- Det ender galt. Jeg må tilbage til fremtiden, tænkte Mary, den danske sygeplejerske. – Hun stod med en tyk halslænke og håndlænker nøgen under en nonnedragt og så, at den søde eventyrprinsesse Aurora endnu engang skulle nedværdiges. Bruden var ved at dø af skam, men måtte finde sig i afklædningen.

Nøgenhed og voldtægt i torturkammeret var rædselsfuldt; men det var ekstra ydmygende, at Pfalzs og Rheinlands fornemste herrer og fruer skulle se hende nøgen i sengen.  Det lange, lyse hår var det eneste, der dækkede lidt, så den unge fyrstinde skjulte skød og bryster med hænderne.

- Det er første gang, jeg ser en nøgen pige med krone på, grinede en pfalzgreve. - Der er røde striber på den hvide hud, vovede en af Auroras tilhængere at sige. – Hun var mistænkt for mord og blev lidt hårdt behandlet i kælderen, forklarede fyrst Albrecht. Men det var den lutherske skøge, der var giftmordersken.

 De fnisende hofdamer skubbede deres unge herskerinde hen på himmelsengen. – Glæder du dig, stedsøster, til at blive gennemboret af onkels? spurgte Simon ondskabsfuldt. – Den 30-årige fyrste havde klædt sig af og gned stolt sin erigerede pik: - Hænderne langs siden og spred benene, min elskede brud!

- Send gæsterne væk først! – Adlyd! – Aurora så fortvivlet hen på de liderlige herrer, der gloede på hendes lækre krop. Så opgav hun, så alle kunne nyde at se hendes bryster og gyldne måtte og skamlæberne. – Nu erobrer jeg den skønne mø! udbrød gommen. – Han spredte brutalt de slanke lår og borede straks pikken ind i den meget ømme skede.

Den 18-årige vred sig i smerte som en jomfru. Han krammede begge bryster og kyssede den lukkede mund og kneppede løs, så hendes krone faldt af. Albrechts venner klappede, og en råbte: - Spræng prinsessens møhinde! – Hun er fyrstinde nu, blev han mindet om. - Nåh ja, og en lækkerbisken! 

– Vis os, om der er blod! krævede enkefyrstinde Sibylla. – Hendes bror grinede hånligt og trak sig ud: - Den er nok for sej. Vend dig om, lille fyrstinde! – Aurora anede, at det hele var en fælde, men vovede ikke at gøre modstand, da han vendte hendes nøgne krop om, så hun lå på knæ og albuer, og han masede sit våben ind i skeden bagfra. 

Det gjorde ondt igen; men gommen prøvede at glæde hende ved at massere klitoris med fingrene. Brysterne vuggede til glæde for tilskuerne. Aurora stønnede og lagde hovedet ned i puden og bed i den. Han tog fat om hofterne og øgede tempoet og blev så ophidset, at han måtte have udløsning. – Dejlige tøs! gispede fyrsten og sprøjtede ind i sin brud.

Han fortsatte kærligt; men blev afbrudt af sin søsters stemme: - Slip den morderske! Den lutherske skøge har tilstået, at det var Aurora, der tilkaldte hende for at myrde min elskede gemal! – Det er løgn! Jeg genoplivede fyrst Johann! råbte Mary. – For at narre os. Hun har forklædt sig som nonne. Riv dragten af hende! befalede Sibylla. 

To Pfalz-soldater frydedes ved at klæde ”nonnen” af. Hun gjorde desperat modstand, men stod snart helt nøgen med jernlænker om hals- og håndled. – Se, de røde striber! De har torteret hende til at angive Aurora, hviskede en hofdame. – Arrestér den medskyldige! 

 Vagterne Heinz og Günther greb fat i den nøgne brud og hev hende ud af sengen og lænkede hendes hænder på ryggen og bar hende hen til stedmoren. Spermen løb ned ad de hvide lår. – Heks! Du har selv myrdet min far! råbte den falsk anklagede. – Frække tøs! Der er intet blod på lagenet. Du har bolet med din lothringske elsker. Før de to skøger ned i fangekælderen! 

Mange gæster ville forsvare deres elskede unge fyrstinde; men de blev brutalt skubbet væk af bevæbnede soldater. Mary blev trukket afsted i halslænken og Aurora skubbet frem med slag i numsen, og begge fanger mærkede grove hænder på de mest intime steder!

Deres modstand var forgæves, og de snublede hen ad gange og ned ad trapper til den alt for velkendte torturkælder. – Så fik min bror din arveret, lille fjols! hånede stedmoren. – Mester Wulf mødte dem begejstret: - Herligt at se jer igen, velskabte tøse!

