Min kæreste er tvilling

Utroskab • 08-07-2005
Skrevet af: Personal
Jeg lod tungespidsen gilde op og ned langs skamlæberne, viklede den så en enkelt gang rundt om kilderen, hvilket fik hende til at dirre og udstøde et kraftigt gisp, for derefter at gøre den stiv og stikke den op i indgangen til skeden. Med den fornødne brug af variationer og fornyelser varede det ikke længe, før Linda var forvandlet til en stønnede, gispende og vridende ung kvinde, som ikke havde tanke for noget som helst andet end det, der foregik i hendes plaskvåde, trængende kusse.
Jeg trak tiden ud, til hun jamrende bad om forløsning, og så forbarmede jeg mig over hende. Tungen krøllede sig rundt om kilderens gemmested, hvilket fik hende til at løfte hele kroppen og stønne højt, mens hendes fingre lukkede sig hårdt om mine arme...

En hamrende godt skrevet historie om en herlig omgang med en anden end kæresten - sådan da...
Enægget tvilling, endda – og det har givet anledning til mange sjove og sære situationer, men ingen så sjov og sær (for mig!) som det der skete for et lille halvt år siden.
De to piger, Susan og Linda, der er født med 12 minutters mellemrum, ligner ganske bogstaveligt hinanden som to dråber vand, og selv om jeg har kendt dem i mere end 2 år, da jeg blev kæreste med Susan, kan de stadig fuppe mig. Der er faktisk kun én ting, der tydeligt adskiller de to piger/kvinder, og det er et lille modermærke nederst på Lindas underliv lige over trekanten, hvilket jo ikke er et sted, man ser til daglig. Jeg vidste det kun, fordi hun om sommeren tit slikkede sol iført en temmelig minimal bikini, der bestemt ikke dækkede meget af hendes flotte krop.
Almindeligvis sørger de to tvillinger for at adskille sig på en eller anden måde, som regel frisuren, men hvis de virkelig vil, kan de forvirre selv deres forældre Som nævnt blev jeg kæreste med Susan for godt to år siden, og det er jeg heldigvis stadig, for hun er en dejlig pige. Sød, kærlig, velskabt og alt det der, og så har hun en humor, der kan lægge mig aldeles flad af grin. Kort sagt, jeg var og er lykkelig sammen med hende, og vores kærlighedsliv er varieret og yderst tilfredsstillende. Dette være sagt, for at du kan forstå, hvorfor jeg vil holde nedenstående hændelse hemmelig for hende til min dødsdag.
I de to år jeg har kendt Susan, har Linda haft ikke mindre end fire forskellige kærester, for indvendig er der stor forskel på de to piger. Susan er den stabile, trofaste type, mens Linda er langt mere flyvsk og letantændelig, men også tilsvarende hurtig til at køle af, når fyren ikke længere er en spændende nyhed. Susan nøjes med at ryste på hovedet af sin søsters eskapader, for hun har vænnet sig til dem, mens jeg i starten havde lidt svært ved at følge med i pigens tempo, og priste mig lykkelig over, at det var Susan, jeg havde forelsket mig i.
Den dag det skete, havde jeg været med Susan på indkøb. Vi trængte til en ny sofa og havde været rundt for at finde en, der passede os begge. Da det endelig var lykkedes, tog vi hjem og hyggede os, indtil Susan skulle i aftenskole. Hun havde fået en raptus med at ville lære fransk, en interesse jeg absolut ikke delte, så jeg var alene hjemme nogle timer hver onsdag aften.
Jeg havde sat mig til rette foran flimmeren med resten af rødvinen fra aftensmaden, da det ringende på døren. Udenfor stod Susan, gennemblødt af regnen og så ynkelig ud. Forbavset lukkede jeg hende ind og spurgte, hvad der var sket, siden hun var blevet så våd og ikke var på aftenskole. Hun svarede lidt usammenhængende, at klassen var aflyst, og at hun ikke havde kunnet finde bilnøglerne, da hun skulle hjem og derfor havde været nødt til at løbe frem og tilbage mellem P-pladsen og aftenskolen. Hun rystede og skælvede af kulde som en lille hund, så jeg sendte hende sporenstregs i bad, mens jeg hængte det våde tøj op ude på terrassen.
