Jeg har tilladt mig at digte videre på novellen "Safari", som står under Tvang og er fra år 2000.

Forfatteren Henri vil åbenbart ikke fortsætte. Historien om dejlige danske Mette og de sorte politifolk sluttede, netop som det var blevet spændende. Venligst Jane Dove

Safari 1 af Henri

Taxaen mod lufthavnen snoede sig gennem den tætte myldretrafik. Henrik og Mette sad på bagsædet og glædede sig til den kommende ferietur. Kenya med fotosafari og badeferie, masser af varme og spændende oplevelser. Langt mere spændende end de ville bryde sig om, hvis de havde vidst hvad der ventede...

Endelig nåede de Kastrup Lufthavn med al dens larm fra fly og de mange rejsende. Chaufføren rakte kufferterne ud fra vognens bagagerum, og benyttede chancen til at betragte Mettes allerede brune ben.

En flot pige tænkte han, og forestillede sig hvad der gemte sig længere oppe. Efter en lang flyvetur stod Henrik og Mette ud af flyet og mærkede varmen bruse imod sig som fra en sauna.

En helt anderledes verden åbenbarede sig for dem, da de i en ældgammel bus skrumlede afsted i flere timer for at nå deres hotel. De havde med vilje valgt et afsides liggende opholdssted, for at se så meget af landets egentlige jeg, og ikke kun det der sædvanligvis blev forevist for turisterne. Den tredje dag lejede Henrik en Landrover til en længere tur. De ville besøge bush- og savahneområderne tæt ved grænsen til nabostaten, og fotografere de vilde dyr i deres naturlige omgivelser.

Henrik og Mette startede tidligt med at pakke vognen, og ca. 09.00 forsvandt landroveren i en støvsky ud af byen. I løbet af formiddagen lykkedes det at fotografere flere vilde dyr, bl.a. en løveflok, der lå og dasede i den stærke sol, og knapt ænsede deres tilstedeværelse. Midt på eftermiddagen øjnede de en landsby i det fjerne.

Den står ikke på kortet sagde Henrik, mens han vendte rundt på kort og kompas. Vi er vel ikke kommet over grænsen spurgte Mette med bekymring i stemmen. ved det ikke - der er kun een måde at finde ud af det på, vi kører derover svarede Henrik.

De nærmede sig landsbyen, der udelukkende bestod af små skure bygget i de obligatoriske materialer blik og træ. Landroveren blev parkeret ved landsbyens udkant, straks blev de omringet af negerbørn, for hvem det var en begivenhed at der kom fremmede til byen. Over alt hvor de kom frem vakte de opsigt på grund af deres lyse hud og vestlige påklædning. Henrik søgte at tale med nogle mænd og kvinder, der kom dem i møde med armene fyldte af hjemmelavede smykker og andet husflid, som de ville sælge. De kunne ikke forstå hinanden, men Henrik og Mette forsøgte med fagter og hovedrysten gjort klart, at de ikke agtede at købe. Både sælgerne og børnene fulgte efter Henrik og Mette som en lang hale, og der var megen snakken og grinen undervejs.

En ældre kvinde forsøgte at sælge ringe til Mette, ved at give hende dem i hånden, mens hun højlydt reklamerede for sine varer på et sprog Mette ikke forstod. Pludselig tog konen sine varer igen, og hendes tonefald og ansigtsudtryk skiftede fra det venlige til det aggressive. Hele mængden stimlede sammen om Mette, mens de højlydt skældte hende ud. Henrik forsøgte at komme hende til hjælp, men med eet forstummede al larm, og to store negre i khakiuniformer kom til stede.

Mængden skilte sig, da de henvendte sig til Mette og den vrede kone. Konen forklarede ophidset noget til dem, og den ene der tilsyneladende bestemte sagde på gebrokkent engelsk: Det er politiet - hun siger, du har stjålet en ring fra hende, og nu vil hun have penge for den. Mette brød sig absolut ikke om den måde, hvorpå negeren lod sit blik glide anerkendende ned over hendes krop og hun ønskede at hendes svedige T-shirt ikke klæbede sådan til hendes overkrop.

Hun søgte at trække ud i den, så hendes bryster ikke var helt så synlige gennem stoffet. Du må følge med sagde han til Mette. Henrik søgte at tilbyde betaling af ringen, for at hjælpe Mette fri, men betjentene lod ham vide, at han ikke skulle blande sig i politiets arbejde.

