Forestil dig en aften i botanisk have. De sidste børnefamilier er slentret hjem til deres varme stuer og aftener foran fjernsynet, og de store plæner under træerne ligger nu øde hen. Det er en måneløs nat, og et tungt skydække overskygger selv de mest funklende stjerne.

Du går op ad stien fra Ceres-krydset. Du er iført det tøj, hun har bedt dig om. Lang kappe, og en fin sort halvmaske af silkestof med huller til øjnene. Inden under lange sorte støvler, let posede bordeauxrøde bukser i velours og en hvid skjorte med luftige ærmer, der lader en del af dit bryst blottet. Andre ville måske finde situationen fjollet, men ikke dig. Du befinder dig godt i rollen, og det tidsmix af stilarter, der tilsammen gør dig til både røver og ridder, aftenens jagende rovdyr. Du føler stemningen i haven, og er tændt på jagtens mysterier. Blodet dunker i dine årer og du kan mærke det helt ud i fingerspidserne og som en sitren i mellemgulvet. Din krop er spændt, opmærksom og parat. Du ved, at alvor er en del af legen, at det højner følelsen, og at det er et krav, for at deltage. Du forventer, at aftenens andre deltagere føler på samme måde.

Oppe ved møllen får du bedre udsyn. Tyst som en natteravn overvåger du den mørke park. Den gamle by er til venstre for dig. Ret frem de to stier. En fortsætter op, en anden ned mod åen i bunden af dalen. Du vælger den nedre, velvidende, at det vil give byttet overtaget. Vil give den ventende kvinde en mulighed for at se, hvad du foretager dig. Hvis hun er lige så habil en jæger som du, vil det forvirre hende, men samtidig gøre hende nysgerrig, drage hende til dig. Du går ned imellem kaktusser og sten, der markerer overgangen til parkens bløde, dragende indre. En bevægelse fanger din opmærksomhed, og dine ører opfanger en svag puslen mellem træerne længere oppe på bakken. Du drejer væk fra stien, og sniger dig op ad bakken. Dine bløde læderstøvler kærtegner det dugvåde græs. En svag puslen i efterårets blade afslører din fremfærd. I mørket registrerer du en bevægelse mellem granerne. For stor til at være et dyr, det må være hende. Du mærker spændingen stige. Blodet banker i tindingerne og dit lem presser mod buksernes inderside. Ikke endnu, du må beherske dig, koncentrere dig. Så hun ikke slipper væk. Du kan mærke, at hun observerer dig. Måske kender du hende. Det er ikke vigtigt, hvordan I vidste, at I begge ville være her i aften. Du er næsten oppe ved den midterste sti nu.

Du ser hende. Hendes lange mørke hår skinner i lyset fra en enlig lampe. Hun står med ryggen til. Hendes mørke kjole med vide skørter fremhæver hofternes runding, og lader ane, at hun er en smuk kvinde. Hvorfor står hun der, fuldt synlig? Du er samtidig opstemt og nysgerrig. I det samme hører du en sagte latter bagfra. Du vender ansigtet et sekund, og da du ser tilbage er hun forsvundet. Ærgerligt løber du op til stien for at kigge efter hende, og forstår, at det netop er det, hun vil have. Hun vil se dig. Hun har ladet dig se hende. Nu kan jagten for alvor begynde. Eftersom du har afsløret din position, er initiativet nu op til hende. Du bevæger dig ned imellem træerne, og føler et stik af sitrende, ophidsende uro ved nu at være den jagede. Du går ned af bakken mod vandet, hvis rislen kalder på dig i mørket. Alle skygger får dig til at vende dig. Pludselig synes natten fuld af jagende elskere. Men samtidig er der kun dig... og hende. Du fornemmer, at hun er tæt på nu, alle sanser i din krop lytter til bristepunktet, nattevinden føles næsten smertefuldt mod din følsomme hud. Bruset fra hendes skørter som en hvislen i græsset, og så pludselig fornemmelsen af noget køligt og spidst mod din nakke. ”Vend dig ikke om”, hvisker en blød sensuel stemme. Der er ikke tanke for ikke at adlyde. ”Læg dig ned i græsset”. Du lægger dig ned på maven, mærker, hvordan kulden fra det kolde, fugtige græs trænger ind gennem den tynde skjorte. Behændigt binder hun dine hænder på ryggen. Stramt, så båndende snerrer en smule. Så vender hun dig om på ryggen. Du ser, at hun ligesom du er iført en sort halvmaske af fint silke. hendes mørke hår omslutter et blegt ansigt med fine træk og bløde sensuelle læber. Du er totalt i hendes magt, og da hun sætter sig på dig føler du en nærmest smertefuld længsel efter at røre hende. At flå kjolens snøreliv op, og begrave dig i hendes fyldige bryster. At vælte hende omkulde og sprede hendes ben, så du kan tage hende, kan dominere hende, kan tvinge hende til at underkaste sig, til at tage imod dig... Men båndene snerrer, og hendes vægt holder dig nede. Hun er stærk, selvom hun er spinkelt bygget. Hun fornemmer dig, ved præcis, hvad du tænker. Hun flår skjorten op, og blotter dit bryst ned til navlen. Med sine sorte negle kradser hun en fin stribe ned over dit bryst. Blod pibler frem. Det er tydeligt, at hun nyder det. Du ømmer dig lidt, og hun slår dig med flad hånd over ansigtet, samtidig med, at hun med den anden hånd griber om bulen i dine bukser og klemmer til, halvt som et kærtegn, men samtidig netop så meget, som hun ved, der skal til, for at hun har din fulde opmærksomhed.. ”Først, skal du give mig nydelse”, siger hun.

