Det er en stor ære for mig at skulle samarbejde med Dem, ædle donna Eva Lopez, sagde bordelværten Juan Amaro. – Han klædte den høje, blændende smukke guvernørfrue af med øjnene. Den 36-åriges særdeles anstændige dragt kunne ikke skjule, at hendes bryster og balder var store og flotte. Han rakte hånden frem; men hun ville ikke tilsvine sin ved at røre hans og gik om bag sit skrivebord: - De to løsladte prostituerede er rejst til et bordel i Belize, selv om vi tilbød dem anstændigt arbejde her. Hvorfor er de ikke blevet afskrækkede?

- De er for liderlige, højtærede donna. Vi har fulgt alle regler, holdt dem upåklædte og med hænderne bundne hele tiden og fået dem til at gøre alt, hvad kunderne forlangte. Men de er blot blevet mere liderlige!

Det var en stor skuffelse for Santa Cruzs guvernørfrue. Moralinstituttet var hendes og hendes mors ide. De havde mistænkt guvernøren for utroskab med bordelejerinden baronesse Salome, og for at bortlede mistanken var han gået med til at få fristadens stadsråd til at vedtage en morallov: Prostitution blev strengt forbudt. Bordellerne blev lukket, og Amaros bordel blev ombygget til bordelfængsel. Kvinder, som blev fundet skyldige, blev dømt til sexarbejde dér i to uger, hvis de var fattige, og i en måned, hvis de ikke handlede af nød. – Uden penge gør det ondt, sagde Evas mor, guvernørenken.

Hele overskuddet tilfaldt stadskassen. Der var adgang forbudt for gifte mænd og for kvinder, som ikke skulle arbejde dér, så den fraskilte viceguvernør var blevet tilsynsførende. Baronessen og hendes veninde Lolita var de første, der gik i fælden. De var fortsat i hemmelighed og blev indespærret i instituttet. To fattige, selvstændige ludere slap med to uger og var nu blevet løsladt.

- De nydømte mulattvillinger har appelleret, sagde donnaen. – Ja, og dommeren har afslået det. Han mener, de lesbiske piger først skal afvænnes, sagde Juan – Nå ja. De bør kureres for deres unaturlighed. – Vi har allerede fået givet dem orgasme ved samleje med mænd! – Eva snerpede munden sammen. Hun havde lært, at det var uanstændigt at få orgasme.

- De norske skibsludere tigger om at blive sendt hjem på konsulatets regning, når de skal frigives. Men vi har mangel på ægte blondiner. – De skal hjem til deres land, når de har afsonet, afgjorde donnaen. Men der er noget, jeg vil have opklaret, som min datter skal høre på. – Den 17-årige Evita blev kaldt ind. En miniudgave af moderen, lige så kurverig og med et bedårende, uskyldigt ansigt. Juan nød at klæde hende af med øjnene.

- Pålidelige kilder påstår, at min datters forlovede Pablo Ruiz har været kunde i instituttet. – Umuligt, ædle donna! Når han kan elske med en så fortryllende pige, kan han ikke fristes af andre. – Min datter er naturligvis jomfru! – Nå-åh. Så forstår jeg ham bedre. – De indrømmer det altså? – Jeg har tavshedspligt. – Kan De benægte det?  - Den kraftige mand smilede skævt: - Jeg vil nødigt lyve for Dem. – Så har han altså været dig utro, Evita! Forlovelsen er hævet! – Men, mor! klagede den unge pige. – Du skal ikke se den skurk mere. Det er slut! Tak for besøget, senor Amaro. – De må love mig at sige, at jeg ikke har røbet noget. – Det lover jeg. Farvel! 

 Guvernørfruen ringede til viceguvernørsønnen og aflyste brylluppet. Snart efter kom Pablo og hans far og bedyrede hans uskyld og tiggede hende om at ombestemme sig eller lade guvernøren bestemme. Hun fornemmede, at de løj, og nægtede det. Ruiz fik sin søn til at falde på knæ og trygle om, at hun ville beholde ham som svigersøn. Men den stolte donna var ubøjelig. Og da Ruiz sagde, at det jo var normalt, at unge mænd øvede sig før bryllupsnatten, blev hun rasende og viste dem døren!