Med Mette imellem sig og Henrik sjoskende bagefter gik de til et gammelt træskur i byens udkant, der efter alt at dømme udgjorde det for byens politistation. Skuret bestod kun af et rum, der i den ene ende havde to skæve borde opstillet ved siden af hinanden som en slags skranke. Derudover fandtes der kun nogle gamle stole langs med den væg hvor indgangsdøren var placeret.

Vægen over for Mette var helt bar. Stolene udgjorde det for venteplads til kunderne På politistationen, og der sad allerede 4-5 mænd, hvis ærinde på stationen åbenbart var skubbet i baggrunden, ved udsigten til den nyligt opståede sag. Jeg vil klage til chefen begyndte Henrik, men fik blot at vide, at borgmesteren boede i den anden ende af byen.

Henrik trampede målbevidst ud af politistationens skur og satte kursen mod byens modsatte ende for at finde borgmesteren. Du kommer herhen sagde den ene af betjentene til Mette. Hun var nu blevet temmelig utryg ved situationen, især fordi de var kommet for langt væk fra kendte og mere civiliserede egne. Mette turde ikke gøre andet end føje betjenten, og håbe på, at Henrik ville vende hurtigt tilbage med hjælp.

Mette blev stillet med ryggen op mod den bare væg, direkte overfor de ventende mænd, på hvis ansigter der bredte sig nogle slet skjulte smil, som gjorde Mette yderligere urolig. Dit navn spurgte betjenten, nationalitet og hvad er jeres ærinde her i byen. Mette svarede så godt hun kunne på engelsk, og søgte også at forklare hvorledes den gamle kone havde narret hende for at tvinge en handel igennem. Hvor er ringen var negerens eneste spørgsmål hertil. Jeg har den ikke Det vil vise sig - tøm dine lommer beordrede han. Mette tømte lommerne i hendes cowboybukser og lagde det sparsomme indhold på gulvet, da der ikke var noget bord i hendes nærhed. Støvler og strømper sagde betjenten, og Mette måtte tage sine støvler og strømper af, som hun derefter rakte til ham. Han undersøgte dem hurtigt og kastede dem hen i et hjørne.

"Blusen" var hans næste ordre, og Mette vidste udmærket godt hvad negerbetjenten mente. Nej svarede hun bestemt. Han tog et skridt hen til hende og greb hende hårdt i armen. Så tager jeg den selv af dig. Mette rev sin arm til sig, og stirrede trodsigt de ventende negre ind i ansigterne, mens hun begyndte at løsne T-shirten fri af buksernes linning. Hun tog fat med begge hænder i blusens nederste kant, og i en lang bevægelse trak hun den over hovedet. Alle mændene i lokalet stirrede begærligt på Mettes runde faste bryster, som stod med de mørkebrune vorter pegende lige over imod dem.

Betjenten undersøgte blusen og smed den samme vej som støvler og strømper. Han trådte hen foran Mette og gav sig til med fingrene at undersøge hendes lyse hår grundigt efter ringen. Han lod derefter hænderne glide ned til hendes armhuler og beordrede hende til at løfte armene op bag nakken. Hendes bryster hævede sig ved denne bevægelse, og betjenten lod som svar derpå begge sine hænder glide ned over Mettes forsvarsløse bryster. Han tog et solidt tag i begge hendes bryster og klemte dem, mens han spurgte, hvor er ringen. Jeg har den jo ikke svarede Mette med gråd i stemmen.

Bukserne lød ordren og betjenten trådte tilbage. Mette åbnede sine bukser, trak dem ned over hofterne og lod dem glide ned på gulvet. Mette stod nu kun i hendes små trusser foran de ventende negre, der næsten savlende overbegloede hendes krop. Da betjenten havde undersøgt bukserne uden resultat vendte han sig mod Mette og pegede på hendes trusser. Mette turde ikke gøre modstand længere, og havde nu kun at håbe på at Henrik ville vende tilbage. Hun rankede ryggen, mens hun lod trusserne glide ned over numsen. Med et par benbevægelser gled trusserne ned over hendes ben og endte på gulvet. Mændene stirrede begærligt på hendes frodige krøllede skød, der åbenbaredes for deres blikke.

