Statsbordellet lå i et fort ved havet, nyistandsat med aircondition. Bevæbnede soldater standsede bilen ved porten foran broen, og ved hovedporten kom Madame Domitia ud til dem, en lysebrun 35-årig skønhed af den caraibiske blanding af indianer, sydeuropæer og afrikaner.

- Goddag, Domitia, sagde politichefen. Her har jeg en guldfugl til dig, selveste Brenda Lane, dømt til at betjene dine kunder i 3 år. Jeg tager hende med ind.

- Så går jeg med, sagde forsvareren. Min klient frygter, at M.Laval vil voldtage hende.

- Ja. Det har dommeren allerede gjort, klagede den lænkede pige.

- Det har han ingen ret til, sagde værtinden. Jeg må tale et alvorsord med ham. Ingen må tage de nye fanger, og ingen mænd må komme ind, før vi holder auktion.

- Rigtigt, Domitia. Men jeg har jo opsyn med bordellet.

- Det gælder også dig, Laval. Slaveauktionen bliver kl.5 som planlagt. Sørg for at gøre reklame for den i radioen og på alle tv-kanaler!

- Med fornøjelse. Jeg tror, vi får fuldt hus. Alle havde ventet, at Eva og baronessen skulle sælges i dag. Men nu bliver det tre dejlige slavinder. Arranger et rigtigt show!

- Laval trak den skrækslagne piges jakke ned fra skuldrene, lagde hånden ind under hendes barm og udstillede varen.

- Usædvanlig velskabt!

- Værtindens øjne lyste.

- Slip hende så! Jeg tager Brenda med ind.

- Du er streng i dag, Domitia, sukkede den liderlige politichef. Så må vi gøre det i aften, skattepige, og mange gange fremover.

- Han lagde armen om slavens skuldre og kyssede hende på halsen. Hun ramte ham med sin fodlænke og albue og kogte af raseri og angst:

- I taler om mig, som om jeg er et dyr til salg.

- Farvel d"herrer!

- Journalistpigen blev skubbet ind i sit nye hjem, og Domitia smækkede porten indefra.

- Velkommen, Brenda Lane. Hvor det glæder mig at se Dem her sådan! De har vist så stor interesse for min butik og bedt mig om interview flere gange. Nu får De lov til at lære det hele intimt at kende.

- Hun knappede blusen op.

- Sexet bh!

- En tanke slog ned i reporteren:

- De er med i sammensværgelsen. De vil have mig indespærret her for at gøre mig tavs.

- Sammensværgelse? Det kender jeg ikke noget til. Men det er da et utroligt lykketræf, at vores værste kritiker selv skal arbejde her. Men hvorfor skulle De gøres tavs? Måske får de endda lov til at skrive om Deres oplevelser. Deres kritik har været fin reklame, og nu da De selv er her, vil turisterne strømme til for at nyde at bruge en berømt journalistpige som sexslave! Uhm, perfekte bryster! Jeg kan se, at de ikke bliver skuffede.

- Men jeg er uskyldig!

- Det siger de allesammen. Du er lovformeligt dømt til at sprede benene for mine kunder i de næste 3 år.

- Domitia stak hånden op under nederdelen.

- Nå, du har smidt trusserne!

- Hvorfor håner De mig sådan? Jeg har ikke gjort Dem noget!

- Den stolte pige havde gjort alt for at holde sig tapper. Nu brød tårerne frem.

- Åh, jeg mener det ikke så slemt. Og jeg forstår godt, at det må være et frygteligt nederlag for dig. Højt at flyve, dybt at falde!

- Nederdelen faldt, og kønsdelene var blottet.

- Men jeg kan ikke tåle det. Kan De ikke skåne mig?

- Madame smilede næsten venligt:

- Min veninde Alice Gent har fortalt mig alt om, hvor dejligt uerfaren du er. Og om dit problem.

- Hun undersøgte kønslæberne med fingrene.

- Av. De må ikke. Jeg er så øm der, efter at dommeren....

- Ja. Den lille kusse skal trænes op. Jeg skal nok hjælpe dig med at lære at nyde det. Og vi har noget glimrende salve netop til det brug. Åh, det er sandt! Bruger du p-piller?

