Jeg havde fået den ide at en tredages tur til Tyskland, ville gøre underværker i mit stressede liv, som efterhånden ikke bestod af andet, end andre menneskers problemer, med skattevæsenet og hvad deraf følger. Jeg sad som revisor og skulle dreje andres byrder rundt, så de så tilforladelige ud i Myndighedernes øjne, når de på deres jagt, efter småfisk i den økonomiske jungle, efterregnede småbeløb i den store målestok, for at finde frem til en lille, selvstændig mand, i en købmandsforretning, der knoklede, seksten atten timer i døgnet, for at holde skindet på næsen og alligevel, skulle han ansætte regnskabsfolk, for at føre de sindssyge skatteregler, som selv ikke dem, der lavede reglerne, forstod et pluk af, hvad der mentes med dem.
Men jeg drog af sted, en tidlig fredag morgen, med kurs mod Rødby, det så ud til at blive en fin tur, hvad vejret angik, men så var der jo muligheden, for at kede sig, da jeg var alene, på turen.
Det er noget, som man som single, er nødt til at se stort på, man må satse på at der er én eller anden, man kan komme i kontakt med, selve køreturen var en behagelig tur, med god musik i æteren…

Da jeg var kommet ind på bildækket, fortalte matrosen mig færgen var totalt udsolgt, så hvis jeg ville have en plads i restauranten, så var det om at komme i omdrejning, men jeg fik en plads for bordenden ved et tolvpersoners bord, hvor der heldigvis stod askebægre fremme, så måtte man ryge ved det bord, det var så mit første held, på denne tur.
Og da færgen så småt sejlede ud i sejlrenden, stod der en dame, som ikke kunne få plads ved nogle af bordene, hun så sig rådvildt rundt, om ikke der skulle være bare én plads tilbage, men alt var optaget, jeg fik den ide at jeg kunne rykke mig lidt ud i gangen, så kunne der stå en stol mere, hvis vi kunne få tjeneren til at godkende det og hente en stol til damen, minsandten om ikke det lod sig gøre, damen var meget glad og nu sad hun næsten på skødet af mig, men okay, hun fik en plads: Hun hed Inger og var fem år ældre end jeg, men en frisk dame, som havde taget bussen som en én dags tur, hun skulle tilbage allerede om eftermiddagen og da hun hørte om min udflugt, som alene mand i min Autocamper, som hun meget gerne ville se indvendigt, fordi hun kun havde hørt, om disse sommerhuse på hjul, hvor der også var førerhus, så man ikke var afhængig af en efterløber.

Morgenkaffen var drukket, vi havde betalt og vi gik sammen hen ad dækket mod kiosken for at se hvad der var at købe, der var en lille smule vind, så færgen rullede en smule og hun spurgte om jeg ville holde i hende, så hun ikke faldt, så jeg lagde armen om hende, som var vi et par, der var sammen og sådan gik vi lidt rundt og kiggede, inden vi gik ned på bildækket, for at se min autocamper, hun stod lamslået og sagde lige ud, hvor er det en skam jeg ikke skal ligge her, det er jo et flot hotelværelse og jeg tilbød hende at følge med på min tre dages tur, men hun havde jo ikke noget tøj med, eller andre ting, som tandbørste og de småting, som vi damer altid har med os, sagde hun og morede sig lidt over det, jeg havde sat mig i sofaen. Hun stod og så sig om, da skibet rullede, der lød et skrig og Inger fik overbalance og faldt ned i armene på mig, som selvfølgelig slog begge arme om hende, for hun ikke skulle trille ned på gulvet.
Vi var lige forbavsede, begge to, da jeg fik fat i Inger og skulle sætte hende op på sædet, af sofaen og fik min ene hånd ind under hendes kjole og fik fat i skridtet på hende, men i stedet for at skrige op og skælde mig ud, klemte hun benene sammen, om min hånd og slog armene om halsen på mig, trak mit hoved ned til sit og kyssede mig, jeg kyssede igen og min hånd, som nu var, hvor den var, Masserede hendes kusse, hvilket hun accepterede, men ikke alene det, hun skrævede ud, så hun nærmest åbnede sit skød, for rigtig at gå til de seksuelle jagtmarker og få noget, god dansk pik.