Vandet løb i en fem minutters tid, hvorefter der blev stille derude, indtil hun kom ind i stuen iført sin badekåbe og et håndklæde om det våde hår. Hun satte sig hen ved siden af mig, trak benene op under sig og puttede sig godt ind til mig. Jeg lagde armen om min elskede og nød at have hende hjemme igen så hurtigt.
Jeg sad og så et halvdårligt afsnit af C.S.I. Miami, og det var derfor mere end velkomment, at jeg mærkede Susans hånd glide hen på mit lår og tommelfingeren begynde at kærtegne det. Jeg klemte hendes skulder og kyssede hende på kinden, og det tog hun naturligvis som en opfordring til at fortsætte. Hendes hånd fortsatte opad og lå snart i mit skridt, hvor den forårsagede en vis stivhed. Hun løftede hovedet og nippede i min øreflip, mens hun kurrede sagte, noget jeg kun sjældent havde oplevet hende gøre, men det ophidsede mig. Jeg vendte hovedet og vi mødtes i et vildt, hedt tungekys. Et øjeblik slog det mig, at hendes kys var en smule usædvanligt, men tanken druknede i ophidselsen, da hun samtidig lukkede mine bukser op og stak hånden indenfor, så hun kunne få bedre kontakt med stiverten.
Jeg blev selv aktiv og stak en hånd ind under badekåben, hvor den lukkede sig om et dejligt fast bryst med en allerede halvstiv vorte, som hurtigt voksede til fuld størrelse. Susan dirrede, og stønnede svagt ind i min mund, mens hendes hånd blev ivrigere i forsøget på at komme ind på den rigtige side af underbukserne. Det lykkedes, og nu var det mig, der stønnede dæmpet, da hendes fingre gjorde magiske ting ved mig.
Jeg skubbede badekåben til side foroven, så jeg kunne komme til at kysse og slikke de herlige babser, som struttede mig i møde og formelig bad om at få min fulde opmærksomhed. Jeg lukkede munden om den ene vorte, sugede den ind og lod tungen pensle dens følsomme overflade, mens mine fingre legede med den anden. Susan klynkede glad, hun kunne virkelig lide, hvad jeg gjorde ved hende, faktisk virkede hun mere tændt, end hun havde gjort længe. Måske skulle hun skulke lidt mere fra aftenskolen? Susan gjorde et godt stykke arbejde med pikken, som nu var stenhård og fuldt kampdygtig. Hun fik befriet den helt, og brugte så to af fingrene på en måde jeg ikke havde oplevet før, men som virkede aldeles fremragende, den pige kunne blive ved med at overraske mig, dejligt! Min hånd forlod brystet, som nu svulmede af ophidselse, gled ned over den flade mave, til jeg mærkede kønshårene kilde. Jeg trak blidt i dem, inden jeg smuttede videre, ned mellem de spredte lår, ned til den fugtige varme, som jeg vidste ventede mig dernede, og ganske rigtigt. Kussen var varm og mere end bare fugtig, hun var decideret våd, det hele drev af saft, som jeg aldrig havde oplevet det hos hende før. Hun måtte virkelig være alvorligt tændt. Længe leve aflyste fransktimer – måske var der virkelig noget om det med franskmænd og elskov?! Med en finger prøvede jeg forsigtigt at forcere indgangen til skeden, og hun spredte villigt benene, så jeg kunne få god plads til forehavendet. Det var slet ikke noget problem at få de to første led af fingeren op i hende, hun smurte fremragende. Kussen nappede om den indtrængende finger, og jeg vippede den lidt frem og tilbage, hvilket medførte en dyb stønnen