- Nej. Jeg har jo slet ikke....

- Så skal du lige have et skud med p-sprøjten her. Du vil vel ikke være gravid. Stå stille!

- Hun jog sprøjten ind i Brendas lår.

Brunetten udstødte et lille skrig, ikke kun af smerte, men af skræk for at blive sexslave.

- Madame. De må ikke sælge mig som luder. Min amerikanske stedfar er millionær. Han vil betale en formue, hvis De vil lade mig slippe, tiggede hun desperat.

- En millionærpige fra en fin USA-familie? Så kommer her endnu flere turister for at kneppe dig.

Bordelværtinden fik den lænkede pige til at humpe op til et elegant møbleret værelse. Rundt på sofaer og stole sad mere eller mindre afklædte skønheder med hår, hud og klædedragt i alle farver. De gloede nysgerrigt på den halvnøgne journalistpige. En høj, blond skønhed kom løbende, nøgen som Adams Eva.

- Stakkels Miss Lane, sagde hun på engelsk. Jeg håbede sådan, at De slap fri!

- Tak, Eva.

- I må gerne give hinanden et knus, hvis I kan, sagde deres herskerinde.

- Selv om de begge var bagbundne, forsøgte de. Men da de bare lår stødte mod hinanden, og Brenda var lige ved at få en brystvorte i munden, gik de forlegent et skridt tilbage.

Domitias tone blev hård:

- Den tredje nye slavinde venter på jer her.

- En dør blev åbnet. Inde i rummet ved siden af hang en helt nøgen kvinde i hånd- og fodlænker med armene og bagdelen bøjet bagover og benene spredt, så den lyserøde, åbne kusse lyste under den rødhårede trekant. Der sad klemmer i brystvorterne og en stor dildo mellem de røde læber. Med gru genkendte Brenda den hovmodige baronesse.

- De er sadist! udbrød hun forfærdet.

- Faktisk ikke, sagde Domitia, mens hun hentede en kort pisk. Men dels har jeg et gammelt regnskab at gøre op med Odile de la Croix, dels vil jeg spare jer to for en lignende afstraffelse. Disciplin er nødvendig her, men hvis I adlyder mig, får I det langt lettere.

- Hun trak dildoen ud: - Nå, Odile, er du parat til at kysse min støvle?

- Nej. Det er dig, der skal kysse min!

- Svaret var et piskerap hen over brysterne, og endnu et, der rev klemmen fri af den ene vorte og fik den ellers så tapre aristokrat til at give et skrig af smerte.

For 7 år siden var Domitia og en anden luder blevet hyret til en fest, der viste sig at foregå i en sadistklub. Baronessen havde været en af de værste til at ydmyge og piske hende, mens baronen og hans venner voldtog hende. Nu var rollerne byttet om. Domitias pisk trak tynde, røde striber hen over offerets hvide ryg, balder og lår.

- Omar! kaldte hun.

- En veludrustet, næsten nøgen neger, som havde holdt sig i baggrunden, trådte frem.

- Omar er stum, forklarede hun til de nye, og han gør alt, hvad jeg siger.

- Hun trykkede piskeskaftet ind mod baronessens stjerneformede hul.

- Dyrker du analsex, Odile?

- Nej, det er kun for ludere som dig!

- Vil du lære hende det, Omar?

- Han svarede ved at fremvise sin store, rejste pik, som mange af pigerne elskede, men som den adelige frøken så på med afsky og rædsel:

- Rør mig ikke, sorte svin!

- Er du racist, Odile?

- Omar begyndte at føle på den hvide kvindes krop, der vred sig desperat i lænkerne for at komme væk. - Få ham bort fra mig!!

- Han tog fat med begge hænder om den bagudbøjede underkrop, trak den hen mod sig og masserede begge hendes revner.

- Skal han røvpule dig, mens jeg pisker din kusse? spurgte Domitia.

- Nej! Skån mig! skreg den før så arrogante kvinde i panik. Jeg gør alt, hvad du forlanger!

- Negeren gik om bag baronessen og trykkede pikhovedet ind mod hendes numsestjerne, og piskesnerten ramte venusbjerget.

- Lover du at adlyde!