Hun var så liderlig, så hun fik gejlet mig, med op i sit nærmest ekstremistiske lider, for vi skulle nå at kneppe, inden man i mikrofonen, fortalte, færgen er i havn, om få minutter.
Så vore hænder og arme, gik som penduler i en fast besluttet kamp, om at nå det hele, inden tiden slap op, så hænder, kæmpede om at løfte op og trække ned, lyne ned og hive frem, lægge sig og vende sig om, og bare stille sig frem og læne sig tilbage. Indtil jeg, med et fast greb, overtog arbejdsfordelingen i min Autocamper.
Jeg gav hende et klask i hendes ende og sagde rejs dig op Inger, kom her hen, stil dig foroverbøjet der, sæt dine hænder på reolen der og stå stille, jeg havde fået hendes trusser af hende og jeg løftede hendes kjole op og lagde den på ryggen af hende og lige da jeg satte hovedet, på min stive, liderlige pik ind i kanten af Ingers sjaskvåde kusse, knitrede højttalerne og en stemme fortalte os, færgen havde fået maskinskade og lå underdrejet, to en halv sømil fra den tyske kyst, så de afventede en slæbebåd, til at bugsere dem ind i færgelejet, der ville gå et par timer, de undskyldte.
Det gjorde jeg ikke, jeg pressede mig i bund i Inger, hun var så liderlig og så sulten erotisk at da jeg trængte ind i hende tredje gang og knipsede klitoris, med min tommelfinger, så gik det for hende, første gang, hun mumlede noget uforståeligt, sank ned i knæ, hendes ende og underliv rystedes af en vibrerende rytmisk dans og hun begyndte at synge, det lød som første vers i en hedensk parringshymne, udsat for Ingers solostemme.
Nu begyndte hun på en ny taktik, når jeg var i bund i hendes kusse, så stødte hun sin krop, hårdt tilbage mod mig, som for at få pikken endnu længere ind i sig og hver anden eller tredje gang jeg var inde i hendes bund, så klemte hun om pikken, som for at hilse på den, med sin bækkenbund.
Det var så liderligt et knepperi at jeg var meget ked af, ikke at have hende med på min tur i Tyskland, jeg kneppede hende enormt hårdt, men holdt mig en smule i ave, for rigtigt at få vores orgasmer, til at samles og komme frem samtidig og da jeg var klar, til at fyre kanonen af i hende, nærmest skreg jeg ind i hendes øre, nu kommer jeg skat, nu kommer jeg, jeg fylder dig, skal jeg fylde din kusse. Ja, Ja, Ja, fyld mig, fyld mig helt op, åh, åh, åh, ja åh, ja.

Efter fire og en halv times ventetid, på en slæbebåd, fik Inger at vide, hendes tur var aflyst, hun skulle blive om bord på færgen og sejle med hjem to timer senere og hendes billet, ville blive refunderet. Jeg vil ikke påstå, hun blev rasende, hun smilede til mig og sagde, nu er jeg nødt til at købe rene trusser i tyskland, en tandbørste og pastaen, kan jeg købe her om bord, hvis du stadig vil have mig med? Vi kørte fra borde, klokken fjorten og satte kursen direkte mod Stilhorn, få kilometer fra Hamburg, der ville vi ligge, den første aften og nat, på den store P plads, med adgang til toilet og bad og en velassorteret restaurant og indkøbscenter, så Inger kunne købe sig nogle trusser, de gamle hun havde haft på, smed vi over bord, lige før indsejlingen til Putgarden, hun så efter dem, med en vis vemod i øjnene og sagde, dem burde jeg have gemt som minde, dine fingre, mødte mig i skridtet, på de trusser, havde du ikke gjort det, hvem ved så, hvor jeg havde været nu?