Vend dig om lød betjentens næste ordre, og Mettes velformede numse vendte nu lige ud i mændenes ansigter. Ned på knæ lød ordren. Mette måtte nu indtage den mest ydmygende stilling en kvinde kan indtage for en mands blik. Hendes numsehul og revnen med de bløde skamlæber lå frit tilgængeligt for betjentens undersøgende fingre. Han lod sin pegefinger kredse rundt om hendes endehul for derefter i een bevægelse at lade den glide halvvejs op i hendes anus.

Der undslap Mette et skrig ved den pludselige indtrængen, og negeren fjernede fingeren. Han lod den derefter glide nedad, og skilte omhyggeligt hendes skamlæber så det rosenrøde indre i hendes kusse åbenbaredes. En forræderisk glinsen i sollyset afslørede for mændene, at Mettes safter løb ud af hende, og hun kunne ikke fornægte, at hun mod sin vilje blev ophidset af situationen. Mette blev beordret op at stå, og hun førtes hen til skrivebordene, Som betjenten ryddede med en lang fejende bevægelse. Han Løftede hende op og lagde hende på ryggen, med numsen helt ud til bordets kant. Mette ville protestere, men et tegn fra betjenten fik tilskuerne til at komme ham til hjælp. De stillede sig på hver side af Mette og holdt hendes arme og ben spredt vidt ud til hver side.

Negerbetjenten klædte sig af og Mette gispede forskrækket ved synet af hans sorte rejste lem. Han placerede begge sine tommelfingre i yderkanterne af hendes skød, og ved at trække udad åbnedes hendes varme grotte. Han kørte sit pikhoved helt hen til kusseåbningen, indtil han kunne føle varmen fra hendes kusse i sin pik.

Han nikkede til mændene, der herefter tog et ekstra tag i Mette for at holde hende fast. Skuret genlød af Mettes langtrukne gispen, da negerens pulserende organ trængte dybt og hærgende op i hende, og han fyldte hende ud til det yderste, da han kneppede hende i lange seje stød. Hendes fisse begyndte at stramme om hans pik i stødvise ryk, da hendes første orgasme nærmede sig, samtidig med at de andre mænd begyndte at knappe deres bukser op...

Safari 2 af Jane Dove

Sergent Mongo frydede sig over at kneppe den velskabte hvide pige. Han gispede: - Jeg vil ikke komme endnu. Kuno, overtag hende lidt! – Den lille, kraftige betjent, der var i gang med at sutte på Mettes brystvorte, overlod jobbet med at holde fast i et lår og et håndled til en af de begejstrede tilskuere på politistationen og sagde: - Jeg vil først slikke hendes kusse.

– Mongo svingede sin våde pik over den danske piges ansigt. – Har du smagt en sort pik før? – Nej. Og jeg vil ikke! – Hvis du bider, straffer vi dig, og de andre gennempuler dig. Kys ham! – Med lukkede læber berørte hun pikhovedet, mens Kuno slikkede hende alt for dygtigt. Hun var vant til oralsex og kunne lide det med Henrik og skammede sig over, at hun blev ophidset af at gøre det med en fremmed. Da sergenten pressede sin kødstang ind i hendes mund, turde hun ikke bide.

- Det er første gang, jeg får hvid fjams. Hun er våd og liderlig. Nu tager jeg dig, min tøs, sagde Kuno. – Han borede sig brutalt ind i skeden og kneppede løs, mens Mongo pumpede i hendes mund. Begges hænder kærtegnede hendes unge krop, som mod hendes vilje begyndte at følge med i bevægelserne. – Så er det min tur igen, beordrede sergenten og skubbede sin ven til side. – Han bøjede Mettes lange, slanke lår bagover, borede sig ind og tog fat om hendes baller og hamrede løs. Hendes kusse strammede igen om hans stang, mens hun fortvivlet tænkte: - Han må ikke give mig orgasme. Den triumf skal de ikke have.

Den tredje politimands pik gled ind i hendes mund, og hun suttede viljeløst på den. Mongos finger gled ind i hendes anus, og sværdet gik helt i bund i skeden, og de lange ben fægtede om hans lænder. Pludselig bølgede lidenskaben gennem den voldtagne pige. Hun gnæggede ophidsede lyde, så oralmanden trak sig ud og betragtede hende grinende, mens han klemte hendes bryst. Hjælpeløs overgav hun sig til orgasmen, lukkede benene om sergentens ryg og mærkede ham sprøjte i sig, mens hun udstødte sexgale lyde.

