6 . kapitel: De første sprængninger
- Nå, skulle vi så komme i gang! sagde professor Berntsen, den berømte egyptolog og arkæolog fra København, til sprængningsekspert Peter Sørensen.
Efter nogle dage forholdsvis venlighed imellem dem og en stiltiende aftale om at dele bedækningerne, følte Peter sig igen kun på "tålt ophold" i ørkenlejren. Peter havde væltet sig i studinefisse hver aften og nat, men professoren havde åbenbart ikke fået "sin ration".
Pigerne foretrak åbenbart at holde låget på de kogende dåser eller at tage overtrykket ved at nyde hinanden i 2-og-2-teltene. Mens de ventede på, at det nok blev deres tur til at nyde sexlivets glæder i Peters feltseng. Intet er så farligt som svegne kvinder og mænd, der opdager, at "narrefisse fanges lettere end harefisse". 29-årige Peter mærkede igen den 60-årige professorens misundelse. Professoren havde før Peters ankomst i det mindste fået lidt "omfangsfisse", fordi pigerne for teltfredens skyld havde lavet en turnus om, hvem der skulle ofre sig. Men ordningen røg altså i vasken, så såre pigerne så Peter køre ind i lejren. Væk var med ét håndkantslag Berntsens placering som "ene hane i kurven".
Der skulle ikke megen konkurrence til for at sætte den 60-årige viagraplagede professor tilbage som "handyr nr.2" i hierakiet.
* Hans 40-årige hustru Bitten, som foretrak pik, men havde lært at klare sig uden, når hun deltog i sin mand årlige 6-ugers arkæo-logiske udgravninger i den hede, egyptiske ørken. Hun oksede hver nat løs i sekretærteltet med sin faste elskerinde, professorens sekretær, den 5 år ældre Norma Jakobsen - og fik lidt fikkumdik af og til med en af de 12 studiner, som professoren hver år "benådede" med en gratis ørkenferie.
Hvis - vel at mærke - pigerne i hele semestret havde "været søde ved ham". De studenterpiger, som ikke ville gå i kanen med professoren i København, skulle ikke gøre sig håb om at komme med på Egyptenturen.
På Universitetet efterlevede professoren statsministerens ord om "noget for noget". Her i F-dur: Fisse For Ferie.
Berntsen og Peter hoppede i jeep"en med dynamitstænger, tændsatser, hakke og spade - og de forestående sandstenssprængninger i bagtanken. Professoren var af kolleger blev belært om, at såfremt den rette mand kom til, kunne der spares en forfærdelig masse grave- og hakkearbejde - og tid, der som bekendt er penge - ved at sprænge de øverste 1 - 1½ meter stenhårdt ørkensand væk, så de kunne gå til makronerne med de små graveskeer i det løse sand, som lå jomfrueligt under de solsammenbrændte sandsten.
Peter var blevet professoren anbefalet af kolleger som en tordnende dygtig sprængningsekspert.
At kollegerne så havde haft et skævt grin på, når de sagde det, var noget andet. Alle universitetets professorer og lektorer vidste, hvordan F-F-F-princippet (Fisse For Ferie) fungerede hos professor Berntsen.
De vidste også, at Peter Sørensen med stor fornøjelse sprængte meget andet end ørkensand, når han først tog fat. Kollegerne og vidste, at den 60-årige professor uvægerligt ville komme til at afgive suverænitet til den flotte, solbrændte, virile Peter på 29. Det havde da så også vist sig at slå til. Flere af pigerne havde siden hans ankomst brølet deres vellysthyl ud i natten fra så det ene, så det andet telt, når Peter he-man velvilligst stillede sig til rådighed som ørkensheik med harem for de villige ungmøer.
Senest i nat med Elisabeth og Hilda, som begge havde forført Peter. Noget, der ikke var svært. Det svære for ham var ved aftensmaden inde i sit hoved at skulle udvælge nattens yndlingshustru i flokken, uden at de andre følte sig vragede, men blot indstillede sig på at vente på, at det blev deres tur.
