Mens kammerpigen Ewa blev udsat for de frygteligste ydmygelser, og komtessen frygtede at skulle lide en lignende skæbne i Volhyna, dansede Auroras kusine, prinsesse Elena, polonaise på kongeslottet i Burga, og Ewas storesøster, kammerpigen Maria, stod og så beundrende på den høje, slanke skønhed, hvis hvide paryk hun havde anbragt perfekt, og som hun havde klædt så elegant på. Elenas dansepartner var prins Pjotr, søn af Ivanas bror, storfyrst Ivan af Ukrana.

Da Pjotr dristede sig til at kysse den hvide hals, stødte kongedatteren ham fra sig og slog ud efter ham med sin vifte. – Tilgiv mig, skønne Elena! Jeg ville blot bevise, at jeg er et mandfolk. – De er en forkælet fars søn, der taler elendigt fransk og ikke kan tåle at drikke! – I har brug for min fars tropper i krigen. Jeg elsker Dem, Elena, og når Deres kusine bliver viet til min fætter, kan vi holde dobbeltbryllup! – Nej. Aurora har svoret, at hun aldrig vil ægte Fjodor. Vi foretrækker begge voksne mænd!

- Det er noget, jeres fædre bestemmer. I polonske piger spiller kostbare. Men Fjodor og jeg har allerede erobret flere polonske mødomme, pralede den berusede prins. Vi deler som brødre. Vi kan holde bryllupsnat sammen alle fire! – En knaldende lussing var svaret på hans sjofle ord. Rasende greb han fat i prinsessens håndled, men standsedes af et lynende blik fra hende og af råbet: - Slip hende! – Hvad vil De, baron Stanislau? – Beskytte en ærbar ung kvinde, svarede den unge polonske baron.

- Hvornår er De blevet dydens vogter? spurgte den 19-årige prins spotsk. Jeg så Dem i gangen med kammerpigen Maria! – Dronning Illona gik ind mellem de stridende parter og sagde myndigt: - Prins Pjotr, vil De byde mig deres arm? Grev Heinrich, vil De underholde min datter? – Hendes dansepartner slog hælene sammen og bukkede for ”Den skønne Helena”, som han plejede at kalde hende, og førte hende triumferende tilbage på dansegulvet, mens dronningen behændigt manøvrerede den frække prins hen til hans far.

- Hun vovede at slå mig, far! klagede han. - Den høje, kraftige Ivan rynkede panden: - Fornærmede du prinsessen, knægt? – Overhovedet ikke! bedyrede Pjotr. – Unge mennesker er impulsive, glattede Illona ud. Men kære storfyrst Ivan, vi kan lige så godt se det i øjnene: en trolovelse mellem vore børn er ikke en god ide. De er begge for unge. – Russeren strøg sit store fuldskæg og betragtede lystent den 19-årige, velskabte prinsesse med de højtsiddende, fuldmodne bryster i den prægtige nedringede rokokokjole.

– Deres underskønne datter er i høj grad giftemoden. De var selv to år yngre, da De blev gift. Og De har stadig den rette alder til mig, skønne Illona. Men det ville da også fryde mig, hvis Elena foretrækker en mere moden mand som mig! – Hans øjne lyste af begær. - Tak for det ærefulde tilbud. Både min datter og jeg finder Dem meget charmerende, sagde hun højt og lo til de omkringstående.

Men hun gik ud på balkonen og sagde lavmælt: - Jeg er lykkeligt gift. Og vi ønsker ikke at dele skæbne med Deres første gemalinde! - Et grumt smil spillede om russerens mund. – Deres datter er alt for dydig til at bringe sig i den situation. – Han søster Ivana havde fået sin svigerinde anklaget og dømt for utroskab, så hun blev sendt i kloster. Grevinde Natasha havde omdannet det til et bordel, hvor den fraskilte eks-storfyrstinde blev ydmyget og misbrugt som prostitueret, indtil zarinaen befriede hende og landsforviste Natasha!

Ivan lagde sin kraftige hånd på dronningens bare underarm og så på hende med det dyriske blik, som både tiltrak og skræmte hende. – Hvis Deres gemal taber det næste slag mod Preusia, får De brug for mig. Både som hærfører og på anden vis! - Illona trak armen til sig. – Grev Heinrich har tilbudt mig sine lejetropper, og vore trofaste polonske adelsmænd er ved at samle en stor ny hær. Ikke sandt, baron Stanislau? – Hun gik ind i salen og slog over i polonsk: - Det er tid at tage afsked med vore kære gæster! Vil I hjælpe mig med at opfordre alle til at kæmpe for Polonias frihed?

