Når jeg gamle knark på snart 70 sidder og tænker tilbage på mine unge dage, så kan jeg ikke lade være at tænke, hvor meget nemmere vore dages sælgere har det. De har egen bil med mobiltelefon og dataanlæg. De behøver ikke overnatte i små kedelige provinshuller, som jeg ofte gjorde, da jeg lige efter krigen var det man kaldte handelsrejsende i søm og skruer. Og gør de det endelig, sÅ behøver de bare købe Ekstrabladet eller gå på en eller anden chat, så finder de næsten garanteret en massage eller escortpige der "arbejder" lige i nærheden. I min tid var købedamer kun noget man fandt i København - og de var enten triste flisedamer eller dyre bardamer. Hvis en dame dengang i Struer, Hjørring eller Nyborg solgte sine tjenester - sikke et ramaskrig der ville blive - især fra dem der ikke havde råd ikke eller måtte besøge hende for konen. Men DE fandtes - det er det jeg vil fortælle om i mit indlæg.
Jeg var ung dengang, og jeg orkede ikke aften efter aften at sidde i kollegers kreds. Sidde og prale af dagens salg, mens vi spillede lhombre og drak sjusser til krostuen lukkede kl. 23 - præcis! Nej, mine tanker beskæftigede sig med andre mere jordnære ting. Nok var jeg gift - men jeg var kun hjemme fra fredag aften til mandag morgen - så hvem vidste! Havde hun "kapellan" på ville jeg ikke bebrejde hende det - en kvinde er jo kun 25 en gang! Men lige for lige - fik hun noget pÅ kønsfile"en var det vel også kun ret at jeg fik den stive dyppet i et lækkert damehul.
Men et var ligeretten, noget andet faktum! Mit distrikt lå så langt ude i det vestjyske, at man sagde, at kragerne fik madpakke med om morgenen. De fleste ugifte stikmodne piger havde enten fortrukket til livligere byer, eller accepteret at de ville forblive gammeljomfruer. Jeg vidste det ikke hjalp at henvende mig til kollegerne. Kønsliv var noget de ordnede i weekenden hjemme hos konen - de ville grine deres røv i laser over min naivitet.
Men der var en anden, der ville høre på mig - portieren Steffan. Han var en glad smilende mand i fyrrerne.
Lidt stammende forelagde jeg ham det delikate spørgsmål.
Portieren lyste straks op. - De trænger til selskab, hr.? spurgte han med et gavtyveglimt i sine lidt udstående øjne.
- Netop, men...
- 100 og De har selskab til De forlader hotellet her ved 8-tiden! Ok? spurgte hotelmanden.
- Ja, men...
- Betal i kasse 1 og gå op og vent. Hun drikker iøvrigt helst vermouth. En flaske koster 25, svarede Steffan nu pludselig forretningsmæssig.
Jeg lagde beløbet i Steffans lidet diskrete hånd, og kunne sÅ ellers bare tøffe op på mit værelse og håbe at jeg fik den vare jeg havde betalt for - men hvilken vare? En 17 Årig stuepige eller en udkneppet fraskilt dulle, der havde en fræk aftale med Steffan om der dukkede en "tyr" op. Det begyndte at dunke i pikken, som jeg sad på sengekanten i det temmelig triste hotelværelse - det var ikke kun mig, der var nysgerrig. Pikken kunne også godt lide at vide, hvad det var den skulle ofre sin opsparing på - vide om det var en snæver stram fisse eller en med skamlæber, som Dumbo"s flyveører. Spændingen tiltog og jeg rodede allerede med gylpen, da det bankede på døren. Jeg rÅbte: - Kom ind!
Det der kom ind fik min pik til at rette sig som en toledoklinge. Rette sig så den var ved at få hold i nakken.
For satan, du milde... pigen var omkring 25, havde skulderlangt kommuneblondt hår, en spraglet todelt kjole og højhælede sandaler. Hun havde den bestilte flaske vermouth i hånden.
