Edith var udmærket klar over, at hendes mand havde sidespring. Hun kunne næsten stille uret efter hans vaner og hver tirsdag efter kontortid, kom han altid lidt senere hjem. Han fortalte, at han trængte til at tænke lidt og gik en tur ind ved søerne, men fruen var udmærket klar over, at han besøgte en letlevende dame i Søgade, som lod ham kneppe hende i halv times tid for en lille skilling. Når han så kom hjem, var han i strålende humør.

Han havde som regel lidt mundgodt med til børnene, og han var ekstra opmærksom og roste hendes madlavning. Hun plejede at så med rødblusende kinder og hendes hår, som normalt blev holdt glat, krøllede let ved panden af varmen fra komfuret. Hun var egentlig ikke nødt til at lave mad ellers, men om tirsdagen havde pigen fridag, og herren foretrak et varmt måltid mad. Det var også en stor tilfredsstillelse for Edith, og hun havde få glæder i livet.

Det var ikke Hans Jørgens skyld. Han havde gjort sit bedste. Han havde gjort kur til hende, og de var blevet gift. Og så opdagede han, at hun var ganske gold. Hans kærtegn efterlod hende kold og bleg. Hun var aldrig afvisende, men han kunne mærke, at hun stivnede, når han rørte ved hende. Det var ikke, at de aldrig havde haft kønslig samkvem, men det kunne tælles på en hånd og resultatet var to børn, en dreng og en pige, som var velopdragne og gode børn.

Hans Jørgen havde naturligvis accepteret situationen, var meget optaget af sin forretning, han solgte handsker i en lille butik, og så havde han Gerda, som tog sig rigtig godt af ham hver tirsdag. Han kunne egentlig slet ikke klage. Edith var den perfekte hustruen god mor og værtinde og så lod hun ham gøre, hvad han ville. Deres liv ville nok have fortsat på den måde, indtil de ville have siddet foran pejsen som to gamle mennesker, men sådan skulle det ikke gå. Den dag kom, hvor et telegram ankom. Det var fra USA og Ediths onkel havde efterladt hende en større sum penge. Hans Jørgen havde taget imod telegrammet og havde rystet af glæde.

De penge kom lige på det rigtige tidspunkt. Han havde brugt lidt for mange penge i den sidste tid - på fornøjelser. Hans fornøjelser. Edith troede, at han havde været på forretningsrejse, men han havde været i Paris for at kneppe sig igennem byens letlevende damer og han havde forædt sig i fois gras og confit de canard og champagne, så nu var kontoen næsten tom og forretningen gik lidt sløjt. Edith trak blot på skuldrene, indtil at han fortalte hende, at hun måtte tage alene afsted, så kiggede hun på ham med lynende øjne, det kunne han ikke byde hende.

At hun skulle rejse alene blot for ussel mammon. Hun kendte naturligvis ikke til tingenes tilstand, men som altid arrangerede hendes mand alting og kort tid efter sejlede hun afsted fra København til London, hvorfra hun skulle sejle videre til USA. Edith havde grædende taget afsked med sine børn og kysset sin mand farvel. Da hun kom ombord til skibet til London, havde hun fået en passende suite med en hjælpsom stuepige. Stuepigen var en ung, meget køn kvinde, Vera, hed hun, min engelske te-rose, kaldte Edith hende spøgende og de pjattede snart som gamle veninder. Inden den store middag, hvor Edith var inviteret til at sidde ved kaptajnens bord, havde Vera forberedt et varmt bad - og til Ediths forbløffelse gik hun ikke ud af rummet, men blev siddende på en lille taburet og begyndte at vaske hende med en stor blød svamp. Edith stivnede først.

Det føltes skønt. Veras hænder var blide og kærlige, som hun først vaskede hendes ansigt, hendes skuldre, hendes hænder op til hendes arme og hendes fødder og længere og længere op... Ediths krop dirrede af skræk og sær forventning og lige inden, at svampen ramte hende følsomme punkt mellem hendes ben, bad hun hende stå op, så hun kunne blive tørret. Og Vera tørrede Ediths krop med bløde bevægelse. Håndklædet føltes blødt og godt og hendes hud reagerede omgående, hendes brystvorter begyndte at stritte og det var næsten skuffende, da Vera begyndte at hjælpe hende i tøjet. Så lød hornet og hun vidste, at det var tid til at finde kaptajnens spisestue og inden hun vidste af det, kyssede Vera hende.

Hendes læber var lige så blide som hendes hænder havde været, hendes tunge var sød som jordbær og hendes hænder trak blidt deres ansigter sammen. Hun kunne slet ikke koncentrere sig om middagen og fik muligvis drukket alt for megen vin. Hun kunne ikke lade være med at tænke på Vera og hvordan hun havde håbet på, at hun ville røre hende der. Der, hvor hun kun med afsky, havde ladet Hans Jørgen trænge ind og som hun havde forbandet de to gange, hvor hun havde født. Ja, hun havde været taknemlig over hendes børn, men selv akten og det at undfange et barn, var helvede, mente hun. Kaptajnen havde været hendes bordherre og sørget for, at hun var forsynet med vin og champagne.

Hun var desuden ikke vant til at drikke, men situationen var usædvanlig og kaptajnen havde muligvis skumle bagtanker. Men som hun sad der og blev beruset, begyndte hun at fantasere om Vera. Hun forestillede sig at Vera kyssede hende over hele kroppen, på hendes bryster, hendes balder, hendes mave, hendes køn. Hun blev helt rød i kinderne, som hun sad der og på et tidspunkt var hun så rundtosset at kaptajnen mente, at det var bedst, at han fulgte hende til hendes kahyt. Tilfældigvis kom de forbi hans kahyt og han genede hende ind og placerede hende på sin seng.

Derefter gik det stærkt! Han fik væltet skørterne op omkring hendes overkrop, hevet underbenklæderne af og mens han sørgede for at hendes protester ikke blev hørt ved at holde sin hånd fast over hendes mund, pressede han sit store stive lem ind i hendes køn. Hun ville skrige, som han pumpede ud og ind af hende, men så kom kun til tænke på Vera og hendes kys og selvom hun ikke ønskede det, rystede hun fra top til tå og oplevede den mest fantastiske følelse, som sprange som varme kilder fra hendes skød ud i hele hendes krop.

Hun må have været faldet i søvn eller besvimet. Kaptajnen havde båret hende til hendes kahyt og da hun vågnede, lå hun nøgen i sin seng med Vera siddende ved sin side. Hun slog øjnene op og kiggede forvirret op. Vera rejste sig op og tog alt sit tøj af. Edith vidste ikke, hvad hun skulle sige, skulle til at sige et eller andet, men Vera sagde "Sch.... my love...", og hun kravlede ned under dynen og begyndte at kysse Edith på munden...

Fortsættet...