- Baronessen vred sig af smerte og skreg rædselslagen:

- Ja, Madame, ja!

- Glimrende! Tag lænkerne ned, Omar!

- Han løste dem fra loftskrogene, så den rødhårede, nøgne skønhed sank ned på hans lår og pik og blev overgramset af hans hænder.

- Yvette, vis de nye piger, hvordan I aflægger løftet!

- En gyldenbrun stripteasedanserinde trådte hen foran sin herskerinde, faldt på knæ, kyssede støvlespidsen og sagde:

- Jeg lover at adlyde Domitia.

- Nu er det din tur, Odile!

- Hånd- og fodlænkerne raslede, da den besejrede adelsdame gjorde sig fri af den sorte vogter, faldt på knæ og overvandt sig selv til at kysse støvlen: - Jeg lover at adlyde Domitia. (Mit land, tænkte hun - ikke den lede heks!)

- “Heksen” strøg sin nye slave over håret og tørrede sveden af hendes pande:

- Udmærket, Odile. Husk det! Det er så heldigt, at jeg hedder det samme som vores land. Som statsslaver skal I både adlyde det og mig! Eva! Kom og gør det samme!

Den hidtil så samarbejdsvillige skandinaviske pige blev stædig:

- Jeg taler så dårligt fransk. Og jeg er statsborger i Sverige, og der er slaveri forbudt.

- Du kan sige det på engelsk.

- Nej. Jeg gør det ikke!

- Domitias pisk ramte hendes bare balder. Det var første gang i hendes liv, hun fik prygl, og det havde den modsatte virkning på Eva. Hun ruskede i håndjernene og spyttede efter Madame:

- Jeg hader Domitia!

- Pisken ramte hendes maveskind, og Brenda fik lyst til at hjælpe sin lidelsesfælle:

- Madame, må jeg få lov til at aflægge løftet først?

Den vrede herskerinde vendte sig forbavset:

- Ja, Brenda. Gerne.

- Hun satte sig smilende. Med hænderne på ryggen kunne Brenda ikke knæle ned uden at slå sig. Hun rørte støvlen med munden og sagde ordene højt, mens hun tænkte:

- Jeg er dømt efter mit lands lov. Juryen kunne ikke vide, at Laval havde lagt en fælde for mig.

- Godt. Kom så, Eva, og knæl ved siden af din veninde!

- Teenageren tøvede: - Må jeg sige det på mit eget sprog?

- Ja, det er i orden.

Bordelværtinden ville have det overstået, og Eva gled ned ved siden af den pige, hun respekterede. - Jag lovar, att jag hatar deg, Domitia!

- Denne forstod heldigvis ikke svensk og sagde:

- Så er vi enige om det. For fremtiden skal I sige “Ja, Madame”, og hvis I vil spørge om noget, skal I starte med “Tilgiv mig, Madame!” Til gengæld må I godt være lidt uvillige over for kunderne i begyndelsen. Det finder de ekstra tiltrækkende. Nu får I et dejligt bad og lækker mad og vin, og så må I hvile jer, indtil I skal gøres i stand.

Metalhåndjernene blev udskiftede med lædermanchetter med en lænke imellem, som tillod slavinderne at spise og udføre småopgaver. Bordelpigerne var venlige mod de nye, nogle alt for venlige, da de hjalp dem med at sæbe ind og vaske og tørre de intime steder. Alle de tre nye overvejede at sultestrejke; men de andre overbeviste dem om, at de var nødt til at få styrke til aftenens strabadser. Maden så også fristende lækker ud. Yvette satte sig hen til journalistpigen, som sad splitternøgen og spiste, og hviskede:

- Jeg vil hjælpe dig, hvis jeg kan. Det var flot, det du skrev: ”Man siger, at strippere er vant til at udstilles. Men strippere er ikke ludere, og ingen skal udstilles mod sin vilje. Slaveri er imod menneskerettighederne.”

- Tak, Yvette. Husker du det? Tja, jeg er selv stripper nu.

- Du er også uskyldig, ikke?

- Jo, sagde Brenda, glad over, at der endelig var en, der troede på hende.

- Vi taler om det senere. Hvil dig nu!