På Volhynaslottet låste Ivana og Fjodor sig ind til Aurora. – Hvad har I gjort mod min kammerpige? spurgte den lille komtesse harmdirrende. – Hun sidder og spiser en lækker middag. Det burde du også gøre. – Fyrstinden så på den sultestrejkendes urørte fade. – Og junker Tomas? – Åh, grevinde Natasha gav ham en meget hjertelig modtagelse! – Hvornår bliver de givet fri? – Når de skal være brudepige og brudesvend for os, min elskede, sagde prinsen.

– ”Elskede”! vrængede Aurora. Hvorfor vil du giftes med en, der hader dig, din skurk! - Fjodors øjne blev onde; men han bevarede roen og så ned i hendes fristende kavalergang. – Hvorfor hader du mig? – Fordi du har voldtaget Ewa! – Skøgen lyver. Det var din dyrebare ven Tomas, der sprængte hendes jomfruhinde.

Hendes jalousi blev overskygget af medlidenhed med den frygteligt mishandlede veninde og angsten for selv at blive sprængt af den onde prins. – Jeg kræver selv at få lov til at tale med dem begge! – Du er velkommen til at tale med dem i klostret, min ven, sagde Ivana sukkersødt. – Pigen blev skræmt: - Kun, hvis min far beskytter mig!


Der for en gysen gennem den purunge pige, da hun stod foran den skumle middelalderbygning. Hun klemte sin stedfars hånd. – Far! Sværg ved alt, hvad der er helligt, at du får mig ud derfra i god behold! – Det sværger jeg, min pige, lovede Kasimir. – Han håbede, at han kunne holde sit løfte. Skolens leder modtog dem, og Aurora undrede sig over grevindens udfordrende påklædning, den røde sminke på brystvorterne og de højhælede sko, der fremhævede det ene veldrejede ben i den dristige, lange slids i nederdelen.

- Velkommen til klosterskolen, komtesse Aurora. – Hvad underviser man i her? – Lydighed, gode manerer, fransk, russisk, musik og dans. Vil De se et af klasseværelserne? – Komtessen kiggede forgæves efter sine to venner og klemte grevens hånd. – Den fremragende læge, dr. Deville, underviser også i fransk. – Seks elever sad på skolebænkene. Alle var klædt endnu mere uanstændigt end Natasha.

– Hvorfor har de håndlænker på? – For at de skal huske de forbrydelser, de er dømt for, og angre dem! – Men hvorfor er de så uanstændigt afklædt? - Jeg er sikker på, at komtesse Aurora vil se henrivende ud i det tøj, sagde Ivana. – En smuk, sorthåret pige rejste sig og gentog lærerens ord på nydeligt fransk. Da hun drejede hovedet, genkendte Aurora baronessen fra nabogodset.

Den næste elev, en buttet pige, gjorde derimod et elendigt forsøg på at tale fransk. – Endnu ringere end i går! Vi bliver nødt til at straffe dig, sagde Deville strengt. – Pigen græd og sagde på polonsk: - Jeg er bondepige. Jeg har aldrig … . – Adlyd! - Bondepigen skævede hen til gæsterne, sukkede og trak kjolen helt op over livet og lagde sig hen over kanten af katederet, så tilskuerne kunne betragte en frodig bagdel, dunede skamlæber og bare lår over strømpekanterne.

Røde striber viste, at det langt fra var første gang, hun blev straffet. Lægen rakte et tyndt spanskrør til baronessen: - Værsgod, Alicia. Du får æren af at irettesætte hende. 3 slag! – Undskyld, hr doktor, kan en anden ikke gøre det? – Adlyd! – Det er uværdigt for øjnene af den unge komtesse! sagde Alicia tappert. - Uværdigt? For en brændemærket hore? hånede læreren. – Aurora opdagede et blodrødt mørke på Alicias skulder. – Byt plads! 5 slag!

Bondepigen rejste sig og følte vantro på sin bløde hud, som ved et mirakel var sluppet helskindet. Eksbaronessen trådte hen til katederet, blottede sin velformede numse og sine elegante ben og lagde sig hen over kanten. Komtessen så med gru de mange piskemærker på den hvide hud. Den benådede elev svingede spanskrøret, så fem nye striber dannede kors sammen med revnerne mellem balderne. Adelsdamen bed tænderne sammen og så ind i Auroras øjne, der lyste af medlidenhed, og det lykkedes Alicia at lade være med at skrige.

Den unge gæst prøvede at gribe ind: – Dr. Deville, gavner den slags virkelig indlæringen? – Javist, komtesse. Spanskrør anvendes på de fornemste skoler i Frankrig og England. – Han følte på resultatet på den lækre baronessenumse. – Ikke ved det polonske hof, sagde Aurora stolt. - Næh, det er fejlen! sagde fyrstinden. – Komtessen vendte sig rasende mod hende: - I mishandlede Ewa. Jeg forlanger at se hende straks! – Som frøkenen ønsker, sagde Ivana ironisk. Træd ud i forhallen!