Vi var efter spisningen gået hen i butikken, for at købe trusser til Inger, der hang nogle meget tynde, hvide, eller sorte bukser, som de så ud i gamle dage, med en lille elastik i livet og i benene, som gik lidt ned ad lårene og de sad, så stramt ned over enden at det så ud, som havde hun bar ende, hun blev helt vild, dem skal jeg have, nej hvor ser de dejlige ud og hun tog ét par på, med det samme.
Vi gik en tur ind i et anlæg, som lå ned mod floden Elben, som løb lige gennem byen og ind til Hamburg, Inger stod nede ved vandkanten og da hun havde forvisset sig om at der ingen tilskuere var, løftede hun op i kjolen, bukkede sig forover, så enden var lige mod mig, da fik jeg lyst, til at give hende en endefuld, de bukser, var bygget, til den oplevelse, med et tyndt spanskrør.

Jeg kendte jo ikke Inger, anede ikke andet, end at hun havde en lækker liderlig kusse, hun var nem at gejle op og hurtig til at få sine orgasmer, bare det, når vi sad og kørte ned ad motorvejen i tyskland og jeg enten sagde, ku du nu, hvis du sku, så var hun skrubliderlig, med det samme.
Eller den dag, vi havde siddet i en grøftekant og spist vores frokost, hundrede meter fra motorvejen, jeg rejste mig, og hev hende op i stående stilling, tog hende under armen og gik ind i buskadset, vi kom til en lille lysning mellem skovens træer, der lå nogle fældede stammer og mindre end halvtreds meter fra os, gik en flok skovarbejdere og samlede grene og kvas sammen.
Inger bøjede sig over én af stammerne, slog sin kjole op bagpå, så hendes slanke, smukke ende, viste sine halvkupler, igennem det tynde stof, drejede sit ansigt, så på mig og sagde med en lille pige stemme, far, vil du ikke nok gøre det, du ved, bagfra, jeg vil så gerne nu, jeg har sådan en lyst til det, vil du ikke nok far? Jeg krængede hendes små tynde bukser, ned over enden på hende, lysten til at lægge hende over knæet, var der, men for ikke at ødelægge et godt knald, hvis nu Inger skulle blive bange, vred, eller noget helt andet, gjorde at jeg stille og roligt gav mig til at lire hendes kusse op.
Mens jeg stod og forsøgte at finde ud af, hvad det var hos Inger, der gjorde hende vild med at blive klædt af, eller kneppet i guds frie natur, især når der var mulighed for at blive opdaget, eller set af fremmede mennesker, i og for sig, var det noget underligt noget, jeg havde aldrig oplevet det før.
Men jeg er da den første, til at indrømme at der er noget specielt ophidsende, i at stå en smule skjult med sin dame, med bukserne nede om haserne, og snuppe en bagstikker, med sine hænder fyldt op af hendes små lækre bryster, med de små stive vorter, der stritter i liderlighedens tegn, kysse hende i nakken og samtidig stå og se nogle arbejdere, knokle få meter, fra det sted, hvor man knepper løs.

Men næste dag, kom oplægget fra lille frøken Inger, uden at hun selv var klar over det, fordi jeg er morgenmand, lige meget hvad tid jeg lægger mig om aftenen, så åbner jeg øjnene, senest klokken syv, så står jeg op, tager mit tøj på og går en tur på en halv time i hurtig gangart.
Kommer tilbage og går i bad, klæder mig på og laver kaffe, henter morgenbrød og så skal avisen, kaffen og damen nydes, ved bordet senest klokke otte.
Jeg vækkede Inger fire gange, hun sov ind igen som et murmeldyr, da jeg sidste gang, klokken syv femogfyrre, nærmest skreg ind i øret på hende, så skal du op Inger, stå op, vask dig kom hen til bordet og få kaffe, så kan du gå i bad og på toilettet bagefter, så gloede hun på mig og faldt gud hjælpe mig i søvn igen.
Da jeg havde drukket kaffen, vasket op, rigget af og startet op, for at køre videre ned ad motorvejen, så var klokken kvart over ni, da bilen bumpede ud af motorvejen med hundrede og fyrre kilometer i timen og karossen skrumlede og knirkede, så slog hun øjnene op, strakte sig og satte sig dovent op og gloede hen på mig, der sad ved rattet.
Hvad laver du, sagde hun, og fortsatte, jeg skal tisse og have kaffe og en cigaret, har du så travlt at der ikke er tid til at drikke kaffe? Jeg kørte ind på en rasteplads og fortalte hende, hvad der var sket i de sidste fire og en halv time, mens hun lå og snorkede i vilden sky, du får tyve minutter til at tisse i, børste tænder vaske dig, så laver jeg kaffe, imens. Men jeg siger dig lille Inger, denne oplevelse i dag, den kommer du til at fortryde på et senere tidspunkt, du kan bare vente dig min ven.
Hun fik drukket kaffe, tisset af igen, skyllet mund og hænder og sad nu ved siden af mig og lavede sjov af mine oplevelser denne dag, med lille Inger i syvsoverstilling, med næsen boret godt ned under dynen. Det er sgu da ikke ferie?