 – I behøver ikke at tortere de skyldige. De skal opleve nydelse, før de dømmes, sagde Sibylla. Læg mærens arme om halsen på Aurora, så de kan kysses og gnide deres tøjtekroppe mod hinanden! Hold vagt udenfor I andre! Kun grev Simon og mesteren og Heinz bliver herinde.

Hverken den danske brunette eller den tyske blondine havde nogensinde kælet med en nøgen kvinde. Begge skammede sig; men sygeplejersken følte trang til at trøste den henrivende, fortvivlede pige og kyssede hende på panden: - Græd ikke! Heksen skal ikke have den triumf. 

Enken satte hænderne på deres numser og pressede hårdt, så den høje piges skød trykkede mod den lilles navle, og Auroras mund rørte Marys bryster. – Se, det elskende par, Simon! sagde hans mor. – Den 15-årige greve gned sin store buksebule: - Hvordan skal min dumme stedsøster straffes? 

- Med døden. Men lad os først give hende orgasme! Heinz og Wulf, læg de to mordersker på ryggen med spredte lår og hold deres arme! Jeg slikker Aurora først. Du kan øve dig på mæren, min dreng! – Simon tog bukserne af og rykkede brutalt i kæden fra halslænken og stillede sig mellem Marys lår: 

- Du er en berygtet skøge. Er mændene ville med dig? - Ja. Men jeg hader små drenge! – Jeg er dygtig. Min mor har ladet mig kneppe tre hofdamer og to køkkenpiger. – Hans lange, tynde pik borede sig ind i den mishandlede kusse, og han hamrede så hårdt, han kunne, og bed i Marys brystvorter!

Imens slikkede hans mor Auroras safter og Albrechts sperm i sig og stak fingre ind i anus og skede! Som 17-årig var Sibylla blevet gravid med sin lillebror og hurtigt gift med en gammel greve, som blev bildt ind, at han var Simons far. Ham havde hun langsomt forgiftet, så hun senere kunne forføre Johann af Rheinland og blive Auroras stedmor.

Wulf førte sin kæp hen til den lyshårede skønheds mund. Hun bed efter den, og han slog hendes kind og læber med den! – Nu er hun våd og liderlig, Simon. Bestig så den unge fyrstinde! tilbød Sibylla. – Troldtøsen har ellers dejlige lår og babser og en herlig kusse! sagde knægten.

Han slap alligevel brunetten og gik med strittende pik hen til sin tre år ældre stedsøster. - Er det ikke blodskam? stønnede Mary. – De er ikke blodbeslægtede, fastslog hans mor. Og hvad rager det dig? Sæt klemmer i mærens bryster! 

 Det var et af torturmesterens specialer, så han nød at høre Marys skrig, da han satte jernklemmer i hendes følsomme brystvorter og trak i dem, så brysterne blev lange! Hun fortrød, at hun havde nydt at se bondagefilm. Nu var hun selv offeret! – Ned på knæ, slave, og slik ham! befalede den sorte enke.

 Wolfs monsterkæp var skræmmende; men den væmmelige halslænke strammede, og det gjorde alt for ondt i brysterne, så den danske pige måtte ydmyge sig og lystre. Imens borede Simon sin pik ind i Auroras kusse og grinede: - Tænk, at jeg får lov til at kneppe dig, storesøster, der altid har præket dyd og moral! 

 Håndlænkerne skar hende i ryggen, og det føltes ekstra nedværdigende at blive voldtaget af den vanartede knægt. Han var brutal og bed i hendes bryster, og stedmoren kvalte hendes protester med lidenskabelige kys! Imens så Heinz, at den knælende brunettes skede var ledig, og masede sit brede våben ind i den bagfra.

Albrecht kom ind: - Du fængslede min skønne brud alt for hurtigt. Jeg nød hende! – Du kan nå at få hendes anden mødom, inden hun skal stilles for retten, tilbød hans søster. – Åh ja. God ide! Hun er vidunderlig, ikke Simon? – Fyrsten gned sin pik, så den kom til live igen. - Jo, onkel. 

– Du kan mundkneppe hende, mens jeg tager hende bagfra. Vend hende og flyt dig! – Skån mig! Den skændsel overlever jeg ikke! jamrede Aurora. – Bøddeløksen er værre, lille skat! ”trøstede” den onde stedmor. – Simon trak sig ud, og de vendte den skrækslagne skønhed om på maven. 

– Vågn op, tøs, og slik! beordrede stedbroren og ruskede i det lyse hår. – Hun nægtede det og bed tænderne sammen; men Albrecht borede sit våben ind i den snævre, tørre kanal. Hans hustrus skrig og protester gjorde ham mere ophidset, så han banede sig vej, og snart fik offeret sin endemuskel sprængt!

