Prolog

Normalt handler det om doping, når cykelryttere går til bekendelse offentligt eller i deres erindringer. Men lad mig sige med det samme, at jeg ikke har noget af den slags at indrømme. Det lyder måske utroligt, men eftersom jeg heller aldrig har været en stor stjerne, blot en relativ succesfuld vandbærer med en pæn række løbs- og etapesejre i min lange karriere som cykelrytter, er det måske alligevel ikke så mærkeligt. Imidlertid har jeg på fornemmelsen, at mine bekendelser er langt mere kontroversielle, end hvis jeg ’bare’ havde taget EPO.

Allerede som barn var det min store drøm at blive cykelrytter, jeg beundrede de kendte stjerner, og ikke mindst bjergrytterne. Heldigvis havde jeg noget at have min drøm i, min far havde selv været en lovende cykelrytter, før en trafikulykke satte stopper for hans karriere. Så han bakkede mig op og gjorde alt for at hjælpe mig, fra første gang jeg gav udtryk for mine ambitioner og ønsker. Men den anden store lidenskab i mit liv har jeg aldrig røbet for ham. Nu lever han ikke mere, så jeg behøver ikke tie for hans skyld.

Mit andet held var, at jeg er født i Frankrig, et land med stolte traditioner indenfor cykelløb og en storhedstid i Tour de France, da jeg valgte min karriere. Så også i skolen og blandt kammeraterne var der respekt for mine evner og min dedikation til cykelsporten. Det betød, at selvom jeg ikke deltog i ret meget af det sociale liv på skolen, så var jeg accepteret og blev ikke drillet mere end andre børn. Jeg kunne ellers nok have været udsat, jeg var lille og spinkel, brugte næsten al min tid på at dimse med cykler, læse bøger om cykling eller træne.

Da jeg var 15-16 år, og de andre drenge var begyndt at eksperimentere med alkohol, cigaretter og piger, var al min tid opslugt af træning. Jeg havde den perfekte fysik til at blive en glimrende bjergrytter, og jeg havde allerede vist gode evner i lokale løb. Vi boede heldigvis i et område med masser af bakker, bjerge og gode forhold til at træne. Både den grundskole, jeg gik på, og gymnasiet anerkendte mit behov for særbehandling for at opnå den ønskede karriere, hvilket bl.a. betød, at jeg aldrig havde idræt med de andre drenge, efter jeg blev teenager.

I idrætstimerne cyklede jeg eller lavede styrketræning specielt designet til mig, og en effekt af dette var, at jeg faktisk aldrig klædte om eller badede sammen med andre fyre. En anden følge af mit fokus på mine cykeldrømme var (troede jeg), at jeg ikke havde tid til at tænke på piger, endsige have en kæreste. Sex var der bare ikke tid eller overskud til at beskæftige sig med, og jeg havde vel kun spillet min pik af ganske få gange, selv da jeg var blevet 17 år. De gange, jeg havde gokket den af, havde jeg selvfølgelig forestillet mig, at det var en pige, som kælede for mig. Eller at jeg lå mellem hendes ben og bollede hende.

Det var ca. så langt min fantasi rakte, og ingen af delene tændte mig sådan rigtigt, hvorfor vidste jeg ikke. Seksualundervisning er ikke det franske skolevæsens stærke side – uagtet at franskmænd ofte bryster sig af deres ry som dygtige elskere. Hvor de lærer det, aner jeg ikke, for det er i hvert fald ikke i skolen. Her hørte man kun om missionærstilling og en smule om at kæle for bryster og mellem benene. Ikke et ord om oralsex eller det der var ’værre’. Med andre ord, jeg var fuldstændigt uerfaren og uforberedt, da begivenheden indtraf.

Denne episode, som skulle forme hele mit fremtidige liv, holdt jeg skjult i mange år. Det er kun fordi en nær dansk ven har opfordret og hjulpet mig, at jeg har givet mig i kast med at sætte ord på min hemmelighed. En oplevelse, der åbenbarede den afgrund af frygt og fortielser, som jeg siden hen har bevæget mig på kanten af. Min skamfulde last, min skjulte passion, mit umættelige men ofte sporadisk opfyldte behov, der har været en rød tråd gennem mit liv, flettet sammen med min dybe afhængighed af cykelsport.