Professor Berntsen var skeptisk overfor idéen med arkæologiske sprængninger, men havde bøjet sig for professorkollegernes ekspertise og indset, at måtte stå nummer 2 i køen om aftenen, når skæbnen delte kusser ud. Men det gik vel an i betragtning af, at studinerne var udvalgt på samme måde som kandidater til alverdens skønhedskonkurrencer: De kønneste foretrækkes, dog kun mod at være dommerne villige. Af samme dommere kaldt "vore sodastykker".
I dette tilfælde var der tilmed kun 1½ dommer: Nemlig professor Berntsen - og så havde hans kone Bitten på 40 også et ord at skulle have sagt. Berntsen var stadig - trods de 60 år - en habil knepper, hans sekretær Norma en god lepper, men Bitten ville nu nødigt nøjes med kvindetunge i sex uger.
- Det er Dem, Berntsen, der véd, hvor De vil have sprængt, gavde Peter sagt allerede den første dag.
- Skal vi ikke være dus, lo Berntsen. Vi skal jo trods alt være sammen i 6 uger, Sørensen.
- Jo,... og der er såmænd fisse nok til os begge, hviskede Peter tilbage.
Han sænkede stemmen. For ét var at alle studinerne vidste, at det nok på et tidspunkt blev deres kneppetur, men så meget kendte han til kvinder, at de helst ville bevare fornemmelsen af, at hannerne ikke kun interesserer sig for hønnikernes krop, men at der også er lidt sympati og måske endda lidt forelskelse med i samværet. Man får ikke den gode fisse ved at stille sig i teltdøren og brøle "Er der noget kusse at få til en rimelig penge her!" At vise pæn opførsel, når andre ser på, er noget kvinder går meget op i. Det vidste både Berntsen og Peter. Personligt gik Peter mere op i det andet. Berntsens var fifty-fifty.
- Jeg tror, vi kører starter ovre ved de tre klippeblokke dér, sagde Berntsen en morgen og pegede mod øst, hvor dtoppen af de berømte pyramider sås langt ude den østlige horisont. Så kan pigerne i sikkerhed her følge vore anstrengelser i kikkert.....
Pigerne fulgte jeepen med øjnene, selv om de dårligt kunne se noget for støvet, som blev hvirvlet op i den hede sandørken. Men da støvskyen lagde sig derovre, skal jeg lige love for, at der blev brugt kikkerter. De så Peter smide skjorten og motorbore for plads til sprængblyanter - mere turde han ikke begynde med, før han kendte jordbunden - eller rettere sandstensklippebunden. At sprænge i ørkenoverfladen var - bortset fra støvet - som at sprænge i klipper.
Peter havde erfaring fra andre ørkenområder - som f.eks. den arabiske ørken, hvor han i fjor var med på Kuwait-ekspeditionen med professorerne Neergaard og Bukkemose. Her var der absolut ikke fisse at hente. De to dygtige videnskabsmænd foretrak mandlig arbejdskraft, og lod så om aftenen mændene tage ind til Kuwait City og muntre sig. Så meget man nu kan, når kvinderne er tilslørede, alkoholen afskaffet - og mænd er de eneste, der sender fremmede mænd smægtende blikke til de stramme røve i khakishortsene.
Et par af mændene var på et tidspunkt ved at gå bøssevejen, men Neergaard var meget opmærksom - kunne nærmest sniffe, hvis der blev for megen mandehørm og for megen fissesnak. Så fandt han på en undskyldning for at sende den eller de pågældende et par dages til København med ruteflyet. Officielt for at hjembringe jordprøver pr. kurér, uofficielt for at de kunne afreagere i de hjemlige pauluner.
Slige tanker var meget fjerne i professor Berntsens ørken - og Peter havde så sandelig da heller ikke noget imod at bruge sin tid mellem stramme kvindeben frem for fly med trang plads mellem sæderne.
Fra teltområdet og på lang afstand fulgte pigerne den flotte, muskuløse Peter svinge hakken på en måde, der viste, at han havde muskler og virilitet, også når han svang hakken i stedet for... Nå. Det var vist bedst at tænke på noget andet.
- Han knepper godt, hviskede Elisabeth til Hilda, og de smilede indforstået. To af de andre piger kom hen til dem. Den ene, den mindste af dem, Sissy, en lille frækkert af en rødhåret sag, sagde:
- Vi véd god besked med jer og ham!
- Hvad mener du, sagde Hilda. Hun var udmærket klar over, hvad der ville komme.