Ewa og fem andre elever i skolens æggende ”uniform” kom på høje hæle hen imod gæsterne. – Er I glade for at være her? spurgte fyrstinden. – Ja, herskerinde. – Alle nejede dybt. – Aurora så forfærdet på sin veninde. Kjolen var smuk; men de blottede bryster og skuldre var mærkede af piskeslag. - Ewa, tilstå din forbrydelse! beordrede grevinden. – Pigen faldt på knæ. – Komtesse, tilgiv, at jeg har forført Dem til pe ..perversitet!

Pigerne vidste knap nok, hvad ordet betød. – Ja, stakkels Ewa. – Frøkenen fik tårer i øjnene, både af medlidenhed og af vrede mod de sadister, der havde fremtvunget den tilståelse. – Og tilgiv, at jeg har haft samleje med Deres kammerjunker! – Dér hører du Aurora, sagde Kasimir. Ewa er skyldig. – Lad mig tale med junker Tomas! forlangte komtessen.

Niklas trak junkeren frem i halslænke, med nøgen overkrop og lænker fra håndled til ankler. Han knælede. – Komtesse, tilgiv, at jeg har forført den uskyldige pige og medvirket til at bringe hende i ulykke. – Den 17-årige så ned på sine to venner og rundt på sine fjender. – Jeg tilgiver dem. De har fået straf nok. Løslad dem begge! sagde hun med påtaget autoritet.

– Det bestemmer du selv, Aurora, sagde Ivana sukkersødt. Så snart vi fejrer dit og Fjodors bryllup, bliver de fri! Ewa, vil du gerne være brudepige? – Ja, herskerinde. - Junker Tomas, vil De gerne være brudesvend? – Jeg vil gøre alt for komtesse Aurora, sagde han tvetydigt. – Alle ønsker det, min ven. Giv nu dit ord! Så kan vi fejre bryllup i morgen. – Aurora så rådvild op på sin far, der nikkede ivrigt, og ned på Tomas. Han formede læberne til: - Flygt!

Hun måtte vinde tid og fik en lys ide: - Er det sandt, at Fjodors fætter skal giftes med prinsesse Elena? – Det håber vi, ja. – Så kan vi jo holde dobbeltbryllup ved hoffet! – Glimrende ide! sagde greven. – Og prinsen gik glad hen til sin trolovede: - Tak, min elskede. Må jeg kysse dig? - På hånden, sagde hun afmålt. – Ivana skumlede. Hvis Aurora slap tilbage til sine kongelige venner, ville hun nægte at gifte sig. Tænk, at den lille tøs var så snedig! Det skulle hævnes.

– Inden vielsen må vi sikre os, at bruden er jomfru. Dr. Deville, vil De hjælpe os? – Med glæde! sagde lægen forventningsfuld. – Far og datter så chokerede på hinanden. – Hvordan kan De tvivle på, at min datter er jomfru? – Junker Tomas er en farlig herre, og den lesbiske kammerpige kan også have ødelagt mødommen, anklagede Ivana. Vi tager Aurora ind på klinikken. - Nej! Ingen skal røre mig dér! – Hun holdt hånden for sit skød og ville gå baglæns ud.

– Lad komtessen i fred! råbte Tomas. – De er bange for at blive afsløret, påstod heksen. – Hvorfor må lægen ikke undersøge dig? spurgte stedfaren. – Fordi han er en mand! – Så gør jeg det, sagde Ivana forsonligt. Læg dig på bordet derinde! – Eleverne undrede sig over, at pigen skabte sig over at få rørt ved sin kusse. Deres var blevet slikket og gennemkneppet forfra og bagfra af mænd og kvinder og dildoer eller endda pisket.

Den lille komtesse måtte løfte skørterne helt op til livet og lægge sig på et bord med spredte lår. Den biseksuelle fyrstinde nød synet af de veldrejede lægge og slanke lår og de dunede kusselæber, følte på dem og stak en finger ind i skeden. – Forsigtigt! advarede greven og stirrede ophidset. – Ivana pressede to fingre op i den snævre skede og mærkede modstanden fra møhinden. Hun fik en djævelsk lyst til at prikke hul på den. – Men den fornøjelse skal min dreng have, tænkte hun. – Det gør ondt. Far, sig hun skal holde op! – Jeg er i tvivl. Føl selv, kære Kasimir!

