Yrsa stod og gjorde sig klar, hun skulle møde Åge, klokken fjorten, på Kultorvet, de vidste begge to, da aftalen blev indgået at hun ville komme for sent, fordi hun tilhørte den gruppe, af den menneskelige race, som i historiske vendinger, er garanten for at mænd og kvinder ikke er ens, de tænker ikke ens, de opfører sig ikke ens og de er meget forskellige fra hinanden i almindelighed og især er deres følelsesregister, meget forskelligt. Men samtidig, er det videnskabeligt bevist, de to grupper, der er tale om, kan ikke undvære hinanden, i hvert fald ikke, i ret lang tid ad gangen Derfor var opfattelsen, i deres forhold, ændret så radikalt at det var Åge der satte dagordenen i deres forhold og Yrsa, der bare gjorde, som hun bedst kunne og når Åge ikke kunne tage mere af hendes tilsidesættelser, eller glemsomhed så var det ham, der flyttede figuren i vinduet for at fortælle hende, enten ændrede hun sin opførsel, ret hurtigt ellers måtte hun bøje sig forover, ind over den lave lænestol, og med sine små tynde bukser, trukket ned om haserne, så fik hun på denne måde at vide, hvad hun havde gjort galt, inden hun fik sine femogtredive slag, med spanskrøret i sin bare ende, men spurgte han hende, bagefter om hun var tilfreds med den ordning, så smilede hun gennem sine små tårer og sagde med en sød og spæd stemme, ja, skat, for som du siger, kan jeg ikke høre, så må jeg jo føle, så det er da ikke noget at gøre ved.
Men han havde forsøgt at fortælle hende, hun kunde jo forsøge at gøre tingene rigtigt, fra start af, men igen smilede hun og tilføjede, ja, du har ret Åge, men når nu det er det nemmeste, for mig at gøre det forkert, hvad så?

Men det var ikke kun i mødetid, eller i tider generelt, det var i alle ting, hun glemte sig selv og gik rundt i en lille ring og ikke kunne huske hvad det var, hun nu skulle og så spurgte hun Åge, hvis han var hjemme. På samme måde var det også ham, der fortalte hende, hvad tøj hun skulle have på, når de skulle i byen, så hun fik det rigtige på over det hele, også hendes undertøj, men hun fandt sig i det og efter hvad Åge kunne opfatte, så nød hun det ligefrem, når han stod med hovedet nede i hendes kommodeskuffe for at finde de bukser eller det skørt, hun den aften skulle have på.
Men alligevel skete det, hun i travlheden, glemte at tage de små bukser på, men hun sagde det først, når de var fremme, ved den fest eller sammenkomst de var inviteret til.
Og da hun havde prøvet det et par gange, så kendte hun udfaldet af denne tilståelse, der som regel, faldt i god jord hos Åge og som under alle omstændigheder gav bonus, når de sad i taxaen på vej hjem, til deres seng og når de endelig, havde lukket døren bag sig, i huset i Søborg.

Hun var i og for sig godt tilfreds, med sin nye tilværelse, sammen med Åge i hans hus i Søborg, hun nød deres samspil i deres små lege og deres erotiske liv, som havde vendt hende rundt, i positiv retning, hvor hun i sammenligning, med sit ægteskab, som hun var trådt ud af for flere år siden i og for sig, ikke havde noget erotiks liv overhovedet.
Hendes fraskilte mand, kneppede hende på sin måde, som muligvis gav ham en udløsning, men lod hende ligge ensom tilbage, med sin hungrende fisse, der faktisk tiggede om et andet liv, men aldrig fik det, før hun langt om længe traf Åge, ved en tilfældighed.
Og alligevel, var der noget søgende i hende, en form for fornyelse i deres leg, en anden oplevelse i deres opdragelse af hende, sommetider var smerten ikke så stærk, som forventet og hun spurgte forsigtigt Åge, om ikke han næste gang, ville smække hende lidt hårdere, men når så han gjorde det, så var det også galt, hvis hun ikke den aften, havde det samme behov, som aftenen tidligere.