Hun besvimede og sansede ikke, at Simons pik trængte ind i hendes mund og pumpede løs. Hendes velskabte krop gyngede frem og tilbage mellem elskerne. Sibyllas fingre bearbejdede skedevæggene og klitoris og fandt g-punktet. Aurora vågnede, og ubevidst gav hun sig hen i nydelsen. 

Pikkene i mund og numse pirrede, selv om det gjorde frygtelig ondt. Hendes unge krop fulgte med, hun gispede, suttede og vred sig! Mary blev også sexophidset og valgte at nyde voldtægten og blowjobbet. Det gjorde forfærdelig ondt, da den ene klemme blev revet af; men Heinzs kæp arbejdede effektivt i kussen, så hun næsten glemte smerterne.

Bruden klynkede højt og oplevede sit livs første orgasme! Det ophidsede far og søn, så Simon sprøjtede ind i stedsøsterens mund og på ansigtet og brysterne, og Albrecht, som ikke havde fået udløsning i brudesengen, sendte sperm ind i hendes endetarm!

Lydene påvirkede den 22-årige danske fange, så hun også kom i ekstase og vred sig i orgasme, og Wulf og Heinz triumferede og fyldte hendes mund og skede med sæd! – Bravo! Begge tøjter blev liderlige, grinede Sibylla ondskabsfuldt. Så fik vi fornøjelse af dem, inden de skal dømmes!


                          - - -


Mareridtet, eller hvad det nu var, skiftede. Den danske sygeplejerske stod i retssalen kun klædt i lænker og sin iturevne natkjole. Det ene bryst hang udenfor, og håndlænkerne var flyttet om på ryggen, så hun umuligt kunne dække det. Feltherre Adolf von Barsch og biskoppen fra Pfalz tronede på dommersæderne.

De fleste tilskuere var soldater, der begejstret gloede på den høje, velskabte skønhed.- Se de mange røde piskestriber! sagde en af dem. - Enkefyrstinden optrådte selv som anklager med pisk i hånden: 

- Mär Friedrichs, du er anklaget for giftmord på den højtelskede fyrst Johann. Du har tilstået, at du blev tilkaldt af prinsesse Aurora og er kommet fra det kætterske Dänemark ved trylleri! – Fyrsten havde hjertestop. Jeg genoplivede ham! forklarede Mary. - Du var afklædt i den stump tøj og sad uanstændigt på ham i sengen. Har du kendskab til medicin?

 – Ja, jeg er sygeplejerske. - Og vidner hørte, at Aurora bad dig give ham gift. - Det er løgn! – Sibyllas pisk ramte Marys bare numse. – Og du har bolet med flere mænd, før du kom hertil, og i kælderen opførte du dig som en liderlig skøge! Tilstår du, at den onde Aurora er din medskyldige? 

– Både hun og jeg er u-argh!-skyldige. – Pisken ramte midt i u´et. – Skyldige! råbte anklager og dommere. – Der gik panik i fangen: - I har ingen ret til at dømme mig. I er døde for 400 år siden. Jeg er fra fremtiden. Pas på! Der kommer en 30-årskrig i Tyskland, hvor katolikker og protestanter myrder løs på hinanden! 

Pisken overbeviste Mary om, at hun stadig var i 1580, og hun blev trukket ned på knæ. - Djævletøs! Hun truer os, råbte Sylvia. Døden er for mild en straf til denne troldkvinde og skøge. Hvad er dommen? – Feltherren tog ordet:

- Fyrstemorderske! Du dømmes til at lænkes til skampælen, piskes og brændemærkes og derefter bruges i bordel, til du dør, så Rheinlands og Pfalzs tapre soldater kan få fornøjelse af dig! – Ufatteligt! Sønderknust sank den dømte om på gulvet. Soldaterne jublede, og Heinz bar sin yndlingsskøge hen i et hjørne.

Fyrstindekronen prydede den 18-årige skønheds lange, lyse hår; men Auroras hænder var lænkede på ryggen, og for at se uanstændig ud var hun iført en rød underkjortel, som næsten afslørede de velskabte lår. Hoffolkene græd, og alle de soldater, som aldrig havde set en fornem kvinde så afklædt, stirrede betagede.

