Polonerne havde erobret slottet og klostret i Volhyna. Om aftenen var kronprinsesse Elena , baron Stanislau og den tyske grev Heinrich redet fra Burga i spidsen for hans schlesiske ryttergarde på 30 mand og 25 polonske ryttere. Mens kongen med det meste af hæren kæmpede ved vestfronten, turde dronningen ikke undvære flere soldater.

Junker Tomas havde opholdt sig i Volhyna det meste af døgnet og organiseret frihedskampen mod enkehertuginde Ivanas tyranni og skaffet kontakt med Stanislau og meldt, hvornår storfyrst Ivans rytterhær rykkede ud. Og baronen havde placeret nogle dårligt udrustede polonske ryttere på halvvejen som lokkemad, så Ivan kunne forfølge dem, indtil de flygtede ind i Burga, mens Elenas hær skjulte sig i en skov.

Volhynerne havde gæstfrit drukket de russiske vagter fulde og afvæbnet dem om aftenen. Og Ivanas slaver og soldater overgav sig hurtigt, da skydevåben blev rettet imod dem. Prins Pjotr og Fjodor, som skulle have ledet forsvaret, havde for travlt med at kneppe komtesse Aurora og hendes kammerpige Ewa, så nu blev de overrumplet og slået ned.

- Tomas, så kom du! udbrød begge hans nøgne kærester og omfavnede ham. - Baronesse Alicia og tre andre klosterbordelelever havde fået fat i nøglerne og taget deres håndlænker af og hjalp med at befri Aurora og Ewa for dem. Ivana og de lige så nøgne prinser måtte lide den tort selv at få lænkerne på, endda bag ryggen. – Hvor vover I? Jeg er slottets herskerinde! klagede den rasende fyrstinde. – Nej, De er en sadistisk bordelejer! sagde Elena. Værtinden Natasha er allerede lænket.

Prinsessen havde kun mødt Ivans søster tre gange, sidste gang under et voldsomt skænderi med dronningen, der forbød ægteskab mellem sin niece Aurora og Ivanas søn Fjodor. Nu så hun med afsky på den liderlige heks. Aurora og Ewa havde skyndt sig at tage deres kjoler på, selv om de afslørede brysterne.

– Lås de tre voldtægtsforbrydere inde her, mens jeg overvejer, hvordan de skal straffes! beordrede Elena. Og gennemsøg klostret for fjender og befri de stakkels ofre, vi ikke har fundet endnu! Og sig til grev Heinrich, at han skal sikre sig mod, at storfyrstens ryttere vender tilbage! – Vor vidunderlige kongedatter burde være vor hærfører, udbrød den forelskede Stanislau fyldt af beundring. – Nej, du og Tomas har været vore dygtige strateger!

- Ædle prinsesse, må jeg få orlov lidt for at trøste min trolovede? spurgte junkeren. – Åh, Tomas! Du er min! græd komtessen, denne gang med glædestårer. – I har min velsignelse, sagde kusinen med et lykkeligt smil. – Ewa så efter parret og sukkede. Hun vidste, hun var chanceløs mod sin frøken. – Find noget anstændigt tøj til de unge kvinder! bad Elena. Også til Dem, baronesse Alicia!

– Årh, jeg er så vant til at have nøgne bryster, sagde den 27-årige, sorthårede skønhed. - De var med til vort nytårsbal, og jeg syntes, De var den mest elegante gæst. Er De også blevet skændet af sadisterne? – Nå, Deres Højhed har ikke hørt om min skændsel. Har De tid til at høre om rædslerne? Det kan måske give dem ideer til en retfærdig dom. – Joh. Stanislau, tror du, I har kontrol over situationen? – Det håber jeg. Bliv her! Jeg kommer snart tilbage.

– Gid han var min! sagde Alicia. Er han Deres? – Elena rødmede. – Jeg er jo kongedatter. – Og jeg var en fornem baronesse, der blev så feteret af herrerne, at Ivana blev jaloux. Hun fik sin tjener anbragt nøgen i min seng og kom ind med vidner og anklagede mig for hor og flåede min natkjole af. Heksen havde i forvejen forført min gemal, så han troede på vidnerne. Jeg protesterede desperat, men helt nøgen og bagbunden blev jeg trukket hen for en dommer og dømt som horkvinde!

Min baron lagde et tæppe over mig, mens jeg blev kørt på en kærre hen til en fængselskælder. Om morgenen lød trommerne. Folk stimlede sammen, og fuldstændig nøgen blev jeg ført op til en skampæl og lænket til den, mens alle ydmygede og hånede mig som skøge! Bødlen piskede mig ubarmhjertigt, så mine bryster og mit skød hamrede ind mod pælen, indtil jeg besvimede af smerte. - Den stolte adelsdame brast i gråd: - Jeg blev vækket af en endnu mere rædselsfuld smerte. Bødlen brændemærkede mig!

– Nej, det er umenneskeligt! – Prinsessen var nær ved at besvime, så offeret måtte støtte hende. – Ja, djævelsk! – Heksens folk bar mig op til slottet, mens de overgramsede mig og slog mig, indtil jeg vågnede helt. De tvang mig til selv at gå hen til klostret, mens alle hujede og hånede mig med sjofelheder. Siden er jeg blevet pint og voldtaget ligesom de andre ”klosterelever” og har prøvet alt, så jeg er blevet en dygtig skøge!