Slaveauktionen skulle holdes i en forgård til fortet. Der var kun adgang for voksne mænd. Der ankom bevæbnede soldater og politifolk med Laval i spidsen og ubevæbnede, som ikke kom for at købe, men for at se sexslaverne. Da gården var halvt fuld, begyndte bordellet at tage entrè. Der kom pressefolk fra ind- og udland, også de fleste af Gazettes medarbejdere. Fotografering var forbudt.

Madame trak tæppet af Brenda:

- Vågn op, skønjomfru! Du skal sminkes, friseres og have lidt tøj på.

- Domitia havde omhyggeligt planlagt de tre slavinders påklædning. Eva skulle ligne en uskyldig skolepige; hvad hun jo også var, før filmfolk og gangstere misbrugte hende. Hun fik et hårbånd i det lange, løsthængende hår, og en kort, lysegul sommerkjole med bælte og skulderstropper, højhælede sko og intet andet på, bortset fra håndlænken bagpå!

Journalistpigen skulle have halvdelen af sit lyseblå sæt på, dvs. minus bluse og trusser, med nederdelen slidset op til hoften i den ene side og med jakken hængende på den modsatte skulder foran håndlænken. Først da hun så sig selv i den udfordrende påklædning i spejlet og hørte sjofle råb nede fra gården, gik situationen i al sin gru atter op for hende.

- I kan ikke sælge mig. Hvid slavehandel er forbudt. Jeg går ikke derind!

Domitia tog hårdt fat i hendes hår og skulder:

- Tag dig sammen, Brenda! Du har svoret at adlyde Domitia.

- I er en skamplet på mit land. Jeg gør det aldrig!

- Hun sparkede Madame over støvlen og flygtede, men Omar overmandede hende og væltede hende om på maven på en bænk.

- Vil du trækkes ind som et stædigt æsel, spurgte slavehandlersken.

- I kan piske mig eller dræbe mig. I får mig aldrig til det! skreg den liggende pige hysterisk, mens negerens hænder gik på opdagelse på hendes lækre, spinkle krop.

- Publikum var begyndt at blive utålmodigt og synge sjofle sange.

- Vi dræber ikke en guldfugl, og piske dig til det har jeg ikke tid til. Du giver mig ikke noget valg. Jeg ville godt have skånet dig for det.

- Domitia bandt et halsbånd med jernlænke om sin slaves hals, mens Omar holdt hende fast og gnubbede sig ind mod hende bagfra.

Værtinden gjorde sig klar til at gå ud til den livlige og liderlige forsamling klædt i en uniform med åbenstående bluse, kort nederdel og sorte støvler. I hånden holdt hun et lille spanskrør, som dem tilskuerne kendte fra skolen. Scenen, hvor auktionsgenstandene skulle udstilles, var en bred afsats en etage over gården. Tilskuerne klappede og hujede, mens hun holdt tale:

- Kære mandfolk! I dag har vi hele tre sensationer: Tre fantastisk velskabte piger, som aldrig har været prostituerede før, og som er forfærdede ved tanken om, hvad I vil gøre ved dem. De er alle dømt for at sælge narkotika, og nu får I chancen for at opdrage dem.

Hun gik ud og tog fat i lænken og trak den skælvende, modstræbende pige ind. En fangevogterske overtog lænken, og Domitia gav Brenda små rap med spanskrøret for at få hende til at gå mannequin frem og tilbage.

- Her ser I den mest uventede sensation: Brenda Lane! En succesrig, ærbar pige fra en fin og rig familie, kendt fra aviserne og fjernsynet. I går var hun stjernereporteren, som havde afsløret narkobanden, i nat blev hun selv arresteret, og nu står hun allerede her som bordelslave og skal købes af jer.

- Slip hende fri! Hun er uskyldig! råbte fotograf Jim og redaktøren.

- Enkelte støttede dem, mens de fleste protesterede:

- Nej, hun bliver en lækker luder! Hun er narkotøs!

- Ja, hun er uskyldig, seksuelt! forklarede Madame. Hun er næsten jomfru, har aldrig prøvet oralsex eller analsex. De første købere skal lære hende det hele!