Optændt af begær ved at se steddatterens skød kunne han ikke modstå fristelsen til at berøre klitoris og føre en finger ind i skeden. – Far dog! udbrød ungmøen skamfuld og dybt skuffet over ham. – Han skammede sig og sagde: - Det er i helt i orden. – Så giver jeg mit samtykke til vielsen i morgen, sagde Ivana. – I morgen? udbrød Aurora forfærdet. Men … . - Synet af Tomas i lænker og den før så selvsikre Ewas underkastelse kvalte hendes oprørslyst. Hun skyndte sig ud i sollyset.

Grevinden omfavnede og kyssede Ewa. – Det klarede du fint, og junkeren også. Nu skal I få det, jeg har lovet jer. Et torturkammer kan godt bruges til elskov. – Ville I virkelig have spærret komtessen inde her, hvis vi havde fortalt hende sandheden? spurgte Tomas, mens hun trak ham af sted i halslænken. – Jah. Fyrstinden skulle nok have fundet et påskud. – I kammeret tog Natasha bæltet af Ewas kjole, så hele den nedre del faldt af, og hun stod med blottet underkrop, og så kom turen til junkerens benklæder. – Jeg bad blot om lov til at tale alene med Ewa, sagde han forlegen.

- Men det her er bedre, ikke? Læg dig på pinebænken! – Hun fastgjorde behændigt lænkerne til bænken. – Bestig din elsker, Ewa! Den ser noget slap ud. – Grevinden tog fat om hans lem. – Hold fingrene fra ham! – Eleven glemte dressuren. – Vil du hellere pines på pinebænken? – Nej, tilgiv mig, herskerinde! – Ewa satte sig oven på ham med håndjernene på hans bryst. – Giv ham et tungekys! Ja, sådan! – Grevinden lod parret alene.

Grædende begyndte den voldtagne pige at fortælle om sine fornedrelser. – Jeg dør af skam! hulkede hun. – Det er mig, der skal bede om tilgivelse, min elskede. – Tomas kyssede hendes tårer bort. Deres nøgne lår mødtes, og hans pikhoved berørte hendes venusbjerg. – Jeg ved godt, at du slet ikke kan tåle mere. Men jeg er så vild efter dig! – Ewa var selv blevet ophidset af sin beretning og pjaskvåd i kussen. – Det gør frygtelig ondt; men jeg trænger til at glemme de modbydelige … - Må jeg, min elskede?

– Ja. – Pikken gled let op i kussen. – Gør det meget ondt? - Ja. Bliv ved! – Rødtoppen red på ham, og hendes lår lukkede sig om hans hofter. Hun fik sin håndlænke forbi Tomas" nakke og knugede ham ind til sig, mens han krammede hendes bryster, og lænkerne pressede hårdt mod deres hud. Ewa red ivrigt og klynkede højt. Han stødte hårdt op i hende og hviskede kærlige ord. Disse og situationen, hvor hun dominerede en nøgen mand, havde en fantastisk virkning. Hun kastede hovedet fra side til side og vred sig i sit livs første rigtige orgasme.

- Sprøjt ikke dér, Tomas! beordrede grevinden. - Hun havde iagttaget dem gennem kighuller. – Stik den ind i hendes mund! – Med øvede hænder fik hun hjulpet det lænkede par med at flytte sig, så Ewas skød lå over fodenden af bænken, og Tomas" dunkende pik kunne føres ind i hendes mund. Det var første gang, hun frivilligt berørte en mands lem med læberne; men hun var så forelsket, at hun ikke betænkte sig på at slikke og sutte, og han nød at pumpe ind og ud af sin elskedes mund.

Natasha var i sit elskeligste lune og ville give sin nye elev den helt store orgasme. Hun lagde sig på knæ mellem pigens lår og slikkede ivrigt den dryppende kusse og lod tungen glide rundt om klitten, så Ewa skælvede og hoppede af fryd, mens pik og tunge pirrede hende til ekstase. Hendes lyde og energiske mundbevægelser, bragte også ham i ekstase, så han brølede og sprøjtede ind i den uerfarne piges mund.

Forvirret ved den uvante smag trak hun hovedet væk, så resten af sæden ramte hendes hage, hals og barm. Tungen i kussen fortsatte sit arbejde og bragte Ewa ind i en ny orgasmebølge. Grevinden slikkede sperm op og betragtede sit værk med tilfredshed. - Nu har jeg været usædvanlig rar. Hvil jer lidt! Vi ses, kære Tomas!

Parret havde sovet en time tæt omslyngede, da Fjodor kom og stak sin pik ind i Ewas mund, inden han bar sin nøgne slavinde ud. Natasha låste junkeren fri af pinebænken og lod ankellænkerne blive der og trak ham i halslænken. – Vi skal op til min bløde seng, kussetyv! – Men Ewa? Hvad sker der m .. ? – Hun tjener sit herskab. – Herskab? – Ja, når Aurora ægter prins Fjodor, ejer han hendes kammerpige! – Tomas fyldtes af jalousi og forbitrelse, men vidste, at det var skik og brug i visse kredse.

