Mit navn er Jens, og jeg vil gerne fortælle jer en historie, fra da jeg var barn. Historien handler om min barnepige Pernille, og hvordan hun tog sig af mig, mens mine forældre ikke var hjemme. Men jeg må vel hellere starte fra begyndelsen, og fortælle hvorfor Pernille i første omgang blev min barnepige.

Mine forældre har altid været ganske velhavende, og derfor ikke følt det nødvendigt at arbejde. Deres livsinteresse var at hjælpe andre mennesker - jeg tror mest, det var fordi, at de derved følte sig bedre end dem - hvorfor de altid var indvolveret i et eller andet frivilligt hjælpeprogram. Dette overlod mig tit og ofte til mig selv, hvilket jeg nød af et stort hjerte. Dog skulle dette ikke vare ved længe...

En dag da jeg kom hjem, efter at have besøgt en af mine kamerater, fortalte mine forældre mig, at de havde indvilget i at hjælpe med opbygningen af et hospital og adskillige skoler i venezuela. Dette ville selvføgelig medfører, at vi ikke ville se hinanden det næste stykke tid, da jeg jo skulle passe min skole. De var ikke helt sikre på, hvor lang tid det ville tage, men vi skulle nok regne med mindst et par måneder. Umiddelbart var jeg helt vild med idéen, da dette jo betød, at jeg ville have huset for mig selv det næste lange stykke tid. Dog faldt min iver en del, da jeg fik at vide, at mine forældre selvfølgelig ville hyre en, der så kunne se efter mig og passe mig, mens de ikke var hjemme...

Mine forældre brugte således de næste dage på at undersøge markedet, og snakke med de interesserede der meldte tilbage. Og nogle dage efter dette fortalte mine forældre mig, at de havde fundet en sød ung kvinde, som de synes virkede meget ansvarsbevidst og synes virkeligt godt om. Pernille, som hun hed, ville komme forbi inden for de næste par dage, så mine forældre kunne snakke lidt mere med hende. Der var jo meget der skulle planlægges, når de skulle være bortrejst så længe, og de måtte være helt sikre på, at Pernille kunne tage hånd om det hele.

Selv mødte jeg ikke Pernille, før dagen oprendt da mine forældre skulle rejse. Som jeg havde lovet mine forældre, tog jeg afsked med dem kl. 8 om morgenen. Det var Lørdag, så jeg skulle ikke i skole. Ikke at jeg gik så tit i skole aligevel, men det vidste mine forældre jo ikke noget om. Heldigvis da... Men jeg tog som lovet afsked med dem, og ønskede dem en god rejse, og hvad man ellers gør. Det sidste mine forældre sagde, inden de satte sig ind i den ventende taxa, var at Pernille desværre var blevet en smule forsinket, men hun ville komme om en lille halv time. Hun havde fået en nøgle, så jeg kunne bare vente inden for.

Mens jeg sad på mit værelse, kunne jeg ikke lade være med at spekulere omkring hende Pernille. Hvem fanden var hun, og hvorfor havde mine forældre ikke fortalt mig noget om hende. Det var bare så typisk dem! Hun var garanteret ældgammel og dum, men hende skulle jeg nok få skræmt væk, så kunne jeg hygge mig alene, indtil mine forældre kom tilbage, besluttede jeg.