Men som et tilfælde, i hendes forårsrengøring af hendes private og personlige ting, som hun havde gemt i årevis, fandt hun et større bundt breve, som stammede fra hendes mors tid, da hun havde været ude at tjene, som ganske ung pige og skrevet hjem til sin mor, Yrsas mormor, som hun aldrig havde åbnet, fordi hun ikke brød sig om at læse dem, da de breve, jo ikke var bestemt for hende, men for hendes mormor og der måske var hemmeligheder indbefattet i de breve, som ikke kom hende ved. Men da hun satte sig i stuens varme, en formiddag og fortalte sig selv at begge damerne, jo havde været døde, i mange år, så kunne hun jo læse bare ét af dem, for at se, om hun kunne finde frem til noget, i sin fortid, som hun intet anede om.

Der var ikke ret meget imellem, selve brevene, men nede i bunden af stakken, lå en pænt indpakket, mindre samling, af løse blade fra en stilebog, som var samlet, med en lyseblå sløjfe og da Yrsa, fik pakken rettet ud, så de nærmest ud, som en slags dagbogsoptegnelser.
Det var hendes mormor, der havde skrevet dem efterfølgende og de startede i hendes tidlige ungdom i året, nitten hundrede og tolv .
Min personlige og private dagbog. Signe Jensen.
Februar nittenhundrede og tolv, jeg er lige fyldt toogtyve år og bor og tjener på godset Eriksminde, med greve og grevinde Brok, det er meget søde og venlige mennesker og jeg er pr. første februar, blevet udnævnt til førstestuepige, med ansvaret for tre unge piger, som alle er mellem femten og sytten år gamle, jeg har nu været ansat her på godset i otte år, da jeg begyndte som fjorten år gammel, da jeg kom ud af skolen.
Jeg har igennem de første år, fundet ud af, jeg føler en vis afhængighed, af grevens blide væsen, jeg er nok forelsket i ham, selvom han er på min fars alder.
Da jeg første gang fik en omgang klø af remmen og han bagefter fortalte mig om nødvendigheden af denne opdragelse og den efterfølgende trøst, ville jeg meget gerne blive ved, med at holde min kontakt, til ham, fordi det ikke alene ophidsede mig enormt, men gav mig lyster, det var som en frihed, der åbnedes i mig og mit følelsesliv, han gjorde mig liderlig og tæmmede mig og mine følelser for ham, især når han trøstede mig med sine kærtegn og afsluttede min straf, ved at indføre sit stive lem i mig og elske med mig, jeg er bange for at miste ham en dag.
Da jeg nu er blevet første stuepige og dermed fået overdraget ansvaret for de små piger i tjenesten, så er jeg ude af billedet og det er dem, der fremover skal i kontakt med greven.
Derfor fik jeg med lidt held, overtalt ham til, når han har straffet de unge piger, for deres forseelser, så er det jo, sådan set min skyld, de ikke lever op til deres ansvar og derfor bør jeg straffes, for min dårlige indflydelse på dem, han bad mig, skrive under på, jeg selv bad ham, om denne rettergang.

Tredje maj, nittenhundrede og tolv.
For første gang, i mit liv, har jeg overværet en afstraffelse af en ung pige, Åse på sytten år, som kom for sent hjem, hun skulle have en omgang, med grevens ris og hånd.
Jeg blev så ophidset og våd at jeg var helt ude af mig selv og havde svært ved at vente til det blev min tur, når Åse var sendt ned igen, men da greven pludseligt bad mig hjælpe sig, fordi Åse skabte sig frygteligt og bad om forladelse og lovede, det aldrig skulle ske mere, så sagde greven, Signe vil du holde pigens hænder og til Åse sagde han, kan du nu være en stor pige og trække bukserne ned og bøje dig ind over mit skrivebord, så løftede greven hendes kjole op og gav hendes bare ende en ordentlig gang med riset, der sved på Åses ende, hun skreg så gudsjammerligt at det kunne høres langt væk, men så lagde greven hende over knæet og slog hende med hånden, i hendes bare ende, da, blev jeg virkeligt ophidset, jeg rystede i mine knæ, bare han dog gør det, ved mig, om lidt?

