Slutspurt

Nu er der snart ikke mere at fortælle, hverken om min karriere som cykelrytter eller som bøsse. Den første sluttede sidste år, jeg var ude for et alvorligt styrt, og jeg har erkendt, at jeg ikke kan komme tilbage. Det er vel også rimeligt nok, jeg har haft godt 25 år som professionel cykelrytter, jeg startede i en ung alder og har fået alle mine ambitioner opfyldt. Jeg har sparet op, investeret ret fornuftigt og heldigvis konservativt, finanskrisen har kun betydet lidt for mig. Jeg kunne godt leve beskedent, men komfortabelt af min formue, men jeg vil gerne lave noget.

Så udover at jeg har sagt ja til lidt forskellige cykelsport relaterede ting, skal jeg starte i Britts firma. Hun er nu gift og har to børn, hun har brug for aflastning, jeg kender jo det franske marked og mange af hendes forretnings­forbindelser. Hendes mand var lidt skeptisk i starten – hvor fedt er det lige, at ens kone ansætter en tidligere kæreste? Men jeg klarede det ved at invitere ham en tur i byen, da de var i Paris, drikke os begge temmelig berusede, hvorefter jeg tog ham med hjem og lagde ret blatant an på ham.

Først fortalte jeg ham dog sandheden om mit og Britts forhold, ja altså ikke de intime detaljer, men at vi kun havde været proforma kærester i alle årene. Jeg indrømmede samtidig, at jeg var bøsse, men sagde også, at jeg aldrig ville springe ud. Hemmeligholdelsen er blevet en så indgroet del af min seksualitet, at jeg ikke kan lave om på det. Da han spurgte, om jeg havde et forhold til Britts bror, nikkede jeg. Han tøvede lidt men sagde så, at der var en del, som han havde undret sig over mht. sin svoger.

F.eks. var det mærkeligt, at Anders holdt sig på afstand rent fysisk. Ikke at han selv var specielt frigjort, men det havde slået ham, at Britts bror virkede blufærdig. ”Faktisk har jeg aldrig set ham nøgen, han går altid et andet sted hen og skifter tøj, også selvom der kun er os mænd.” Jeg grinede sådan lidt fjoget, som man gør, når man er beruset nok til at smide hæmningerne. ”Måske er han tiltrukket af dig… så måske skal du være glad for, at han ikke smider tøjet foran dig… ikke for det, han har en skøn krop… og masser af erfaring med mandesex.”

Britts mand stirrede på mig med åben mund, så stammede han, at den forklaring havde han slet ikke overvejet. Jeg slikkede mig overdrevent lystent om munden, lagde en hånd på hans lår og sagde, at jeg da også var vældigt tiltrukket af ham. Men at jeg ligesom Anders udmærket godt vidste, hvornår der ikke var noget at hente: ”Ellers tror jeg heller ikke, Britt havde ladet os tage alene i byen sammen. Hun må virkelig stole på dig…. og på mig.” Han blev helt forfjamsket og ringede straks efter en taxi. Men der var ikke flere antydninger af jalousi eller mistanke omkring Britt og mig.

Min søster og Paul er stadig gift, jeg gjorde mit til at bevare deres ægteskab ved at holde mig på afstand af ham. Han ringede til mig nytårsdag året efter vi havde været sammen, altså for 2½ år siden. Jeg havde sagt nej til at besøge dem i julen, med den undskyldning at mine børns mødre havde inviteret mig. Jeg troede, det var min søster, som ringede, da jeg så nummeret. Paul havde forsøgt at kontakte mig flere gange i årets løb, men jeg kendte hans mobilnummer og svarede aldrig. Men denne gang havde han taget min søsters telefon og var gået ud i et hjørne af parken.

Han spurgte, om jeg var vred på ham, efter at han havde bønfaldet mig om ikke at lægge røret på. Han svor, at han havde gjort alt, hvad jeg sagde. At han ikke havde så meget som set på en anden mand og da slet ikke Christopher. Med stor forlegenhed fik han sagt, at hans kone var gået med til analsex uden de helt store protester, deres sexliv havde faktisk fået en opblomstring, hvilket nu også var begrundet i, at de for første gang i årevis ikke havde et spædbarn under to år, med deraf følgende natteroderi og træthed (uanset at de havde en nanny ansat).

Jeg svarede mest med enstavelsesord eller små grynt, jeg lå i min seng, han havde vækket mig tidligt om morgenen, måske bevidst for at få fat i mig når jeg var mest uforberedt. Ca. 30 sekunder inde i samtalen havde jeg et ordentlig jern på, bare hans stemme var nok til at gøre mig totalt ude af mig selv af længsel og liderlighed. Hans talestrøm ebbede ud, jeg kæmpede med mine følelser, jeg burde afbryde samtalen, men det var for sent. ”I still miss you… can’t we meet? Just once in a while… I need you, I’m going crazy… I get up in the middle of the night and go to your room…”

Uden jeg selv ville det, havde min hånd fundet ned og kælede for min pik, jeg trak vejret i små gisp. Paul var ved at blive desperat over min manglende respons: ”I … I hate myself for wasting all those nights. If I had known… they could all have been like that last night… it was so wonderful.” Min hånd satte farten op, jeg fik hvisket et sammenbidt ’yes’, det var nok til at holde ham i gang: ”I dream about it sometimes… and… and I wake up with soiled sheets.” Pause: ”…or I have to help myself … because I want you so much…”

Med en fortvivlet stønnen lod jeg min onani kulminere i udløsning, han opfattede straks, hvad der skete, hans stemme blev hæs af ophidselse. Jeg troede, han ville blive forarget eller rasende, men han vidste jo, hvordan han selv havde det. I stedet gav han mig 20 sekunders effektiv telefonsex, som fik mig til at klynke af fryd: ”I want to lick you… make you come… do you want to come in my mouth?... or while I take you… hard… you like it when I shaft you, don’t you?” Jeg stønnede bare ’ja, ja, ja’, mens jeg vred mig i en voldsom og langvarig orgasme og sprøjtede ud over mig selv.