Munter til mode traskede jeg ned af trappen, og gik ud i køkkenet for at tage mig noget mad. Mens jeg stod der i mine egne tanker, og gumlede på en skive rugbrød, hørte jeg pludseligt hoveddøren smække. Det måtte være Pernille tænke jeg, og luntede ud i entreen for at se, hvem hun mon var for en. Hold op jeg fik et chock, da jeg så hende... Mit gæt var at hun var 17 eller 18 år gammel, omkring 175cm høj, slank og med et par gode nødder. Hun var iført et par grå joggingbukser og en lyserød top. Solen skinnede gennem vinduet på hendes langt lyse hår, og jeg kunne se et par kønne grønne øjne kigge nysgerigt på mig. "Hej Jens", sagde hun, og rakte hånden frem og trykkede min. "Jeg hedder Pernille. Dine forældre har fortalt mig en masse om dig, og jeg har glædet mig til at skulle passe dig det næste stykke tid. Giver du mig en hånd med mine ting?" Stadig stirrende på hende tog jeg mig sammen, og lagde hovedet på skrå, som jeg altid gjorde, når jeg tænkte. Sød så hun godt nok ud, og hold da kæft en laber krop. Men hun skulle sgu ikke komme her og tro, at hun kunne kommandere rundt med mig. Jeg fik et trodsigt udtryk i øjnene, og svarede hende hårdt "næhh, du kan vel selv flytte dit lort", vendte mig om, og gik op på mit værelse, og smækkede døren efter mig. Gnækkende og godt tilfreds med mig selv smed jeg mig på sengen, og tændte for tv"et. Jeg fik dog ikke lov til at ligge der mange sekunder, før min dør blev flået op, og Pernille stod ved sidden af stok rød i hovedet. "Hvad i alverden tror du, at du bilder dig ind?!" nærmest råbte hun. "Her har jeg glædet mig til at komme og passe dig, og så er det sådan en modtagelse jeg får?! Næh du kan tro nej min fine ven, sådan leger vi ikke her." Hun tog et fast tag i min arm, og trak mig op at stå. Jeg kiggede måbende på hende, sådan var der sgu ikke nogen der havde snakket til mig før, hvem fanden troede hun at hun var. "Hvis du ikke er gammel nok, til at opføre dig ordentligt, så må jeg jo behandle dig som et lille barn, og vise dig hvad der sker, når man ikke er ordentlig." Sagde hun mens hun satte sig på sengen, og i et snuptag rykkede mig ned over hendes knæ. Før jeg opdagede hvad der egentligt var sket, lå jeg som i en skruetvinge over hendes knæ, og kunne hverken gøre fra eller til, da det første slag ramte min numse. "Da jeg sagde ja til denne opgave, og lovede dine forældre, at jeg ville se efter dig, og tage mig af dig, mens de er ude og rejse, havde jeg aldrig i mine vildeste fantasier forestillet mig, at en stor dreng som dig kan finde på at opføre sig på denne måde." Fortsatte hun med at skælde mig ud, mens slagene faldt. Tankerne fløj gennem hovedet på mig, hvad var det lige der skette, hvad havde hun gang i, det skulle hun fandme få betalt. "Men det er fint nok, hvis det er sådan du vil have det, må du også tage følgerne deraf." Jeg kunne efterhånden mærke en stikkende smerte fra min numse, da hun på intet tidspunkt havde holdt den mindste pause med at smække mig. "Nu