– De udyr! Tjeneren, der besudlede Dem, blev han straffet? – Ha! grinede Alicia bittert. Min baron hævnede sig på ham med ti piskeslag, og Ivana lovede selv at straffe ham. Så han blev spærret inde her, så han kan kneppe eleverne og mig. Dengang vi blev overrumplet, lå han kun nøgen hen over mig; men han er faktisk en rimelig god elsker! - Men Deres gemal, har han slet ikke forsøgt at hjælpe Dem?

– Ha! Han har været her nogle gange og analkneppet mig som straf. – Annaknæ ..? spurgte den seksuelt uvidende pige. – Tilgiv mig, prinsesse! De ved naturligvis ikke, hvad det betyder. En mand kan føre sin penis ind i en kvindes numsehul og elske. – Afskyeligt! Gør det ikke frygtelig ondt? – Jeg har vænnet mig til det. Og jeg fik efterhånden min baron til at tro på, at jeg var uskyldig. Men det var for sent, som han sagde. Nu var jeg jo blevet skøge! Hvad med heksen Ivana? Er skampælen ikke det rette sted at straffe hende?

– Måske. Men hun er trods alt en kvinde. Hvorfor skal horbukkene ikke piskes mod skampælen? – Det har De ret i. De to liderlige prinser har fortjent det tusind gange. Prøv, om det er muligt! – Stanislau kom tilbage fulgt af Ewa og Ilsa, begge lidt sjusket, men tækkeligt påklædt. – Prinsesse, jeg tror, at modstanden er nedkæmpet. Og praktisk talt uden blodsudgydelse, som De håbede på.

- Det er fantastisk! – Elena var nær ved at omfavne sin ridder, men tog armene ned af hensyn til tilskuerne. – Jeg har en god ide til den første straf til Ivana-heksen, sagde Ewa. Vi kan gøre hende til elev i klassen og straffe hende med spanskrør! –Ja, ligesom os. Og den liderlige Natasha kan blive den anden elev! sagde slotsforvalterens datter Ilsa.

- Spanskrør i den bare? spurgte prinsessen rødmende og rådvild. – Ja, nu er det lærerindernes tur! ivrede kammerpigen, inden hun blev flov og knælede. – Undskyld, Deres kongelige Højhed! – Alt forladt, Ewa. I har ret. Men vi må ikke smittes af deres umenneskelighed. Kun tre slag! Når forbryderne Pjotr og Fjodor bliver hentet, kan I piger føre djævlefyrstinden ind i klasseværelset.

Imens havde den lille komtesse trukket junkeren ind i et rum med en blød seng. Hun klædte sig straks af igen, så for første gang kunne Tomas rigtigt opleve at se sin elskedes nøgne krop. – De har pisket dig! – Ja. Hjælp mig med at glemme det! – Han blev flov over, at den lille eksjomfru begyndte at klæde ham af, men smed fordommene overbord og hjalp med. Aurora satte sig på sengekanten. – I nat lagde de modbydelige prinser mig nøgen på en træstub i skoven og voldtog mig. De tog min mødom! Den skulle du have haft.

Brunetten spredte indbydende sine lår. – Bevis, at du elsker mig! Få mig til at glemme alle de rædsler! – Hans fallos var stenhård. Han kyssede og kærtegnede sin drømmepige og nåede sin ønskers mål, da han trængte helt i bund i den stadig snævre skede og kyssede brysterne, og begge elskede ivrigt. – Lad mig ride på dig! stønnede Aurora. – Tomas gættede, at den hidtil så uskyldsrene mø havde været i lære hos grevinden, og lod sig villigt bestige af den bedårende rytterske.

Han stødte hårdt op i hende og fangede de dejlige hoppende bryster og slikkede vorterne. Hun roterede om hans stang og æggede ham for meget. – Pas på, min elskede! Jeg må ikke sprøjte i dig. – Den sexophidsede pige holdt fast i ham. – Det gjorde Fjodor. Jeg får urtete, så jeg ikke bliver gravid. – Tomas blev jaloux, kneppede hårdere og væltede sin spinkle rytterske om på ryggen og hamrede ned i hende, så hun klynkede lykkeligt. – Jeg kommer! gispede han og tømte sin sæd i sin elskede.

Prinsessen og hendes ven var endelig blevet alene på gangen. Fra et rum tæt ved hørte de høje, lykkelige elskovslyde. Jomfruen rødmede og åndede tungt og så spørgende på sin kavaler. – Tilgiv mig, Elena, at jeg ikke bad Dem gå væk herfra! Sådan lyder det, når to, der virkelig elsker hinanden, .. øh.. elsker. – Jeg kom alt for hurtigt, klagede junkeren derinde. – Det gør ikke noget, min elskede, kurrede komtessen. Jeg har lige lært, hvordan man får liv i den lille mand igen!

Elena så billedet for sig af den 17-årige kusine, som havde brugt Pjotrs underlige kødstang som slikkepind. Hun fik en mærkelig, ukendt følelse i sit skød. – Så er det endt lykkeligt for Aurora. Hvordan skal jeg dog takke dig? – Med et kys? spurgte baronen. – De havde kun kysset hinanden én gang, det eneste rigtige kys i den 19-åriges liv. Det var i slotsparken en måneskinsnat, lige før Stanislau skulle rejse til Russia som Polonias gesandt. Han havde klaret opgaven fortrinligt og var steget i kongeparrets agtelse. Men af politiske grunde skulle alle bejlermuligheder holdes åbne.