Jeg var frygtelig flov bagefter, det eneste gode ved situationen var, at jeg nu var i stand til at tænke med hovedet i stedet for pikken. Det var jo ligesom for sent at påstå, at jeg ikke længtes efter at gå i seng med ham igen. Han kunne med fuld ret mene, at hvis jeg var så trængende, at bare tanken om, at han kneppede mig, fik mig til at komme, burde jeg være ude af stand til at afvise et stævnemøde. Hvis det bare handlede om sex, havde jeg måske også sagt ja. Problemet var imidlertid, at jeg ikke var sikker på, at jeg kunne beherske mig.

Glem alt om undskyldningen med at det var bedst at undgå ham, fordi jeg ikke kunne sige nej, hvis han lagde op til sex. Når jeg var ærlig overfor mig selv, var det min mangel på selvkontrol mht. mine følelser, jeg frygtede. Hvad hvis jeg ikke kunne lade være med at sige til ham, at jeg elsker ham? Tanken om, at han afviser mig, nægter at have noget med mig at gøre, var ubærlig – men tanken om at han gengælder min kærlighed var næsten endnu værre, for hvad gør vi så? Ingen af os ønsker at forlade vores gode tilværelser for at leve sammen, er jeg sikker på.

Skulle vi så mødes i smug, dyrke vores forbudte kærlighed, længes konstant når vi ikke kan ses? Hele tiden frygte at blive afsløret, pines af tanken om hvor ulykkelig det vil gøre den kvinde, vi begge holder af på hver sin måde. For slet ikke at tale om omverdenens fordømmelse, og hvordan det vil gå ud over hans børn, især de mindste som forguder deres far og er alt for små til at miste ham. Nej, den risiko ville jeg ikke løbe, og jeg ville slet ikke udsætte Paul for det valg. Lad ham bare tro, at jeg er en kryster, ligeglad og kold, ’a bastard’ og alt hvad han ellers beskyldte mig for.

Til hans raseri holdt jeg nemlig fast i, at vi ikke skulle ses, han måtte ligesom mig nøjes med minderne, drømmen og et ensomt håndjob. Han tiggede og skældte ud på skift, han kaldte mig alt muligt for så at lokke med, hvor dejligt han ville gøre det for mig, hvis jeg blot lod ham besøge mig ’one more time’. Til sidst græd vi begge af vrede og fortvivlelse, jeg bad ham om at holde sig væk og aldrig ringe til mig igen. ”Fine, if that’s the way you want it…” Jeg måtte lægge telefonen fra mig og begrave mit ansigt i en pude, mens jeg skar tænder af desperation og frustration.

Da jeg kom op til overfladen, var der kun en hyletone i røret, jeg lagde på og overvejede at springe ud fra Eiffeltårnet. Men det er nu lige så umuligt som… som at se Paul uden at afsløre mine følelser for ham, så glem begge dele og se at komme videre med dit liv, din idiot, sagde jeg til mig selv. Det gjorde jeg så i de følgende år, jeg kørte cykelløb til jeg segnede, jeg lod mig forføre af Anders og min anden elsker. Jeg så mine børn så ofte som muligt, jeg forsøgte at planlægge mit fremtidige liv uden skelnen til, at min søster gav udtryk for, at hun håbede at se mere til mig.

Kun en gang blev jeg rystet lige så meget som af min telefonsamtale med Paul, det var da Christopher dukkede op, helt uventet og uanmeldt. Det var sommeren efter, altså halvandet år efter jeg havde introduceret ham til mandesex. Jeg ved ikke, hvordan han fandt frem til, hvor jeg var, måske tog han bare chancen. Han kendte jo adressen på mit hus i Sydfrankrig, selvom han aldrig havde været der, eller han kunne i hvert fald få den hos sin stedmor. Jeg var kommet hjem fra Tour de France et par dage før, gik bare rundt og slappede af, da det pludselig ringede på døren. Jeg lukkede op, den høje, mørke skikkelse havde solen i ryggen, et kort øjeblik troede jeg, det var Paul.

Ønsketænkning eller mit værste mareridt – jeg ved det ikke, men min reaktion var i hvert fald voldsom, jeg gik simpelthen i gulvet med et brag. Da jeg kom til mig selv, var det første, jeg hørte Christophers bekymrede stemme, som spurgte, om jeg var OK. Jeg lå lidt med lukkede øjne, så jeg kunne nå at samle mig, jeg kunne mærke, at jeg lå med hovedet i hans skød. Han vidste, at jeg var ved bevidsthed, fordi jeg virrede lidt med en hånd og mumlede, at jeg var ’fine’. Hvilket jeg overhovedet ikke var.

Min nevø insisterede på at hjælpe mig ind i seng, jeg så dobbelt og havde hovedpine, det var helt klart en hjernerystelse. Som cykelrytter ved man udmærket, at det eneste, der hjælper, er at ligge helt stille i mørket, indtil man ikke længere har symptomer. Hvis man ikke gør, risikerer man at få varige skader. Så der lå jeg, og Christopher insisterede på at passe og pleje mig. Den første dag var jeg så svimmel, at han måtte hjælpe mig på toilettet. På tredjedagen hjalp han mig med at få bad, jeg var nødt til at sidde på en stol og lade ham vaske mig.