- I holdt os vågne hele natten, fordi I hylede og skreg som vilde dyr, da I tydeligvis blev godt gennempulede! sagde Sissy.
- Det må have været sjakalerne eller...
- Ja, eller Klabautermanden? Nej, vi kender udmærket forskel på dyreskrig og dyriske skrig. Og vi er godt misundelige. Han har eddermaneme en god Peter den Peter!
- Hvad ved I om det? sagde Elisabeth.
Sissy og Alexandra så på hinanden som om de ville sige noget, men ikke rigtigt vidste, om det gik an. Men så sagdetog Alexandra:
- Vi listede efter lyden. Vi var som sagt så pikkeliderlige - og misundelige - pga. det, vi dér så vi....
- Hvad så I ? Hilda og Elisabeth var ikke i tvivl om, at det ikke nyttede at benægte.
- Vi så det hele, sagde Sissy. Faktisk overvejede vi at komme frem fra vort skjul bag den store sten dér og kræve søsterparten af den dejlige ståpik og alle slikkemekanismerne, men..
- Men hvad så...?
- Ja, så hviskede vi sammen og blev enige om, at alt tydede på, at I havde malket alle kræfter ud af ham. I er sgu ikke de eneste, som lider af kløe i de ædlere dele. Jeg er så liderlig, at jeg kunne lade mig kneppe af en af bjerggederne - hvis jeg ku" fange dem.
- Det værste var, at da vi havde sneget os tilbage til vort telt og lige var kommet indenfor, kunne vi høre på hylene derudefra, at I fik nok en omgang. Han var altså ikke tømt for kræfter. Den omgang kunne vi have fået, hvis...
- ...ja, hvis Peter gad kneppe med jer, men jeg er nu ikke så sikker på, at...
Ingen fik nogensinde at vide, hvad Hilda havde været så sikker på, for pludselig hørte de et drøn derovre fra. De kastede sig ned bag klipperne og flåede kikkerterne frem, og da sandet havde lagt sig, kunne de se Peter være oppe igen med hakken. Og så borede han igen med det lange motoriserede stenbor dybt i stenene. Pigerne kunne følge ham i kikkerterne. Da han hev boret op igen, udbrød Janice, der lå yderst til venstre med sin kikkert:
- Ja, kræfter det har han. Det skal blive godt, at...
Heller ikke, hvad det var der skulle blive så godt blev afsløret. For netop da lød det næste drøn derovre, og en ny støvsky sås i mindst fem minutter. Og min syvsandten om de ikke også så noget, de aldrig havde set før: Professoren smed skjorten og greb hakken.
- Om en uge tror jeg, at jeg kan finde på at kneppe med Berntsen, hvis jeg ikke snart får noget mandfolk, grinede Priscilla.
- Jeg er frisk til det allerede i aften, hvis jeg ikke fanger Peters øjne ved aftensmaden om bålet, indrømmede Janice. Eller også lægger jeg fisse til fru Berntsens viltre tunge. Kunne være rart for en aftens skyld at hvile langfingeren lidt.
Der gik vel en times tid yderligere, før de så jeepen på vej tilbage. De vidste ikke, at Berntsen var blevet så tilfreds med Peters indsats, at han var gået med til nogle små sprængninger nærmere teltlejren. Nu behøvede pigerne ikke kikkert for at se de to mænds muskler i arbejde med hakke og stenbor. Skønt der var godt 30 års forskel på Peter og professoren, så Berntsen egentlig slet ikke så værst ud. Under hans "sofastykke-afprøvninger" hjemme i København hele semestret, havde de alle bemærket, at Berntsen var hvid som en maddike. Men han var allerede på den korte tid blev ørkenbrun, og det stod egentlig flot til hans hvide hårmanke. På et tidspunkt hviskede Cherry til Jeanette:
- Kik på Bitten Berntsen. Hun ligefrem savler ved at se sin mand. Jeg tror, fruen har besluttet sig for at tage en herrenat med professorpik!
Så satte Peter sprængblyanterne i de borede huller, råbte "I dækning - Der sprænges! Hold hovederne nede, piger!" Og det gjorde de så - alle undtagen én. Hun trak hovedet frem. Pikhovedet: Melissa var nemlig uset krøbet hen til Peter, der havde kastet sig i dækning bag klipperne til højre. Ingen kunne se dem. Hun lynede hurtigt hans gylp i shortsene ned og trak pikken ud.
