Efter Victor og Sebastian havde taget sig endnu et nødvendigt bad og fået tøj på, havde de en lang snak. Resultatet var, Sebastian red tilbage til borgen og pakkede udstyr og proviant til en længere jagttur. Da han havde læsset pakhesten og sine egne og Victors saddeltasker på den fuks, han selv red, gik han op og søgte foretræde for baronen. Denne var selvfølgelig i et glimrende humør, men blev straks lidt bekymret, da han så sønnens væbner.

Sebastian bad om tilladelse til, at Victor og han brugte en uge til at gå på jagt, alene, baronen vidste straks, at der lå mere bag. \"Har du fortalt Victor sandheden om i dag ?\" Sebastian nikkede. \"Hvordan tog han det ?\" Baronen sukkede let, da han hørte, at Victor bestemt ikke kunne tilgive sin fader for at tage Maria til elskerinde. Han var enig med Sebastian i, at det nok var en god ide, hvis sønnen fik noget tid til at vænne sig til tanken, og gav sin tilladelse til \"jagtturen\".

\"Men I må holde jer til småvildt, ikke noget med at jage hjorte eller vildsvin, har du forstået ?\" Sebastian nikkede og sagde, at han troede, at det med at gå på jagt ville blive ret begrænset. Nu fik baronen et glimt i øjet: \"Hmm, ja, måske skulle min søn overveje at \"nedlægge\" noget andet, så han kan få afløb for sin frustration.\" Uanset hvor meget han forsøgte at bevare fatningen, skød en voldsom rødme op i Sebastians kinder, og den snu herremand brast i latter.

\"Ahh min søde, unge ven, nu ved jeg, hvorfor du minder mig om min væbner for mange år tilbage.\" Baronen rejste sig og gik lidt målløst rundt i værelset, hans øjne blev fjerne og hans smil sørgmodigt. \"Joel havde de samme smægtende brune øjne, som fik alle pigerne til at løbe efter ham. Forgæves, for hans interesse lå et helt andet sted.\" Blikket blev pludseligt skarpt og nærværende, Sebastian følte de vurderende øjne på sin krop, da herremanden betragtede ham fra siden. \"Har min søn nydt din stramme hul, ligesom jeg plejede at gøre med Joels pikante lille numse ?\"

Endelig begyndte hans hjerne at virke igen, han stammede forvirret: \"Joel, jeg… mener De min bedstefars yngste bror … ham der døde som ung… da han reddede...\" Sebastian tav brat, pludselig faldt tingene på plads. Hans bedstefader var død året før, han var en tavs, indesluttet mand, der ikke kunne udstå baron Hector. Ingen havde nogensinde talt om hvorfor, men et år før sin død var den stolte mand blevet ganske senil. Pludselig begyndte han at kalde Sebastian for Joel, sagde underlige ting, som drengen ikke forstod.

Faderen havde derfor trukket sin søn til side og forklaret, at Joel var den yngste farbroder, 20 år yngre end bedstefaderen, som var den ældste søn i familien. \"Jeg var kun fem år yngre end \"onkel Jolly\", vi legede sammen som børn. Alle holdt af Joel, han var altid så munter og en af de bedste ryttere, jeg nogensinde har kendt.\" Faderen havde sukket og sagt, at alle, der havde kendt Joel, kunne se den fysiske lighed mellem Sebastian og bedstefaderens døde lillebroder. Men at det var bedst ikke at tale om det.

Da Sebastian havde spurgt, hvordan Joel var død, havde faderen blot sagt, at han havde reddet en ridders liv, da han var ung væbner. Og at det havde lagt hans fader, altså Sebastians oldefader, i graven af sorg. Nu gik det op for den unge fyr, at baron Hector måtte være den omtalte ridder, og at Joel havde svoret ham troskab som væbner, ganske som Sebastian og Victor. At det var derfor, at bedstefaderen havde hadet herremanden, årsagen til at han havde mistet både den afholdte yngste broder og sin fader.