 Faktisk var Evita ikke jomfru. Hun var ikke rigtig forelsket i sin forlovede. Forældrene havde arrangeret, at deres eneste barn skulle giftes med viceguvernørens søn. Den 24-årige Pablo var vild med hende og ville ikke vente til brudenatten og truede med at gå til andre, så for fire dage siden overgav den helt uerfarne pige sig. De lå helt nøgne på hendes seng og kælede. Han tilbød at slikke hendes kusse.

 Men hun syntes, det lød væmmeligt ulækkert, og hun lå stiv af skræk, da han førte sin penis ind. Den var kun mellemstor; men det gjorde frygteligt ondt, da han borede sig ind i den tørre, stramme skede, og Evita skreg af smerte, da han sprængte hendes møhinde! Pablo kyssede og trøstede hende og fremviste stolt sin blodige pik: - Jeg erobrede en jomfru!

 Men den skræmte pige forbød ham at fortsætte. Man havde lært hende, at det var rædselsfuldt, hvis en ugift pige blev gravid. Han måtte elske med hende udenpå. Han tungekyssede og klemte hende hårdt og masede sig ivrigt ind mod ungpigekroppen, og snart sprøjtede han sin sperm ud over den sorte mis og maveskindet og ned i navlehullet. – Du skal bruge p-piller! forlangte han. -Dem skaffede hendes kammerpige Xenia, som var kæreste med Pablos fætter Orlando.

Men nu havde Evitas mor forbudt hende at se sin eksforlovede. Xenia og Orlando trøstede hende. – Han er pigeglad, indrømmede fætteren. Men alle andre mænd vil tilbede dig. Du skal med os ud og more dig på Maxim! – Det var en ikke-pæn danserestaurant, hvor en guvernørdatter ikke måtte genkendes. Så kammerpigen lånte hende en blond paryk og sminkede hende som en filmstjerne, og Evita tog alle sine smykker af og tog en stropløs, gul sommerkjole på, der dog dækkede hendes flotte barm.

I Maxim drak skolepigen kun cola, og da Orlando blev nærgående, mens de dansede, holdt hun ham på afstand: - Du er Xenias kæreste. – Hun lod dog andre kavalerer danse tættere, og da hun sagde, hun hed Bella, sagde de: - Du er Bellissima! – Den klosterskoleopdragede pige drak mere cola og havde aldrig moret sig så strålende. Den mest charmerende partner hed Mario. Ved den tredje dans kyssede han den velskabte pige på halsen. Hun ville forbyde det; men det var så dejligt, at hun ikke orkede det. Lidt efter følte Evita sig svimmel. Mario hjalp hende ind på et værelse, hvor hun lagde sig på en seng og faldt i søvn.

Guvernørdatteren drømte, at hun lå helt nøgen, og at nogen kælede med hendes lår og slikkede hendes kønslæber. Det var en skræmmende, men forunderligt dejlig følelse. Så mærkede hun noget hårdt mase sig ind i hendes stramme skede, og selv om det gjorde ondt, lå hun helt afslappet. Hendes bryster blev klemt og munden kysset, og hun sansede svagt, at det måske ikke var en drøm. – Bella, du er vidunderlig! stønnede en mand.

Den halvvågne pige prøvede at kæmpe sig fri; men han holdt hende fast med arme og ben og kvalte hendes protester med kys og hamrede ind i hende. Hun opnåede at komme ovenpå, men var stadig fastlåst. Hans pik svulmede endnu mere op og begyndte at sprøjte. For første gang mærkede den 17-årige en væske, der fyldte hendes underliv! Hun satte hænderne mod hans bryst, så hun kom op at ride, men kunne ikke komme fri af kæphesten.

Så hørte hun en stemme: - Du er anholdt for prostitution! – Noget koldt metal lukkedes om den nøgne piges ene håndled. Hun fik vredet den anden hånd om på ryggen og blev belagt med håndjern. En betjent fotograferede. – Få pengesedlerne med på billederne! beordrede politichef Strabo. Hvad hedder du, tøs? – Hun hedder Bella, sagde den nøgne Mario. Det er synd at arrestere hende. Hun er så sød.

Chefen stak to fingre ind i kussen og smurte sperm af på pigens læber: - Fuldbyrdet samleje! – Det er første gang, jeg ser den tøs, forsikrede Maxims værtinde. Hun havde den blonde paryk på og gned sig op ad mændene, når hun dansede. – Bella var lidt beruset, og hun ville kun have 500 pesos for det, sagde Mario. Vanvittigt billigt for så ung og velskabt en pige! - (2 pesos svarede til 1 kr. dengang). – Selv om den bagbundne fange gjorde voldsom modstand, overbeviste Strabos frække fingre ham om, at elskeren havde ret. Hun var utroligt lækker. – Giv hende sko på! Følg med, luder!

