Der var engang en gammel digter, sådan en rigtig god gammel digter. En aften han sad hjemme ved sin skærm og surfede på nettet efter de bedste sexhistorier. For han var da så inderligt optaget af at spille den af til gode sextekster. Billederne af, hvem han gjorde det med i fantasien forstod han med sin digterhjerne sagtens at kalde frem i sit baghoved. Han sagde det ikke til nogen, men han tænkte det så meget mere: - Heller en god gang håndgerning, end alt det besvær med at få tøjet af husets tjenestepige, unge frøken eller fornemme frue - for slet ikke at tale om al den sniksnak, der skal til for at få hende til at smide bommesierne, så man kan få pikken ind i varmen. Bagefter alt det besvær, som man bliver ganske svedig af - kun for de korte øjeblikke, hvor udløsningen nærmer sig og de ti-femten vidunderlige sekunder, hvor man fyrer sine gyldne dråber af i varm vagina!

De to sidste dejlige fornemmelser får man jo også med højrehånden - og det er unægteligt lettere at slå et kryds i kalenderen for hver god selvbesmittelse (sådan kaldte man det i de bedre kredse, hvor han færdedes), end alt det forførelsesfis. Og den gamle digter tænkte videre på det besvær, han nu slap for i aften: At få tøjet på igen, og se helt naturlig og uskyldig ud, når man om aftenen kommer ned og skal sidde til bords med hele godsejerfamilien og lade som om, hmn ikke lige samme formiddag har bedækket stuepigen, om eftermiddagen den unge frøken og hen under aften husets frue - alt sammen uden at husfaderen opdager noget. Og ej heller brødrene og kvinderne internt imellem Nej, så hellere en aften som denne, hvor han uforstyrret af små forsigtige bank på sin kammerdør uforstyrret kane læse de frække historier og skaffe sig masser af de lyksalige øjeblikke.

Han læste på sin skærm både de uartige historier, han selv havde skrevet, og dem, som andre fantasifulde digtere havde begået. For vel var meget af det, han skrev og læste den glade fantasi, men der er jo et gran af sandhed i enhver historie. Så fantaserede han om alt det dejlige, han havde raget til sig blandt unge frøkner og gifte fruer på de mange herregårde, han jævnlig besøgte. Han var ikke spor bekymret over, at blive kaldt "nasserøv", når han ikke var til stede. Det passede jo ganske godt. Han boede i sin lille beskedne hybel i hovedstaden - til leje for et nærmest symbolsk beløb - men han spinkede og sparede af sine gode indtægter som forfatter. Han vidste egentlig ikke, hvad han sparede sammen til, men det var nok sådan en sport, han havde fra dengang han var fattig. Han brugte ikke mange penge på sig selv. Sørgede altid for at besøge sine venner i byen omkring ved spisetiderne. Og de var kun glade for at invitere ham til deres bord, for så kunne de ved det næste kvindekaglemøde lade et ord falde om, at "de rigtignok havde haft fornemt besøg... Jo, af selveste den berømte digter Andersen". Og så løftede de andre fruer i misundelse øjenbrynene med et udtryk af indforstået forargelse. De sagde ingenting uden "ih" og "næh dog" og "ser man det!". Men enhver kunne se, hvad de tænkte, thi de kendte jo alle sammen rygterne om, hvad den gode digter Andersen kunne finde på at gøre ved herskabsdamerne - og for resten gik han heller ikke af vejen for at beligge en af husets tjenestepiger, når chancen bød sig. Det gjorde den flere gange om dagen, når han holdt sine månedlange ferier på herregårdene. Pigen med sin hvide kappe og sin pikante brystudskæring kom for at rede hans seng, en anden for at ordne hans kammer, en tredje gjorde sig såmænd bare et ærinde og tilbød at rydde op i hans uordentlige papirer, som han aldrig smed i papirkurven, men blot krøllede sammen og kastede hen i et hjørne. Vel vidende, at så ville en af de tjenende ånder nok få lyst til "at rydde op".
I aften surfede han som så ofte før efter gode sexhistorier. Han havde forberedt sig godt på en rigtig god aften. Havde kun slåbrokken på og havde lagt et håndklæde ned foran sig, så han ikke grisede gulvtæppet til, når han fik disse åh, så befriende udløsninger i løbet af aftenen



Udenfor var det da et forskrækkeligt ondt vejr udenfor; regnen skyllede ned. Men den gamle digter sad lunt og godt ved sin kakkelovn, hvor ilden brændte, thevandet snurrede - og pikken stod og svajede for vinden, klar til at blive grebet om, når trangen blev ulidelig.