Hun rejser sig, løfter op i skørterne, og sætter sig på dit bryst. Din ånde bliver anstrengt. I mørket ser du, helt tæt på, hvordan hun fører hånden op langs låret, ind under den sorte g-streng og op i kløften. Med fingrene begynder hun at massere, og kan ikke tilbageholde en svag stønnen. Duften af kvinde indhyller dig. Hun er tydeligvis mindst lige så ophidset som du selv, bortset fra, at hun ikke et øjeblik mister kontrollen. Dine hænder arbejder som vanvittige med at løsne knuden. Huden på dine håndled slides væk under anstrengelserne for at komme fri. Hun flytter sig lidt frem, sænker sig ned over dit ansigt, og den varme, våde fugtighed omslutter dig. Du er helt sanseløs, beruset, må smage hende, lugte hende. Din tunge finder hendes dybder, forsøger skiftevis at pirre hende og at fylde hende ud, fortære hende. Hun bevæger sig forsigtigt op og ned til sin egen rytme. Du hører hendes stønnen blive hyppigere, kan mærke, at hun har svært ved at bevare kontrollen. Skørtet falder ned omkring dig, og du er lukket inde i et mørke af våd, sensuel kvindelighed, og dine bukser strammer smertefuldt, som om et indespærret, vildt dyr. Alle dine sanser er fyldt af hende. Og pludselig er din hænder fri. Hvordan det lykkedes ved du ikke, og det er lige meget. Du griber fat om hende og vælter hende om på jorden. Hun er så henført, at hende ånde kommer i stakåndede gisp. Med den ene hånd holder du hende nede, mens du med den anden hånd åbner de bløde velourbukser og slipper dit dunkende, pulserende lem fri. Friheden føles overvældende. Hun rører på sig, jamrer, og du spreder hendes ben, og kaster skørtet op over taljen, hvorefter du nærmest sanseløst, og uden nogen form for kontrol begraver dig i hendes varme dybde. Du støder til. Hænderne placerer du på hendes skuldre for at holde hende nede, mens du banker op i hende. Sitrende, altomsluttende ophidselse. Der er ingen bevidsthed, udover følelsen af hendes stramme, våde indre, og dit lem, der omsluttes af det. Efter en tid tager styrken af, og du finder en mere rolig rytme. Igen opmærksom på hende, kan du høre, at hun skiftevis sukker og stønner i takt med dine stød. Hendes skød rejser sig for at møde dit. Da du slipper hendes arme, griber hun dig om skuldrene, og hendes negle flår lange rifter over din skulderblade. Smerten og nydelsen flyder ud i et. Du kan mærke, at du har svært ved at holde igen. Rytmen øges, hendes støn går over i klynken, og så i jamren. I ruller om i græsset. Du kærtegner hendes bryster gennem stoffet og dine hænder griber om hendes hals. Hun kæmper for at få vejret, men er tydeligt mere ophidset end nogensinde. Du slipper, og mens hun gisper efter vejret fortsætter du med stadig større hastighed dine kraftfulde stød i hendes indre. Hun åbner øjnene, og ser på dig, og da jeres øjne mødes, er det som om situationens intensitet forplanter sig til hele universet. Hun kaster hovedet bagover, og blotter sin slanke hvide hals. Hendes underliv strammer sammen og vibrerer i nydelsesfulde, uimodståelige bølgende bevægelser, hun sukker, og med sitrende kramper og en intenst følelse af fuldstændig overgivelse og befrielse kommer du op i hendes varme, stramme, pulserende indre. Så bliver alt sort.

Udmattede af kramperne, ligger I i græsset. Du over på hende, begge stadig med sorte halvmasker af silkebånd. Hendes hår flyder ud over dit ansigt. Græssets fugtigtvåde kølighed skaber kontrast til varmen fra jeres kroppes, men kalder jer endnu ikke helt til bevidsthed. Den mørke park omslutter jer til alle sider. Oppe på himlen har nattebrisen trukket skyernes forhæng til side. Månen lyser blegt og klart ned over træerne, og bader landskabet, og dets elskende i sit sølvskær.