Yrsa, havde svært ved at lægge bladene, fra sin mormors dagbog fra sig, hun sad lidt og gennemgik hele forløbet, af sine nye oplysninger om sine forgængere, mon ikke hendes mor også havde læst de blade, som hun selv, nu sad med i hånden, hun havde altså arvet de lyster fra sin mormor, men hvor var hendes egen mor, i det spil.
Jo mere hun tænkte, så kom hun i tanke om, hun aldrig havde set sin mor nøgen, hun ligesom skjulte sig, selvom hun selv altid rendte rundt uden tøj, inden hun skulle i seng, som lille pige derhjemme, men hendes mor, var altid tækkeligt klædt på.
Åge ringede hjem, han skulle til et møde, så han kom senere hjem og han havde spist, når han kom hjem, hun var lige ved at fortælle ham, om sit fund, men tog sig i det, hun ville vente lidt.
Hun lavede en frisk kop kaffe og satte sig ind i stuen, med benene op under sig og tog fat i dagbogen igen, hvad mon hendes mormor ville skrive og hvordan ville hun udtrykke sig?

Tredje maj, aften på mit værelse, jeg har endelig fået fri.
Åh du, min elskede Herman, gav du mig bare lov, til at sige dit navn, det er så svært for mig, i min kærlighed til dig, kun at måtte sige de og herren, eller greve.
Men du opfylder mine hedeste drømme, når jeg må være sammen med dig, i dit kontor, du aner ikke hvor højt jeg elsker dig, når du, som i dag, bad mig, komme hen til dig, i den store stol, du placerede mig, på dit skød og jeg bøjede mit ansigt hen mod dit og vi kyssede hinanden, da du forsigtigt, pressede din tunge ind i min mund og samtidig lod din bløde kærlige hånd kæle mig opad benet og da du nåede op i mit skridt og dine fingre, fandt frem til min skønne juvel, nede mellem mine ben, du lod mig komme i stride strømme, orgasmerne haspede sig, gennem min krop og du rykkede op i min kjole, så du så mine liderlig lår og du stille sagde, ja, lille pige, du må nok rejse dig op, jeg rejste mig, rettede mig og trak mine bukser ned, da jeg jo vidste, jeg skulle nyde dine Kærtegn, på min syndige ende, som tak, for mine ulykker i din tjeneste.

Hvis du anede, hvad der skete i mig, da du løftede min kjole og tog fat i riset og slog mig i min bare ende, den varme, de ris kviste der bed mig, i enden, var dine kærtegn, som fortalte sin historie til mig, du skælder aldrig, din elskede Signe ud, det er kun dine små piger, når jeg hjælper dig.
Men jeg indrømmer at dine slag i dag med riset. Var næsten for meget, derfor græd jeg en smule, jeg håber du undskylder mig, men jeg fik mange ris i min bare ende og du slog meget hidsigt og smertende, jeg ved det, nu hvor jeg sidder her på mit kammer, dine mærker gør, jeg dårligt kan tåle at sidde ned, med bukserne på, derfor sidder jeg, med bar ende, direkte på træsædet, det køler så rart, jeg ser dig for mig i mørket, her er kun det svage lys udefra, om lidt, tænder jeg lampen, når jeg i spejlet, skal se dine mærker, som du bevidst, har sat på min bare ende, inden jeg lægger mig i den kølige ensomme seng og drømmer, dine arme er om mig og ikke, som jeg ved at du ligger ved siden af din kone, som godt nok er sød, men ikke mod dig, men du kan så gå til mig, min egen, elskede.
Jeg elsker dig, når du lægger riset fra dig og kærtegner mine bare balder, med dine kølige hænder, der føler jeg ikke, det er en straf, du kærtegner mig, så du kan blive klar, til at elske mig.

Du, stod foran mig og knappede gylpen op, i dine bukser, jeg så spændt på din hånd, der rejste ind i dine gemmer, for at fremdrage dit scepter, som du skånsomt overlod til mig, jeg fik lov til, med mine hænder at kæle, for dette vidunder af en guddommelig skat, som stod stift rettet mod mig og du forklarede mig, jeg skulle knæle i støvet, for denne rejsning og indføre ham i min mund og suge på din manddomspragt, som jeg slikkede og kyssede, inden du trak mig op i mit lange hår og du drejede mig rundt og skubbede ind på dit skrivebord, så jeg lå, på ryggen, med mine lår adskilt, Så du kunne deflorere mig i vores fælles elskov