Midt i saligheden hørte hun Henriks stemme: - Slip hende, sorte svin! – Lettelsen over, at kæresten kom til hjælp, overskyggedes af skammen over, at voldsmændene havde givet hende orgasme. Henrik slog løs på sergenten, så han slap sit offer. Men de andre overmandede den vildt kæmpende gæst og lænkede hans hænder på ryggen. – Vold mod politiet! De er anholdt.

– I voldtog hende, I sorte banditter! – Racist! konstaterede Mongo. – Mette tumlede nøgen derhen og skreg: - I må ikke arrestere ham! - Hun skubbede og sparkede betjentene. Spændet til hestehalen var væk, så det lyse hår bølgede ned over skuldrene, og snart klappede håndjern i bag hendes nøgne baller. – Mr Litherly! Hjælp os! råbte den anholdte danske turist.

En 70-årig hvid mand trådte ind. – Godaften. Hvad er den smukke tøs anklaget for? – Tyveri og bestikkelse, hr. dommer. Hun tilbød sin lækre krop for at slippe for fængsel. – Han lyver. De voldtog mig! græd Mette. – Er De dommer? De tog med i min vogn for at hjælpe os, sagde Henrik forvirret. – For at undersøge sagen. – Her er ringen, hun stjal, påstod sergenten. Jeg pillede den ud af endehullet her. – Han stak to fingre derind.

– Han lyver. Jeg er helt uskyldig! – De blå øjne fyldtes af tårer. – Det afgør vi straks ved et retsmøde. Herude! erklærede den gamle britiske jurist. – Den bagbundne følte, at spermen drev ned ad hendes lår. – Skal jeg ikke have tøj på? – Næh. Hvorfor det? De er så smuk sådan. Det er længe siden, jeg har set en hvid kvinde helt nøgen. Uhm! Højtsiddende bryster. – Han tog fat i de runde bryster og klemte dem. - Slip hende! De har ikke ret til at dømme os. Vi er respektable danske turister i Kenya. Vi forlanger, at … - I er i Uganda og trængt ulovligt ind over grænsen. Før de to anklagede ud!

Aftensolen strålede. Mænd, kvinder og børn stimlede sammen om den nøgne blondine. – Det er umuligt, tænkte hun. Jeg, en veluddannet dansk kvinde, går som hvid slavinde mellem en flok sorte, der overbeglor mig. – Det var heldigt, at hun ikke forstod deres sjofle kommentarer på swahili. Mændene roste det lyse hår og de smukke, ekstra hvide bryster og baller, (som plejede at være dækket af bikini), og den lyse hårdusk over den kneppeklare kusse, mens kvinderne mente, at den hvide skøge var alt for høj til at være en rigtig kvinde.

Et højt bord og et dommersæde blev hurtigt stillet op mellem skurene, og dommer Litherly tog plads. – Retten er sat. Navn? – Mette Langballe. – Hun havde tit været flov over det navn, og nu da håndjernene hvilede på de aflange baller, fik det en særlig betydning. – Og Henrik Eriksen. Vi forlanger en forsvarer! – Det klarer jeg også. I er ikke gift?

– Vi bor sammen og er forlovede, forklarede den 26-årige dansker. – Hvem har betalt rejsen? – Jeg. – Tyvetøsen er altså en købt elskerinde. – Nej! – Og jeg hørte hendes orgasmelyde, da jeg kom ind. – Offeret rødmede skamfuld. - Lad os høre vidnerne! – Den ældre sælgerske fortalte ivrigt om den ondskabsfulde hvide heks, der havde stjålet hendes kostbare ring, og sergent Mondo beskrev, hvordan han fandt ringen i tyvens bageste kanal.

- Det hele er en fælde. Vent på borgmesteren, hr dommer! De sendte jo bud efter ham, bad Henrik. – Mr Bokungo kommer først i morgen. Og han plejer at acceptere mine domme. Hvor gammel er du, Mette? – 22 år, græd hun. – En skøn alder! – Det er en billig ring, som vi er villige til at betale dyrt for, sagde Eriksen. – Men det er en principsag. De rige turister kommer her og stjæler fra de fattige afrikanere. I min ungdom straffedes tyvene med hængning.