Mændene nød synet af den lænkede skønhed: De veldrejede, strømpeklædte ben, et af dem afsløret helt op til hoften af slidsen, som viste dem en nøgen balde og et glimt af kønshårene; den nøgne arm og barmen, som den tynde bh ikke kunne skjule. Brunetten rystede af angst og skam og så fortvivlet ned mod de uhyrer, som snart ville trænge ind i den skede, der allerede var frygtelig øm. Vandringen frem og tilbage og rappene fra spanskrøret sluttede længst væk fra indgangen.

- Og her har I en yndig, purung pige. En rigtig skandinavisk skønhed, store, blå øjne, ægte blondine, enhver mørkhåret mands drømmepige. Hun var en bedårende fotomodel, men blev dømt som narkosælger og til at tilfredsstille jer. De første købere får den dejlige opgave at oplære hende i elskovskunsten.

- Den bagbundne pige gik med bøjet hoved frem og tilbage.

- Det her burde være et mareridt, tænkte hun. Jeg, en selvsikker gymnasiepige fra det frie Sverige, sælges som bordelslave til modbydelige mandfolk. Åh, den forbandede kokain! Nu mangler jeg den igen.
- Og så kommer det helt utrolige: En af Domitias rigeste og fornemste kvinder, hvis slægt har ejet og mishandlet mange slaver, er nu selv til salg! Her har I Odile de la Croix!

- Hun havde samme frisure, diadem, smykker, strømpeholder og strømper som i retten. Men den lange ”kjole” var af violet silkestof kun holdt oppe af en skulderstrop og et bælte, så det ene bryst og hendes slanke lemmer og krop var blottede. Baronessen ville egentlig have nægtet at gå ind. Men da hun så den skæbne, der overgik Brenda, valgte hun at gøre det modsatte.

Hun skred majestætisk frem som en tilfangetagen dronning, der foragtede sine fjender, hen til den lige så sexet afklædte journalist, blev dirigeret hen til Eva med spanskrøret og endte som scenens midtpunkt. Domitia fortsatte sin hån:

- Den hovmodige baronesse var hjernen bag narkobanden. Derfor er hun dømt til at underkaste sig jer!

- I underklassefolk! I er ikke værdige til at berøre mig!

- Hør, hvor arrogant hun er! De første købere får en krævende, men spændende opgave med at tæmme hende.

- Hov, han fotograferer! råbte en.

- Fotografen løb hen og gemte sig bag journalisten Maurice, men blev trukket frem og fik hatten revet af.

- Det er en kvinde, råbte folk, da de så det platinblonde hår.

- Her er adgang forbudt for kvinder. Hiv tøjet af hende!

- Slip hende! Hun er journalist fra Gazette, protesterede Jeanettes kolleger, mens jakken blev revet af.

- Op på scenen med hende! Så har vi to journalistpiger til salg!

- På løftede hænder blev den chokerede, skrigende pige ført op mod afsatsen, og blusen blev flået.

- Madame Domitia, lad hende gå! Jeg beklager meget på redaktionens vegne, jeg vidste intet om det, forsikrede redaktøren.

- Lad mig gå! skreg Jeanette.

- Nå, vil De ikke gøre Brenda selskab, mademoiselle? spurgte værtinden. Så lader vi nåde gå før ret. Giv mig kameraet og smid hende ud!

- To soldater førte den høje blondine ud, mens de overgramsede hende, så hendes kolleger måtte følge med ud til porten for at sikre, at de slap hende fri.

- Nå, mine herrer, hvem skal smage disse 3 lækkerbiskener! Hvad byder I ?

- “2ooo francs.

- 3 ...5.ooo... 8. .. 10.000 francs!... Vi vil se noget mere af dem! Lad os se deres kusser, før vi byder på dem!

- Hvis I byder 15.000, skal jeg vise jer dem.

- 15.ooo francs.

- Vil I se Eva, som hun så ud i paradis?

- Ja, jublede de liderlige mandfolk, og Domitia gik om bag den rystende svenske pige og løste stropperne, så de store, runde bryster vældede frem.

- Pragtfulde. Lad os se den nøgne Eva!