slipper du mig sgu!" råbte jeg, og prøvede febrilsk at vriste mig fri. Intet hjalp det, og jeg måtte indse, at hun var det stærkere end mig, og havde mig forsvarligt holdt fast. "Jo mere du stritter imod, jo længere fortsætter vi lille ven." og slagene fortsatte ubarmhjerteligt med at falde. Nu var jeg efterhånden ved at gå en smule i panik, hun var jo sindsyg! Hun kunne sgu ikke gøre dette mod mig! Ikke engang mine forældre havde givet mig smæk før. Så brat som slagene var begyndt at falde, holdt de op igen, og jeg blev rejst op. "Tag dine bukser af", sagde hun kort. Jeg kiggede lamslået på hende, "du må da være åndsvag," fløj det ud af mig. Sekundet senere lå jeg igen over hendes knæ, men denne gang var slagene en del hårdere. "Det var da utroligt! Magen til frækhed skal man sgu lede længe efter. Men hvis du ikke vil høre, så må du føle lille ven, det skal du nok hurtigt få lært." Lille ven tæntke jeg... Jeg hadede at blive kaldt lille, og så i en så nedladende tone. Nogle min. senere måtte jeg sande, at min endefuld efterhånden kunne mærkes. Mine baller brændte som 2 kogeplader, og jeg havde svært ved at ligge stille. "Ok! ok. Jeg skal nok være sød" bad jeg. Slagene holdt øjeblikkeligt inde, "det håber jeg sandeligt, ellers fortsætter vi bare hvor vi slap." Med disse ord blev jeg igen rejst op, og begyndte straks at gnubbe min ømme numse med begge hænder. "Tag så de bukser af." Jeg kiggede rædselsslagen på hende, men turde ikke sige noget som sidst. "Det... det kan jeg da ikke..." sagde jeg med en rystende stemme. "Vel kan du da det, små drenge som dig har ikke noget at være flove over. Men ok, så skal jeg hjælpe dig." Og med disse ord knappede hun mine bukser op, og trak dem af mig. Mens hun rejste sig op, hev hun min t-shirt over hovevet på mig, så jeg således kun stod tilbage i strømpesokker og underbukser. "Kan du selv tage strømperne af, eller skal jeg også hjælpe dig med dem?" Jeg rystede hurtigt på hovedet og begyndte at tage mine strømper af. "Kan du nu være en god dreng, og smide underbukserne også, så finder jeg noget nattøj til dig i mens." "Nattøj?" spurgte jeg underdrende. "Ja, nattøj. Det vil du måske ikke have på?" Jeg rystede på hovedet, "det er jo kun eftermiddag." Hun vendte sig igen om igen, og kiggede på mig "ok, så siger vi det, men få så de underbukser af, og lige nu!" Rød i hovedet tog jeg langsomt mine underbukser af, og med begge hænder for skridtet kiggede jeg flovt ned i gulvet. "Se, det var jo ikke så svært. Vend dig om, så jeg kan se din numse." Langsomt vendte jeg ryggen til hende. Aldrig i mit liv havde jeg været så flov før. Her stod jeg nøgen, sammen med en dødlækker pige, efter at hun lige havde givet mig mit livs første endefuld, og nu stod og studerede min ømme røde numse. "Den ser jo ganske pæn ud nu" sagde hun muntert, og gav mig et par små kærlige klap bag i, der fik mig til at hoppe en smule. Hold op jeg kunne føle mine baller, det var som om der var ild i dem, tænkte jeg.