Men, som der er, et godt gammelt ordsprog der siger, kommer tid, kommer råd, så skete der i vores lidt stressede ferieverden, også den glædelige nyhed, for mit vedkommende at Inger gjorde sig uvenner, med en af de ansatte, på en tysk campingplads og de er ikke til at skyde igennem, det er lov og orden, har de loven på deres side, så falder hammeren og især, når man er fra Danmark, jeg ved ikke hvorfor de er mere strikse, når det gælder os, men sådan er det.
De ville have fat i politiet og have mit camping pas inddraget, jeg fik dysset sagen ned og slap med en erstatning på hundrede mark til damen som Inger havde skubbet til og truet med øretæver og at vi omgående forlod pladsen? Jeg var fandeme vred på Inger, nu måtte hun lægge ende til en god gammeldags endefuld, enten hun brød sig om det eller ej, ikke nok med at hun lå og snorkede det meste af dagen, men nu skulle jeg ud på en hundrede kilometers køretur, for at finde et sted, vi kunne overnatte, samt skyldte hun mig, efterhånden adskillige kroner, men hun gik rundt, som var hun den rene uskyld og hun forventede, alle opfattede hende, som værende verdens navle.

Jeg lejede mig ind hos en lokal bonde, fik tilladelse til at parkere på marken og adgang til bad og toilet, men nu var vi langt fra en restaurant, eller forretninger.
Men til gengæld var der en skøn udsigt, ud over floderne og de bjerge i Rhin landet, som ikke er så enorme, men kønne er de og skovstrækninger, med en masse steder, hvor man kan færdes frit.
Stemningen var efterhånden lidt spændt, mellem Inger og mig, men jeg ville vente og se, hvad dagen ville bringe, så vi gik en lang tur, ud til skovkanten, på et lille bjerg, med udsigt over floderne og de små landsbyer, som lå spredt, som små miniaturer, i en dukkeverden.

Inden vi forlod skoven stoppede Inger, stod lidt stille og gik hen til ét af de små busklignende træer, ledte efter noget bestemt og pludselig brækkede hun en, ikke så lang, men en forholdsvis tyk kæp af, stod lidt med den i hånden og gik hen til mig og gav mig den og sagde, her er så et middel, til at få mig til at høre efter, hvad du siger, det er en gammel metode, men den er god, jeg ved det af erfaring, jeg har nemlig stået på begge sider af et spanskrør, i mange år, men jeg kan nu bedst lide at stå, som den der får, end at stå, som den, der giver straffen, sagde hun.
Jeg smilede til hende og sagde, havde du tænkt dig, jeg skulle give dig en endefuld, i din bare ende, med denne stok, inde i en autocamper, på en campingplads i Tyskland, med to meter, mellem vognene og en masse turister, rundt om os, jeg tror ikke, vi ville være alene, ret længe? Inger stod smilende og så på mig og svarede, nej, selvfølgelig ikke, vi går ind i den skov og finder et godt sted, hvor du kan give mig, den tiltrængte omgang klø og hvad du ellers har lyst til, når du er min hersker og jeg, er din lille ydmyge slavinde.