Det fik vi selvfølgelig begge to rejsning af, men jeg var ikke i stand til at gøre noget ved det, selvom jeg ville. Efter en uge på langs var jeg nogenlunde kommet til hægterne, men sov stadig meget og kunne hverken læse eller se TV. Men jeg kunne da snakke og lytte, bare det ikke var for længe ad gangen. Så Christopher betroede mig alt om sine meritter som nyudklækket bøsse, han var nu startet på universitetet til sin fars stolthed, og der var masser af muligheder for at forlyste sig i Oxford. Han var dog stadig tilbageholdende og genert og havde brug for råd.

Specielt ville han vide, hvordan han skulle håndtere de ældre mænd, som efterstræbte ham. Det var både 5-6 år ældre studerende, lærerne der kunne være op til 30 år ældre, samt mænd han traf i byen. Han mente selv, at han ikke signalerede sin seksuelle orientering særligt tydeligt, men alligevel var han omsværmet. Det var dejligt på en måde, men også lidt skræmmende, for han havde jo lyst til at sige ja – i hvert fald til en del af de tilbud han fik. Men han var også bange for at rode sig ud i noget ubehageligt, selv med fyre som han kunne lide.

Hvad skal man sige til sådan en ung mand? Først og fremmest formanede jeg ham om at bruge kondom. Hvis fyrene nægtede, så måtte han hellere droppe det, i hvert fald indtil han fik en fast kæreste, som var indstillet på, at de begge lod sig teste. Ellers mente jeg jo ikke, at der var noget forkert i at gå i seng med hvem han havde lyst til, bare begge parter var enige om det. At gå med fremmede mænd hjem ville jeg fraråde, men at være sammen med en studerende på Campus eller for den sags skyld en lærer var vel i orden, blot han var diskret.

Samt forudsat han ikke blev udnyttet eller selv udnyttede sin magt. Han spurgte undrende, hvad jeg mente, og blev rød i hovedet, da jeg sagde, at piger vel ikke var de eneste, som kunne bolle sig til en bedre karakter. Nå, men han var glad for at snakke, og jeg syntes også, det var sjovt at høre om en hel anden verden end den, jeg har levet i. Tre dage senere fik jeg det meget bedre, så sidst på dagen stod jeg op. Jeg kom dog ikke meget længere end til en stol ved siden af min seng, jeg var svag og svimmel efter så mange dage på langs.

Christopher kom ind og fandt mig, han skældte lidt ud, men hjalp mig så ud i bad. Han skiftede mit sengetøj, mens jeg var på toilettet, så kom han ud for at hjælpe mig under bruseren. Jeg protesterede og sagde, at jeg selv kunne klare det, men han sagde bare, at det ville være alt for farligt, hvad nu hvis jeg gled og slog hovedet igen. Han smed selv tøjet og gik med mig ind i badet, da vi var blevet våde, begyndte han at sæbe mig ind. Jeg kunne gøre det samme på ham, foreslog han, hvis jeg mente, jeg var i stand til det. Joh det mente jeg jo nok, incl. de uundgåelige følger.

For vi blev selvfølgelig begge to vildt liderlige af at røre ved hinanden. Hans store pik stod lige ud i luften, jeg turde ikke lukke øjnene, når jeg kælede for den, af angst for hvad den mindede mig om. Jeg var frygtelig bange for at komme til at kalde Christopher for Paul, hvorfor jeg også nægtede at lade ham sove sammen med mig. Han fik lov til at bolle mig, jeg ville også gerne røvpule ham, vi suttede pik i lange baner, men jeg forlangte, at han gik ind til sig selv og sov. Og han skulle ikke komme listende om natten eller morgenen, jeg havde brug for søvn, påstod jeg.

Det er nok en af de sværeste uger i mit liv, og især den første og den sidste aften jeg elskede med Christopher. Jeg vidste, at jeg burde lade være, men jeg kunne ikke. Jeg trængte så frygteligt til at mærke en varm krop mod min, jeg havde ikke fået sex i månedsvis. Og når jeg ikke kunne få den mand, jeg ville have, var det alt for svært at sige nej til den yngre udgave – ikke mindst når han var så villig og ivrig for at være sammen med mig.

Da vi var blevet vasket og skyllet, tørrede vi os, og så førte han mig ind til sengen. Jeg blev lagt ned på det rene, kølige lagen, han gav mig ikke lov til at komme med tåbelige indvendinger. Han kyssede mig på munden og derefter hele vejen ned over min krop, indtil han nåede min pik. Jeg stønnede højt, da han tog mig dybt ind i munden, han var klart mere erfaren nu, for fanden hvor var det godt. Jeg trak ham ind over mig og slikkede hans store pik og nosser, jeg kunne næsten ikke vente med at blive kneppet.

Bare tanken om en pik magen til Pauls i min røv fik det til at gå galt, jeg nåede lige at gispe en advarsel, så stod det første sprøjt ud i munden på Christopher. Han sank og suttede som besat, jeg skreg min ekstase ud og vred mig under ham. Da han var færdig, trak jeg ham rundt og op til mig, jeg kyssede ham og smagte min egen sæd i hans mund, det var længe siden, jeg havde prøvet det med en elsker. Jeg hviskede, at han skulle kneppe mig, jeg ville have ham nu, dybt op i mig.

