini. Den bestod faktisk kun af tre minimale stykker stof mere eller mindre forbundet med nogle snore. Lige før vi nåede tilbage til vores bil, trak John mig ind i en port og sagde: ”Tag nederdelen af og giv mig den”.

Jeg så mig hurtigt om og trak så nederdelen ned, så jeg kunne stå ud af den. Da jeg rakte ham den, mærkede jeg rigtigt, hvor løs min skjorte var, så der skulle ikke meget vindpust til, før jeg afslørede både det ene og det andet. John tog nu posen med vores indkøb og gav mig i stedet en halvtredser med ordene, ”Jeg forventer, du er hjemme om en time”. Så gik han over til bilen og kørte.

Jeg anede ikke mine levende råd, for pengene rakte ikke til andet end at tage bussen, men jeg skulle være mere end heldig for at nå det på den måde. Samtidig turde jeg ikke bevæge mig ud af porten, men tanken om straffen for at komme for sent fik mig til at tage fat i skjorten forneden i den ene side og gå forsigtigt hen mod busstoppestedet.

Det var svært at komme op ad de høje trin i bussen uden at afsløre min mangel på trusser, og smilet fra chaufføren var da heller ikke til at tage fejl af. Jeg blev stående op i bussen for ikke afsløre mig mere, men pludselig slog det mig, at sådan, som jeg strammede skjorten om min bagdel, var det tydeligt for enhver, at jeg ikke havde trusser på, og der sad da også flere mænd og smilede vidende til mig.

De to næste busser var selvfølgelig forsinkede, så da jeg stod af ved det sidste stoppested, var jeg allerede fem minutter forsinket. Jeg kunne ikke både løbe og holde på skjorten, og desuden turde jeg ikke løbe af frygt for at skjorten skulle lette for meget. Sikker på at blive straffet alligevel gik jeg altså roligt hjem til vores hus og ringede på.

Der var ingen, der åbnede, så jeg håbede, at min forsinkelse ikke ville blive opdaget og gik rundt om huset for at vente på terrassen. Dér sad John og ventede! Han bemærkede straks, at jeg var meget forsinket og derfor måtte straffes. ”Tag skjorten af og vent her”, sagde han og gik ind i huset. Vores have er ikke specielt lukket, så jeg spejdede meget bekymret rundt, mens jeg stillede mig tæt op ad huset med ryggen til haven.

Det føltes som en evighed før John kaldte mig ind i huset. Straks jeg var inde, greb han mig og lagde mig på gulvet, hvor han uden yderligere forspil hamrede sin stive pik op i min fisse, der var drivvåd af den ophidsende prøvelse.

Det må også have været ophidsende for ham, for det tog ikke lang tid, før han sprøjtede sin sperm langt op i mig. Da vi bagefter lå og sundede os, mens vores safter sivede ud af mig, fortalte han, at han havde fulgt mig hele tiden og kun var kommet før mig, fordi han var i bil. Det var dejligt at vide, at han ikke ville risikere noget ved at lade mig gå alene rundt i den påklædning.