- De kan dukke op og se, hvad du gør, din lille satan, grinede Peter.
- Det rager mig. Vi kan ikke kneppe her og nu. Det vil blive sjusk, men jeg véd lige, hvad min mund trænger til NU. Melissa sugede hele kalorius ind i mundhulen. Peter fik et blow-up, der åbenbart havde fået de egyptiske guder i deres stengrave til at forbarme sig.
I hvert fald kom ingen af de andre tøser snigende. Peter fik en idé og råbte højt:
- Bliv i dækning, piger. Der var kun to af de tre sprængladninger, som gik af. Der skal ventes mindst 10 minutter i dækning.Der må være en forsager.
- Gi" mig 15 minutter! mumlede Melissa nede fra gylpen. Ummmmmmm, Uuuuhhhhmmmmm! Det er mad for Mons og Melissa, det her. Og så sugede hun videre som om hun var betalt for det. Hun lod munden glide helt ned til roden af pikken og igen ud til spidsen. Stak tungespidsen ind i den lille revne, hvorfra alt det gode kommer. Hun havde travlt. Kun 10 minutter til at nå lystens tinde. Hun ville have hele ladningen i munden.
- Hold hovedet nede mellem klipperne alle sammen! brølede Peter. Han var vokset støt til halvstiverik og begyndte nu at være lisså vild som Melissa for at få den udløsning. "Coitus interruptis", afbrudt samleje, er ikke lige det mest spændende i verden. Melissa var en pige, der kunne få munden på gled. Og den gled vildt op og ned over den Sørensenske glædesstav.
- UuuuhhhhhhhmmmmMMMMMM! Hun trak pikken helt ind i den varme, bløde, mund og malkede ivrigt med læberne. Hun begyndte at slå smut med røven, og Peter så, at hendes finger arbejde på at gøre det, som han med lidt bedre tid gerne havde gjort. Peter forstod, at pigebarnet var ved at få sin egen orgasme.
- Går den ikke snart, hørte man Berntsen råbe over fra klippeblokkene på den anden side lavningen.
- Jo, der kan ikke være længe til den går, råbte Peter tilbage. Melissa suttede og suttede som en gal. Hun var selv kommet nu, men hun var en gutterpige, der blev ved, så Peter osse...
Han kunne mærke hendes tunge, der trykkede hans stive lem op mod ganen. Utroligt, at hun ikke fik hosteanfald. Men Vorherre må i sin tid have tænkt på alt - også at kvinder skal kunne sutte pikken helt ned til Adamsæblet (det er måske derfor, det hedder sådan). Hun gryntede og mundmalkede. Hans nosser var på bristepunktet.
- Så kom dog for helvede din dumme pik! tænkte Peter. Og han må have haft styr på organet, for nu-Nu-NU kom eksplosionen, både i pikken og i stenen derude.
Der havde virkelig været en forsager. Det havde altså ikke været undskyldende tågetale fra en liderlig sprængningsekspert. Men lige i disse øjeblikke var det hans egen eksplosion, der optog ham. Sæden sprøjtede i vilde kramper ind i munden på Melissa, der ikke kun vidste, hvordan man får den til at gå, men også hvordan man selv får fuld valuta for ulejligheden.
Hun slugte hver en dråbe, og med en bevægelse så professionel, at Peter tænkte på, hvor tit hun havde gjort dette her, vippede hun Peters Petermand ind i bukserne, lynede gylpen - og bortset fra en smule bule var det ikke til at se det, hvis man ikke lige vidste det: At her havde været en ekstra sprængning.
Peter sikrede sig, at kalorius ikke hang og slæbte i sandet, rejste sig og sprang ud til den sprængte sandstensblok. Perfekt.
Efter middagsheden kunne pigerne gå i gang med graveskeerne. Den hårde sandsten var væk i et 3 meter stort hul. Det løse sand under millioner af års sandsten var tilgængeligt. Peter havde bevist sit værd for ekspeditionen.
Og i hvert fald tre af ekspeditionens medlemmer var lige nu særdeles tilfredse: Peter selv, professor Berntsen - og den små Melissa
(fortsættes)