Han nikkede og spurgte, om jeg havde glidecreme og kondomer, ellers ville han hente sine egne. Jeg pegede hen på natbordsskuffen, men sagde, at han ikke behøvede at bruge kondom, hvis han ikke havde haft ubeskyttet sex med andre end mig. Han sukkede lidt, så indrømmede han, at han slet ikke havde haft analsex med andre end mig. Ingen af de tre fyre, han havde tilbragt en nat med i det forløbne år, havde sagt ja til at få hans enorme pik op i røven, så de havde nøjedes med gensidig oralsex. ”Du er den eneste, der kan tage mig… eller som tør.”

Mens han talte, havde han smurt mig ind, jeg tog glidecremen fra ham og gav hans store jern et lag: ”Det hjælper, hvis du også smører dig selv ind, så kan jeg endda tage dig op i mig forfra uden yderligere forberedelse.” Han lænede sig ind over mig, jeg spredte benene maximalt og satte det opsvulmede pikhoved i position. På min opfordring lagde han pres på, vi stønnede begge, da han gled ind gennem min lukkemuskel. Langsomt men sikkert fyldte han mig ud, jeg fik tårer i øjnene. Ikke af smerte som han troede, men fordi det var ligesom – men ikke var min elskede.

Jeg bad ham tage mig hårdt, han kunne ikke lade være med at opfylde mit ønske, han var så liderlig og trængende. Min krop arbejdede sammen med hans, jeg holdt om de stramme balder og hjalp ham med at trænge dybt op i mig. Jeg fik ham til at skifte mellem rytmiske stød i det yderste af min røv og dybdeborende penetreringer, det holdt han kun til ganske kortvarigt. Med et brøl fyldte han min røv med sperm, jeg lukkede øjnene og sukkede ’Paul’ inde i mig selv, så smilede jeg op til hans søn: ”That was wonderful, Christopher.”

Den unge fyr kyssede mig taknemmeligt, jeg bad ham forblive oppe i mig længst muligt. Han lå tungt oven på mig, men det var bare en skøn fornemmelse, vi kyssede og nussede hinanden, mens hans pik stadig pulsede i mit ømme røvhul. Ganske typisk forblev han halvstiv i lang tid, som kun unge fyre kan. Men så begyndte han endda at bevæge sig igen, jeg gispede, da jeg mærkede ham svulme op inde i mig. Han blev langsomt mere insisterende, jeg så uroligt op på ham. ”Vil… vil du fortsætte, kan du komme igen?” Han trak på skuldrene og sagde, at det vidste han ikke, han havde aldrig prøvet.

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige, på den ene side havde det varet alt for kort, på den anden side var jeg ikke sikker på, at jeg kunne klare endnu et samleje, specielt da det nok ville vare en del længere denne gang. Men efter lidt tid sukkede han og sagde, at han var for øm til at fortsætte, selvom det var så dejligt at kneppe mig. Han trak sig ud og forsvandt up på badeværelse, mens jeg blev liggende og trak dynen op over mig. Det med dyner havde jeg lært i Danmark, det er en herlig opfindelse.

Inden Christopher kom tilbage, var jeg halvvejs faldet i søvn, jeg fornemmede, at han stod og så lidt på mig. ”Hvorfor må jeg ikke sove i din seng?”, hans suk var næsten uhørligt, så listede han ud af rummet, og jeg gled ind i søvnen. Sådan gik en hel uge, til sidst var jeg helt frisk og kunne snart begynde at træne igen, og min unge elsker skulle hjem til England. Vi havde en sidste skøn elskovsstund, og jeg var så udmattet bagefter, at jeg faldt i søvn, mens han stadig lå ved min side.

Jeg vågnede to timer senere med tårer på kinderne og Pauls navn på mine læber, min krop rystede efter et voldsomt mareridt, hvor jeg cyklede gennem tågen og kaldte på min elskede, som hele tiden var uden for rækkevidde, selvom han lige havde været ved min side. Christopher satte sig op i sengen ved siden af mig med et sæt og spurgte, hvad der var galt. Jeg mumlede en forklaring om et mareridt, som var endt med, at jeg var styrtet i en kløft under en nedkørsel fra et bjerg, næsten rigtigt bortset fra at afgrunden havde åbnet sig under mig, mens jeg kaldte fortvivlet på hans far!

Det var næsten ikke til at klare, da den yngre udgave omfavnede mig, jeg dirrede stadig over hele kroppen og klamrede mig til ham. To stærke arme holdt om mig, han aede mit hår, mumlede noget uhørligt men beroligende. Da jeg var faldet til ro, spurgte han pludselig: ”Why did you faint, when you saw me outside your door?” Jeg stivnede i chok, han kunne ikke undgå at mærke det, når vi lå så tæt. Han fastholdt mig, da jeg forsøgte at trække mig væk, dette var ’a waking nightmare’.

“Var det fordi det var mig? – eller fordi du troede, det var en anden?” Jeg forsøgte at kæmpe mig fri, mens jeg bønfaldt ham om ikke at spørge om mere, jeg ville ikke tale om det. Han væltede mig om på ryggen, hans nøgne krop lå igen tungt oven på min, han holdt mine arme fast, mens han så ned på mig. I skæret fra lyset på gangen kunne jeg se hans unge, alvorlige ansigt, hans udtryk var en blanding af medlidenhed og beslutsomhed. ”Min far græder i søvne, somme tider. Og hver gang nogen siger dit navn, ser han ud som om, det gør ondt på ham.”