Er du tidligere straffet, Mette? – Nej, hr dommer, gispede hun forfærdet. – Som forsvarer vil jeg undskylde dig med, at du tilsyneladende ikke er straffet for tidligere forbrydelser. Mette Langballe! Jeg lader dig slippe med 6 dages fængsel. – Det svimlede for hende. – De er sindssyg! udbrød hendes kæreste. - Jeg dømmer Dem for foragt for retten, mr Eriksen! Angående vold mod politiet vil jeg forsvare Dem med, at De følte Deres ejendomsret krænket, da De så Deres elskerinde hengive sig til politifolkene. De slipper også med 6 dages fængsel.

- Vi appellerer! – Til hvem? Området her er en slags ingenmandsland, og jeg er dets Højesteret. - Det er justitsmord! rasede Mette. – Og jeg er justitsminister her, og hvis I opfører jer lydigt, er jeg villig til at forkorte jeres straf. I skal afsone den i arresten lige derhenne. – Vi bor på hotel i Nairobi. De vil søge efter os, hævdede Eriksen. – Hvilket hotel? – Grand Hotel.

– Det er noteret. Før de dømte ind! – En af tilskuerne, en smuk, 35-årig mulatkvinde, stillede sig hen i døren til blik- og træskuret. – Velkommen. Vi har to celler til jer. – Det er min storesøster, Cocia Mongo. Hun er enke efter arrestforvareren og passer biksen og laver lækker mad. – Sergenten gav sin nøgne fange et hårdt klask i bagdelen og holdt fast i den, mens han skubbede hende ind.

- Her er cellerne, sagde Cocia. Men I skal have bad først. – Jeg klarer Blondie, sagde broren. – Han tog khakitøjet af, skubbede hende ind i et primitivt baderum og hældte lunkent vand ned over hendes dejlige krop. Han sæbede hende ind og startede med kussen. Hun prøvede at skubbe ham fra sig. – De har ingen ret til .. – Retten er på min side, min skat. Kunne du lide min sperm? – Nej. Jeg hader jer alle! – Men vi elsker dig, tøs. – Han nød at sæbe bryster og baller ind og fortsatte med sin nyligt affyrede pik og gned den op ad hende. – De må ikke voldtage en arrestant! – Ikke nu. En ny fange skal være ren. – Han skyllede hende og gned sæben af den hvide krop. – Men jeg glæder mig til at gennembore dig næste gang!

Uden for baderummet var den forbitrede dansker næsten ustyrlig af raseri. – Hvis De lover ikke at slå os, skiller vi håndjernene, så De kan få skjorten af, sagde Cocia. – OK. Jeg lover det. – Næppe havde den lyshårede unge mand fået bar overkrop, før hænderne låstes fast bag ryggen igen. – Jeg klarer resten, sagde mulatkvinden. – Hun hev hans støvler og sokker af og trak hans bukser og underbukser ned og masserede den hvide pik, så den voksede. Hun trak sin kjole op over hovedet og afslørede en lille, chokoladebrun krop og fuldmodne bryster. Kun iført trusser trak hun den modstræbende unge mand ind i baderummet.

Mette blev jaloux; men fik andet at tænke på, da hun fik håndjernene af og blev skubbet ind i sit nye hjem: en lille celle kun møbleret med seng, lokum og et bord med vandfad og karaffel. Den bagbundne Henrik kom også derind, flov over, at arrestforvarersken havde gjort ham sexophidset ved at vaske ham kærligt og gnide sin lækre krop op ad ham. – I får lov til at dele celle i starten, sagde Litherly, så Mette kan give mr Eriksen det, han har betalt for. – Hvad mener De?

– De har betalt hendes rejse, så hun har vel bollet med Dem mindst en gang i døgnet, ikke? - De to elskende så rødmende på hinanden. Det kunne de ikke benægte. – Har De ikke lyst til hende, Eriksen? – Jo. Men ikke, når I kan se alt gennem tremmerne. – Ja, liveshow. – Hvis De afgiver Deres ret, er vi flere, der gerne vil overtage hende, tilbød Mongo. – Nej!