Uvilkårligt overvejede Sebastian, om Joels rolle som sin herres elsker også havde været kendt af den unge væbners familie. Hans gæt var nej, da der ikke havde været så meget som antydning af dette, heller ikke i bedstefaderens forvirrede snak. Baronen havde ventet tålmodigt, mens Sebastian fik styr på sine tanker, da han så op igen og mødte herremandens blik, smilte denne og nikkede. \"Tag dig af Victors behov, også for venskab og sex, så forlanger jeg ikke mere.\"

Hermed blev Sebastian sendt af sted, han havde meget at spekulere over, mens han red tilbage til Victor. De slog lejr ved den lille sø i første omgang, men dagen efter red de længere bort. Da ugen var gået, var deres venskabsbånd beseglet for evigt. Som den ultimative tegn på tillid fortalte Sebastian også den hemmelighed, som ikke engang Maria kendte: at han havde lavet et barn på smedens kone. Victor fik også historien om Joel, den fik de to unge mænd til at se deres forhold i et nyt lys - og med tiden også baronen.

Den unge adelsmand havde dog svært ved at tilgive sin fader, og det tog lang tid, før han ville tro på Marias frivillige ja. Det fastholdt Sebastian imidlertid, at både søsteren og Adele havde sagt, og hans overbevisning om at det var sandt fik Victor til at acceptere sandheden. Så skulle han finde ud af også at tilgive Maria hendes utroskab, men her havde Sebastian jo et argument på rede hånd: \"Er det værre, at hun er dig utro med din fader, end at du er hende utro med hendes broder ?\" Den sad, for de havde elsket hver dag i ugens løb.

Hjemme på borgen var Maria ked af, at Victor og Sebastian var taget væk, mest fordi hun gerne ville tale med dem. På den anden side var det nok meget godt, at de ikke var vidne til baronens intense udnyttelse af den unge pige. Det var kun den første dag, at han brugte hende alle vegne, men han forlangte daglig tilfredsstillelse. Nu foregik det i kælderen, og ved den mindste tøven eller ulydighed mærkede Maria pisken på sin numse eller lår. Det kunne hun godt acceptere, men det snærende korset fik hende hver dag til at græde.

Baronen elskede imidlertid den frække måde, Marias bryster og bagdel tog sig ud, når hun var snøret ind om livet. Han fik hende til at ride sig, mens han bed i de hoppede bryster og suttede hårdt på vorterne, indtil tøsen gispede af smerte. Hun blev også hængt op i den samme anordning, som da Julie barberede hende, så kunne baronen bruge hende uhæmmet i begge huller. Han kælede for hendes følsomme knop imens og frydede sig over, at hun havde let ved at komme. Der blev så dejligt stramt om hans manddom, og Maria vred sig lækkert i ekstasen.

Kun når hun skulle betjene ham med munden, slap hun for korsettet, til gengæld kunne han finde på at sætte små klemmer på hendes brystvorter og tvinge hende til at sidde på en stol med en stor tingest, der fyldte hende ud i kussen. Langsomt lærte han hende op til at tage pikken dybere ind i munden, men uanset hvor meget hun prøvede, kunne Maria ikke slappe nok af i halsen til, at han kunne trænge ned i det stramme stykke. Hver gang hun fejlede, kostede det en omgang smæk, som baronen uddelte med hård hånd, mens tøsen lå hen over hans knæ og hulkede.

Herremanden var ellers yderst tilfreds med Marias præstation, især hendes åbenlyse nydelse ved at blive taget i numsen. Han var forsigtig med ikke at overdrive sin brug af det snævre hul, tøsen skulle jo gerne holde i lang tid. Men han nød at gennemkneppe den saftige kusse for så at afslutte med en brutal penetrering af den stramme roset. Maria klynkede altid så skønt, mens han fyldte hendes unge, smukke numse med sæd. Hun havde hurtigt lært, at baronen fik ekstra nydelse af, at hun viste ham, hvor ondt det gjorde, samtidig med at hun elskede det.

Selvom han normalt godt kunne lide at binde sine sextøser, gjorde han det ikke med Maria, for hun kunne kramme hans pik med dejlige orgasmer, hvis hun havde en hånd fri til at gnubbe sin opsvulmede knop. Den sidste dag lykkedes det hende endda at komme samtidig med at han fik udløsning i hendes røv, de stønnede begge to, da hendes anus malkede hans sprøjtende manddom. Bagefter stod baronen længst muligt og kælede for de lækre balder, før han trak sig ud. Dette her pigebarn var altså et fund !