Elena havde nydt kysset og dagdrømt om det, men forbudt en gentagelse. Som enearving til tronen var hun konstant overvåget, og enhver chance for sladder ville blive udnyttet. Men nu var de alene. – Den belønning har du fortjent, hviskede hun. – Hun var stadig klædt i sin kostbare fløjlsridedragt, men havde taget hatten af, så den hvide paryk var lidt pjusket. Baronen glattede dens hår og kærtegnede kinden, lagde en hånd om nakken og en anden om det slanke liv og kyssede de fristende røde læber.

Prinsessen gengældte kysset og knugede sig ind til sin elskede. Hans hånd gled ned over hendes numse og pressede hende ind mod hans skridt. Gennem tøjet mærkede hun noget hårdt mod sin mave. Var det en kødstang ligesom prinsernes? Hendes følelser skræmte hende. Hans hånd gled ned i udskæringen og berørte et struttende bryst. Hun rev sig løs. – Hvor vover De? – Tilgiv mig, prinsesse! stønnede han. De er alt for vidunderlig. – Kysser jeg lige så godt som min kammerpige? – Han blev flov. - Der er ingen sammenligning. Jeg har trøstet mig med andre, fordi De var uopnåelig. Men du er verdens skønneste kvinde!

– Den skønne Helena? lød Heinrichs vrede stemme. Fjern dig fra prinsessen, Stanislau! Prinsesse, De lovede mig, at hvis jeg frelste deres kusine, ville De overveje at blive min trolovede. – Ja, kære greve. Og nu har jeg overvejet det, og mit svar bliver nej. Men min moder vil belønne Dem kongeligt, måske med et gods! - Det er Dem, jeg vil have, Elena. Er han min rival?

– Det er en kongedatters forældre, der bestemmer. Jeg er jomfru, og der er ingen planer om trolovelse! Men begge d"herrer kan hjælpe mig med at straffe de tre voldtægtsforbrydere der inde. I morgen skal prinserne føres ned til byen til en skampæl, og den onde fyrstinde skal nu hentes af de elever, hun har mishandlet. Baronesse Alicia! Vil I sørge for, at Ivana og grevinde Natasha får hver tre slag med spanskrør, kun tre! – Med glæde.

- Og grev Heinrich, fyrstinden er et værdifuldt gidsel, vil De sikre, at hun holdes lænket og bagefter låses inde her under streng bevogtning? – Tyskeren var fortørnet og dybt skuffet, men sendte nogle af sine folk med prinserne og deres vogtere. Elena forlangte, at de fik benklæder på, inden de bagbundne og med nøgen overkrop og uden paryk skulle trækkes afsted i halslænke til slottet af polonere. Hun gik hen til en dør og bankede hårdt på. – Aurora! Klæd dig pænt på! Vi skal over til dine værelser på slottet og være hinandens anstandsdamer.

Heinrich fulgte med de smukke elever, som fjernede kjolen, der lå over den lænkede fyrstinde Ivana, og klemte deres plageånds bryster og lår og stak fingre ind i kusse og numsehul, mens hun skreg: - Det skal komme jer dyrt at stå! - Det var ubegribeligt for den stolte sadistkvinde, at det var hendes tur til at blive nedværdiget. De rev hendes smykker og paryk af, så det smukke sorte hår faldt ned over ansigt og hals.

Snart stod de to vildt protesterende bordelledere i klassen. Grevinde Natashas kjole og undertøj var flået af, så hun kun havde korset på. De tyske landsknægte overgramsede den skønne blondine og onanerede op ad hende. De bøjede de to fangers smukke barme ind over katedret fra hver side, så de meget velformede numser og revnerne lå fristende under håndlænkerne. Eleverne overdængede deres to bødler med sjofle skældsord, og de polonske og tyske soldater blev liderlige ved synet.

Alicia klaskede sin dødsfjende i bagdelen. – Nu er det din tur, lede heks! – Det vover du ikke. Min bror vil hævne det blodigt! truede Ivana. –Baronessen flyttede håndlænken og svingede spanskrøret og slog så hårdt, hun kunne, så en rød stribe dannede kors med revnen, og den chokerede ”elev” stønnede af smerte og følte med fingrene på balderne. Næste slag ramte lårene og kusselæberne, og offeret fik tårer i øjnene. – Lig og glæd dig til det sidste slag, skøge!

Natasha var blevet grundigt befamlet og fingerkneppet, da Ilsa overtog spanskrøret. Hun hadede den lærerinde, som havde pisket hende og opdraget hende til skøge, og slog to svidende slag, inden hun afleverede røret til Ewa. Grevinden bed tænderne sammen og var mere tapper end fyrstinden, men måtte alligevel skrige af smerte, da Ewa lagde alle kræfter i. - Og du skal også hævne komtessen, sagde Alicia.

– Modbydelige heks! udbrød kammerpigen, og Ivanas endebalder fik endnu en rød stribe.– Nu skal bordelværtinderne kneppes! sagde hauptmann Albrecht, Heinrichs næstkommanderende. – Han havde smidt ridebukserne og tog fat i den rasende fyrstindes lår og hofte. En volhyner, hvis søster var blevet klosterelev og dresseret og solgt, ville voldtage lærerinden. - Ikke så voldsomt! råbte Natasha. Både fyrstinden og jeg elsker at få pik, men ikke så brutalt!