fra hende, og et vellykket forsøg på at få hele fingeren op i sig. Den begravede sig til håndfladen i den begærlige kusse, og da jeg trak den tilbage fulgte hun med, hun havde åbenbart ikke den mindste lyst til, at den forsvandt; men min hånd var trods alt noget mere mobil end hendes underliv, så det lykkedes mig at få den trukket så langt ud, at kun fingerspidsen var indenfor i den våde varme. Jeg vippede lidt med leddet, før jeg pressede den helt op igen. Susan stønnede højt igen, og jeg kunne næsten mærke, hvordan hendes væske begyndte at strømme endnu hurtigere, så det hele næsten sejlede i elskovssafter.
Det var dog utroligt, så våd hun var blevet, og jeg blev nysgerrig efter at se, hvordan der så ud dernede. Derfor slap jeg hende modvilligt og lod mig glide ned af sofaen og ind mellem de spredte lår. Jeg bandt badekåbens snor op og skubbede den til side, så jeg kunne se hele hendes dejlige, elskovssyge krop.
I kan forestille jer mit chok, da badekåben gled til side, og jeg så modermærket lige over den mørkblonde trekant… pigen som jeg var så godt i gang med at elske, var Linda! Jeg røg bagover, gik bogstaveligt talt på røven og kunne bare stirre på den lille mørke plet på hendes mave. Susan/Linda morede sig kongeligt over min totale befippelse, og da jeg stammende begyndte at forlange en forklaring, åbnede hun lårene yderligere, så jeg ikke kunne undgå at se, hvordan den glinsende våde kusse åbnede sig som en blomst og afslørede det skinnende lyserøde indre. Både min mund og hjerne gik i stå igen ved det dejlige syn, men så huskede jeg, hvad der var galt – helt galt! ”Linda, for fanden! Hvad i himlens navn har du gang i, kvinde?” spurgte jeg, men min position var svag, for mine øjne blev hele tiden draget mod hendes indbydende, vidt åbne kusse.
”Jeg har gang i dig, har du ikke opdaget det? Herfra hvor jeg sidder, er der i hvert fald en pragtfuld udsigt til din pik.” Hun lo og pegede med en lang finger på mit skridt, hvor pikken ganske rigtigt strittede ud af de åbne bukser.
Overflødigt og tåbeligt lagde jeg en hånd over den, hvilket kun fik hende til at le endnu højere.
”Det er da synd, at du sådan gemmer den. Den er da ganske flot. og du behøver bestemt ikke være genert over den. Kom op til mig igen, så skal jeg nok være rigtig sød ved den.” ”Jamen, nej! Hvad med Susan? Din egen søster, for pokker!” ”Arh, pyt med hende. Hun er her ikke, det er jeg, og jeg trænger altså så meget til en mand, og så kom jeg altså til at tænke på dig og på, at det kunne være sjovt at prøve, om min søster nu også har trænet dig godt.” Hun hoppede ned af sofaen og gik på knæ hen mod mig, til hun var mindre end 30 centimeter væk.
”Kom nu. Du vil jo gerne, ikke? Det var virkelig dejligt, da vi sad oppe på sofaen, så hvorfor ikke bare fortsætte?” Hendes flotte bryster stod kækt struttende og fristende lige foran mine øjne.
Min ære og moral krævede, at jeg protesterede, hvilket jeg gjorde, men jeg kunne lige så godt have talt til en dør. Hun rystede bare på hovedet af mine argumenter.
”Årh, la’ nu vær’! Du vil ha’ mig, det kan jeg mærke – lige her.” Hun tog et fast greb om den stadig jernstive pik og gned den, hvor det gjorde allerbedst.
Jeg var vild og ør af forvirring og ophidselse, ellers havde hun aldrig fået mig overtalt, men i det øjeblik tænkte jeg kun med pikken. Linda fornemmede min overgivelse og kastede sig over mig med en nærmest dyrisk knurren. Hun kyssede mig vildt, hvorefter hun tog fat i mit hoved.