Da vi sammen fandt, et egnet sted i skoven, hvor der lå nogle store træer, som var væltet af vinterens storme og de store sten fra selve bjerget, vi befandt os på, så ud som en lille lukket stue, under de store træers kroner, som dannede taget over os, så ændrede Ingers psyke sig totalt, hun blev på én eller anden måde, en anden, en pige i skolealderen, selv hendes stemme og toneleje, blev som en ganske ung pige, der kun talte med enstavelsesord, ja, nej, og ikke andet.
Så var jeg klar over, hun hermed fortalte mig, det var kun mig, der bestemte hvor hun skulle ligge eller stå, hvad der skulle ske og hvornår det skulle ske.
Hun overgav mig hele varetægten, lod mig bestemme og jeg ville forsøge på ikke, at skuffe hende.



Jeg så stedet, det var perfekt, træstumperne og bjerget i forening, mindede om pulten skolestuen og jeg fortalte Inger, hun skulle stille sig foroverbøjet, hen over træet, lade armene hænge slapt ned på den anden side, stille sine fødder, let adskilte, og nu står du bare helt stille, har du forstået tøs? Ja, jeg har, svarede hun, med sin lille spæde og tynde stemme, som hun havde fundet denne dag Jeg løftede hendes kjole op og lagde den på ryggen af hende, trak hendes små bukser ned og lod hende træde ud af dem, hun var et smukt syn, som hun stod der, med sin bare ende, struttende i al sin pragt, ud i den vide verden, med alle farverne af sommer, rundt om os, så var det en maler værdigt at få lov til at opstille dette perspektiv i et vedvarende billede, i olie og lak, på et stort bredt og flot indrammet lærred.
Men min liderlige og uartige lille dame, stod med rystende ben og afventede sin straf og jeg gav hende ingen advarsel, før det første slag af stokken skulle placeres, på hendes bare stramme ende, men suset, fra stokken, da den for gennem luften, som den spaltede i et lille pift og ramte med stor kraft, på tværs hen over hendes bare ende, fik hende til at rykke et lille skridt fremefter, men inden, hun nåede at komme tilbage til hendes udgangspunkt, så landede stokken anden gang, på hendes lettere rødmende ende, med to gullige hævede striber, der markerede slagene.
Først da slag nummer femten, ramte Ingers bare ende, da skreg hun, ikke højt og klagende, men et lille skrig, der fortalte mig nu, mærkede hun slagene, som det de var, i denne skov i tyskland, de gjorde ondt, de rev i hendes smertegrænse, de flåede hendes nervetråde over og hun sitrede, som slagene fortsatte med at falde og ramme hendes nu meget stribede og smertefulde røde, ophovnede ende, åh nej, nej, ikke mere, jeg er en sød lille pige, jeg skal nok gøre som du siger, ikke mere, vel, nej, nej, nej, nej, åh ", det gør ondt i enden, ikke mere. Slagene fortsatte, det var mig der bestemte, men jeg ville heller ikke statuere noget eksempel, så jeg lod hende slippe, da slag nummer tyve ramte hende. Hun stod stille og modtog alle slagene, hele straffen var fuldbyrdet, uden at hun forsøgte at slippe fri, kun hendes gråd og tiggende stemme, der bad for sig og sin ømme ende.

Er der noget bedre, end at stå midt i en skov, med sin dame, der lige har fået en endefuld i sin bare ende, med en spanskrørslignende stok, og nyde stilheden, mens pikken rejser sig majestætisk og gør sig klar, til at trænge ind i damens varme og sjaskvåde kusse.
Og når man trænger sig i bund, i denne skønne liderlige kusse, så føles varmen fra hendes smertende ende, som en lise, mod maveskindet, man fornemmer rigtigt samhørigheden, de to imellem, som gennemfører denne seance, kun med diverse fugle som vidner til deres fælles handling og man kan nyde synet af denne blåviolette ende, som bærer tydelige tegn på at hun i hvert fald det første stykke tid, er en rar og artig lille pige.
Som gør lige hvad der bliver sagt til hende, ikke flere udenoms spring, men hendes lydighed bærer skønheden frem i den store klimaks, når man efterhånden er nået frem til at kaste alle fortøjninger og fylde sine safter ind, i hendes smukke liderlige underliv og hun svarer igen ved at presse sin bagdel endnu tættere ind på herskerens stive og liderlige pik, som er i fuld gang med at fylde hende op med drivende safter, som en fuldbyrdelse af deres elskovshungrende liv.