For dem, der ikke ved det, må jeg lige komme med et par forklarende ord om, hvilke praktiske forberedelser en cykelrytter foretager, inden han sætter sig på racercyklen. De specielle cykelbukser er kun en del af det udstyr, som er nødvendigt, for at man kan holde til at sidde på en sadel i mange timer. Noget endnu mere essentielt er numsefedt eller buksecreme – altså det smørelse man sylter sin røv ind i, før man tager de polstrede cykelbukser på. Hvis man ikke gjorde det, ville man blive fuldstændig hudløs bagi.

Brugen af creme medfører, at det er nemmere at vaske sig ren efter cykelturen, hvis man ikke har for meget hår på underlivet. Så da jeg begyndte at få kønsbehåring mellem benene, rådede min far mig til at klippe det kort eller fjerne det, hvilket jeg så havde gjort lige siden uden at forbinde noget seksuelt med den sag, det var bare en praktisk foranstaltning. Det samme gjaldt numsefedt, og det med at landevejscykelryttere barberer deres ben, alt sammen var bare noget, man gjorde som seriøs cykelrytter. Jeg fik dog aldrig specielt meget hår andre steder på kroppen.

Den dag, hvor der blev vendt op og ned på mit liv, var jeg taget ud på en lang træningstur. Jeg blev overrasket af et kæmpe regnvejr, og en af følgerne var, at jeg blev så gennemblødt, at laget af numsefedt nærmest blev skyllet væk. Jeg var kun nået halvvejs hjem, da jeg kunne mærke, at jeg var ved at blive øm bagi. Jeg fortsatte et stykke længere, mens jeg overvejede mit dilemma. Som genert 17-årig havde jeg ikke mod på at ringe på et tilfældigt hus og bede om at låne toilettet.

På den anden side var der al for megen trafik til, at jeg kunne stoppe op ved siden af vejen, trække mine cykelbukser ned og smøre en ny omgang creme på min bare røv. Men efterhånden kunne jeg mærke, at jeg måtte gøre noget, hvis jeg ikke skulle blive så slidt bagi, at jeg ikke kunne træne i lang tid. Endelig viste der sig en mulighed, nemlig en stor rasteplads. Da jeg kom tættere på, kunne jeg se, at det faktisk var et område, hvor lastbilchauffører kunne langtidsparkere.

Alle faciliteter lå ovre på den anden side af vejen, men der var også et stort område med parkerede lastbiler og endda anhængere uden førerhuse på min side af vejen. Det var begyndt at regne kraftigt igen, og der var ingen mennesker at se udenfor. Jeg kørte ind og snoede mig igennem lastbilerne hen til den bagerste halvdel af pladsen. Efter at have set mig godt omkring smuttede jeg ind mellem to parkerede lastbiler og stod af cyklen. Jeg smed mine cykelhandsker, fandt mit buksecreme frem, krængede mine cykelshorts ned til knæene og gravede en stor klat op af dåsen.

Da den kølige masse ramte min ømme bagdel, kunne jeg ikke lade være med at stønne svagt af lettelse. Det var skønt at fordele cremen på huden, jeg spredte benene og kørte det rundt alle vegne, åh det hjalp. Regnen løb ned ad min ryg, og jeg tænkte, at jeg hellere måtte lægge et ekstra lag på, for en sikkerheds skyld. Igen tog jeg en håndfuld, rakte om bag mig selv og begyndte at smøre min bagdel ind. Pludselig fik jeg en underlig fornemmelse af, at nogen så på mig! Jeg kiggede mig rundt og stivnede, da jeg så tre ansigter bag den regnvåde, duggede siderude i førerhuset på den ene lastbil.

Personerne i lastbilen havde næserne presset mod ruden og åbne munde, mens de forbløffede betragtede mig. Jeg blev ildrød i hovedet, hvor pinligt! … de havde set på, at jeg stod og ragede mig selv i numsen! Jeg skyndte mig at se bort, og mens jeg fumlede med at tørre cremen af min hånd, så jeg kunne få bukserne op og komme væk, hørte jeg bildøren blive åbnet. ”Kom du her ind i tørvejr, så skal vi nok hjælpe dig med det, du har gang i!” Han talte spansk, men jeg kunne godt forstå ham.

Min familie holdt nemlig ferie i Spanien hver år, via min fars arbejde, og jeg havde også valgt spansk som fremmedsprog i gymnasiet. Mandestemmen fik det til at gibbe i mig, men før jeg kunne sige eller gøre noget, stod han ved siden af mig. Han greb fat i min arm; da jeg forsøgte at gøre modstand, løftede han mig simpelthen op og bar mig hen til lastbilen. Han var stor og stærk, jeg havde ingen chance i hans favntag, selvom jeg sprællede og protesterede. Da vi kom hen til den åbne dør, rakte en af de andre mænd ned og tog fat i mine arme.