– Lad dem gøre det, grev Heinrich! bad Alicia. Prinsessen har forbudt mere end tre slag. Men hun sagde intet om, at de liderlige hekse ikke må bruges seksuelt. De må godt stikke pikken op i min kusse bagfra, så vi sammen kan nyde at se dem blive kneppet! - Baronessens krop var fantastisk fristende, og synet af det store brændemærke på hendes skulder fjernede enhver betænkelighed. Tyskerens sværd var ved at sprænge bukserne, så da han trak dem ned, arbejdede det sig hurtigt ind i den drivvåde skede. Heinrichs hamrede løs ligesom Albrechts og den hævngerrige volhyners hårdt arbejdende pikke.

Ivana udstødte fæle forbandelser. – Hold kæft, horekælling, eller jeg røvpuler dig! sagde hauptmannen. – Svaret blev endnu værre trusler, så han flyttede håndlænken, skilte balderne, trak pikken ud og borede den ind i den bageste kanal i stedet for. Hendes bror havde i perioder brugt det hul flittigt, og udvalgte elskere havde fået lov; men det var en grov ydmygelse at blive analkneppet af en lejesoldat, især da han løftede Ivana væk fra katedret, mens hun red på kæppen, og hans kammerat angreb forfra, så hun fik to lejetropspikke i sig!

Natashas voldsmand havde lagt hende på ryggen på en skolepult og tømte sin sæd i hendes kusse, og to tyskere overtog hende. Hun vred sig allerede i orgasme og suttede på den pik, der blev stukket i munden på hende. – Det er dejligt at have Deres store grevepik i min baronessekusse, kurrede Alicia. Men har De ikke lyst til at prøve den besejrede fyrstindes? – Joh. Du er vidunderligt skabt; men som hærfører bør jeg erobre det fornemste bytte. – Heinrich slap sin lækre elskerinde og tog støvler og ridebukser helt af. – Slip fyrstinden! Hun tilhører mig!

Ivana var blevet seksuelt ophidset, men klagede forbitret, da Albrecht brølede og fyrede sin kanon af i hendes endetarm. Så adlød de to undergivne modvilligt, og deres sorthårede offer sank ned i grevens arme. - Tak, fordi De frelste mig fra de udyr! gispede hun. – Ja, nu skal du kneppes af en fornem greve! - Med den ene arm under ryggen og den anden under lårene og en hånd mod de våde kusselæber bar den stærke mand sin velskabte byrde ind i et værelse og satte hende på sengen.

- Min bror storfyrst Ivan angriber snart. Han vil belønne Dem, hvis De skåner mig for mere skam og hjælper os. – Som hærfører må jeg gøre min pligt. Men hvis du er villig, får du også glæde af min elskov. - Grevens sprængfærdige pik var fristende, og den 34-årige nymfoman håbede at kunne forføre ham til at blive forbundsfælle. – Befri mig for lænken, så kan jeg kærtegne Dem! – Kys mig først! – Stiverten trykkede mod hendes mave, mens han omfavnede og tungekyssede hende.

Så frigjorde han et af hendes håndled, men fastgjorde lænken til sengegærdet. – Du skal bruges som gidsel, så vi skal ikke risikere noget. - Den kraftige mand lagde sig hen over hende. Ivana spredte villigt lårene og omfavnede ham med sin frie arm. Heinrichs store lem gled dybt ind og kneppede ivrigt, og hun slyngede benene om hans bagdel. Han nappede i en brystvorte og kyssede hende, og begge nød det. - Jeg vil ikke komme allerede. – Greven trak sig ud.

- Vend dig om og lig på knæ! – Den stolte fyrstinde blev ophidset af at være slavinde og lystrede. – Han klaskede hende bagi og fik Albrechts sperm på fingrene, men valgte skeden. Hun vrikkede med numsen og gav sig hen i nydelsen, da han kneppede løs og tog fat om et bryst og stak fingre ind i kussen forfra. Hun klynkede, indtil hun mærkede, at udløsningen var på vej, og ville vride sig fri. – De må ikke sprøjte i mig. Jeg kan blive gravid!

Heinrich strammede grebet. - Årh, du har vel så mange elskere. Men nu ejer jeg dig, skønne Ivana! Jeg kommer! – Hun vred sig forgæves og sank om på maven, mens hun blev fyldt med lejetropførerens sperm. – Det forbød jeg. Men nu har De fået, hvad de ønskede Dem. Løs mig så! Jeg skal have min urtete. Fra dr. Deville! Jeg vil ikke have en unge med Dem! – Han trak sig ud og slog hende hårdt i numsen. – Jeg beder nogen finde den te. Jeg skal ud og forhindre, at din bror angriber, og forhandle med ham. Sov sødt!

Om morgenen gik et optog fra slottet ned til Volhyna by tiljublet af begejstrede polonere. Forrest gik kronprinsesse Elena uden ridejakken i en elegant lang kjole og med tiara i den høje, hvide paryk. Det øverste af de store bryster kunne skimtes. Hun var tæt fulgt af Aurora, som atter lignede en porcelænsdukke, af Stanislau og Tomas, og af Ewa, der igen var en nydelig kammerpige, og Alicia og fem andre elever, tækkeligt påklædt. Bag dem gik otte polonske soldater, og to volhynere trak de to protesterende russiske prinser i halslænke, bagbundne og med nøgne overkroppe.

- Skån os! Benåd os, Elena! Ellers tager min far en grufuld hævn! tiggede Pjotr. – Bagest gik ti af Heinrichs tyskere med geværer over skuldrene. Resten af garden var blevet tilbage for at forsvare slottet og klostret og bevogte fangerne. At de kneppede Ivana, Natasha og de to vogtersker Wanda og Sara samt et par villige elever, anede prinsessen ikke.