Det, var med en vis vemod, vi allerede næste dag, skulle sætte næsen i hjemadgående retning, alene den ting at man skulle hjem, til alle de problemer, der er, når man bor i denne nation.
Små latterlige regler, man føler sig, som bor man i en børnehave og ikke i et land, der styres af voksne mennesker. Men selvfølgelig, skulle vi udveksle adresser, så jeg havde muligheden for endnu engang at få min liderlige stive pik, pudset af, i hendes små mørkegrå krøller.



Og det underlige ved det hele var, vi slet ikke, i de tre dage vi havde siddet, ligget, stået, eller gået, sammen på færgen og i tyskland, havde talt om, hvor vi boede og da vi kom så vidt, så boede vi få hundrede meter fra hinanden, selvom vi aldrig tidligere, havde mødt hinanden.
Men det kunne jeg så fortælle hende, det fik vi sikkert rådet bod på, fremover, kom hun ikke til mig, så kunne hun være sikker på, så skulle jeg nok komme frem til hende.

Men det var ikke slut endnu og selvom, jeg ikke har det store at sige om det land, vi bor i til daglig, så er der alligevel, visse steder, der er mere muligheder end andre.
D a vi havde kørt fra borde og vores smuglervarer, stadig befandt sig der, hvor de var pakket i tyskland og vi begge var død tørstige, oven på en flaske rødvin, med efterfølgende kaffe og en ekspres betaling til tjeneren, ud og tisse af, ind i kiosken og købe endnu lidt smuglervarer og op af to trapper, der er fyldt, med andre mennesker, der også er for sent på den, for at nå ud på et overfyldt vogndæk, hvor flere hundrede mennesker, farer rundt i vild forvirring, for at finde deres bil og nå man finder frem, så kan man ikke finde nøglen og når man som jeg, samtidig havde en dame, der ikke er meget hurtigere, end en snegl, så ved man, med sikkerhed at man kommer først frem, lige før man er på vej, ned af rampen for at komme i land.

Men da vi var kommet ud på motorvejen og jeg havde sat foden på speederen, rullede vinduet ned, satte mig godt tilrette, for nu var der hundrede og halvtreds kilometer asfalt, som indenfor de næste par timer, skulle rulle ind under min autocamper, men da den sidste mulighed for at stoppe, var passeret, så kom det fra min lille passager, som lyder navnet Inger, jeg skal tisse? Og mit hurtige svar. Så tisser du bare i bukserne skat, jeg hørte intet svar, og jeg så ingen reaktion, fra Ingers side, heller ingen surhed, over jeg ikke stoppede, men så kom tørsten og lige forude, stod et skilt, ti kilometer til rasteplads, med et toilet, så der landede vi, tolv, minutter efter vi så skiltet.
Da hun blev siddende, sagde jeg, skulle du ikke tisse skat, du bad mig jo om at tisse i bukserne og da jeg i de sidste tre dage, har fået at vide, gør jeg ikke som du siger, så kommer jeg over knæet, eller får en omgang med spanskrøret, så tør jeg jo ikke andet, end følge dine regler.

Da jeg endelig fik hun udenfor, fik hun de våde bukser af, men da jeg stod stille også hendes lille numse, som hun vaskede og tørrede og skulle til at beklæde igen, med et par rene trusser, så tog jeg fat i hende, fik hende med mig hen på bænken, hev min liderlige stav, ud af bukserne og pressede mig ind i hendes vidunderlige lune og liderlige kusse.
Og jeg indrømmer blankt, selvom vi nu befandt os i Danmark igen og både Inger og jeg, var mere glad for den Tyske natur, så var det altså skønt at sidde ti meter fra motorvejen, med pikken oppe i en liderlig kusse, og med mine hænder under hendes balder, til at hjælpe hende op, så hun selv kunne glide ned, over min stive, liderlige stav og sidde og vinke til alle de travle bilister, der nok gerne ville bytte deres rat, men mine funktioner, på denne fredelige motorvej, i det sydlige af landet, en ganske almindelig, mandag formiddag.