”Kom, slik mig! Jeg trænger sådan til en mand, og Susan siger, at du er god til det hele i sengen.” Jeg blev ædru et øjeblik ved hendes bemærkning, jeg brød mig ikke om at være diskussionsemne mellem søstre uanset hvor tæt de var på hinanden, men da Linda lagde sig bagover, og i processen trak mit hoved ind mod hendes kusse, så hendes duft fyldte min næse, glemte jeg alt andet end det faktum, at jeg havde et ualmindeligt lækkert og stangliderligt kvindemenneske foran mig.
Der var ikke meget finesse over det, da jeg begyndte at slikke hende, men det var vist lige meget, det lød det i hvert fald til på den måde, hun næsten omgående brød ud i dybe suk og høje støn. Hun bevægede underlivet rytmisk mod min tunge, som slikkede hende hele vejen nede fra og op til over kilderen. Jeg brugte hele tungefladen og drak hendes lækre safter, hvis smag fordrev den sidste rest af fornuft.
Det varede noget, før jeg genvandt så meget kontrol over mig selv, at jeg begyndte at koncentrere mig om Linda i stedet for bare at slikke uhæmmet løs. Jeg stoppede det bevidstløse slikken op og ned og gik i stedet mere målrettet efter at give hende så meget nydelse som muligt; jeg måtte jo hellere leve op til det ry, min kæreste åbenbart havde spredt om mine evner. Jeg lod tungespidsen gilde op og ned langs skamlæberne, viklede den så en enkelt gang rundt om kilderen, hvilket fik hende til at dirre og udstøde et kraftigt gisp, for derefter at gøre den stiv og stikke den op i indgangen til skeden. Med den fornødne brug af variationer og fornyelser varede det ikke længe, før Linda var forvandlet til en stønnede, gispende og vridende ung kvinde, som ikke havde tanke for noget som helst andet end det, der foregik i hendes plaskvåde, trængende kusse.
Jeg trak tiden ud, til hun jamrende bad om forløsning, og så forbarmede jeg mig over hende. Tungen krøllede sig rundt om kilderens gemmested, hvilket fik hende til at løfte hele kroppen og stønne højt, mens hendes fingre lukkede sig hårdt om mine arme, som kørte rundt på hendes mave og bryster. Højst et minut kunne hun modstå den behandling, så begyndte hun at ryste over det hele, da den begyndende orgasme tog kontrol over hende. Med et kort skrig brød den ud i lys lue, og Linda vred og bugtede sig så voldsomt, at jeg næsten ikke kunne holde hende, mens jeg med tunge, mund og fingre prøvede at holde hende på toppen så længe som muligt.
Det var en nydelse at opleve Linda få udløsning, hun lod det hele komme ud i voldsomme bevægelser og megen lyd, her var ikke noget med at holde noget tilbage, næ det var ægte livskraft hun gav udtryk for.
Da orgasmen trak sig tilbage, efterlod den hende pustende og gispende på gulvet med et lykkeligt og afslappet lille smil på læberne. Hun lå og så simpelthen så forbandet sexet ud, at jeg ikke kunne styre mine lyster. Med et solidt tag om hendes hofter løftede jeg hende op og vendte hende i samme bevægelse, så hun lå med overkroppen i sofaen og den dejlige røv strittende lige bagud. Kussen glimtede vådt i midten, og jeg nærmest kastede mig over hende, fik med hånden den spændte pik i stilling og borede mig så op i hende, mens hun gispede over den noget uventede, voldsomme indtrængen. At den dog ikke var helt uvelkommen, fik jeg bevis for et øjeblik senere, da hun vrikkede med røven og trykkede sig bagud for at få den helt op i den stramme kusse.