På et skafot når ved rådhustorvet knejsede skampælen. Byens bøddel var mere end villig til at straffe de to forhadte russere, som havde voldtaget adskillige af egnens unge piger. – Hvilken pisk ønsker Eders kongelige Højhed de to forbrydere hudflettede med? – Hudflettet? Nej, slet ikke. Brug den letteste pisk, som ikke gør varig skade! – Eders Højhed er blødsøden, sagde bødlen beklagende.

Trommerne lød, og folk stimlede sammen på torvet. Alle så beundrende på Polonias høje, skønne kongedatter, som de aldrig havde set før. Pjotr og Fjodor blev anbragt på kanten af skafottet. Da mange folk var forsamlede, gik Elena op på rådhustrappen og erklærede, at enkehertuginde Ivanas tyranni var forbi. Klosterbordellet skulle lukkes, og dets ledere var fængslede. Hun præsenterede hertugdatter Aurora som Volhynas rette hertuginde og bad hende og eleverne bekræfte, at de to afskyelige prinser havde voldtaget dem.

Det svarede de alle ja til, og nogle volhynere råbte i munden på hinanden, at deres døtre og søstre også var blevet fanget og voldtaget af prinserne og deres russiske venner. – Henret de liderlige svin! lød råbene. – Vi vil forhandle med storfyrst Ivan og måske lade hans familie slippe med landsforvisning. Men jeg hører, at mange kvinder er blevet pisket ved skampælen, selv om mændene var langt mere skyldige. Er det ikke rimeligt, at disse to voldtægtsforbrydere straffes med ti piskeslag?

- Det er alt for lidt! – Kastrér dem! – Pisk dem ihjel! råbte polonerne. – Bødlen sørgede for, at de to rædselsslagne prinser blev lænkede til det øverste af træpælen med front mod den. – Skån os! Vi er prinser! græd Fjodor. – Den ældste først! – Bødlen svingede pisken mod Pjotrs ryg, så han gav et chokeret udbrud af smerte og stødte brystet hårdt mod pælen. Næste slag fulgte, og med det tredje tegnedes en rød stribe på tværs af de andre. – Især kvinderne jublede hævngerrigt.

Den 19-årige bed tappert tænderne sammen; men da den 17-årige morsdreng blev pisket og fik tre lignende striber, skreg han højt og græd, og Elena kom allerede i tvivl. Var dommen for ond? – Bødlen krængede Pjotrs benklæder ned og piskede endebalderne. – Nej, det er uanstændigt! råbte prinsessen. – Bødlen brummede utilfreds, men trak tøjet på plads igen og piskede ryggen ekstra hårdt, så Pjotrs penis og testikler klemtes fælt mod træpælen.

Så vendte han kujonen Fjodor om mod tilskuerne. – Ikke mere! Skån mig! – Græder du, skvat! – Bødlen svingede pisken mod hans bryst, maveskind og skridt. Gennem de tynde benklæder gjorde det så ondt, at han hulkede højt, og hovedet faldt fremover. – 6! 7! 8! – Det var Pjotrs ryg, der fik tre nye striber, og nu skreg og græd han også ynkeligt. – Bødlen drejede Fjodor tilbage, og ved det 8. slag mod ham besvimede knægten og hang i de lænkede arme.

- De to sidste! forkyndte bødlen og ramte Pjotr hårdt. - Offerets ben svigtede under ham, og han hang bevidstløs ligesom sin halvbror, som for en ordens skyld fik to dask mere. – Straffen er fuldbyrdet! råbte Elena. Tag prinserne ned og lænk dem til foden af pælen!

Stemningen på torvet blev lystig. Nogle rige borgere udskænkede vin til alle, en ung mand tog sin luth og sang prinsessens pris, og folk flokkedes om hende for at udtrykke deres beundring for hendes skønhed og handlekraft. – Med en sådan kongedatter bliver der atter lyse tider for Polonia, udtalte en rådsherre. – Især de unge kvinder var begejstrede både for prinsessen og for hendes to flotte ledsagere baron Stanislau og junker Tomas.

Borgmesterens yndige datter Hannah sagde: - Åh, prinsesse! Det, Deres Højhed sagde om retfærdighed for kvinder, det elsker jeg Dem for! – De to unge piger kyssede hinanden på kinden. Elena stod lykkelig og skålede med borgmesteren, da Heinrich kom marcherende med 20 fra hans schlesiske garde. Hun smilede og vinkede til ham. – Træd an! lød det på tysk. Tag opstilling bag brønden! – Åh, grev Heinrich, er alt i orden på slottet? – Ja, sagde schlesieren uden at møde hendes blik. Men jeg skal have kontrol over mine tropper.

En gruppe mennesker banede sig vej gennem folkemængden, og en kraftig mand sagde på polonsk med russisk accent: - Junker Tomas! De er anklaget for voldtægt! – Hvadbehar? Af hvem? – Af en fornem grevinde, svarede oberst Mentin og rettede en pistol mod junkerens hoved. – Umuligt! Junker Tomas elsker komtesse Aurora! udbrød Elena. – En tilsløret dame stod på rådhustrappen i en elegant kjole, som fremhævede den store barm. Hun slog sløret til side. – Jeg er grevinde Natasha. Junker Tomas, vil De indrømme, at De har haft samleje med mig og lænket mig til sengen?