Maria nød at høre baronen sige, at hun var en lækker lille tøs, med en vidunderlig fræk røv og et dejligt varmt og snævert numsehul, som han elskede at mærke om sin store pik. Hun var ikke i tvivl om, at herremanden satte stor pris på alle dele af hendes krop, det viste han med både ord og handling. Da hun lå udmattet og svedig, med en totalt udblokket kusse og et ømt numsehul efter den sidste simultane orgasme, hørte hun baronen mumle, at han måtte finde en passende belønning.

Næste dag blev hun vækket af Julie, som informerede hende, at baronen var blevet kaldt væk til en fjern del af sin len og ikke forventede at være tilbage før sidst på måneden. Maria sukkede i en blanding af fortrydelse og lettelse, hendes krop trængte til hvile, uanset at hun ville savne stunderne i borgens kælder. En god ting ved baronens fravær var dog også, at når Victor og Sebastian forhåbentlig snart vendte hjem, ville hun få mulighed for at tale med dem begge.

Et lille smil spillede om de røde læber, mens Maria lod hænderne glide ned over sine bryster. Ikke kun tale, nej hun ville have sine to unge elskere samtidig, det havde været vidunderligt dengang i hytten. Den unge sorthårede skønhed var ikke det mindste i tvivl om sine overtalelsesevner, uanset hvor vred eller skuffet Victor var. Julie vendte nu tilbage: \"Ligger du stadig der og driver den af ! Se at få vasket dig og komme i tøjet, og kom så op på frøken Adeles værelse. Maria adlød, mens hun spekulerede på, hvad der nu skulle ske.

Da hun kom op til den unge adelsfrøken, så hun, at der lå kjoler og andet tøj alle vegne. Adele informerede den forbløffede Maria om, at faderen havde besluttet at give hende en mere passende garderobe. Derfor havde han fået husholdersken til at finde ting frem fra lagerkisterne, herunder en del af baronessens efterladte ting. Nu skulle de finde ud af, hvad der kunne sys om til Maria. På den ene side var den unge pige selvfølgelig glad ved tanken om noget nyt pænt tøj, men på den anden side kunne hun også se et par korsetter ligge på Adeles seng.

Ganske rigtigt, Julie tog en af dem, da hendes frøken beordrede Maria til at smide tøjet. Det nyttede ikke noget at protestere, den lyshårede kvinde lagde en sigende hånd ridepisken, da den sorthårede pige tøvede. Til Marias store lettelse var korsettet dog meget lettere og mindre stramt end det, hun bar i kælderen, det støttede mere end det formede. Julie strammede det heller ikke mere, end at man stadig kunne trække vejret normalt. Så prøvede de kjoler, og borgens syerske kom ind og satte nåle i og tog mål.

Adele prøvede også en del af sin afdøde moders aflagte kjoler, og selv Julie fik en ny kjole i noget smukt grønt stof. Det fremhævede hendes øjne, og Maria udbrød spontant: \"Hvor ser du smuk ud i den.\" Det indbragte hende et smil og et lille kram bag syerskens ryg, Julies hånd gled ind mellem Marias lår og nussede hende et intimt sted. \"Trænger du til en lille barbering ?\" hviskede den rødhårede kammerpige i Marias øre, hendes tunge nulrede øreflippen, så bed hun let i den.

Da syersken var gået, låste Adele dørene, så fandt Julie sæbe, vand og ragekniv frem. Hun klædte Maria af, og da de korte, sorte stubbe var fjernet, og der var skyllet efter med vand, hev Julie hende op i Adeles seng. Hun kyssede den glinsende revne, den frække tunge legede med de glatte skamlæber, pirrede den lille knop, Maria stønnede. Nu vidste hun, hvorfor Adele havde forlangt at blive slikket igen og igen, tænk at en anden kvindes mund kunne give så stor nydelse !