- Der bliver da ikke en tør tråd på de stakler, som er ude i det vejr! tænkte han - for han var nu sådan en godsindet gammel digter.



- Åh! Luk op! Luk mig ind. Jeg fryser og er så våd! råbte pludselig en lille barnestemme udenfor. Barnet græd og bankede på døren, medens regnen skyllede ned og blæsten ruskede i alIe vinduer.
- Den lille stakkel! sagde den gamle digter og gik hen at lukke døren op. Der stod en lille dreng. Han var ganske nøgen, og vandet drev af hans lange, gule hår. Han rystede af kulde; var han ikke kommet ind, havde han vist måttet dø i det onde vejr.
- Din lille stakkel! sagde den gamle digter og tog ham ved hånden. Kom du til mig, så skal jeg nok få dig varmet! Vin og et æble skal du få, for du er en dejlig dreng! Den gamle digter havde et lystent udtryk i øjnene, for det var virkelig en dejlig dreng. Hans øjne så ud som to klare stjerner, og skønt vandet flød ned ad hans gule hår, krøllede det dog så smukt. Han så ud som et lille englebarn, men var så bleg af kulde og rystede over sin hele krop. I hånden havde han en dejlig flitsbue, men den var ganske fordærvet af regnen. Alle kulørerne på de smukke pile løb ud i hinanden af det våde vejr.