- Jeg skal have tøj på, græd den rædselsslagne Evita. – Tag lagenet med som bevismateriale! Vikl det om hende! – Den anden betjent nød at begramse pigen imens. – Afgang, Bella! – For første gang i sit liv fik den forkælede guvernørdatter et hårdt slag i numsen. Hun tumlede fremad, ruskede forgæves i håndjernene, ville ikke med og blev halvt båret af den høje politichef forbi de få nattegæster, som grinede og hånede den ”lille, lækre luder”!

- Det må være et mareridt, tænkte den uskyldige fange på bagsædet af politibilen.  – Men den liderlige chefs hænder, der overgramsede hende, især i skridtet, beviste, at det var grum virkelighed. – Rør mig ikke! Mine forældre vil straffe dem! – Måske skal jeg vente, til du bliver dømt til at sprede ben i instituttet. – De vil da ikke sende mig i bordelfængsel?! – Det kræver loven, min lækre tøs!

- En skæbne værre end døden, tænkte Evita desperat. Min mor må ikke høre om det. Hun vil dø af skam over mig! – Du skal hen og godkendes af lægen, inden du skal i moralretten. – Lagenet sank ned, så de højtsiddende, jomfruagtige bryster blev blottede. Under påskud af at dække dem klemte Strabo dem igen. Den lille fange sparkede og skubbede, så han måtte opgive det, og lagenet gled ned. Chaufføren vækkede dr. Rivera, og med de lænkede hænder baksede Evita lagenet op i nærheden af brysterne, mens hun mærkede chefens fingre i numserevnen på vejen ind.

- Evita Lopez! udbrød lægen forbløffet. – Dr. Rivera, De må frelse mig. Han vil sende mig i bordel! – Den halvnøgne skønhed løb hen i lægens favn og blev kærtegnet. – Den 55-årige havde været familiens læge, indtil for fem år siden, da Eva Lopez havde valgt en kvindelig læge. – Deres forældre må redde Dem. – Min far er i Mexico, og min mor må ikke vide noget. Hun overlever ikke den vanære!  - Hans hænder gled hen over den dejlige krop: - Hm. Hvem er jeres advokat? – Venlio, græd den fortvivlede pige.

 - Strabo! Væk ham og få ham herhen! Jeg vil have min ryg fri. – Hun er taget på fersk gerning som luder, mukkede politichefen, men tog så telefonrøret. Den anklagede skal straks undersøges! – Og patienten skal være nøgen, sagde Rivera. – Lagenet faldt. – De er blevet fantastisk velskabt, siden jeg sidst så Deres krop, Evita! roste han. – Han befølte brysterne uprofessionelt: - Vorterne bliver større, når de pirres. – Hendes krop var helt hvid. Selv om hun elskede at svømme, havde hun altid haft hel badedragt på, aldrig bikini.

- Læg Dem på gynækologstolen med benene oppe i bøjlerne! - Hun var ved at dø af skam, men adlød, så han og Strabo kunne glo på de vidtspredte lår og sæddråberne, der flød ud fra kusselæberne! Lægen skjulte snart den udsigt og tog sperm på fingrene. – De skal da have handsker på! – Det bruger jeg ikke i moralinstituttet. Men jeg kan tage én på her. – Han brugte dog ikke handsken, da han pirrede det mest følsomme sted og patienten spjættede og sagde av! – Veludviklet klitoris! Den får De meget fornøjelse af, når De er blevet optrænet. Hvor tit har De haft samleje?

 Mens hun grædende fortalte om mødommen, p-pillerne og den utro forlovede, undersøgte lægen hende alt for grundigt og masserede lår og balder og bryster. – Har De haft analsex? – Hvad er det?? – Her! – Kan man det?? – Det ønsker mange kunder. Og De kan få salve op i denne kanal. -  Rædslen skyllede gennem klosterskolepigen. – Jeg er guvernørens datter. Jeg kan umuligt bruges i et bordel! – Mon ikke? Deres fuldendte krop er herligt velegnet til det! – Ja, kunderne vil stå i kø for at kneppe hende, grinede Strabo.