Yrsa, missede med øjnene, i tusmørket og rettede blikket, mod døren ud til entreen, der stod Åge helt stille, og beskuede hende, hun havde ikke hørt ham komme, da hun var helt opslugt af sin mormors dagbogsblade, men hun følte sig endnu mere flov, fordi hun var blevet så frygteligt liderlig af denne læsning, så hun havde hentet sin dildo, taget bukserne og lå halvt tilbagelænet i sofaen, med bladene foran sine øjne, dildoen masserede hendes fisse, som når Åges pik gled ind og ud af hende, i deres hede knepperi.
Inden hun fik tænkt sig om, stod hun foroverbøjet, hen over den lave lænestol, med sine små tynde bukser trukket ned og hendes kjole lagt op på hendes spændte ryg, mens hun forsøgte, med sin lidt nervøse stemme at forklare Åge, hun ikke var utilfreds med hans pik eller forsøgte sig alene, når han ikke var hjemme, det var ikke et forsøg på at snyde ham for, en gang knepperi.
Men han overhørte hende og råbte til sidst, ti så stille lille Yrsa, indrømmer du, at du sad i sofaen og spillede din fisse af i hånden, med dildoen. Ja, svarede Yrsa og ville tilføje, hvorfor. Men Åge afbrød hende, har jeg ikke fortalt dig, lille skat, når jeg spørger dig om noget, så er det ja, eller nej, ingen omsvøb, vel, Nej, svarede hun grædende.
Han stod bag hende, hun mærkede hans hænder, på sin bare ende, hun lukkede øjnene, for slaget, som skulle komme, men hun mærkede hans pik, blive presset ind i hendes lettere tørre fisse, hun havde ikke fået chancen, for at blive liderlig, men nu var hun sikker på, Åge respekterede hendes udtalelser, som ikke løgnagtige, så derfor, ville han ikke straffe hende alligevel, men bare kneppe hende bagfra, han trak sig forsigtigt ud af hende og lirede hende op med sine fingre og kys og hviskede til hende. Når du siger sandheden skat, så skal du belønnes, ikke straffes.!

Yrsa, tav stille med sit fund af hendes mormors dagbogsblade, hun ville først selv, uddybe brevene, før hun turde udlevere dem, til Åge, det skyldte hun sine aner, derfor ventede hun, til Åge næste dag, igen tog af sted til sit arbejde.

Fjerde juni. Ulykkens dag Åh jeg, ulykkelige menneske, ligger her i min seng, ved et blafrende lys og beskriver min ulykke som har ramt mig dobbelt, i dag, jeg ligger på maven, thi min ryg, min ende og mine lår bærer tydeligt mærker, efter alle de klø, som grevinden trakterede mig for i formiddags. Med sin pisk og det tykke spanskrør.
Herman, min elskede greve, har hele tiden sagt, han nok skulle gifte mig, hvis hans udtømninger i mig, bevirkede en graviditet, men da jeg dagen før i går, fortalte ham, jeg var frugtsommelig og han var faderen til mit ventede barn, som jeg bærer under mit hjerte. Svarede han mig hårdt, det kommer du til at fortryde, din lille luder og derpå gav han mig en omgang klø, med spanskrøret og riset, i min bare ende. Jeg skal lære dig, skreg han ind i mit hoved og slog mig meget hårdt. Bliv stående din so, sagde han da han endnu engang, tog sin pik frem og kneppede mig, mens han fortalte mig, jeg nok skulle blive gift, men ikke med ham.
I formiddags trak grevinden mig, ind i hendes dagligstue, bad mig om at trække mine bukser ned og bøje mig ind over lænestolens ryg, hun bandt mine hænder til armlænet.
Løftede mine skørter op og gav mig halvtreds slag med sin ridepisk, jeg græd og bad om nåde, men hun var tavs og lagde alle sine kræfter i slagene, som ramte min i forvejen ømme ende, fra grevens traktement, dagen før, men her var der ingen kære mor, eller en kærlig afslutning, med grevens pik.
Hun fortsatte, med at slå og skiftede pisken ud med det uhyggelige spanskrør, der ramte mig meget hårdt, jeg skreg i vilden sky, men hun fortsatte sine slag i en uendelighed, og bad mig blive stående, da hun stoppede slagene. Nu kom min fornedrelse, da alle godsets unge piger, trådte ind for at bese, min ulykke, som advarsel om at passe på, hvem de gik i seng med?