Jeg blev løftet ind i kabinen, manden bag mig hoppede op og smækkede døren. ”Dit tøj er jo helt vådt, lad os få det af, så kan det tørre, mens vi tager os af dig.” Jeg lå hen over benene på den tredje mand, mens de to andre hev mine cykelsko og mit cykeltøj af. Jeg forsøgte stadig at slippe fri og protestere, men det nyttede ikke. Så snart jeg var helt nøgen, lynede de to fyre deres egne bukser ned, og uanset hvor uerfaren jeg var, kunne jeg ikke være i tvivl om, hvad der nu skulle ske! En fortvivlet hulken gennemrystede min krop.

Manden bag mig spredte mine ben og kørte sin hånd rundt i cremen på min bagdel. Hans fingre fandt ind til anus og pressede på. Et skrig undslap mine læber, da to fingre trængte ind i åbningen. Straks sagde han: ”Se at få lukket munden på ham, han hyler jo værre end en stukket gris.” En hånd hev op i mit hår, noget stort blev presset ind i min åbne mund. Før jeg vidste af det, havde jeg en hård pik langt inde i munden, jeg var ved at kvæles. En let rusken i mit hår: ”Kom så, sut den ordentligt, din lille svans.” Det sidste spanske ord kendte jeg ikke, men slog det op bagefter.

Jeg havde knap nok haft tid til at se på de tre mænd, men jeg havde dog opfattet, at den tredje fyr virkede yngre og ikke så fremfarende som de to andre. Han havde godt nok rørt ved min ryg og mine balder, mens de to mænd klædte mig af, men ellers havde han ikke deltaget. Da manden bag mig hev mig op på knæ og for alvor begyndte at smøre mit numsehul ind, mærkede jeg den tredje fyrs hænder kærtegne forsiden af min krop. Han nulrede mine brystvorter, aede min mave, så omsluttede han min pik og mine nosser med sine varme hænder.

Til min rædsel og skam mærkede jeg, at jeg fik rejsning, pludseligt og eksplosivt som det kun sker for seksuelt underernærede 16-17 årige drenge. Han gnubbede mit skaft, kørte forhuden frem og tilbage over glans, kælede for mine næsten hårløse nosser. Jeg havde aldrig haft en anden persons hænder på min pik, og jeg mærkede liderligheden overvælde mig. Selvom det var frygteligt at indrømme, så var de travle fingre i kanten af mit røvhul også medvirkende til, at jeg for første gang i mit liv var stærkt seksuelt ophidset.

Selv pikken i min mund var ikke længere helt uønsket, jeg begyndte at sutte mere aktivt, min ene hånd fandt op og kælede for de tunge, behårede nosser og klemte om roden af den tykke pik. Manden foran mig stønnede, han bevægede underlivet frem og tilbage i små ryk og nød helt tydeligt mine anstrengelser. Så mærkede jeg pludselig noget glat og hårdt mod min bagerste åbning, uvilkårligt kneb jeg sammen og forsøgte at vride mig væk. Et brutalt slag ramte min ene balde, jeg gispede af smerte.

”Stå stille, knægt, og giv mig adgang til din lille bøsserøv, ellers bliver det værst for dig selv!” To stærke hænder trak mig i position og pressede mine balder ud til hver sin side. Jeg var hjælpeløs, da han igen satte glans mod min fedtede anus og stødte til. Hans pik var ikke nær så tyk som den jeg suttede på, men den var lang og stenhård. I ét hug var han dybt oppe i min røv, han tog min uskyld, mens jeg skreg af smerte og ydmygelse. Og samtidig var det på en eller anden måde skønt at mærke en pik i sit røvhul!

”Ah, han er dejligt stram og lækker, næsten bedre end dig, Miguel.” Mine hofter var som i en skruestik mellem hans hænder, da han begyndte at støde rytmisk op i mig. Jeg blev skubbet ind over den tykke pik foran mig, de trængte dybt ind i deres hjælpeløse offer, nu var der ingen nydelse for mig mere, kun ubehag og fornedrelse. De to fyre kneppede mig i begge ender, uden nåde eller hensyn til min unge, spinkle, uerfarne krop. Den tredje mand hjalp med at holde mig oprejst, han kunne ikke rigtigt komme til at kærtegne mig, når hans kolleger brugte mig så voldsomt.