- Her er min egen seng, Tomas, sagde nymfomanen med sløret stemme og slikkede ham bag øret. Det er længe siden, jeg har haft en smuk elsker, der ikke er pervers. Kys mig! – Hun maste sine nøgne bryster ind mod hans håndlænke, stak tungen ind mellem hans læber og kyssede ham lidenskabeligt. Så smækkede hun døren i. – Nu er vi låst inde. – Den 27-årige skønhed klædte sig af, så hun kun stod med hvepsetaljen i et lille blåt korset, der pressede barmen frem imod ham og afslørede navlen og det glatbarberede skød.

Natasha tog parykken af og rystede det lyse hår, som dannede kontrast til de mørkebrune øjne og sorte øjenvipper. Hun drejede sig udfordrende. – Kan du lide, hvad du ser? – De er ufatteligt skøn, grevinde! – Det synes din lille mand åbenbart ikke. – Han er ikke vant til at elske så meget. – Så prøv at slikke mig! – Ligesom De slikkede min veninde? Jeg har ikke prøvet det før? – Du har meget at lære.

Den fristende heks lagde sig på himmelsengen, og han lod tungen og læberne lege på de åbne kusselæber og klitoris. De lagde sig i 69-stilling. Hun fingrerede og slikkede hans pung og lem og stønnede lykkeligt ved sin lærenemme elevs behandling af hendes kusse. - De er pragtfuld, Natasha! stønnede han. Løs mine lænker, så skal jeg kneppe Dem! – Kunne du tænke dig at blive ansat her som min assistent? Så kan vi lege med eleverne og straffe dem seksuelt.

– Jeg har kun lyst til Dem, vidunderlige Natasha, og den stakkels Ewa. Og jeg er i komtessens tjeneste. – Aurora mister sin mødom i morgen, hvad enten hun siger ja eller nej. Og hvis du hjælper Fjodor, får du måske selv lov til at låne hendes lille kusse. Han er tolerant i den retning! - Modstridende følelser stredes i den unge mand. Begæret efter den elskede uskyldige komtesse og efter den fristende heks, kæmpede mod pligten til at redde Aurora og Ewa fra sadisterne.

– Det er spændende tilbud. Men De er langt mere fristende, Natasha! - Hans eneste våben var vokset til fuld størrelse. – Der er vagter udenfor, så jeg tør godt frigøre dig lidt. - Grevinden tog en lille nøgle og skilte kæden fra den ene håndlænke og stødte sin parisernumse imod pikken. – Gennembor mig bagfra! Og brug dine hænder! - Den vrikkende numse fik ham til at glemme alle betænkeligheder.

Tomas" halslænke gled hen ad hendes nøgne ryg. Hans hænder fangede de vuggende bryster og legede med vorterne, mens han trængte ind i den våde kusse bagfra. Han kneppede grevinden brutalt for at straffe hende, og hun nød hans voldsomhed. De rullede rundt og skiftede stilling, så han tog hende forfra. Hun stak to fingre op i hans numsehul og slog lårene om hans bagdel, så han trængte helt til bunds i hende.

Han følte, at han kunne blive ved længe, greb hårdt fat om kvindens hofter og numse og pumpede løs, indtil hun skreg i ekstase og borede neglene ind i hans ryg. – Ja! Åh! Jeg kommer! gispede grevinden. – Hun kastede hovedet fra side til side og gennemrystedes af orgasme. Tomas pressede hendes håndled ned i puden og nød sin sejr over den dominerende kvinde og tungekyssede hende, så hun næsten ikke kunne få vejret og lå sanseløs under ham.

Han fik fat i nøglen, fik de to håndlænker af, klappede den ene om Natashas håndled, fik kæden rundt om sengestolpen og lænkede hendes andet håndled. Hun kæmpede imod, men for sent. – Er du alligevel pervers? - Ja, du er min slavepige, pragtfulde Natasha! – Ja. Straf mig med din kæmpepik! - Junkeren hamrede løs, kneb sin fanges brystvorter og stak to fingre langt op i hendes bageste kanal, men tvang sig selv til at holde hovedet koldt.

Da hun overgav sig til en ny orgasme, trak han sig ud og stoppede et klæde i sin elskerindes mund. Hun stirrede vantro på ham, mens han kneblede hende. - Tak, grevinde, for en fantastisk oplevelse. Det er meget ugalant at forlade Dem nu; men jeg er nødt til at prøve at frelse mine venner. – Tomas fik låst sig fri af halslænken, åbnede det lille vindue og klatrede nøgen ud på gesimsen og balancerede hen til de næste vinduer.