Inden grevinden, lod mig gå her op, på mit værelse og gemme mig, til min afrejse kommer på plads, fortalte hun mig, jeg ville blive gift, med hendes fætter, som bor i København, han er tyve år ældre end jeg og han er falleret børsmægler, så du får ingen dans på roser, lille ven, sagde hun og fortsatte, denne oplevelse, kan så måske lære dig, du ikke skal tro på alt hvad du hører.

Mit ægteskab, med Bruno! Bruno er min mand, han er fattig, han siger han elsker mig, men virkeligheden er en anden, vi lever sammen, men udover at han elsker lille Anna, så eksisterer jeg bare i hans lejlighed i studiestræde.
Når han endelig kommer hjem, fra værtshuset og er beruset, så skynder jeg mig at sende Anna ind, til nabokonen, som er en gammel dame, som beskytter Anna, for Brunos hårde hænder, så det kun er mig, det går ud over, når han ser sin tomme pengepung, så er det ikke ham, der har drukket dem op, det er mig, der er en dyr dame at have på kost, derfor skal jeg have klø.
Jeg fik ham til at leje kammeret ud til en student, så vi kan få det beløb til kostpenge, så vi ikke dør af sult, den unge student, er treogtyve år og hedder Mogens, men han er så sød, ved lille Anna, som lige er fyldt fire år og hun sidder tit hos ham, han er meget venlig og rar og hjælper hende med at lære at læse, så når hun skal i skole, kan hun læse højt, for de andre i klassen?

En dag, jeg gik og gjorde rent, hos Mogens, kom han ind i værelset, uden jeg hørte ham, han stod stille og så på mig, jeg stod bøjet over hans seng, for at glatte lagnet, da jeg mærkede han løftede min kjole op og trak mine bukser ned, for at bese, de skader, som Bruno aftenen før, havde tildelt mig, da han i fuldskab, gav mig en endefuld i min bare ende, med en bred læderrem.
Mogens pressede mig ned over sin seng, smurte min skadede ende ind, i noget salve han havde stående og da hans bløde hænder berørte min ende og lod sine fingre, massere mig nede i nærheden af min fisse, skyndte vi os at smække døren i og vi tog hinanden i armene og kyssede hinanden.
For første gang, i mange år, ja, lige siden grevens, blide kærtegn af mig, har jeg ikke følt mig så forelsket og lykkelig, som jeg gjorde nu, i det favntag, sammen med Mogens.

Vi skyndte os at tage vores tøj af og vi beskuede hinanden, vi lå på det glatte og kolde lagen og hans fingre, hænder og mund forkælede mig, mine hænder gengav ham, mine kærtegn af ham og da han indtog pladsen, mellem mine ben og indførte sin stive liderlige pik, i min sjaskvåde fisse.
Rejste sig på sine arme og så ned i mine øjne og stille kneppede mig, da så vi begge, vi var mere forelskede i hinanden, end vi var klar over, jeg nød hans favntag, hans utroligt liderlige og følsomme ridt, som hele tiden havde tanke, for mine orgasmer, sammen med hans følelser, fik os til at indse, vi var skabt for hinanden, længe lå vi, sammenpresset i vores utrolige kærlighed, han var i mig, længe efter vi begge var kommet, lå bare og kælede hinanden, da naturens hånd, tillod ham at forlade min fisse, så hans pik, stille gled ud af mig og vi stadig lå sammenpresset, aftalte vi hviskende at vi ville flygte sammen, vi kunne sikkert bo, hos hans forældre, på Fyn.

Vi blev modtaget af Mogens forældre, med en vis kølighed, da vi var nødt til at fortælle sandheden om vores forhold og lille Anna og da de erfarede den rette sammenhæng, blev Mogens far meget, meget vred, han forlangte at Mogens rejste til København og afsluttede sin eksamen, jeg fik lov til at blive på deres gård, mod at arbejde, som køkkenpige og lille Anna, boede hos mig om natten, men hos Mogens mor om dagen og jeg indgik i den almindelige arbejdsrytme De ville ikke blande sig i at jeg var stukket af fra min ægtemand, men i tilfælde af at han ville kræve mig tilbage, så måtte jeg selv rejse over til København og få en skilsmisse i stand.