- Så elsk med ham, Blondie! – Vi er nødt til det, Henrik, sagde hun skamfuld. – Hun følte også, at hun skyldte ham det, fordi hun havde været tvunget til at være ham utro. Hun omfavnede og tungekyssede sin elskede. Hans pik var i forvejen stor og stiv. Hun skævede ud til tilskuerne, men tog så fat om den og førte den hen mod skamlæberne; han kunne ikke stå imod og stødte den op i hende. De fortsatte med stående samleje, indtil han satte sig på sengekanten og kyssede hendes bryster, og hun klatrede op og red på sin bagbundne kæreste. De glemte mishandlingen og ugandeserne. Han bøjede sig bagover og nød de dansende bryster, mens hun hoppede på ham og klemte hans pik. – Elskede! stønnede de begge begejstret.

- De filmer os! opdagede han pludselig. – Mongo stod med deres eget filmkamera, som var hentet i landroveren. – Det er god porno, grinede han. – Mette hoppede af og greb fat i tremmerne. – Det må I ikke! – Smukt billede! – Vi vil ikke have, I filmer os, klagede Henrik. – Fint. For nu har De fået det, De har betalt for. Ind med ham i hans egen celle! beordrede dommeren. – Cocia flyttede den vildt protesterende fange ind i cellen lige ved siden af, greb fat i hans sprængfærdige pik og suttede ivrigt på den. Litherly gik ind til Mette og kyssede hende. – Nu er det min tur. Jeg bestemmer, om I får kortere straf, så du er nødt til at være villig i sengen. – Den 70-årige skubbede blondinen ned på sengen, spredte hendes lår og trængte ind i den våde kusse. Imens hørte hun Cocia slubre. – Smager han godt? spurgte dommeren. – Ja. Lækker, hvid sperm!

Jalousien fyldte den danske pige så meget, at hun glemte at gøre modstand. Litherly nappede i de mørkebrune brystvorter og hamrede løs i skeden. Hun protesterede, og Henrik råbte: - Voldtager De min forlovede, dommer? – Ja. Deres rettigheder er stærkt begrænsede, men De er fængslet. Lige nu er hun min. – Trøst dig med mig! kurrede mulatkvinden. – Jeg vil ikke! – Mette fik skubbet ham væk og vendte sig fra ham. – Så får du den bagfra. – Fangen turde ikke slå ham, og snart lå hun på maven på tværs af sengen. Dommeren gav hende et klask bagi og borede sig ind i hendes skede. Hun kæmpede imod; men han lagde sig tungt ned over hende.

Hans hånd gled ind og fandt hendes klitoris og pirrede den. Hun stønnede og blev angst for, at det skulle lykkes den gamle gris at give hende orgasme. Men han kunne ikke beherske sig længere og sprøjtede al sin sæd ind i hende. - Uhm, hvor jeg nød det, Mette! gispede han. – Jeg blev ikke færdig med tøsen på stationen, sagde Kuno, og min pik er ved at sprænges for at få hende! – Nå. Jajada. Men så skal hun have pause bagefter, afgjorde dommeren. – Mund eller kusse, Blondie? – Hun vendte sig forfærdet: - Jeg kan ikke tåle mere. – Så sut på ham! Ned på knæ! kommanderede den lille, kraftige betjent. – Vi straffer din ejer med stokkeslag, hvis du ikke adlyder! truede sergenten. – Hun så fortvivlet på tilskuerne. Ville de straffe Henrik? Kom der flere voldtægtsmænd, hvis hun ikke lystrede? Så sank hun ned i den frygteligt ydmygende stilling og tog fat om den sorte stang. – Massér ham forsigtigt og slik på ham! Åbn munden, tøs!

Kuno tog fat i det lyse hår, førte hendes ansigt hen mod pikken og stødte den ind i hendes mund. Brysterne blev også klemt, og hun fandt sig i, at han oralkneppede hende grundigt. – Jeg kommer! stønnede han og tvang hende til at sluge det meste af det klæbrige stads. - Lad hende så være! beordrede dommeren. Der er vand i karaflen, min skat! – Hun skyllede munden grundigt, men opgav at vaske kussen og sank om på sengen. Henrik skældte ud på ugandeserne og forsøgte at trøste hende; men hun sagde, at hun ville prøve at sove.