Pernille kiggede rundt omkring sig, og fik et mindre fornøjet blik i ansigtet. "Hold op hvor ser her da ud..." konstaterede hun. "Hvornår har du sidst ryddet op?" spurgte hun og kiggede strengt på mig. Jeg var så småt begyndt at få min gamle kampånd tilbage, men en bølge af varme fra mine baller, og så det at stå nøgen foran hende, dæmpede den drastisk. "Uhmm... det ved jeg ikke helt" svarede jeg svagt. "Nej det kan jeg sgu godt se. Men så må du jo hellere komme i gang." Stående i døren vendte hun sig, "jeg kigger tilbage til dig igen om lidt, og der må hellere være pænere her til den tid." Lidt efter kunne jeg høre hendes trin på vej ned af trappen.

Jeg satte mig med et stuk på sengen, men fløj sekundet efter op igen. Et øjeblik havde jeg helt glemt min ømme numse, og greb forsigtigt mine baller, og grubbede dem forsigtigt. Jeg kiggede på sengen, men opgav hurtigt tanken, ikke om jeg ville prøve igen. I stedet gik jeg hen til vinduet, og lod mit blik flugtigt vandre rundt i haven, det var engentligt en ganske god dag, synd at være inden for. Pludselig slog det mig, hvad Pernille havde sagt, det var jo meningen, at jeg skulle ryde op. Igen kom den gamle kampglød til live i mig, jeg skulle dælme lære hende, hvis hun troede at hun kunne komme her og spille kong gulerod. Men hun havde jo egentligt ret, hold op hvor så her ud. Det første mit blik faldt på, var min seng, der nok var det eneste halv rydelige på værelset, dog ville den ikke tage skade af noget nyt sengetøj. Over alt på gulvet lå der bunker af brugt tøj, og mit skrivebord var fyldt med krøllede papirer og underlige dimser. Nå, jeg kan jo lige ryde en smule op, tænkte jeg, men jeg gør det kun for min egen skyld. Hun skal sgu ikke komme her og tro, at hun sådan kan bestemme over mig. Men først skal jeg sgu have noget tøj på, tænkte jeg. Da jeg havde iøfrt mig et par joggingbukser og en t-shirt, fik jeg samlet nogle af bunkerne med tøj sammen, og smed det ud i vasketøjskurven i badeværelset.

Da jeg lidt efter kunne høre Pernilles skridt på trappen, stod jeg i vinduet, og betragtede det pragtfulde vejr udenfor. En dag som idag ville være perfekt til en cykeltur, tænkte jeg, det ville jeg gøre lidt senere. Men først skulle jeg lige af med hende den irriterende Pernille. Jeg vendte mig om, som hun trådte ind af døren. "Jo, her ser jo en smule bedre ud, men du er jo langt fra færdig. Og hvem har sagt, at du skulle tage tøj på igen?" Jeg kiggede måbende på hende, "du havde måske tænkt, at jeg skulle gå nøgen rundt?" spurgte jeg flabet. Hun gik med raske skridt hen til mig, og tog mig halvhårdt i armen. "Nu skal du høre her min fine ven, du har selv insisteret på at blive behandlet som en lille dreng med din opførsel, og så har du bare at gøre, hvad jeg siger, hvis du ved, hvad der er bedst for dig selv og din lille numse. Og siden du ikke ville have nattøj på, må du jo gå nøgen. Så nu tager du det tøj af igen, og rydder færdigt op her!" Jeg trådte et halvt skridt tilbage, inden jeg fandt fatningen igen. "Nej nu skal du høre her! Mine forældre har ANSAT dig som hjælp her i huset, og derfor har du bare at gøre hvad JEG siger. Er det forstået?!" nærmest råbte jeg. Et lille smil strejfede kort hendes læber, og i næste sekund lå jeg igen fastspændt over hendes knæ på sengen. Da det første slag faldte, fortrød jeg inderlig at have været så næsvis, hold op hvor gjorde det ondt. "Jeg tror du forveksler mig med en stuepige min lille ven, og jeg kan fortælle dig, at jeg er ansat, som du selv siger, for at tage mig af dig. Dette vil, som du har opdaget, inkluderer din generelle opdragelse, og afstafningen der følger der af, og gud ved, at du har brug for den." Sagde hun i en sukkersød tone, mens slagene ubarmhjertigt faldt. Det var efterhånden begyndt at gøre så ondt, at jeg ikke kunne ligge stille, og jeg vred, og vendte mig, så godt jeg havde lært. Lige meget hjalp det dog, jeg lå hvor jeg lå. Efter hvad der synes som en evighed, holdt hun endelig inde. Det eneste der fandtes i mine tanker, var hvor ondt min numse gjorde, og hvor meget jeg haddede Pernille. Hun flyttde for et kort øjeblik sin ene hånd fra min ryg, og hev mine bukser ned om knæene på mig. "Den ser jo efterhånden rigtigt nydelig ud din numse." sagde hun igen sukkersødt, og genoptog med disse ord min endefuld. "Men jeg tror ikke helt, at du har lært det endnu, og vi vil jo gerne, at du bliver en sød og artig dreng. Vil vi ikke?" Som hendes hånd nu klaskede mod mine bare baller, var det næsten som i en tranceagtig tilstand. Jeg havde aldrig prøvet noget ligende, smerten var utrolig, og på samme tid så fjern. Det næste jeg husker, er da de første tårer bryder frem, og jeg, liggende over Pernilles knæ, bryder sammen og giver dem frit løb. Jeg får lov til at ligge sådan en lille stund, før Pernille rejser mig op. Hun tager mig under hagen, og kigger mig smilende ind i øjnene. "Så lille ven, nu ikke græde mere, nu er vi jo færdig." Hun aer mig blidt over håret, og giver mig et kys på kinden. Totalt nøgen og ubeskyttet står jeg sådan foran hende, men de eneste tanker jeg har, er smerten, og at jeg aldrig ønsker dette igen. "Kan du nu være en god dreng, og ryde dit værelse op, så kommer jeg og kigger til dig igen om lidt."