Aurora knejsede tappert og gik rank hen mod sine dommere: - Hvornår skal min fader begraves? – Når hans mordersker er straffede. Så det oplever du ikke! hånede den onde stedmor. – Hun tog ordet som anklager:

- Fyrstinde Aurora, De er anklaget for at have tilkaldt en troldkvinde til at myrde Deres fader med gift. Mange vil nægte at tro, at en kvinde vil begå en så afskyelig forbrydelse, så jeg må klargøre for motivet. Hun ville vies til sin elsker, Franz af Lothringen, og nægtede at ægte den ædle mand, som hendes fader havde valgt til hende, fyrst Albrecht af Pfalz. Her er beviset.

  Sibylla oplæste det falske dokument, hvori fyrst Johann skulle have bekræftet det. – Tilstår De, at De elsker prins Franz og ikke elsker Deres gemal? – Ja. I tvang mig! – Var De jomfru, da De besteg brudesengen? – Nej. jeg blev voldt…   . - Horkvinde! Du havde bolet med Franz og flere andre mænd. Og kættersken har tilstået, at du bad hende myrde din far!

- Nej!! råbte begge de anklagede. – Men Heinz kvalte Marys protester. – Derfor er Aurora den hovedskyldige! – Nej, det er dig, der - -, udbrød steddatteren. – Ti, usle forbryderske! råbte biskoppen. For fyrstemord og fadermord er kun en straf mulig: Døden! 

 Den dømte rankede sig: - Tak, høje dommere. Jeg er uskyldig, men kan ikke udholde den frygtelige vanære, jeg har været offer for. Lad mig forenes i døden med min elskede far! – Sibylla tog kronen af Aurora og tog den selv på: – Hvordan skal synderinden dø? 

– Hængning er for uværdigt for en fyrstinde. Hun bør halshugges! afgjorde biskoppen. – Mary så fortvivlet på veninden og følte næsten selv bøddeløksen. – Nåde! råbte hun. – Ja, er det ikke en skam at dræbe den smukke unge fyrstinde? Hun er så fristende skøn! sagde feltherren.

– Det var de tre engelske dronningers hoveder også; men de fik dem hugget af. To utro hustruer og tronranersken Jane Grey! sagde biskoppen sadistisk.  – Er Maria Stuart ikke halshugget endnu? Det er nok senere, tænkte Mary. – Begge de dømte var skrækslagne og havde tårer i øjnene, men gjorde alt for at holde sig tapre.

Albrecht kyssede Aurora på panden: - Min dejlige unge brud! Vort ægteskab blev alt for kortvarigt. Men retfærdigheden må ske fyldest. – Skurk! udbrød hun. Det er din søster, der har .… - Før de dømte ned i kælderen! beordrede Sibylla. Skafottet er allerede ved at blive klargjort. - Og hun hviskede: - Jeg glæder mig til at se dit hoved på en stage uden for mine vinduer!

Nede i fangecellen kom Auroras katolske skriftefar og trøstede hende. Den lutherske synderinde opgav han at tale med: men hun fik også lov til at få den dødsdømtes sidste måltid. 

Mareridtet tog igen et hop. Mary stod helt nøgen i borggården.  Skafottet og skampælen var flyttet derind. Folket elskede Aurora og måtte ikke opdage henrettelsen. Heinz trak den snublende fange afsted i halslænken. Kun den og håndlænkerne på ryggen skjulte lidt af den skrækslagne sygeplejerskes rødstribede legeme.

Mændenes frydedes ved at se de gyngende bryster og den sorthårede mis, og kvinderne glædedes ved at se en forførende skøge blive udstillet og straffet til skræk og advarsel for andre, så skældsord og sjofle og skadefro råb som pulverheks, lækre tøjte og mangepikkusse haglede ned over den berygtede forbryderske. 

Mary skælvede af rædsel og skam, og gruset skar i de bare fødder. Stadens tugtemester stod med kraftig, nøgen overkrop, og alle stirrede på den høje, velskabte fange, da hun blev trukket op ad trinnene til højre for huggeblokken. Hun vaklede og standsede, så den anden vagt slog hende hårdt bagi, så hun snublede fremad.

 – Jeg må væk herfra, tænkte hun desperat. Det er en skæbne værre end døden at blive overbegloet og hånet og lænket nøgen til skampælen og blive gennempisket! – Men tugtemester Pitsch greb fat i hendes hår og bryster. – Den herligst skabte skøge, jeg har straffet! roste han. – Med en lækker kusse! fortalte Heinz og stak fingre ind i den.

Han skilte håndlænkerne og hjalp Pitsch med at mase hende ind mod pælen og løfte hendes arme, så lænkerne kunne fastgøres til krogene øverst oppe. – 20 slag til den morderiske skøge! befalede fyrst Albrecht. – Tugtemesteren trådte til side, så publikum kunne se det nøgne offer vride sig, da han svingede sin lange pisk mod hendes ryg tre gange.