Hun blev vækket af enken, der kom med en bakke med frugter. – Her er lidt aftensmad. – Jeg sultestrejker. – Du får ellers brug for kræfter, og hvis du ikke spiser i morgen, bliver din dejlige kæreste straffet. – Er De vild med ham, mrs Mongo? – En velskabt, hvid ung mand er en god afveksling. – Men han kan kun lide mig! – Måske. Men hans pik kan lide mig! – Hun låste efter sig og hentede en anden bakke med mad til Henrik. Den yngste betjent låste op til hans celle. – Smag min lækre mad! Hvis du er artig, får du hænderne foran, så du kan spise. – Hun kærtegnede og kyssede hans nøgne krop. Tremmedøren var låst igen. Han opgav tanken om at flygte og fandt sig i at få håndjernene flyttet. Hun ville made ham, og han var slet ikke uimodtagelig for mulatkvindens charme, men bad om lov til at spise selv og fik sagt pænt godnat til hende.

- Det er dejlig mad, Mette. Det nytter ikke at sultestrejke. – Hvordan skal jeg holde det ud? De bruger mig som sexslave! – Det er rædselsfuldt for os. Men borgmesteren skal komme i morgen, og vores hotel må sætte en eftersøgning i gang. Opgiv ikke håbet, min elskede! – Sexslaven mente, at sultestrejke var hendes eneste våben. Men da ingen så det, drak hun noget saft og spiste den lækre mango. Der var intet sengetøj. Det var varmt nok; men det frygteligt vanærende at skulle ligge nøgen i en fængselscelle.

Hun var døset hen, da hun så en sort skikkelse i månelyset. – Hej, smukke! Jeg hedder Wilco. Du smagte min pik, dengang vi arresterede dig; men jeg var ikke inde i dig, så sergenten har givet mig lov til at kneppe dig i søvn. – Lad mig være! – Han krammede og kyssede den nøgne, hvide krop. Jeg er kærlig. Men hvis du gør modstand, tilkalder jeg nogle flere. – Hvad foregår der? råbte kæresten fra nabocellen. – Jeg kysser din sextøs godnat. – Og du får mig som erstatning. Jeg er låst inde sammen med dig. – Mulatkvinden satte sig helt nøgen på danskerens skød. – Wilco satte sig på Mette med sin sorte stang i kavalergangen og klemte bryster hårdt ind mod pikken for at få den til at vokse endnu mere. Så sagde han: - Spred benene! men måtte tvinge hende til det. – Slip hende! råbte Henrik, og med lænkede hænder skubbede han Cocia fra sig og hamrede på træværket mellem cellerne.

- Rolig, min flotte ven! Du kan ikke komme ind til hende. – Lille Cocia knugede sig ind mod hans bagdel og ryg og fik fat om hans pik og masserede den. Inde ved siden af lykkedes det den høje betjent at trænge ind i fangen og tage hende i missionærstilling. Hun undveg mundkys, men blev kysset på hals og bryster, mens hans pik arbejdede effektivt. For at slippe for at nyde det, klagede hun: - De maser mig! – Det er så pragtfuldt her. Men om lidt får du lov at ligge på siden. – Kæresten kunne ikke ryste sin partner af sig og skældte stadig ud på voldtægtsmanden, rasende af skinsyge. Mette fik skubbet sig fri og vendte ryggen til negeren; men han fik snart boret sig ind i hendes skede bagfra. Hænderne bearbejdede hendes brystvorter og derefter mis og klitoris. Hendes forræderiske krop reagerede positivt, og hun stønnede højt.

Henrik var optaget af at lytte og fandt sig i, at Cocia fik ham ned på sengen, og at hun gled ind under hans lænkede arme og roterede med numsen om hans pik! Han hørte, at hans elskede var tæt på orgasme, og sansede knapt, at enken fik hans fallos ind i kussen bagfra. Han ønskede, at han kunne bytte plads med betjenten. Men da det var umuligt, klemte han den lækre krop, og mulatten bevægede sig ivrigt og klynkede sexet og fik ham til at gennemkneppe hende.

– Henrik! gispede Mette og ønskede, det var ham, da Wilco fik hende til at vride sig i orgasme, og da han sprøjtede ind i hende. Så flygtede hun ind i søvnen. Lydene og den erfarne partners sexede bevægelser påvirkede danskeren så stærkt, at han eksploderede i sin lille fangevogters indre. Tæt omslyngede med pikkene inde i kusserne faldt begge par i søvn.

(Fortsættes)