Den unge mand rødmede. – Ja, men … - Prinsessen så forbløffet på sin kusines trolovede. – Han har tilstået, hævdede obersten. - Inden Tomas nåede at finde de rette ord blev hans arme vredet om på ryggen og belagt med håndlænke. – De har ingen ret til at …., protesterede Stanislau. – Hvem er den kvinde? – En kraftig mand med fuldskæg pegede på Elena. – Prinsessen, svarede de omkringstående forvirret. – Storfyrst Ivan!? udbrød hun chokeret og skævede hen til hans afstraffede søn.

- Hun er forklædt som prinsessen! – Fyrsten rev hendes høje, hvidpudrede paryk med tiaraen af, og det lyse opsatte hår faldt ned over skuldrene, og bagfra greb han fat om den velskabte krop og trykkede den ind imod sig. – Hvor vover De? – Stanislau trak sin kårde og rettede den mod Ivan; men han stod dækket af Elena. Ivanas staldkarl Niklas slog baronen hårdt i baghovedet med et pistolskæfte to gange, så han sank om.

- Gevær ved fod! kommanderede Heinrich. - Der opstod vild forvirring på torvet, som genlød af voldsomme protester. En flok russiske soldater, som havde skjult sig bag gardisterne, skubbede de angribende polonere til side med deres geværer. Ilsa greb fat i Niklas" pistol og kæmpede med karlen, der brutalt skubbede hende fra sig og sparkede den liggende baron hårdt i skridtet to gange. Hannah faldt på knæ og støttede den såredes hoved og råbte: - Så hjælp dog prinsessen og baronen!

Tyskerne var rasende på Heinrich, for de ville hjælpe den skønne prinsesse; men greven råbte: – Ingen må gribe ind! - Inderst inde bandede han over, at han ikke havde hindret sine soldater i at tømme klostrets vinkælder og selv havde ladet sig overrumple liggende nøgen oven på grevinden, da Ivans soldater i nattemørket havde sneget sig ind og erobret klostret. Ivan havde truet med at kastrere ham, men tilbudt ham lov til at elske med Elena, hvis han hjalp med at fange hende og overvinde polonerne.

Chancen for at erobre den drømmeprinsesse, der havde afvist ham, var alt for fristende. Albrecht og flere andre tyskere var blevet truet på lignende måde, men uden det løfte. Russerne havde desuden sørget for, at tyskernes geværer var uladte. - Kasimir trak Aurora væk: - Jeg bringer dig i sikkerhed! - Elena bed Ivan i hånden og fik revet sig løs. – Storfyrst Ivan! Befal Deres soldater at gå tilbage! I den polonske konges navn! – Skurken trak sin pistol og pegede på prinsessens tinding.
– Fortsæt! kommanderede han på russisk, og på polonsk råbte han: - Polonere, forhold jer roligt! Denne sag må opklares! Løs de to prinser fra pælen! – Baronessen var sprunget op på trappen ved siden af grevinden: - Tro ikke på russernes løgne! Til modstand, polonere! - Folk begyndte at rive i russernes våben; men Natasha råbte: - Se! – Hun rev kjolen ned fra Alicias skulder og afslørede det store brændemærke, der lyste rødt i solen.

– Lyt ikke til en brændemærket horkvinde! I har selv set hende ved skampælen! Men spørg grev Kasimir, hvem den kvinde, der udgiver sig for prinsessen, er! – Alt kørte rundt for den altid så forkælede Elena, som aldrig før havde befundet sig i en farlig situation. Hendes tyske beskyttere var passive, og hendes venner var hjælpeløse. Nu så hun sin onkel på trappen. - Onkel Kasimir! Fortæl disse russiske uslinge, at jeg er Polonias kongedatter! – Greven så usikkert hen på storfyrsten, som havde lovet at skåne Aurora og ham selv for tortur, hvis han ofrede sin kongelige niece.

– Jeg er ked af det. Den smukke unge dame er prinsessen.. øh.. s kammerpige Maria. – Den dårlige samvittighed lyste ud af ham. – Ja, det er hans datters kammerpiges søster. Aurora blev forført til perversiteter af den kammerpige og den frække junker Tomas! påstod Natasha. – Onkel Kasimir, det er jo vanvid! udbrød Elena. – De lyver, råbte Tomas og fik stoppet en knebel i munden. – Sæt ham i gabestokken! råbte grevinden. - Prinsessen greb fat i pistolløbet. Hun kendte Ivan godt nok til at tro, at han ikke ville skyde en smuk kvinde.

– De vover ikke at skyde mig! Stands denne tåbelige komedie! – Ivan nænnede naturligvis ikke at skyde den henrivende pige; men han og Niklas vred hendes arme om og bagbandt hende med remme. – Hjælp mig! - Volhynerne stod rådvilde. De kendte faktisk ikke Polonias kongedatter. – Befri prinsessen! skreg Hannah og slog løs på Niklas. - Han slog hende i ansigtet og rev hendes kjole itu, så en brystvorte tittede frem. - Det er min datter! klagede borgmesteren. – Så hold fast på hende! Ellers bliver hun arresteret! råbte fyrsten.

En del kvinder og enkelte mænd gik til angreb. Soldaterne skød skræmmeskud. Ivan havde givet dem ordre til så vidt muligt at undgå at dræbe; men de slog mændene og væltede de kønneste piger om på jorden og bandt dem. Elena rykkede fortvivlet i remmene. Det var ufatteligt, at en så enorm krænkelse kunne overgå hende. – Løs mig! Grev Heinrich! Gå til angreb! – Beklager, skønne dame! råbte han på tysk. Det er en polonsk-russisk familiestrid. Jeg er neutral! - Forræder! skreg prinsessen på tysk.