Uden tøven begyndte jeg at kneppe hende med dybe hårde stød, hun skulle virkelig have hele jernet, så hun også i morgen kunne mærke, at hun havde fået en solid omgang pik. Det klaskede lifligt, hver gang underlivet ramlede ind i hendes faste balder, og hun rokkede frem og tilbage i sofaen i takt med stødene. Hun kunne vist li’ at blive taget hårdt og kontant, for hendes grynt, pust og støn var så absolut lystbetonede og dejlige at høre på. Jeg følte mig i storform og pumpede lystigt og fuld af nydelse løs i den stramme, plaskvåde kusse foran mig, helt og aldeles uden at skænke det en tanke at jeg var skamløst utro mod min kæreste – med hendes egen søster.
Da jeg havde knaldet løs i Linda nogle minutter, fik jeg lyst til at skifte stilling. Jeg trak mig ud, selv om hun ikke var spor begejstret for det pludselige tomrum i sin lille legesyge kusse, vendte hende om og fik hende placeret på ryggen i sofaen. Hun lagde benene på mine skuldre, og jeg fik hurtigt den våde pik på plads helt oppe i hende. Denne stilling var egentlig meget bedre, for jeg kunne bruge hænderne til at kæle for og lege med de dejlige bryster, som hoppede frem og tilbage i takt med de dybe stød, og jeg kunne se hendes kønne ansigt fortrække sig lystent.
På et tidspunkt rakte hun hænderne op, tog fat om mit hoved og trak mig ned til et langvarigt, vådt og heftigt kys, inden hun igen lagde sig tilbage og rakte armene op over hovedet.
”Hold kæft, hvor er du god til det her”, sagde hun med dyb, kælen stemme. ”Det er sgu’ længe siden, jeg er blevet kneppet så godt.” Jeg voksede et par centimeter ved den uforbeholdne ros, og mine stød blev lidt dybere og hårdere. Linda kurrede af fryd og kradsede mig på maven med sine negle, hvilket kun gjorde mig endnu mere vild, end jeg allerede var. Nu lagde jeg virkelig alle kræfter i, og hele sofaen rykkede og gav sig, hver gang jeg hamrede pikken til bunds i Lindas frække, stramme skede, som på dette tidspunkt havde udsondret så meget væske, at det havde smurt læderet ind, og hun gled frem og tilbage i det, hvilket gav nogle små sjove lyde, foruden klaskene og lyden af våde, arbejdende kønsdele.
Det hårde, kontante og konstante angreb på hendes lystne centrer begyndte at have sin tydelige effekt på hende. Hun begyndte at stønne højere og mere inderligt og øjnene var blevet ufokuserede. Det var heldigt nok, for jeg var selv ved at få problemer med at holde igen, og ikke engang tanken om Marianne Jelved og hendes håndtaske kunne hjælpe mig denne gang. For at hjælpe hende på vej lagde jeg en hånd på hendes venusbjerg og brugte tommelfingeren til at kæle for hendes klit. Den ekstra stimulering af hendes mest følsomme punkt var for meget for hende, hun kastede sig jamrende helt bagover i sofaen og krummede ryg som en kat, indtil de sidste fortøjninger til virkeligheden sprang, og hun blev kastet ud i verdensaltet i den mest henrivende orgasme jeg til dato har set. Det hele gik på hende, alt for intenst til at hun gav særligt mange lyde fra sig, men den ultimative hengivelse stod malet over hendes ansigt og krop i en sådan grad, at jeg lod mig rive med. To vilde hug mere så affyrede jeg det første fede sprøjt ud i bunden af hendes vildt krampende kusse – og jeg holdt ikke tilbage med lydene, jeg brølede hæmningsløst af udløst liderlighed, mens Linda blev fyldt til randen med hed sæd – sin søsters kærestes sæd! Men det tænkte ingen af os på, vi var ganske og aldeles opslugt af vores egen og den fælles udløsning, som rev og flåede i os, til den langsomt tonede ud og efterlod os udmattede på sofaen, som havde fået sit livs omgang polish, for sæden var til sidst løbet ud og ned over Lindas lår, hvor den havde sluttet sig til hendes safter til en stor glinsende våd plamage på det sorte læder.