Der var tremmer for et lille vindue. Han løftede sig op i armene og kiggede ind. Stakkels Ewa hang i fodlænker med spredte ben og hovedet nedad. Fjodor tvang hende til at sutte pik, mens Wanda daskede hende med en nihalet kat og førte et vokslys ud og ind ad hendes kusse! Tomas stirrede fascineret på det grufulde og pirrende syn. Nøgen og våbenløs kunne han umuligt redde sin veninde. Han så Aurora for sig i samme situation. Nej, det måtte ikke ske!

Mørket var ved at falde på. Han klatrede og sprang ned og sneg sig hen mod staldene. I det tårnværelse, hvor Ewa plejede at sove, var der lys, og han så komtessen i vinduet. Uset slap han ind i stalden, og efter nogen søgen fandt han sin egen hest og endda en pistol i sadeltasken og tog en staldknægts tøj og hat på og slentrede ud.

Den lille komtesse havde indset af den smukke rokokokjole var uegnet til flugt og skiftede til kammerpigetøj og erstattede sin paryk med Ewas blondekyse. En af de russiske tjenere ude på gange havde set så beundrende på hende. Måske kunne hun forføre ham til at låse sig ud. En sten smældede mod vinduet. Hun så længselsfuld ud, åbnede vinduet og så sin elskede junker bakse med en stige, som håndværkerne havde ladet stå. Stigen nåede ikke helt op.

Junkeren måtte hjælpe hende ned, og på vejen ud hang nederdelen fast, så de måtte rive et stort stykke af. Mens de steg ned, havde den unge mand det smukkeste udsyn til de slanke, strømpeklædte ben, som han rørte ved for at hjælpe hende. At se den uopnåelige Aurora i Ewas tøj, æggede ham yderligere. De sneg sig ind i stalden. Han fandt en damesaddel og stjal den og en hest. Ungmøen rødmede, da han hjalp hende op, og kjolen ikke dækkede benene.

Et par drukkenbolte så en kammerpige og staldkarl ride ud så sent. – Skal I ud og kneppe i skoven? – Ja. Tys tys! svarede manden. – En pige råbte efter dem; men ingen forfulgte de to flygtninge. I stedet for til sin fars slot ville Aurora ride til dronningens residens i Burga. Efter ti km"s ridt hørte de hestetrampen og forlod landevejen for at skjule sig i skoven. Tomas løftede komtessen ned og beholdt hende i sine arme.

Hendes hjerte bankede hurtigt. – Gudskelov, de så os ikke! – Hun lagde hovedet ind mod hans skulder. Junkeren var både ophidset efter det afbrudte samleje og af den attråede piges nærhed og kyssede hende på panden, kærtegnede hendes arme og klemte hendes slanke liv. Aurora trykkede sig ind til ham og skubbede ham så blidt fra sig. – Jeg holder mere af Dem end af nogen anden, men tænk på min ære!

– De har ret, komtesse. Jeg sværger, at jeg vil beskytte deres dyd i nat! – Et lille smil lyste op i den skræmte piges ansigt. – Min ridder! – Det er jeg. Skænk mig et kys som løn! – Ved solnedgang skjult bag et krat modtog den lille jomfru sit livs første elskovskys. – Han er min, ikke Ewas! tænkte hun. Gid jeg måtte give mig hen til ham!

Jomfruen gengældte kysset og pressede sit skød ind mod hans lår. Hendes lidenskab overraskede ham. – Elskede! Jeg har lige svoret at beskytte Dem. Lad os ride videre! – Han lagde sin jakke over pigens skuldre og hjalp hende op på hesten. Mens de red i den lyse nat, så hun hans flotte nøgne overkrop og forsøgte at tænke på noget andet.

Alle var ved at gå til ro på slottet i Burga, da kammerpigen Maria hørte småsten mod ruden. Hun var på vej hen til prinsessen efter et hastigt, syndigt samleje med den alt for charmerende baron Stanislau. I månelyset så hun to sjusket klædte skikkelser. – Jeg er komtesse Aurora. Hjælp os! Luk os ind! – Hvem dér? råbte vagten. – Det er komtessen. Luk dem ind! sagde Maria. Aurora! Hvordan er det dog, De ser ud?

Hun så forarget på pigen i den iturevne kjole. – Jeg er flygtet! – Hun er i fare. Vi må straks vække prinsesse Elena og dronningen, sagde Tomas. - Junker Tomas! Ingen mand må nærme sig prinsessens soveværelse! – Naturligvis. Ved du, hvor baron Stanislau sover? – Den blonde kammerpige rødmede og viste vej.