– Hør, hun taler tysk! Hun er spion! råbte Niklas. – Ja, hun er skyldig. Straf hende! råbte prinserne, som var blevet befriet og var ved at komme til hægterne. – Det er den sadistiske fyrstefamilie, der er de skyldige, råbte Alicia fra trappen. De anklager uskyldige piger og voldtager dem! – Et tørklæde bragte hende til tavshed, og hun blev lænket. – Den brændemærkede er medskyldig! råbte Natasha. - Op på skafottet med Maria! sagde Pjotr. – Han greb fat i Elenas pufærme og rev det af, så et af de fuldendte bryster blev blottet.

– Bring mit tøj i orden! det er en skændsel. Min fader vil straffe jer! – Lige nu føltes den skandale, at nogen så hendes nøgne bryst, som hendes største problem, selv om hun blev trukket op på skafottets trappe! Aurora og Ewa blev ført hen på rådhustrappen. Komtessen var velklædt, men kneblet og bagbundet. Men kammerpigen blev endnu engang udstillet helt nøgen og stribet af piskeslag, denne gang for en langt større hob.

- Grev Kasimir havde straffet sin datters liderlige kammerpige. Derfor søgte hun hjælp til hævn hos prinsessens kammerpige, som så forklædte sig som Elena, påstod grevinden. Ewa, hvad hedder din søster? – Maria, svarede den mishandlede pige. – Ja. Den kvinde, som dømte min søn til piskning! råbte Ivan og pegede på den anklagede. Ewa! Er Maria prinsessens kammerpige? – Ja, men … - Der hører I. Maria er en gemen svindlerske!

Fyrsten ruskede i Elenas lyse hår. – Op på skafottet! - Hun så sig desperat om efter vidner, der kunne støtte hende. Men Heinrich og onklen havde svigtet hende, og hendes venner var hjælpeløse. – Kun min fader kongen har ret til at dømme mig! – Vrøvl! Du dømte selv to fyrstesønner. Prinserne skubbede hende op på skafottet, og Pjotr grinede og klemte det nøgne bryst: - Lækkert! Uhm! Lad os se dem begge to! - Han krængede det andet ærme helt ned, så brysterne lå som på en præsenterbakke.

– Jeg er vanæret! tænkte kongemøen, som følte, at alle gloede på hendes blottede barm. - Byens borgere og soldaterne stirrede helt betaget på den høje skønhed med det smukke lyse hår, mindst lige så skøn, som da hun havde høj, hvidpudret paryk og elegant kjole på. Nu stod hun bagbunden foran skampælen. – Det er umuligt! tænkte hun. - Skulle hun selv lide den straf, hun havde dømt prinserne til?

– Herr borgmester, hvor mange piskeslag idømte forbrydersken de to prinser? spurgte Ivan. – Ti, Deres Højhed. – Og hvad er to gange ti? – Borgmesteren forstod meningen og så fuld af medlidenhed på den stolte kongedatter, som de alle havde tiljublet for kort tid siden. – 20, men De må ikke …. ! – Dommen er faldet. Maria, vi dømmer dig til 20 piskeslag!

- Jeg er prinsesse Elen ..! råbte den dømte pige harmfuldt, mens Ivan flåede hendes kjole og brutalt krængede den og korsettet ned, så hun stod nøgen til bæltestedet! – Stum af rædsel så hun ned af sig selv. Hun skulle udstilles halvnøgen for hoben som en skøge og piskes halvt til døde. Tilskuerne så med en blanding af gru, medlidenhed og begær på den ranke skønhed, hvis store jomfrubryster pegede trodsigt opad.

Tomas i gabestokken angrede dybt sin medskyld i, at denne grufulde skæbne ventede kongedatteren. Ivan og Pjotr skilte remmene, og den skrækslagne pige kæmpede vildt imod og stødte brysterne mod den rå skampæl, mens hendes håndled blev lænkede til den øverst oppe og armene strakt opad, så man kunne nyde synet af den slanke nøgne ryg.

- Denne afgrundsdybe nedværdigelse overlever jeg ikke! tænkte hun fortvivlet. - Pjotr lod hænderne glide hen ad den silkebløde, hvide hud. - Hvor er din hud lækker! Synd, at den skal beskadiges! – Pjotr, du har sagt, du elsker mig. Hjælp mig nu! – Ja, jeg vil bede bødlen sørge for, at du overlever, så du kan bruges bagefter! – Den liderlige skurk kælede med brysterne.

Byens bøddel havde rasende nægtet at udføre det beskidte hverv, så hans hætteklædte afløser var i kvindetøj, og pisken var Ivanas egen, som tilføjede offeret usigelig smerte uden at ødelægge huden varigt. Elena drejede hovedet og så pisken i den ukendte bøddels hånd. Det forekom hende stadig helt utænkeligt, at hun, som altid var blevet behandlet med udsøgt høflighed, kunne blive straffet så grusomt. – Stands! Nu har I skræmt og ydmyget mig nok. Løs mig og lad os forhandle!