Den nøgne, bagbundne pige var kommet op at stå, da den 36 -årige advokat dukkede op. Desperat løb hun hen til ham, så brysterne stødte imod ham: - Advokat Venlio! Politichefen vil sende mig i bordel! – Den generte mand kælede trøstende med den skælvende pige: - Deres mor må befri Dem. – Nej, hun må ikke vide noget! – De kan forsvare Evita i moralretten kl. 8.30, sagde Strabo. – Det er vanærende at vise mig nøgen for Dem! klagede fangen. – Ja. Hvorfor er min stakkels klient nøgen?

 - Vi plejer at fremstille luderne i retten lige så nøgne, som da vi pågreb dem. – Det vover I ikke med guvernørens datter! Og den spinkle pige er vel ikke så farlig en forbryder, at hun behøver at have håndjern på? – De tre mænd enedes om, at fangen kunne få skilt håndjernene, mens hun badede, og få lidt tøj på bagefter. Politichefen overvågede hende, mens hun tissede, og alle tre nød det dejlige syn, mens skønheden vaskede sig under bruseren, selv om hun mest vendte ryggen til dem.

 Venlio og Strabo tørrede hende grundigt og gav hende et badehåndklæde på. Hun fortalte sin forsvarer, hvad hun kunne huske fra aftenen og natten. Han gættede på, at hun var offer for en sammensværgelse, og mente, at han kunne overbevise dommeren om det. Den udmattede pige lå og sov en times tid med hovedet i Venlios skød. (Og glemte bulen i hans bukser!). Så fik hun morgenmad og kaffe, og politichefen gav hende den gule kjole på og intet andet, bortset fra de højhælede sko.

Han lukkede håndjernene bag hendes ryg og trak lynlåsen op, og lægen friserede hendes sorte, halvlange hår og sminkede hende diskret. Forsvareren lagde sin jakke over guvernørdatteren, da de spadserede hen til retssalen, og han og Strabo holdt om den vaklende pige. En flok arbejdsløse stod ved moralretten i håb om, at en nøgen luder var blevet anholdt, og spurgte nysgerrigt, hvem den lækre fange var. På trappen til retssalen rev politichefen jakken af, og man genkendte guvernørdatteren, så mange strømmede ind i den lille sal.

 Skælvende af angst trippede den bagbundne pige hen mod dommeren og de to meddommere. Det var den 60-årige, skaldede dommer Suarez, pebermøen donna Petra og den gamle plantageejer don Alejandro. Blandt tilskuerne så Evita sin ekssvigerfar, viceguvernøren. – Han vil hjælpe mig, tænkte hun. – Hun måtte op på anklagebænken og blev meget flov over, at kjolen ikke kunne dække hendes lår. Hun lagde benene over kors; men det gjorde det værre, så hun klemte lårene sammen.

 Anklageren Piscio fremførte, at den prostitutionssigtede ville hævne sig på sin forlovede pga. falske rygter om, at han havde været utro. På Maxim var hun forklædt med blond paryk og dansede uanstændigt med flere herrer og forlangte penge af Mario Messi for at have samleje med ham. - Hun har tilstået, at hun ikke var jomfru, og at hun bruger p-piller! – En ugift pige, der bruger p-piller, er en luder! erklærede pebermøen. – Den anklagede og forsvareren protesterede, men han fik ikke ordet. Anklageren ville vise en film på et stort lærred.

 De forbløffede og begejstrede tilskuere så en nøgen ung mand ligge oven på den nøgne Evita. De rullede rundt, og det så ud til, at han fik udløsning, mens hun red oven på ham. Man så pengesedler og en paryk på sengen. Politichefen gav hende håndjern på, og man så den unge skønhed nøgen i fuld figur. Den anklagede skammede sig, så hun ønskede at synke i jorden; men forsvarerens krav om forbud mod at vise vanærende billeder af guvernørens datter blev afvist.

    Endelig fik han ordet: - Min uskyldige klient er opdraget af forkvinden for Moralforeningen, vor højtærede guvernørfrue. Evita Lopez er kendt for et dydigt og pletfrit liv. Hun har aldrig før været på en restaurant som Maxim. Dér drak hun kun cola, så nogen må have hældt et bedøvende stof i den! – Hun så ikke ud til at være bedøvet, da hun hoppede op og ned på sin kunde, sagde dommeren.

 Mario kom i vidneskranken. – Var det Dem, der puttede et ulovligt stof i Evita Lopezs glas? spurgte Venlio. – Jeg har ikke rørt den søde piges glas. Men hun har nok drukket andet end cola, for hun var lidt beruset. Hun dansede dejligt tæt med mig, og jeg blev lykkelig, da den lækre tøs tilbød at gå i seng med mig for kun 500 pesos. Det var vidunderligt at elske med hende. – Lagde de pengene på sengen for at få Evita anklaget for prostitution? – Næh. Jeg gav hende det, hun bad om.