Blodet piblede frem, når de gamle sår sprang op, og barmen hamredes ind mod pælen! Folk jublede. – Ikke mere! hulkede den danske pige. – Men fire slag tegnede striber hen over de hvide, runde balder. Pitsch gik hen og følte på striberne og numserevnen og skamlæberne. 

De var sjaskvåde, og trods de frygtelige smerter evnede Mary at skamme sig over det. Tre slag hvinede mod bagdel og lår. Hun skreg af smerte og sank sammen og hang i lænkerne, og pisken ramte sårene i ryggen. – Vil I se horetøsen forfra? – Jah! jublede soldaterne.

Mesteren overgramsede den svedige, mishandlede krop, mens han vendte den og gik til side, så alle kunne se det fristende skød og babserne og det tårefyldte ansigt. Pisken ramte de følsomme bryster tre gange, så hun skreg højt! Maveskindet fik tre slag, og så ramte han kusselæberne! Så gik han hen og stak fingrene derind.

- Din grotte skal nok blive ved med at være brugbar, trøstede han. Jeg får førsteret til den i bordellet. – To slag bed i lårene, og endnu et slag ramte kønshårsmåtten. Så hang hun besvimet om. Heinz kastede en spand vand på hende, og de vendte hende ind mod pælen igen. – Brændejernet er klart! forkyndte en smed.

– Vågn op, tøjte! Du skal brændemærkes! råbte Sibylla. – To slag ramte ryggen. Mesteren lagde pisken og tog det glødende jern. Nej, ikke det! gispede den mishandlede pige. – Men der var ingen nåde. Det brændende metal pressedes mod hendes bagdel og sydede og aftegnede et stort, rødt skøgemærke!

Smerten var så grufuld, at hun besvimede igen. – Væk mæren, så hun kan se sin medskyldige blive henrettet! befalede den sorte enke. – Pitsch drejede den torterede krop, så hun stod med den frygteligt ømme bagdel mod pælen og gav hende de to sidste piskeslag på brysterne, så hun vågnede.

Dem dømte unge fyrstinde trådte ud i gården med armene lænkede på ryggen iført lysegrå, lårkort bodskjorte med stort, blodrødt kryds og højhælede sko, så tilskuerne kunne se de veldrejede, bare ben. Det gyldne hår var sat op i høj frisure, så halsen var blottet. Mange råbte: - Benåd vor elskede Aurora!

Hun bad til jomfru Maria og forsøgte at holde sig rank på vej hen til det rædselsvækkende skafot. Den kraftige bøddel havde en rød hætte og maske på og stod med en kæmpe økse. Skøgens håndlænker blev skilt fra pælen, så det blodstribede offer sank ned på knæ og hænder. 

De to dømtes blikke mødtes, og Mary fornemmede, at fyrstinden hellere ville dø end vanæres på en skampæl. Men nær ved trappen til skafottet evnede den dødsdømte ikke at gå, så vagten stak en hånd ind under skjorten på hendes bare numse. Aurora ville undgå den skam og tumlede fremad. 

På vejen op ad trappen sås glimt af hendes nøgne skød. – Unge fyrstinde! sagde bødlen høfligt. Det er meget imod min vilje at skulle skille Deres skønne hoved fra Deres fuldendte krop. Men fyrstedrab skal straffes. Tilgiv mig! - Jeg tilgiver jer alle! råbte fangen. Jeg er uskyldig, men ønsker blot at forenes med min elskede far! 

– Hun bliver martyr! Straf heksen Sibylla i stedet! råbte en hofmand. – Han blev slået ned, men selv nogle af de pfalziske soldater bad om nåde for den unge skønhed og måtte irettesættes. – Aurora er uskyldig! Dræb mig i stedet! græd Mary og undrede sig over sin egen offervilje.

Fyrstinden knælede og bad, og skarpretteren hjalp hende med at lægge hovedet på blokken. Skjorten gled op og afslørede den bagbundnes numserevne og skamlæber! – Jeg afprøver først. –Bødlen lod øksen hvile på den hvide hals. - Amen, sukkede den dødsdømte. – Øksen løftedes højt, mens folk protesterede højlydt.


Øksekanten berørte halsen. Mary følte det, som om hun selv blev halshugget, og begge troede, at det var et dødbringende hug. – Nåde! råbte Albrecht. – Bøddeløksen forlod halsen. – Mordersken Aurora er død! Skøgen Rory lever! forkyndte enken. Riv tøjet af tøsen og lænk hende til skampælen!


                       


                                 (Fortsættes)