-Hej, kvidrede hun, og trådte indenfor og lukkede døren.
- Dav, sagde jeg lidt tamt, mens jeg gloede. Lilleby havde Åbenbart skjulte hemmeligheder for fremmede liderlige mandfolk.
- Jeg hedder Signe. Skal vi snuppe os et glas til en start? Jeg nikkede og hun postede halvt op i to tandglas. - En for et godt samarbejde, skat! Vi skålede. Hun trådte et skridt tilbage og pludselig lå hendes nederdel på gulvet. Hun smilede forlegent og sagde: - Den er pokkers ubekvem, og jeg tænkte...
Jeg klappede på sengekanten . Signe satte sig ved min side.Hun lod en lyserød tungespids danse over de røde læber og sendte mig et koket øjekast. Jeg fik uhindret lov at pille ved knapperne i hendes bluse, mens vore læber mødtes i et kys, der var som mellem to sugekopper.
Med dirrende fingre trak jeg hende af blusen og begyndte at lede efter hægten i hendes bh. Hun havde herlige patter, tøsen - bløde, lækre, og tilpas spændstige. Vorterne struttede kækt og jeg løsrev min mund fra hendes og gav mig i stedet til at slikke og kysse brysterne til Signes stønnende fryd. Det var tydeligt at hun var mindst ligeså trængende som
jeg. Med ivrige fingre hjalp hun mig af tøjet, inden jeg slutteligen flåede trusserne af hende. Hendes øjne lyste af fryd, da hun så min potente damefornøjer i al dens stive vildskab og pragt.
Hun begyndte at massere mig med blide fingre, mens jeg pressede en hånd op mellem hendes silkebløde, glatte inderlår. Hun var drivvåd, tøsen. Lige til at...
At lave forspil med hendes opgejlede liderlighed ville være spild af tid og energi. Hendes snævre, varme fisse formentlig kogte efter pik - stor stiv mandepik boret i lige til de spermfyldte nosser - ind og og ud - ind og ud...
Der var ingen dikkedarer med Signe. Hun lagde sig uden videre klar med spredte lår, så det var bare at krybe på. Men synet af den våde gabende fisse omkranset af bløde mørke krøller fik mig til at ombestemme mig. Hun protesterede ikke, da jeg foreslog at vi stedet startede med en 69er - den slags fik jeg sjældent hjemme hos lillemor - hun var gammeldags og konservativ, og ville helst have lyset slukket, når vi bollede i mine hjemmeweekender. Stakkels kone, hun vidste ikke, hvad der var godt for hende!
Signe var en virkelig god piksuger, og det var lige før jeg sprøjtede i munden på hende, da hun fik en saftig orgasme, men jeg klarede det, og foreslog hende at vi gik videre til næste kapitel - et husmandspul! Jeg nåede desværre kun en halv snes stød før jeg fyldte hende med mine liderlige safter. Men til alt held var det ikke kun en bolletur jeg havde købt - men hele natten. Det var en meget træt handelsrejsende der gik ned og afregnede næste morgen.
Steffan spurgte i en hemmelighedsfulds tone, om varen havde været tilfredsstillende. Det svarede jeg ja til, og sagde at næste gang, så...
Portieren smilede slesk og svarede, at gæsternes ønsker var hans lov. Signe ville være der, om jeg ønskede det. Jeg skulle bare sige til. Og Steffan måtte om nogen vide det, for Signe var hans unge krævende kone, som han havde indgået den aftale med. Når han ikke selv orkede fik hun sig noget "uden-oms" - med hans velsignelse - og ofte skaffede han hende "kapelanen" - og de delte i porten!
Sådan var det for snart 50 år siden. Man skulle være mere end lokalkendt for at få noget ud af forlystelseslivet! i vore dage er det bare at slå op i avisen. Livet er blevet lettere, men også mindre spændende.