 Kammerpigen Xenia blev vidne. – De og Orlando Ruiz lokkede min uerfarne klient med på Maxim, sagde forsvareren. Hvorfor beskyttede De hende ikke? – Orlando er min kæreste, og vi var så forelskede, at vi glemte at passe på hende. Jeg gik med ham ind på et værelse, fremstammede den rødmende pige. – Anklageren spurgte: - Under afhøring har De røbet, at Evita Lopez sagde, hun ville hævne sig på sin eksforlovede ved at lege luder, er det sandt? – Kammerpigen så fortvivlet hen på sin arbejdsgiver-veninde og derefter hen på sin kæreste. Orlando nikkede. – Ja, græd hun.

- Så er sagen klar, erklærede dommeren. Hvad siger mine meddommere? – Tøsen er skyldig i prostitution, hvæsede donna Petra. – Venlio havde aldrig været inde i moralretten før og var overrumplet over hastværket og en upartisk dommer: - Det er slet ikke bevist, høje dommer! – Nej! skreg Evita fortvivlet. – Det afgør vi! sagde Suarez. – Den purunge pige har været letsindig, sagde Alejandro. Men af hensyn til hendes ædle forældre bør vi kun straffe hende med en stor bøde. – Ja. Guvernørens datter må naturligvis ikke misbruges i instituttet. Det ville være katastrofalt! råbte forsvareren.

- Evita Lopez! kommanderede dommeren strengt. Stil Dem foran mig og modtag Deres dom! – Politichefen greb straks fat i fangen og hev hende ned fra anklagebænken og lynede kjolen ned i ryggen, så brystvorterne blev afslørede. – De er fundet skyldig i prostitution. Loven kræver, at .. . – Evita frygtede det værste: - Svigerfar! Hjælp mig! – Viceguvernøren rejste sig: - Min kære ven, jeg ville inderligt gerne bede dem skåne dig. Men domstolen er uafhængig af os politikere. Jeg har ingen magt her. – Evita ville flygte; men Strabo holdt fast, så de store bryster faldt ud over kjolekanten!

 - Lad os se hende nøgen! råbte en. – Det er unødvendigt. Alle mænd vil begære denne henrivende pige, mente Suarez. De kan ikke undskyldes med fattigdom, Evita Lopez. Jeg dømmer dem til en måneds sexarbejde til gavn for stadskassen! – Det overlever jeg ikke! – Den bagbundne faldt på knæ: - Skån mig for de rædsler, høje dommer! – Lad guvernørfruen gå i forbøn for sin datter! bad Venlio. – Donna Eva var mor til moralloven, sagde Suarez ondskabsfuldt smilende. Der må ikke gøres forskel på høj og lav. Og hun godkendte, at jeg dømte baronessen. – Jeg appellerer! – Det har De ret til. Men straffen skal afsones straks. Før luderen til moralinstituttet!

 - Skal jeg misbruges af alle mulige mænd? tænkte den skrækslagne 17-årige. – Retsbetjenten hjalp Strabo med at trække den desperat kæmpende nydømte forbi mændene, der ville begramse den fornemme fange, og ud på gaden. Ude i dagslyset tænkte hun: - Jeg må være tapper. – Jeg kan gå selv! – Med armene hindrede hun kjolen i at falde ned over hofterne, og hun rankede sig, selv om hun mærkede Strabos hænder på den nøgne ryg og endebalderne. Betjentene, der skubbede folk væk, snød sig til at røre ved fangens kinder og nøgne arme og overkrop.

Evita hørte råb som: - Flotte patter! – Skal guvernørens datter være bordelluder? – Portvagten roste hendes krop og sagde: - Du har da tøj på. – Han var vant til, at fangerne kom nøgne ud fra moralretten. Juan Amaro modtog hende på bagtrappen til instituttet: - Velkommen hos mig senorita Lopez. De er ikke så elegant klædt, som da jeg så Dem i går. Dejlige, næsten jomfrubryster! – Han frydedes ved at beføle dem. – Dømt til en måned her. – Politichefen snoede sit overskæg og smilede forventningsfuld.