Da jeg har grædt færdig, kigger jeg mig om på værelset. Det kommer til at tage noget tid at gøre det her rent, men der er vist ingen vej uden om, så jeg tager flittigt fat, så godt som jeg nu kan for min ømme numse.

Da Pernille lidt senere kommer op for at se til mig, står jeg igen ved vinduet, og kigger ud. Men til forskel fra sidste gang, ser værelset nu pænt og rydeligt ud. "Hvor ser her pænt ud, det har du vel nok været dygtig til. Kom du med nedenunder og få noget at spise." Siger hun munter, og tager mig i hånden. På vej ned af trappen, dækker jeg igen for mine private dele med min frie hånd. Jeg kan stadig ikke fatte, hvad det er, der sker. I morges ville jeg aldrig havde troet, at jeg ville gå nøgen rundt med en brændende numse. Aldrig i mit liv havde jeg været så flov, men på samme tid også en smule ophidset. Midt på trappen stopper Pernillie pludseligt op, tager mig under hagen og kigger mig i øjnene. "Jens, hør nu her. Du har selv insisteret på at blive behandlet som en lille dreng, og små drenge har ikke noget af være flove over, så vær du nu en god lille dreng og fjern den hånd." Jeg blev ildrød i hovedet, og fjernede langsomt min eneste beskyttelse, og stod således total blottet og sårbar. "Se, det var jo ikke så svært." sagde hun smilende til mig. "Vi skal nok få gjort dig til en artig lille dreng. Nu tager vi noget at spise, og derefter kan vi vaske dig af, og få dig til at ligne den lille dreng, som du er." Det gav et ryk i mine nedre dele, havde hun tænkt sig at bade mig. Mens vi gik resten af vejen ned i stuen, kunne jeg ikke fjerne tankerne, fra det hun havde sagt. Jeg satte mig skyndsomt ved spisebordet, for at skjule en rejsende begejstring. Men pludselig skar smerten fra min numse igennem min krop, og ramte min hjerne som en syl, og jeg fløj op igen. Pernille var heldigvis optaget med at smøre nogle mellemmader, og jeg kiggede ned af mig selv. Jeg var klar over, at jeg ikke kunne standse min rejsning, hvilken Pernille ikke skulle se. Men blot tanken om at sidde på mine stadigt brændende baller, var heller ikke særligt indbydende. Jeg satte mig langsomt ned, hold op hvor gjorde det ondt, men alternativet kunne ikke overvejes. Så jeg bed tænderne sammen, og fik mig langsomt placeret så smertesfrit som muligt på stolen. Da Pernille satte madderne på bordet, sad jeg pænt men dog noget akavet på stolen og prøvede at smile til hende. "Så, tag du bare fra, så du kan blive stor og stærk." Sagde hun muntert til mig. Vi spiste i tavshed, og da vi var færdige, tog Pernille af bordet.