- Bæltet og kjolen faldt og blottede den blonde hårdusk på den solbrune fotomodel. Hun var ved at besvime af skam, så Madame bagved måtte holde hende oppe. De blå øjne fyldtes med tårer. - Hvem skal indvie denne yndige teenager?

-16.ooo.

- 17 .......19.000, bød en fed rigmand.

- Vi vil også se Brendas og baronessens, hylede soldaterne.

- Alt for kunderne.

- Slavehandlersken løste adelsdamens kjolestrop, så hun stod nøgen til bæltestedet. De spidse bryster struttede frem under halssmykket.

- Også kussen!

- Nu blev strømpeholderen det eneste, der dækkede lidt af den hvide hud, da den røde trekant blev udstillet for hoben. Nedværdigelsen var ikke længere til at bære. Odile sparkede ud efter sin plageånd, som undveg og tog fat i håndlænken bagpå.

- Hun har også den rødhåredes temperament, lo hun. Hvem vil tilride denne her mær? Så kan I også gennembore det hul, der ikke er brugt før.

- Hun vendte baronessen om og bøjede hende, så de hvide balder og stjernen kunne nydes af tilskuerne! Piskestriberne gjorde synet endnu mere ophidsende.

- Vis os journalistpigens huller!

- Brystholderen blev trukket ned under den højtsiddende barm, og den blå nederdel blev revet væk. For første gang fik Brenda Lane sine kønsdele udstillet for en stor forsamling. De få klædningsstykker og lænken, der hang ned mellem brysterne og nåede til navlen, gjorde blot hendes fuldendt skabte krop endnu mere erotisk tiltrækkende. Hun følte, at mændene åd hende med øjnene og mærkede allerede deres pikke oppe i sig.

- Se, den vidunderlige krop! Ved arrestationen fortalte denne ærbare pige, at den kun har været brugt til samleje een eneste gang. Det bliver en udsøgt nydelse for de første købere at trænge ind i hende. Skeden er utrolig snæver.

- Domitia stak en finger op i den. Den ydmygede slave trak sig væk, og publikum kunne nyde den nøgne ryg og parisernumsen under håndlænken. Et ryk i halslænken fik hende atter til at vende front mod dem.

- 22.000, råbte en velklædt neger.

- 23.000! bød redaktøren, og Brenda så forbavset ned på ham. Ville han prøve at hjælpe hende?
- 25.000 for baronesse de Croix, råbte en greve.

- Nye rekorder! jublede auktionslederen.

- Hvem byder mere end 19.000 for Eva?

- 20.

- 20 ½

- 21.000!

- Ingen højere! Første ... Anden? ......... Tredje? .... Solgt til den herre for 21.000 francs.

- Den fede forretningsmand banede sig vej.

- Og jeg beder de fem, der byder næsthøjest, om at komme herhen bagefter. I kan også komme på ventelister, fortalte Madame.

- Evas køber kom op ad den smalle trappe, tog fat i armen på den hulkende, bagbundne pige og slæbte hende med ud.

- 26 for baronessen........28!

- 27.000 for Brenda Lane, bød Marquis de Talley.

- 29! råbte negeren.

- 30.000, sagde redaktøren bekymret.

- 31.000 for baronessen, kom det fra greven.

- 35.000 for journalisten! bød negerens sidemand.

- Brenda genkendte dem som brødrene Bourgiba, to ejendomsmæglere, som hun havde givet problemer. Ville både de og marquisen hævne sig på hende?

- 36! råbte marquisen.

- 37!

- 38. Lad os tale sammen! foreslog han.

- Hvad med baronessen? spurgte Domitia forvirret.

- 32! råbte en fabrikant.

- 35.000, bød greven.

- 35.000 francs. Ingen højere for den højadelige baronesse? spurgte Madame, og den hovmodige skønhed så fornærmet ud. Kunne de slyngler virkelig byde mindre for hende end for den jævne tøs?

- Første.... Anden.... Tredje....... Solgt til Dem, hr. Greve!...... Og hvad med Brenda Lane?

- Vi er enedes om, at jeg er første køber for 39.000, forkyndte Talley.

- Ingen højere?

- Redaktøren rystede beklagende på hovedet.

- Solgt! Værsartig, d"herrer!