”Du altforbarmende en omgang. Gud, hvor jeg misunder Susan.” Lindas ord var nok til at rive mig tilbage til nuet. Her lå jeg midt i vores stue, stadig med pikken oppe i hendes søsters kusse, som min sæd sivede ud af.
Hvad er klokken?, tænkte jeg panikslagent og så op på uret på væggen. Der var kun 20 minutter, til jeg kunne vente Susan hjem, så jeg fik pludselig meget travlt med at komme op at stå. Linda lå stadig henslængt i sofaen med vidtspredte ben og gennemblødt kusse og så på mig med et let overbærende smil.
”Rolig, min ven. Jeg skal nok være væk, når min kære søster kommer tilbage. Der er masser af tid.” Jeg kunne ikke tage det helt så roligt som hun og skyndte mig ud på badeværelset for at få vasket svinet af for fælles elskovsvæsker. Jeg så på mig selv i spejlet; en svag mand som lige havde forrådt sin kæreste – jeg brød mig ikke om synet. Bag mig kom Linda ind i badeværelset, jeg kunne tydeligt se de våde striber ned ad hendes lår. Hun så øretæveindbydende velfornøjet ud, ikke det mindste spor af skyld eller samvittighedsnag kunne jeg spore i hendes ansigt eller øjne. Hun så mit udtryk og rakte tunge af mig.
”Hold nu op, hva’? Det var dejligt, vi har nydt hinanden, du har givet mig et godt knald og nød det tydeligvis selv, det løs i hvert fald sådan…” hun sendte mig et koket smil, ”og så er den ikke længere. End of story! Slut finale!” Hun trådte ind i brusenichen og begyndte at skylle sin krop, som jeg nu kendte på en helt anden måde, end jeg nogensinde havde forestillet mig mulig. Hendes ord trøstede mig en smule. Hun havde jo ret, vi havde udelukkende nydt hinandens kroppe. Det havde været fysisk, ingen følelser andre end de rent kropslige var involveret, og jeg elskede stadig hendes søster. Oplivet gik jeg tilbage til stuen for at få tøj på.
Fy for fa’en, der osede simpelthen af sex derinde. Jeg styrtede rundt og åbnede hvert eneste vindue for at få luftet grundigt ud og så til helvede med, at det stadig pissede ned derude. Bagefter tørrede jeg sofaen grundigt af og smed kluden ud i vaskemaskinen sammen med noget tilfældigt vasketøj.
Jeg var lige blevet færdig med at fjerne de sidste spor af aftenens udskejelser, da Linda kom ud fra badeværelset. Hun havde ikke spor travlt med at få sit tøj på og viste gavmildt sin flotte krop frem, imens hun udførte den omvendte striptease. Da hun var fuldt påklædt, var der kun 5 minutter, til Susan kunne komme hjem.
”Nå jeg må hellere fordufte, så du ikke får et hjerteslag, det ville være synd.” Hun blinkede frækt, og gik ud for at tage overtøjet på. Da hun åbnede døren, vendte hun sig om mod mig.
”Skal du noget på onsdag?” spurgte hum med et stort grin, og inden jeg nåede at åbne munden, lagde en hånd på mit skridt, klemte mig og løb så grinende ned af trappen. Jeg stod tilbage med alle mine talenter. Hvad Fanden mente hun? Kunne jeg risikere, at hun kom igen? Og hvad kunne jeg gøre, hvis hun gjorde? Knalde hende igen eller smide hende ud? Jeg stod stadig i døren, mens hovedet kværnede, da hoveddøren gik op og en våd Susan kom ind og op ad trappen til mig.
”Jeg fryser” sagde hun og skælvede, da jeg fik et hurtigt kys. ”Jeg vil ind i bad.” Jeg stod tilbage med en besynderlig fornemmelse af deja-vu.

Om denne historie


8.45 / 10

score

no rating denne måned

65

stemmer ialt

0 denne måned

8.598

visninger ialt

23 denne måned

Kommentarer og stemmer


mimimi11 skrev den 14-09-2019:

"www.322sex.com"

Anonymous skrev den 01-01-2023:

"En historie med en uventet drejning."

Anonymous skrev den 29-06-2023:

"En sensuel og erotisk historie. En meget fræk historie."