Min rejsning havde efterhånden fortaget sig, og jeg prøvede febrilsk at holde tankerne fra den snarlige fremtid. "Godt at få noget at spise. Lad os så få gjort dig ren og pæn." Sagde hun, tog mig i hånden, og førte mig op til badeværelset. Jeg blev placeret i brusekabinen, og Pernille tændte for vandet, og lod det sile over mig. Hun begyndte først med at vaske mit hår, og sæbede mig derefter ind. Jeg kæmpede en inderlig kamp for at tænke på noget andet og holde min rejsning nede. Men da hun nåede til mine nedre regioner, var det en tabt kamp. Pernille lod sig ikke mærke med noget, og sæbede også min pik ind. Da hun trak forhuden tilbage, gav det et ryk i mig, og jeg blev en smule blød i knæene. Der var aldrig før, nogen der havde rørt mig der, og hold op hvor føltes det godt. "Stå så ordentligt" kom det fra hende, og hun fortsatte om til mine baller. Selv om hun sæbede dem varsomt ind, havde jeg stadig svært ved at stå roligt. "Bøj dig frem" sagde hun, mens hun bukkede mig en smule forover. Hendes fingre forlod derefter mine baller, og søgte ind mellem dem. Efter at have vasket mig grundigt, lod hun prøvende en finger presse mod mit bagerste hul, og lod fingeren glide en smule ind. Det gav et ryk i mig, og jeg kom i en sønderrivende orgasme. Orgasmen ramte som aldrig før, og mine ben forsvandt under mig. Det næste jeg husker, da jeg kom til mig selv igen, var Pernille, der rasende flåede mig op at stå. "Hvad i al verden tror du, at du laver?!" Jeg måtte have ramt bruseren, da jeg mistede forfæstet, for Pernille"s tøj var nu ganske vådt. "Jeg troede at du havde lært noget fra sidste gang, men det ser så sandeligt ikke sådan ud. Nu gør vi dig færdig, og så må du jo tilbage over mine knæ endnu en gang." fortsatte hun rasende og trak mig ud af badet. Det løb mig koldt ned af ryggen, jeg kunne sgu ikke holde til flere smæk, min numse var stadig gloende hed fra sidste gang.
Efter at være froteret, fandt Pernille baberskum og en skraber frem. Hun fjernede derefter det sparsomme hår jeg havde i skridtet, på benene og resten af kroppen, og trak mig ned over hendes knæ. Tryglende bad jeg hende om at lade være, "nej du må ikke, jeg kan ikke holde til mere, jeg skal nok være sød," prøvede jeg. "Det skulle du have tænkt over noget før min lille ven, men du skal ikke have smæk endnu, så slap du bare af." Med sin ene hånd spredte hun mine baller, og sæbede revnen godt ind i baberskum. Nogle øjeblikke efter var der ikke et spor af hår tilbage på min krop, bortset fra det på hovedet selvfølgelig. Hun lod nænsomt en finger glide mellem mine baller, "se det var jo meget bedre, lige så fin og blød som en lille barne numse." Sekundet efter faldt det første slag, og flere fulgte det ubarmhjerteligt. Kort efter lå jeg hulkende over hendes knæ, og følte selvmedlidenheden bølge i mit sind. Efter noget tid gik det pludseligt op for mig, at jeg ikke længere fik smæk. Men på det tidspunkt, var jeg opløst til en hulkende masse, der ikke kunne andet, end at ligge roligt over hendes knæ med tårene strømmende ned af mine kinder. Jeg blev nænsomt rejst op, og fik et kys på kinden, mens hun tørrede mine tåre væk. "Nåh lille stakkel da, du må lære at opførre dig ordentligt, og høre efter hvad jeg siger. Det er vist også snart ved at være din senge tid." Og med disse ord, førte hun mig ind på mit værelse, og puttede mig under dynen. "Kan du sove godt Jens." Sagde hun sødt, og kyssede mig på kinden. "Jeg lader døren stå åben, så jeg kan høre, hvis der er noget." Hvilket var det sidste jeg opfattede, inden jeg slumrede hen i en dyb og ubarnhjertig søvn.