”Non, non,” jeg rystede benægtende på hovedet, jeg ville ikke vide det, jeg turde ikke tro på det. Han stirrede intenst på mig, tårerne fyldte mine øjne og slørede mit blik, jeg kæmpede med gråden. ”Oh God, you’re in love with each other, aren’t you?” Han slap mig, jeg rullede om på maven og begravede mit ansigt i hænderne, hele min krop rystede af undertrykt hulken. Christopher hviskede, at han tre gange havde overrasket sin far i det værelse, hvor jeg havde sovet (og hvad lavede han så selv der midt om natten?), den ene gang havde Paul grædt i søvne.

Han havde desuden for nylig været ude at rejse med sin far, og en nat havde de været tvunget til at dele hotelværelse. Faderen var gået i seng først og havde ligget med bortvendt hoved, som om han sov, da den unge mand klædte sig af. Men Christopher vidste jo godt, at han ikke sov pga. den manglende snorken. Han havde sovet med ørepropper af samme grund, men en af dem var faldet ud. Så han var vågnet ved, at Paul havde sagt mit navn et par gange i træk, fulgt af en fortvivlet gråd, før han igen gled ned i dyb søvn.

Jeg benægtede hårdnakket, at vi var forelskede, men jeg indrømmede, at vi nær havde haft en affære den jul, fordi vi var tiltrukket af hinanden. ”Din far er vant til at få alt, hvad han peger på, sådan er det med rige mennesker. Men han kunne ikke få mig som sit legetøj, og det er han sikkert ked af og vred over. Han skældte mig i hvert fald ud, da jeg sagde, at jeg aldrig ville se ham mere!” De unge øjne var fyldt med skepsis og bebrejdelse, men jeg var ubarmhjertig: ”Jeg elsker min søster, og hun skal ikke bedrages af sin bror, bare for at din far kan lege, at han er dig.”

Den sad, han blegnede og bed sig i læben, jeg forfulgte straks succesen: ”Har du nydt at forføre den mand, som din far drømmer om, men ikke kan få? Er det den måde, du hævner dig på ham, fordi han i starten fordømte din seksuelle observans? Vil du så se skadefro på ham og tænke eller måske endda sige, at han ikke er et hak bedre end dig, men at DU vandt. Fordi du frit kan bolle din paponkel, mens han bare må nøjes med drømmen, fordi han har valgt sin heteroseksuelle side?”

Jeg ruskede ham let: ”Hvordan tror du, jeg har det med den tanke? Og med du har udnyttet mit uheld og min svaghed for din far og for smukke, unge fyre, der nedlægger mig. Hvad var det jeg sagde om ikke at bruge den magt, du har over ældre mænd?!” Nu var det Christopher, som græd, jeg havde vist ramt et ømt punkt. Jeg sagde, at jeg havde nydt at være sammen med ham, men at det var godt, at han skulle rejse i morgen. Han havde skabt alt for meget ravage i mit liv.

Hvis han ikke fortalte om sit besøg til nogen og aldrig gentog sit stunt, ville jeg tilgive ham. Men lige nu var jeg temmelig vred på ham, ikke mindst fordi han ikke var gået ind til sig selv. Mit privatliv kom ikke ham ved, han havde ingen ret til at snage i mine følelser, jeg havde ikke bedt ham komme på besøg, tværtimod. Hans uventede opdukken havde sat min træning tilbage med en måned og forhindret mig i at deltage i to mindre cykelløb til stor ulempe for mit hold. Hvis ikke det var fordi, jeg allerede havde meldt fra til Vueltaen, ville følgen af hans lille påfund have været meget mere alvorligt.

Sådan havde Christopher aldrig oplevet mig, den vrede ældre slægtning, der tugter sin uvorne nevø med barske skældud. Han græd i mine arme, bad om forladelse, svor at han aldrig ville nævne sin mistanke for nogen. Han lovede at gøre sit bedste for at hans far kunne være stolt af ham, når Paul nu havde undskyldt, at han havde handlet overilet i første omgang. Jeg påpegede, at netop det at hans far selv var tiltrukket af mænd, men havde valgt at undertrykke det, kunne forklare hans irrationelle reaktion – en slags misundelse og samtidig en fornægtelse af hans egen biseksuelle tendens.

Jeg lod den ulykkelige unge mand sove i min favn, selv sov jeg ikke mere den nat. Svaret på det spørgsmål, som havde pint mig i halvandet år, var nu delvist kendt. Paul følte mere for mig end bare et behov for sex, en dyb lykkefølelse fyldte mig, men samtidig var jeg endnu mere overbevist om, at jeg aldrig kunne se ham. Det ville gå galt, og vi ville såre det sødeste og kærligste menneske, jeg kender, min elskede søster. Og for hvad – noget sex som jeg kunne få lige så godt andre steder? Eller troede jeg måske, at vi kunne have et liv sammen? Ha, and pigs may fly!

Så jeg levede endnu et år med mit knuste hjerte, kørte cykelløb med dødsforagt og klarede det meste indtil sæsonens afsluttende løb sidste år. En dum tilskuer trådte ud foran mig, jeg forsøgte desperat at undvige og styrtede spektakulært ud over en skrænt. Desværre var der TV kamera på, og eftersom jeg fik åbent benbrud og måtte hentes op på en båre af fire mænd, så det langt mere alvorligt ud, end det var. Min søster og det meste af familien var i Frankrig på en forlænget weekend, fordi min svoger havde nogle vigtige møder med forvalteren på landstedet.

Om aftenen sad de og så nyheder, og som afslutning valgte TV stationen at vise mit styrt, og hvordan jeg blev kørt bort i ambulance, tilsyneladende bevidstløs og indsmurt i blod. Min ældste nevø på nu 13 år beskrev senere, hvordan hele stuen eksploderede i kaos. Hans mor brød ud i gråd, hans far bandede stygt (”Jeg lærte fem nye seje bandeord!”), hans halvsøster, som læste i Frankrig og derfor var på besøg, havde skreget højt. De mindre søskende var lagt i seng, de havde ærgret sig meget over at gå glip af dramaet.