Den gamle digter satte sig i den gode stol ved kakkelovnen og tog den lille dreng på sit skød.
Han vred vandet af drengens hår, varmede hans hænder i sine, og lod da også sine hænder, som havde glædet sig til at holde om hans egen pik, nu glide ned og kæle for den lille drengs. Den var ganske vist ikke så stor som digterens, men stor nok til, at den gamle digters voksede og voksede under den nøgne drengs numse. Drengen kom sig sandelig hurtigt. Han vendte hovedet lidt, kyssede den gamle digter lige på munden og sagde: - Jeg kan godt mærke, hvad der sker under mig. Det er dejligt at mærke en rigtig stiv digterpik. Vil du have en rigtig stjernestund! Og drengen tog sine hænder ned, trak ud i hver af sine balder - og skaffede på den måde digterpikken adgang til den brune ring i numsehullet.
- Tak som byder. Du er en dejlig dreng, sagde den gamle digter, som rent havde glemt at slukke for PC"en, da han åbnede for drengen.
- Nå, du sidder rigtigt og ser porno, lo drengen. Hvad vil du helst: Rive den af til frække historier - eller få den suttet og revet af - og måske puttet i hul hos en frækker fyr som mig? - Jeg hedder Hans, sagde den gamle digter. Hvad hedder du? - Jeg hedder Amor, sagde drengen. Men i moderne tid, hvor alle skal have CPR-nummer og registreres i hoved og navnlig røv, har man krævet, at jeg også har et fornavn. Min tvillingbror har taget fornavnet "Sex", Andersen. Han er mest til piger.
- Hvad har du så valgt, min kære dreng? - Jeg har valgt fornavnet "Bøsse", for jeg kan bedst li" mit eget køn. - Ja, selv er jeg til begge dele, sagde nu den gamle digter.
- Det var dejligt, sagde Bøsse Amor. Så har du måske ikke noget imod at blive ved med den kildreleg, du har fuld gang i nede ved min anus? Og den gamle digter, som var så god af sig, sagde, at det ville han da gerne. Så lirkede og lirede de to så længe, at det lykkedes den gamle digter at få hovedet indenfor den lille ringmuskel. Og så tog pokker ved dem begge to. Den gamle digter fik hænderne ind under drengen og løftede ham op og ned, og drengen støttede med hænderne på stolens håndskårme armlæn. På den måde kunne den uartige dreng hjælpe med at løfte sig op og ned på digterpikken.
- Åh, dette gør dog så velsignet! udbrød digteren, som godt kunne mærke, at dette var snævrere end både tjenestepiger og unge frøkener kunne præstere. Han nød det til fulde, og det samme gjorde den uartige dreng.
Og så går det som det nu en gang går under den slags eventyr. Digterpikken svulmede. Drengen gav sig, men sagde hele tiden "ah" og "Åh, hvor skønt" og "det er dejligt!". Så vidste den gamle digter, at drengen nød at have ham i sig. Men øjeblikket nærmede sig for dem begge.
- Ta" mig på pikken, digter! udbrød Amor. Og den gamle digter gjorde straks som drengen bad om. Åh, den var da så uendelig lækker at røre ved den lille ståpik. Så jukkede de løs: Drengen på digterpikken med numsen og digteren på drengens pik med hånden og ...og Åååååårrrrrrrhhhhh!!!! Så kom de samtidigt begge to. Og da alle de skønne kramper var forbi for begge, rejste Bøsse Amor sig op på den gamle digters knæ og sagde: - Vil du ikke nok sutte den ren? - Jamen, jamen, sagde den gamle digter, der er jo slet ikke kommet noget ud. Er du ikke gammel nok til, at der kommer sperm? - Nej, det har jeg aldrig prøvet. Men jeg kan da godt se, at det gør der fra din. Det må jeg gøre noget ved! Og så hoppede den uartige dreng ned på gulvet og tog digterpikken i munden - ganske ugenert af, hvor den lige havde befundet sig - og slikkede og suttede, lige til den gamle digters begyndte at blive hård igen.
- Du får ikke mere denne gang! sagde Amor og lo ondskabsfuldt. Den gamle digter kastede sig på gulvet og græd. Og udbrød: - Fy, hvor du, Amor, er en uartig dreng. Det skal jeg fortælle alle de voksne, jeg skriver historier for, at de kan tage sig i agt for brødrene Amor og ikke lege med dem. For de gør begge fortræd i den sidste ende.
- Ha, ha, ha! Den var sjov, den med "i den sidste ende", lo drengen. Det kommer til at passe for os i dag. Du må selv ordne resten foran de frække historier på skærmen!

Alle mænd og kvinder, som den gamle digter fortalte historien, passede godt på ikke at komme i kløerne på brødrene Amor. Men de to frækkerter narrede dem igen og igen - og det gør de den dag i dag. For sådanne amoriner er såre udspekulerede: Når folk står i bussen eller studenterne går fra forelæsninger, så løber de ved siden af dem med en fototelefon i hånden og viser dem billeder af lækre mænd og kvinder i alle mulige stillinger. De kan slet ikke kende drengen fra den gamle digters advarsler. Af og til tager de ham under armen og tror, at han også er én på vej hjemad. Og pludselig har han hånden i gylpen, i BH"en eller i trusserne på den, han følges med. Og så er man leveret. Når pigerne går fra præsten, eller når de står på kirkegulvet, så er han også efter dem. Ja, han er alle tider efter folk! Han sidder i biografen, hvor folk tror, han bare er en almindelig tilskuer. Men hans kraft er stor. Selv om han sidder på de billige rækker forrest, så går en masse hænder på opdagelsvandring så såre lyset slukkes - oftest til den, der sidder dem næst. De mærker nok de lyster, han har givet dem., men tror, at det er noget fra filmen. Han løber i Kongens Have og på Volden! Ja, han har såmænd engang også forlokket din fader og moder! Spørg dem kun ad, så skal du høre: - Ja, det er en slem dreng, den Amor. Ham skal du aldrig have noget med at gøre! Han er efter alle folk. Tænk, engang fik han også sine lyster ført over på din gamle bedstemoder. Men det er længe siden. Det er gået over.
Men sådan noget glemmer hun aldrig. Hun smiler endda, hvis du nævner hans navn. Fy, den slemme Amor! Men nu kender du ham - og véd, hvad han er for en uartig dreng.

h_sex_andersen@hotmail.com