Den dybt nedværdigede pige mærkede den høje mands kraftige buksebule, da han skubbede hende ind. - Hjælp mig, senor Amaro! Skal jeg voldtages? – Nej, min ven. – En bølge af lettelse skyllede igennem den rædselsslagne pige. – Bordelfanger kan ikke voldtages. De er lydige og arbejder villigt til gavn for stadskassen. Og jeg lover Dem, at De får mange glæder her. Min søster Juana er værtinde. – Har vi virkelig fået guvernørdatteren? Goddag. – Den smukke, buttede kvinde så beundrende på den fornemme fange.

– Heksens egen datter er blevet offer for hendes ondskabsfulde lov! – En nøgen skønhed kun klædt i guld- og sølvsmykker med en 30 cm lang, smal lænke mellem to læderarmbånd gik hen og kneb Evita i en brystvorte. Det var den 28-årige baronesse Salome. - Jeg fangede hende, så jeg har førsteretten! sagde politichefen. Og loven kræver, at fangerne her er nøgne. – De to mænd fik den gule kjole til at glide ned over den purunge piges underkrop og ben, og Juan benyttede chancen til at stikke fingre ind i begge hendes huller.

 Strabo tog uniformsbukserne af, og Evita så forfærdet, at et langt monstrum sprang frem! – Kom, min skat! Så skal jeg oplære dig. – Han greb fat om den vildt protesterende fange og væltede hende ned på ryggen på et polstret bord, spredte hendes lår og stillede sig mellem dem med strittende fallos. – Beskyt mig, Amaros! skreg den bagbundne. Han vil voldtage mig! - Slap helt af, søde Evita! Så gør det ikke så ondt. – Hun kæmpede tappert imod, men var chanceløs. Pikhovedet trængte ind imellem skamlæberne!

 Strabo fik endda hjælp af Salome, som ruskede i sin fjendes datters hår: - Nu bliver du min bordelkollega. – Det her har jeg længtes efter, siden jeg så dig blive kneppet i sengen! Du er lækker. – Det gjorde vanvittigt ondt, da den høje politichefs lange pik, der var længere end de to, hun havde prøvet, borede sig ind i den stramme, tørre skede. Han tog hårdt fat om hendes endebalder og maste sig ned over den spinkle krop, så uniformsjakken kradsede, og håndjernene skar i hendes ryg. - Evita skreg: - Nej! Nej! – Baronessen lukkede hendes mund med tungekys.

   Strabo kneppede ivrigt, indtil Amaro standsede ham: - Du er for brutal. Nu er det min tur. – Jeg vil godt vente med at komme, stønnede voldsmanden. – Juan havde klædt sig helt af, og offeret nåede at se den muskuløse mands brede pik, inden han bøjede sig og slikkede hendes ømme kusselæber. Hun mente, det var ulækkert, og ville klemme lårene sammen; men baronessen og Juana holdt fast i hvert sit ben, kærtegnede hendes bryster og støttede under Evitas ryg. Hun mærkede, at hun blev våd i skeden, og det lindede.

Men snart trængte et andet monstrum ind i skeden og udblokkede den på en ny måde. Amaro var dog ikke så voldsom og talte kærligt til sin drømmepige og kyssede tårerne fra de store, sorte øjne væk. – Det er et mareridt, ville guvernørdatteren tro og prøvede at døse hen. Men så stak Strabo sin pik hen på hendes læber. – Sut på den! beordrede han. – Jeg bider! truede hun og nappede i luften. – Han gav hende hendes livs første lussing! : - Ulydige tøs! – Lad hende vente med det! sagde værten skarpt.

– Så vil jeg have hende igen. – Om lidt. – Juan måtte nyde samlejet lidt endnu, inden han trak sig ud og gav plads for konkurrenten. Det lykkedes pigen at sparke Strabo og sprælle, så han vendte sit lækre bytte om på maven og slog hende i bagdelen, før han voldtog hende bagfra. Han hev lidt i håndjernene: - Sådan skulle man have ret til at bruge alle kønne kvinder, man anholder! Her kan jeg gøre det helt lovligt. – Hans stang udblokkede skeden i nye vinkler. Hans negle skar ind i en hofte og et bryst.

– Jeg kommer! Jeg fylder guvernørens datter med min sæd! stønnede han triumferende. – For anden gang i Evitas liv blev hendes skede fuld af sperm. - Tillykke med det, Luder-Evita! hånede baronessen.  – Kan jeg nedværdiges dybere? tænkte offeret.

                   (Fortsættes)