Sådan gik det til, at da jeg vågnede på hospitalet, omtåget efter narkosen og totalt groggy, sad min søster ved min side. Men det første mine øjne så var Paul, som stod for enden af min seng og lignede en bleg engel (de var begge udstyret med hvide hospitalskitler i alt for stor størrelse). Eftersom jeg lå på intensiv og var tilsluttet alle mulige monitorer, som en del af proceduren ved opvågning fra en langvarig operation, var min reaktion ikke til at skjule.

Jeg ved ikke, om jeg troede, at jeg var død, eller om det bare var overraskelsen ved at se ham, men jeg gik øjeblikkeligt i krampe og chok. Men heldigvis lå jeg jo allerede ned og var omgivet af kompetent hospitalspersonale. De greb straks ind, herunder med at jage min søster og hendes mand ud af rummet (ingen pårørende til stede under behandling af patienter). Jeg fik det hurtigt bedre, men de beholdt mig under observation længere end normalt. De spurgte, om jeg ville have besøg, jeg rystede bare på hovedet og lod som om jeg var for træt og smerteplaget.

Senere, da jeg var kommet over på en almindelig afdeling, kom min søster og besøgte mig alene, hun sagde, at de havde været nødt til at tage hjem til England, af hensyn til børnenes skole og Pauls arbejde. Så hun var selv fløjet ned for at se til mig, nu da jeg havde det godt nok til at få visit. Jeg mumlede bare, at jeg havde haft store smerter de første mange dage; at jeg slet ikke vidste, at de havde været der før. Hun kyssede mig kærligt og sagde, at det ikke betød noget, bare jeg blev helt rask.

Så fik hun mit hjerte til at hamre ved at foreslå, at jeg tog hjem til dem, når jeg blev udskrevet. Men heldigvis havde C og hendes kæreste allerede været forbi, de havde insisteret på at flytte ind i mit hus og passe mig. Min søster var skuffet, men kunne jo godt forstå, at jeg hellere ville hjem til mig selv end tage helt til England. Endnu engang var krisen afværget. Mit lange hospitalsophold var nu ikke så værst, jeg fik enestue, hvilket var en fordel med det rend af besøgende, der kom. Folk fra mit hold, både ryttere og andre, alle mulige andre fra cykelbranchen, journalister, you name it.

Britt dukkede op med både sin mand og Anders på slæb, deres besøg tre dage i træk gjorde mig i godt humør; min gamle træner (Cs far) kiggede forbi og sagde brysk, at han var vild med sit barnebarn; selv min berømte men hemmelige elsker slog et smut forbi, sygeplejerskerne var ved at dåne og plagede mig for hans autograf, tænk at jeg kendte ham. Jeg har aldrig før vidst, at jeg havde så mange venner, at folk i cykelbranchen satte så meget pris på mig, det var faktisk næsten værd at brække benet for at opleve det.

Da jeg var kommet hjem, ringede Christopher, han ville gerne besøge mig, men jeg bad ham vente, til jeg havde smidt krykkerne. Anders var ikke så tålmodig, han dukkede op uanmeldt og jog C og hendes kæreste hjem: ”Jeg tager mig af ham den næste uge, så kan I hygge jer med børnene derhjemme til en afveksling.” Jeg var glad for hans besøg, ikke at vi kunne lave så meget andet end at snakke og kæle, men jeg kunne få lov til at fortælle om min reaktion på Pauls tilstedeværelse, jeg var stadig dybt chokeret over det.

Anders lød bekymret: ”Hvordan tror du så ikke, han har det? Han ser dig for første gang i 2½ år, du har lige været ude for en alvorlig ulykke, og det første der sker er, at du går i chok og får krampeanfald ved synet af ham. Ved han, at du så ham?” Jeg bed mig i læben: ”Min søster tror, at jeg ikke vidste, de var der, men jeg mødte hans blik, så jo, Paul ved, at jeg genkendte ham.” Min danske elsker tog min hånd: ”Du bliver nødt til at tale med ham, mødes igen, det ender galt ellers.” Jeg stivnede og rystede på hovedet, men han var urokkelig.

Til sidst satte han trumf på: ”Du risikerer, at han gør en ulykke på sig selv – vil du kunne leve med det?” Mit hjerte gik næsten i stå, det mente han da ikke? ”Tror du ikke, din søster hellere vil dele sin mand med dig end miste sine børns far?” Han påpegede brutalt, at der jo ikke gik noget fra hende, hvis jeg havde ret i, at Paul ikke ville forlade sin nuværende tilværelse, og jeg heller ikke forlangte det, faktisk tværtimod. Min afvisning af at besøge min søster sårede hende, det havde hun selv givet udtryk for, ikke sandt? Jeg nikkede, hans logik var urørlig.

Hvor længe troede jeg, den taktik ville virke? Udover at den ville ødelægge mit forhold til min søster og den øvrige familie. Jeg mumlede vagt, at vi vel kom over det, så jeg kunne få et normalt forhold til min svoger. Anders brød først ud i latter, så skældte han ud: Jeg besvimede, når jeg troede, Paul stod udenfor min dør (jeg havde selvfølgelig fortalt om min nevøs besøg). Jeg fik nærmest et hjerteanfald, når jeg fik øje på ham. Jeg tænkte på og talte konstant om ham (”jeg bliver helt jaloux, at du ved det!”), og så mente jeg, at det ville GÅ OVER!!