I en salon fortalte Aurora grædende sin rædselshistorie til sin moster og kusine og den unge Stanislau, og Tomas berettede om torturskolen uden at nævne de mest uanstændige detaljer. – Den voldtægtsforbryderprins og den afskyelige fyrstindeheks! Lad os samle en hær og befri Ewa og straffe dem! udbrød Elena, hvidglødende af harme. – Det er for farligt, mente dronning Illona. Alle vore bedst udrustede folk er med din far ved fronten, og måske er storfyrsten medskyldig. – Det kunne ligne ham, mor. Den kvindegale Ivan klæder både dig og mig af med øjnene!

– Prinsesser er jo ofte skakbrikker. Ved at holde dig ugift, kan vi få dine forskellige friere til at støtte os. Fyrsten er en frygtelig farlig modspiller. Men i hvert fald vil jeg beskytte dig, min guddatter og søsterdatter, som om du var min egen datter! Elena, bed Maria gøre et bad klar til Aurora. Du må trænge hårdt til det efter alle de ydmygelser og rideturen! Jeg må undersøge om fyrst Ivan trods alt vil mægle. Stanislau, vil De vække ham og forklare sagen så diplomatisk som muligt og bede ham møde mig her? De er den eneste, jeg har fuld tillid til.

Den charmerende baron kyssede dronningens hånd. – Jeg vil gøre alt for Dem og Deres datter. Deres døtre skulle jeg vel nu sige. – Han klappede den udmattede komtesse på kinden og sendte prinsessen et strålende smil til afsked. Aurora lyste op i et skævt smil: - Det var ikke så slemt, hvis det var ham, man skulle giftes med, vel Elena? - Elena rødmede, for hun tænkte det samme. – Illona ruskede sin niece i de brune krøller: - Nå, du er ikke blevet mandehader, trods alt? – Efter badet skal vi sove sammen i min seng, Aurora, tilbød prinsessen.

Den dødtrætte flygtning kvikkede lidt op i badet under kammerpigens kærlige pleje; men da hun mindedes situationen morgenen før, da Marias lillesøster sæbede hende ind, og rædslerne begyndte, brast hun i gråd. Så nænsomt, hun evnede, fortalte hun Maria om Ewas grufulde skæbne, og de græd sammen.

En støj fik den nøgne komtesse til at fare sammen. Pludselig blev døren sprængt, og tre mænd brasede ind! - Bruden er vasket og klar til bryllupsnatten! lød det på russisk. - Prins Pjotr sprang frem og smed sin kappe over den nøgne komtesse, og prins Fjodor kneblede sin trolovede og greb hende om livet og under lårene, mens Niklas holdt den skrigende kammerpige for munden. Aurora sprællede og sparkede vildt; men et bælte blev spændt om kappen og pressede hendes arme ind mod kroppen.

Niklas vred Marias arm om på ryggen, stoppede et håndklæde i munden på hende og flåede natkjolen, så det ene bryst blev blottet. – Skal vi tage den lækre tøs med? - Nej, vi har rigeligt med vildkatten her, sagde Fjodor og flyttede sin ene hånd ind under numsen til hendes jomfruskød. – Har du savnet mig, min elskede? – Der lød et halvkvalt raseriudbrud, og det lykkedes komtessen at sparke ham over knæet.

Men Pjotr greb fat i hendes lår, og fætrene fik hende op i brandmandstag over Fjodors skulder med numsen og de veldrejede ben blottede for månens stråler, mens de løb hen til deres heste. Maria slog og sparkede staldkarlen, spyttede klædet ud og skreg; men hans knytnæve slog hende bevidstløs. Han rev store stykke af natkjolen og kneblede og bandt hende med dem. – En skam, jeg ikke har tid til at kneppe dig, gispede han og stoppede hende ind i et linnedskab.

Han løb efter prinserne, der med den desperat kæmpende byrde var nået hen til Pjotrs adjudant, der løste hestene. – Nå, du troede, du kunne flygte, hvad? – Auroras trolovede klaskede de runde balder hårdt. De lagde hende tværs over hestens hals, så hårene skrabede mod den bløde hud på lårene. Fjodor svang sig i sadlen, og hans frie hånd bearbejdede hendes skridt og kusselæber, mens han red. – Mon du er jomfru endnu?

Den kneblede pige kunne kun svare med rasende gråd. – Det har du ikke tid til at ændre nu, sagde hans fætter. Vagt! Luk porten op! Det er prins Pjotr af Ukrana. – Hvad er det? - Byportvagten hørte klagelyde og så mistænksomt på de bare lår under den sorte kappe. - Det er en af soldaterskøgerne. Vi har købt hende. - Skøge?! Jeg er hertugdatter, dronningens niece og jomfru. Hvor vover de? tænkte pigen, dybt krænket og skrækslagen.