Det varede heldigvis kun ganske kort, så fyldte de min mund og min røv med deres fede, klæbrige sæd, mens jeg klynkede og græd. Så slap de mig, jeg lå hen over skødet på den tredje fyr og rystede over hele kroppen, mens de lynede op, sagde ’au revoir’ og forlod førerhuset. Jeg hørte lastbilen ved siden af og en lidt længere væk blive startet, så blev der stille, bortset fra regnens plasken mod ruden, min undertrykte gråd og den sidste fyrs uregelmæssige vejrtrækning. Jeg kunne ikke tænke, min bagdel gjorde ondt på en måde, jeg aldrig havde prøvet før, sæd sivede ud af mine mundvige.

Den tredje mand aede mit hår, hans hænder kælede blidt for min misbrugte krop, efter et stykke tid trak han mig op at sidde og gav mig noget at drikke. Jeg protesterede ikke, da han fik mig med om i den bagerste del af kabinen, hvor han havde sit soverum. Han lagde sig ved siden af mig, igen kærtegnede hans hænder min krop, men nu på forsiden. Jeg lå med lukkede øjne, jeg vaklede imellem fortvivlelse over den brutale voldtægt og så den helt uventede følelse af liderlighed, som denne mands kærtegn vakte i mig.

Han lænede sig ind over mig, før jeg nåede at opfatte, hvad han agtede at gøre, landede hans læber på mine. Det var mit første kys, mit hjerte hamrede i mit bryst, jeg turde ikke røre mig. Han kyssede mig igen, små kys regnede ned over mit ansigt, så vendte hans varme læber tilbage til min mund. Denne gang besvarede jeg hans kys, han gav en lille tilfreds lyd, og i det næste kys kom hans tungespids ind og pirrede min tunge ganske let. Helt af sig selv lagde mine arme sig om hans hals, og snart tungekyssede vi dybt.

Da vi endelig slap hinanden, åbnede jeg øjnene og så op på den mand, som var i gang med at forføre mig. Han var måske 10 år ældre end mig, men stadig en ung, flot mand i mine øjne. Mørke krøller og smukke, brune øjne der så ned på mig med en blanding af forventning og bekymring, en sensuel mund som smilede forsigtigt til mig, og da jeg smilede igen, afslørede pæne, hvide tænder i et bredere grin. Hans overkrop var muskuløs og fyldte den stramme T-shirt ud på en måde, der gav mig uro i maven.

Han spurgte, hvad jeg hed, hans dybe stemme sendte en let gysen igennem mig, ikke af frygt men af lyst, jeg havde ikke hørt ham sige noget før nu. Lavmælt stammede jeg mit navn, og han sagde (ikke overraskende), at han hed Miguel. Han mumlede i mit øre, at han var ked af, at hans kolleger havde været så voldsomme, men at han nok skulle være sød ved mig. Han kyssede og kærtegnede mig, til jeg glemte alt andet end denne nye og uventede passion.

Hans hænder på min krop sendte bølger af lyst gennem mig, jeg længtes efter at gøre gengæld. Han fortalte mig med ord og kærtegn, at han begærede min smukke krop, at han gerne ville elske med mig og håbede, at jeg også havde lyst til at være sammen med ham, trods det der lige var foregået. Da jeg bekendte min totale uvidenhed mht. sex, blev han vist temmelig rystet, og da han hørte min alder (kun lige 17 år), var han parat til at opgive sit forehavende.

Nu var det mig, som holdt ham fast og tiggede ham om at elske med mig, give mig det jeg trængte til, gøre det godt for mig. Han gav straks efter og svor, at han ville gøre sit bedste for at give mig en dejlig oplevelse med sex, som en slags kompensation for voldtægten. På min bøn gik han ud og hentede min dyre racercykel ind i førerkabinen, så den ikke kom noget til, så låste han dørene og vendte tilbage til min favn. Først smed han dog tøjet, jeg så til med tilbageholdt åndedræt.

Jeg nød at se ham klæde sig af, hans krop var flot og lækker. De mørke krøller gik igen på hans brystkasse og ned ad maven, jeg gispede efter vejret, da han smed sine trusser. Hans pik stod ud fra sin rede af sorte hår som tegn på, at han begærede mig. Den var på størrelse med min egen (som på en god dag er lige knap 17 cm), ikke skræmmende af omfang, men dog alligevel et imponerende og smukt syn. Min pik lå hård og dunkende op ad min mave, en erkendelse var ved at spire i mig.

Og inden Miguel var færdig med mig flere timer senere, stod det helt klart: jeg var til mænd!