”Face it, for Christ’s sake, it’ll be over, when you are DEAD – or he is!” Nogle gange, når Anders blev virkelig ophidset, kunne han ikke huske de franske gloser og slog over i engelsk. Han bearbejdede mig hele ugen, og til sidst gav jeg efter. Da min danske elsker var rejst, sendte jeg Paul en SMS: Please call me + mit navn. Ti minutter senere kom der svar: ’WHY? Paul’. Jeg tøvede længe, så skrev jeg: ’I love you’. Og efter en lille pause: ’We need to talk. Please…’ Tilfældigvis havde Paul været sammen med sin ældste søn, da jeg sendte min SMS, Christopher beskrev situationen malende, da han besøgte mig seks uger senere.

”Min far var på et to-dages forretningsbesøg i Oxford, vi mødtes om eftermiddagen den første dag, og senere var vi ude og spise. Han fik din første SMS, mens han var i gang med at betale på restauranten, så der gik lige lidt tid, inden han tjekkede, hvem den var fra. Han blev helt hvid i hovedet, jeg fik ham til at sætte sig på en bænk. Først ville han ikke sige, hvem der havde sendt den. Så sagde han, at det var lige meget, han ville alligevel ikke svare eller tale med dig.” Christopher rystede på hovedet: ”Old men are so stupid and stubborn, idiots!!”

Det var min papnevø, som havde sagt, at han da i det mindste kunne spørge mig, hvorfor jeg nu pludselig kontaktede ham. Så sendte Paul sit ultrakorte svar, hvorefter sønnen insisterede på, at de skulle gå hen til hans hotelværelse, så min svoger kunne være alene, hvis han skulle tale med mig. Imens de gik, tikkede de to næste beskeder ind fra mig, men Paul ville ikke læse dem, før han kom op på hotelværelset. Så det var forklaring på den lange tavshed, hvor jeg ventede i stigende spænding og nervøsitet. Til sidst var jeg overbevist om, at han hadede mig nu, at det var for sent.

Christopher lænede sig tilbage i stolen og smilede drillende: ”Jeg tilbød at gå min vej, men han turde ikke være alene, når han læste dine beskeder. Ja, faktisk turde han nærmest slet ikke læse dem! Men det var kun, indtil han havde åbnet den første.” Paul havde tabt telefonen, samlet den op igen, atter læst beskeden, var blevet ildrød i hovedet og fået åndenød, så sønnen blev helt bekymret. ”Jeg tror, du var lige ved at give ham et hjerteslag, hvad i alverden skrev du?!” For Paul havde nægtet at fortælle, hvad mine beskeder gik ud på, han havde læst den næste og valgt OK som svar.

Så havde han slukket telefonen og bedt Christopher om at tage hjem, men sønnen havde stadig været bekymret for sin far. ”Jeg sagde til ham, at jeg havde ringet til dig ugen før og spurgt, om jeg måtte besøge dig. Han så overrasket ud og ville vide, hvad du havde svaret, så det var altså ikke det, dine beskeder handlede om. Så indrømmede jeg, at jeg havde besøgt dig sidste sommer, og at vi var gået i seng med hinanden igen.” Nu var det Christopher, som blev rød i hovedet, han indrømmede, at hans far havde lignet en tordensky.

”Men det var kun, indtil jeg sagde, at du virkede, som om du tænkte på en anden, når vi var sammen. Og at du havde sagt hans navn i søvne den sidste nat…” Det drillende smil viste sig igen på den frække, unge mands ansigt. Paul havde skjult sit ansigt i hænderne, men det var tydeligt, at han var glad og oprevet på samme tid. Jeg så på Christopher med hævede øjenbryn, han gav et lille fnis fra sig og indrømmede, at det første ikke var sandt, det var bare noget, han havde fundet på for at lokke faderen ud af busken. Det lykkedes…

Paul havde pludselig erklæret, at han var tiltrukket af mig, men ikke vidste, hvad han skulle gøre, fordi han også elskede sin kone og sine børn. Sønnen havde bare sagt, at jeg satte min søsters lykke højere end min egen, men han håbede, at vi fandt ud af det. Paul havde sukket og svaret, at i det mindste ville vi tale om det nu, i stedet for at prøve at ignorere hinanden og hvad der var imellem os. Han håbede, vi ville finde en løsning, for de sidste 2½ år havde været et helvede. Men han vidste overhovedet ikke, hvad det ville ende med.

Det var ganske åbenlyst, at Christopher var frygtelig nysgerrig efter at høre, hvad der var sket mellem hans far og mig efter den dag. Jeg smilede blot og sagde, at vi bare havde talt sammen (faktisk den halve nat!), at vi stadig forsøgte at finde en løsning. Så han måtte rejse hjem med uforrettet sag – og han fik heller ikke lov til at tage ophold i min seng, skønt han tydeligvis gerne ville. Denne gang var jeg mere standhaftig end året før og heller ikke så hjælpeløs. Jeg gik stadig med støttebind og stok, men kunne klare mig selv.

Jeg har talt mange gange med Paul, vi er blevet enige om, hvad vi ønsker. Men så er der jo det med at indvie min søster i sagen og endnu mere kildent: at få hendes godkendelse. Det var Anders’ forslag, at jeg skrev beretningen om mit liv som bøsse og cykelrytter ned. Han mente, at hvis min søster læste udvalgte dele, ville hun bedre forstå mig. Det var også ham, som foreslog, at han skal tale med hende, når Paul og jeg selv er gået til bekendelse. Jeg håber, han kan overbevise hende, som han gjorde med mig!