Men også vagten ydmygede hende ved at føle på de slanke lår og numsen. – Ungt kød, en lækkerbisken! God fornøjelse! - Det blev i dobbelt betydning et mareridt for den sårbare, nøgne komtesse. Liggende mørbanket på hestens hals med underkroppen prisgivet den forhadte bejler, som stak fingre ind i hendes jomfruhuller, og hvis bortførerne ikke blev indhentet, ville de bringe hende tilbage til de andre sadister og voldtage hende før eller efter!

Efter nogle kilometers ridt holdt den 17-årige prins hesten an og fik bakset Aurora op at sidde på den foran ham. Han fik sin stive fallos ud af benklæderne og prøvede at få den ind mellem balderne og op i kussen, mens han red. – Du sakker agterud! snerrede Pjotr. Vent med at kneppe hende, til vi er i sikkerhed! – Endelig valgte de en sti og standsede langt inde i en skov.

De løftede den spinkle, mishandlede pige ned og befriede hende for kappen og kneblen, så hun stod fuldstændig nøgen og udstillet i månestrålerne foran de liderlige mænd. - Skrig bare! Her kan ingen høre dig. Du er heldig, Fjodor. Din brud er usædvanlig veldrejet! – Bruden påskønnede ikke Pjotrs kompliment og forsøge at skjule barmen og den mørkkrøllede trekant med hænderne. – I vover ikke at røre mig! Dronningen vil straffe jer!

– Ih, hvor bliver vi bange! – Det er dig, der fortjener straf, Aurora. Du har vanæret din far og mig ved at tilbringe natten i skoven med en elsker! - Junker Tomas har ikke krænket mig. Vis jer som ægte riddere ligesom han! – Den nøgne fange knejsede med nakken. – Pjotr smilede sjofelt. – Så skal du nyde den ufortjente ære at blive viet til en ægte prins, og jeg prins Pjotr af Ukrana vil forrette vielsen.

– Jeg hader Fjodor! – Han greb fat i hendes skuldre og kyssede hende; men hun bed ham i læben og sparkede ham i skridtet. – Prinsen krummede sig sammen og hylede af smerte. – Bind den bidske tæve og pisk hende! – Hans fætter fangede hurtigt flygtningen og kærtegnede den silkebløde hud, mens Niklas bandt hendes hænder på ryggen og nød at klemme balderne. – Er du aldrig blevet pisket før? spurgte Pjotr.

- Nej! Skån mig, ædle prins! tiggede hun. – Angrer du? – Ja. – Han slap hende: - Godt. – Jeg angrer, at jeg nogensinde har mødt jer! – Pjotrs ridepisk ramte hendes ryg. – Hun skreg af smerte og af krænkelse over, at hun, en højadelig dame, blev groft ydmyget ved at smage pisken. Det næste slag trak en rød stribe over de hvide endebalder.

Nu kunne hun intet gøre for at skjule sine bryster og kønsdele. - Jeg er nøgen og bagbundet ligesom Ewa. Som en skøge! tænkte hun fortvivlet. – Jeg angrer! Slå mig ikke mere! hulkede den sarte 17-årige komtesse. – Så er vi klar til vielsen. Jeg er præst, vi har to vidner. Du mangler brudekjolen, men er langt smukkere uden. Er du tilfreds, fætter? – Ja. Hun er lige til at spise! – Fjodor holdt sin nøgne, bagbundne brud i et fast greb.

- Så tilspørger jeg dig, prins Fjodor Bogadovitsj, om få sekunder hertug af Volkyna: Vil du ægte Aurora og elske med hende, indtil hun skiller ad? – Ja, svarede brudgommen højt, og Niklas grinede. – Komtesse Aurora, vil du ægte og underkaste dig denne prins? - Offeret åbnede munden til et nej; men ”præstens” pisk ramte hendes lår og trekant og fremtvang et ”Agrh”! – Det betød ja, forklarede Pjotr. Du må kysse bruden.

Den 17-årige prins trykkede den spinkle nøgne krop ind imod sig og kyssede hende lidenskabeligt. Hun kneb læberne sammen; men han pressede tungen ind samtidig med, at han tog hende hårdt om bagdelen og trykkede hendes skød mod kæmpebulen i hans bukser. Aurora mindedes sit første elskovskys for få timer siden. Gid hun havde ofret sin mødom til den flotte, kærlige junker, så denne djævel ikke skulle triumfere over at være den første, der gennemborede hende!

Hun så op mod himlen og ville bede Gud sende lyn ned mod forbryderne. Men hun kunne ikke engang folde hænderne. Efter denne parodi på en vielse overgramsede ”brudgommen” hende og gned sig hårdt mod venushøjen. Kunne intet dog hindre ham i at voldtage hende?

(Fortsættes)