\"Tag tøjet af, Julie, og vend dig om, så Maria kan gøre gengæld.\" Adele stod ved siden af sengen, i den ene hånd havde hun ridepisken og i den anden en stor penisattrap, som Maria ikke havde set før. Den var i læder og sad på remme, lige først forstod hun ikke formålet. Men Adele klædte sig også af, og så måtte kammerpigen hjælpe med at montere det kunstige lem. Det strittede frem fra den blonde piges skød, hun smilede over Marias forbløffelse.

\"Min faders gave til mig, som tak for hjælpen med at forføre dig. Julie og jeg indviede den, mens vi lyttede til hans erobring af dig.\" Adeles hånd greb ind mellem kammerpigens ben, kom tilbage våd og glinsende, hun smurte den rødhårede piges safter ud over den store læderpik. Snart skinnede den frækt: \"Du kan tro, min lille rødhårede tøs gav sig, da jeg tog hende forfra med denne her, mens hun havde det normale legetøj oppe i sit uartige hul.\" Hun skubbede Julie ned på sengen og kravlede selv op til dem.

\"Nu skal I slikke løs, og imens vil jeg ride jer på skift. Hvis I er dygtige, skal vi nok få det sjovt.\" Det måtte Maria indrømme, at Adele havde ret i. Hun fandt snart ud af, at det var skønt, når to piger brugte læber og tunge på hinanden, mens de på skift lå øverst og blev taget bagfra. Adele var mindst lige så utrættelig som sin fader, men indimellem skubbede hun det frække legetøj lidt væk fra sit skød og forlangte at blive betjent af den ene eller anden tøs.

Typisk kom hun næsten med det samme, det gik op for Maria, at Adeles knop blev stimuleret, når hun kneppede dem. På et tidspunkt spurgte hun, om hun måtte få lov til at prøve legetøjet, men Adele rystede på hovedet. \"Måske en dag, men ikke endnu. Men hvem ved, hvis du fortsætter med at behage baronen, vil han måske forære dig en magen til.\" Hun nev let i Marias brystvorter og spurgte, hvem det var, at den frække tøs gerne ville bruge en mands værktøj på.

Maria rødmede og mumlede, at det vidste hun ikke helt, men lige nu var det Julie, hun gerne ville nyde. Det fik hun så lov til, men kun med mund og fingre, mens Adele satte den normale attrap op i hendes bagerste hul. Så måtte Maria ned på ryggen og sprede ben, åhh det her mindede dejligt meget om skovturen med Victor og Sebastian. Maria kælede ivrigt for sig selv, så snart Adele trængte op i hende, eksploderede den ophidsende pige i en heftig orgasme.

\"Sådan en mandegal lille tøs, hun kan slet ikke få nok, hun kommer, når man tager hende i begge huller, hvad ?!\" Adele stødte rytmisk op i Maria, der kvitterede med endnu en orgasme, det var så vidunderligt, hun skreg sin ekstase ud: \"Ja, ja, jeg elsker pik alle vegne, tag mig hårdt, ahhhh.\" Efter den omgang fik hun lov til at slippe, men hun kunne nu ikke lade være med at kæle for sig selv, mens hun så på, at Adele med smæk tvang sin kammerpige til at underkaste sig en dobbelt udblokning.

Maria var så udmattet, at hun faldt i søvn, mens de tre piger lå og hvilede ud. Da hun vågnede, var hun øm alle vegne, hmm måske var baronens fravær ikke nogen garanti for, at hun kunne få det bedre. Men Adele kyssede hende kærligt, da hun så, hvordan Maria gav sig, og lovede at hun ville få fred de næste par dage. \"Medmindre altså at Victor og Sebastian dukker op, så får du nok din sag for, min tøs.\" Maria sukkede og gav Adele ret.

Hun ønskede næsten, at de to drenge blev væk bare et par dage mere, selvom hun savnede dem frygteligt. Aldrig havde hun været adskilt fra sin tvillingebroder i så lang tid, bare der ikke var sket noget med ham - eller Victor. Tårerne løb ned af hendes kinder ved tanken, Adele blev forbløffet, indtil veninden fortalte årsagen. Så holdt hun om Maria og trøstede hende: \"De skal nok komme hjem snart. Ja, der er allerede gået to dage ekstra, men det er nok bare fordi de har brug for tid. Min fjollede lillebror skal jo lige tales til fornuft af din dygtige bror.\"