Så det sidste halve år er bl.a. gået med at skrive mine ’erindringer’, Anders har læst dem og oversat dem til dansk for sin egen fornøjelses skyld. Jeg ved, han gerne vil vise dem til Erik, men det har jeg ikke sagt ja til endnu. Paul og jeg har klaret os med telefonsex, vi har endnu ikke set hinanden. Vi vil ikke bedrage hans kone, min søster, rent fysisk. Hvis vi skal være sammen, skal det være med hendes accept. De kommer hertil i morgen, Anders er her allerede, jeg er spændt og bange.

Paul har arrangeret, at han og min søster skal tage på en weekend for to på et rigtigt lækkert sted, bagefter kører de herhen. Han har været en usædvanlig kærlig og opmærksom ægtemand i det sidste halve år. Det ved jeg fra min søster, som har betroet mig, at deres ægteskab har været igennem flere kriser i de seneste tre år. Hun ved, at det startede med Pauls opdagelse af, at hans ældste søn er bøsse, men ellers har hun ingen ide om årsagen. Lige nu er hun bare så lykkelig, fordi de virkelig har det godt sammen – også i sengen. Det sidste antyder hun dog kun.

Paul er også glad, han elsker sin kone, nu hvor han ved, at jeg også holder af ham og ønsker at være sammen med ham, er han lykkelig. Han siger selv, at han ikke er interesserede i mænd generelt, han er nok forelsket i mig, fordi jeg minder så meget om min søster. Jeg opfylder den del af ham, som tænder på mandesex. Ikke kun analsex, som han kan få med sin kone, men det at kæle for en mandekrop, blive taget af en mand, elske med en fyr. Han mener selv, at den slags ligger latent i de fleste mænd, men at det engelske kostskolesystem gennem årtier har fremelsket det.

Måske har han ret, jeg er ligeglad. Jeg ved bare, at jeg elsker ham, at han er opfyldelsen af alle mine drømme. Jeg har lovet ham, at jeg vil holde min sti ren og kun være sammen med andre mænd, hvis vi bruger kondom. Selv Anders har accepteret den begrænsning i vores fortsatte samvær, selvom han ikke er begejstret. Men der må ingen risiko være for seksuelt overførte sygdomme, ikke kun HIV men også andre ting. Jeg ville aldrig tilgive mig selv, hvis min søster skulle lide under den følge af min homoseksualitet.

I morgen aften, når de kommer, skal vi bare spise god mad og hygge os. Det bliver svært at se Paul uden at kunne røre ved ham, elske med ham. Men vi siger ikke noget før dagen efter, vi går til bekendelse fra morgenstunden, så har vi hele dagen til at… ’deal with the consequenses’ som min svoger kalder det. Anders glæder sig til at møde min søster – han har et helt specielt glimt i øjet, når han siger det. Gad vide hvad hun vil sige til at blive lagt an på af en fyr, som hun ved er min elsker? Ikke at jeg tror hun går med til noget, men de fleste kvinder nyder vel beundring og flirt.

Anders er forbandet charmerende, når han anstrenger sig, jeg har set ham sno både kvinder og mænd om sin lillefinger. Og min søster er helt uerfaren med at blive jagtet på galant vis, hun havde vist ikke nogen rigtig kæreste, før hun mødte Paul. Det var måske også derfor, at hun var længe om at sige ja til ham, hun var bange for, at han ikke mente det alvorligt, eller at hun ville fortryde, at hun giftede sig med den første mand, hun kendte. Endda også i bibelsk forstand, Paul har røbet, at hun var jomfru på deres bryllupsnat, til hans store chok.

Jeg kunne godt unde hende en nat i Anders’ arme – eller flere for den sags skyld. Jeg har ikke nævnt tanken for Paul, lad os se hvordan hun reagerer på den blonde vikings åbenlyse interesse og forførende opmærksomhed. Hvis hun bliver fristet, kan det blive interessant at se, hvordan Paul tackler det. En ting er, at han håber, at min søster vil dele ham med mig. Men er han også selv indstillet på at dele hende med Anders? Selvom det jo kun vil være ret midlertidigt, ja mest sandsynligt et engangstilfælde, og ikke det samme permanente og mere dybfølte forhold, som min svoger og jeg håber på.

Nu er det blevet midnat, i dag – om mindre end 18 timer – skal jeg se min elskede igen. I morgen afgøres vores fremtid. Hvordan mon det ender? Jeg har forestillet mig alle mulige scenarier, nogle tragiske, andre lykkelige. Mit liv har været fyldt af udfordringer, uventede glæder og svære stunder, nu hvor jeg har set tilbage, er det tydeligt, at mine to passioner, cykling og mænd, er løbet som ledetråde gennem de sidste 25 år. Den aktive cykelkarriere er forbi, men jeg vil forhåbentlig bevare forbindelsen til det miljø. Er min søgen efter kærligheden med en mand mon også ovre?

Ja, det mener jeg, næsten uanset udfaldet på de næste 48 timer. Jeg håber og tror på sejrens sødme, at Miguels sidste kærlige ønske for mig opfyldes, men er også forberedt på nederlagets bitre stund. Som jeg skriver disse afsluttende linjer, nyder jeg et glas af den champagne, som Anders og jeg delte til maden. Han har taget den sidste halve flaske med ind i seng. Jeg har tre flasker champagne mere på køl til i morgen. Der vil blive brug for dem, enten til at fejre lykken eller drukne sorgen, indtil glemslens mørke indfinder sig. Paul, je t’aime…toujours…

Qui, d’accord, Anders, je suit fini!

France, June 2010