Så genkendte hun Ivanas lavmælte stemme. - Så mødes vi igen, Illonas datter. Angrer du, at du dømte mig til de grufulde ydmygelser? – Jeg angrer, at jeg undervurderede jeres ondskab? svarede pigen skælvende. – Først da piskesnerten bed så grusomt i hendes skuldre, begreb hun det utænkelige. Hun vred sig fortvivlet og følte voldsom trang til at skrige af smerte, men bed tænderne sammen for at fratage sine fjender den triumf.

De to næste slag sved endnu frygteligere og tegnede et rødt kryds på den porcelænshvide hud. Elena stønnede højt og ruskede desperat i lænkerne og trippede et par skridt væk. Men det næste slag ramte hende på siden og sendte hende tilbage igen. - Du skriger ikke. Du spiller tapper. – Den hævngerrige kvinde lagde al sin kraft i det femte slag, som ramte så hårdt tværs over ryggen, at offeret ikke kunne undgå at udstøde et halvkvalt smertensskrig. – Skån mig!!

– Tilstår du, at du ikke er prinsesse! spurgte fyrsten, mens hans søsters næste slag ramte. - Nej! Min far vil hævne denne vanære! – Vend dig om, tøs! – Mine bryster! tænkte Elena rædselsslagen og trykkede dem trodsigt ind mod pælen. – Og hun måtte skrige højt, da pisken ramte særlig hårdt. Ivan vendte hendes krop, så armene krydsedes, og nød at se på den fuldendte jomfrubarm. Hans lem havde rejst sig, og han havde lyst til at voldtage hende på stedet.

– Skal vi piske dine bryster? hviskede han. – Der gik panik i pigen: - Nej, jeg beder Dem! – Hendes store, violblå øjne så indtrængende ind i hans hårde, mørke øjne. – Han kneb brystvorterne og fik dem til at stivne. Så trådte han til side, så alle kunne se den nøgne overkrop forfra. En begejstret mumlen lød fra mændene. – Skån brysterne! hviskede Ivan.

– Sødsuppemand! hvæsede søsteren og smykkede prinsessens skuldre og flade mellemgulv med tre blodrøde striber, så hun stødte numsen hårdt mod pælen. – Har du fået nok? Tilstår du, at du er Maria? – Det skønne offer vred sig i smerte og prøvede forgæves at holde tårerne tilbage: - Aldrig! græd hun. – Så klæder vi dig af! – Fyrstens ord ramte den kyske jomfru endnu værre end piskeslagene.

Uden at ænse hendes desperate protester krængede han fløjlskjolen ned over hofterne og rullede korsettet op, så det sad som et bælte. Hans hænder gled ned over den lækre numse og lænd og fik kjolen og skørterne til at falde ned om anklerne. De lyse strømper kunne ikke skjule de veldrejede, lange ben, og den blonde trekant, som ingen mand havde set, blev udstillet for mængdens vellystige og forargede blikke. – Jeg dør af skam! tænkte den dybt ydmygede jomfru.

– Det er en skændsel! Det er forbudt! Det er kun skøger og horkvinder, der må stå nøgne ved skampælen! klagede kvinderne. – Hvis hun ikke er skøge, så bliver hun det snart! råbte Fjodor.-Fyrst Ivan stillede sig bag den vanærede nøgne kongedatter og viste hendes kusse frem. – Se! Kunne hun ikke blive Polonias smukkeste skøge? – Han trykkede sig hårdt ind mod den runde bagdel.

Den rasende, fortvivlede prinsesse sparkede bagud mod hans ben, vred sig halvt fri og pressede sig ind mod pælen, så den fristende, silkebløde numse under den rødstribede ryg blev afsløret.– Skal skøgen brændemærkes? foreslog sadisten Ivana. – En endnu frygteligere rædsel skyllede igennem offeret. - Nej, der er ingen beviser for, at hun er skøge. Endnu! afgjorde fyrsten.

Han trådte til side, og hans søster farvede de hvide balder med tre hurtige, svidende slag, som stødte prinsessens skød ind mod skampælen og fik hende til at hulke højt. – Spred benene, tøjte! sagde den kvindelige bøddel. - Den udmattede Elena klemte lårene sammen; men et hvinende slag fik hende til at skille dem, og den erfarne sadistkvinde fik piskesnerten til at ramme tæt ved skamlæberne. Kongemøen udstødte et endnu højere skrig af smerte.

Aurora så fortvivlet op på sin elskede kusine. Og gennem tøjet mærkede hun forfærdet sin stedfars stenhårde lem mod sin ryg og hans fingre, der bearbejdede hendes skamlæber, mens han åndede tungt ved det seksuelt ophidsende syn af hans nieces skønne krop, som vred sig i smerte. - Vend dig om, slavetøs! hvæsede Ivana. – Elena sansede, at det måtte blive endnu frygteligere, og lod sig falde slapt ind mod pælen.

Bødlen vendte sin skønne, besejrede fjende om mod tilskuerne og stak to fingre ind mellem prinsessekusselæberne. – Du har fire slag til gode. Beder du om nåde? – Få det overstået! stønnede den grædende, dybt nedværdigede tronarving trodsigt. - Sadisten belønnede det med et slag hen over navlen. Det sved frygteligt; offeret prøvede at krumme sig sammen, hovedet sank ned, og hun hang i lænkerne.

- Hold inde! råbte Pjotr. Den frække kammerpige Maria har næsten udstået sin straf for at udgive sig for den ædle prinsesse Elena, som jeg skal troloves med. Men den vanære, som hun udsatte mig en prins for, må hævnes. En kvinde kan kun skaffe en mand oprejsning på én måde: ved at ofre sin krop!!

(Fortsættes)