Imidlertid gik der endnu tre dage, før Victor og Sebastian dukkede op, selv Adele var bekymret, selvom hun forsøgte at skjule det. Maria var meget ked af det, hun tilbragte det meste af tiden sammen med Julie, de to piger hjalp syersken med at sømme deres nye tøj og andre lette syopgaver. Af og til gik Maria en lille tur og kom tilbage med røde øjne, Julie gav hendes hånd et medfølende klem. Hvis de var alene, fik den ulykkelige pige også et kram og et kys.

Hver eftermiddag drak Adele og Maria te sammen, de to piger var hinandens fortrolige og kunne tale om alt. På den fjerde dag efter baronen var taget af sted, kom Julie pludselig ind midt i tehyggen: \"Victor og Sebastian er kommet tilbage, de har lige afleveret hestene og er på vej ind.\" Begge søstre rejste sig med et sæt og skyndte sig ned til borgens hovedindgang, idet de unge mænd gik gennem den store hal, blev de mødt af et uventet syn. To smukke piger, den ene lys og den anden mørk, løb hen imod dem.

Med et skrig (\"Sebastian !\" - \"Victor !\") kastede Maria og Adele sig i deres brødres favn, kyssede og krammede dem, mens de i munden på hinanden fortalte, hvor bekymrede de havde været. Maria græd af glæde, hun klamrede sig til sin tvillingebror, mens hun skiftevis skældte ud \" hvorfor var du væk så længe?\" og fortalte, hvor lykkelig hun var over, at han var tilbage i god behold. Adele var selvfølgelig langt mere behersket, men Victor var ikke spor i tvivl om, at hans søster var særdeles glad for at se ham.

Hun stod med hovedet på hans skulder og armene om livet på ham, helt automatisk havde han lagt sine arme om hende. Duften af søsteren og varmen fra hendes slanke krop påvirkede ham lige så meget som erindringen om Adeles læber mod hans, Victor kunne næsten smage hendes ivrige kys endnu, syntes han. I dette sekund var han endnu mere taknemmelig for, at Sebastian havde taget toppen af hans sexbehov hver dag, ellers havde en stor bule i hans bukser gjort det klart for alle, at Victor begærede sin søster på usømmelig vis.

Nu lykkedes det ham at undertrykke den spontane rejsning, som Adeles nærhed uundgåeligt forårsagede. Så da søsteren endelig slap ham og trådte et par skridt tilbage, kunne han smile til hende med kun lidt forlegenhed. \"Jeg tror, jeg skal tage væk noget oftere, hvis det giver anledning til en så varm velkomst, kære søster. Hvis vi havde vist, at vi var savnet så meget, ville vi nok være vendt hjem noget før, ikke sandt Sebastian ? Men jeg tænkte, at I nok havde travlt med jeres eget.\"

Hans mørkhårede væbner fik endelig gjort sig fri af Maria, han bukkede høfligt for den blonde adelsfrøken. Synet af Adele med røde kinder og strålende øjne fik Sebastians mave til at gøre sjove ting, hans hjerte hamrede. I dette øjeblik erkendte han, at han tilbad Victors storesøster med hele sin 16 årige krop og sjæl, at hans hjerte tilhørte hende. Hvorfor var det ellers, at han brændte af jalousi over, at det var broderens navn og favn, Adele havde opsøgt ? Gid han en dag ville opleve, at hun modtog ham på samme måde ! En umulig drøm…

Sebastian var ikke i stand til at sige noget, men uden at han vidste det, sagde hans udtryksfulde, brune øjne alt. Adele måtte virkelig lægge bånd på sig selv for ikke at gå hen og give Marias smukke broder et langt, intenst kys. Men hvilken skandale her foran husholdersken og andre vidner, især fordi den unge adelsfrøken kunne mærke på reaktionen i sit skød, at hvis hun gav efter for sin lyst, ville hun tage den sorthårede unge mand direkte med op i seng og sprede ben for ham. Tanken om hans store manddom tændte hende alt for meget.

Victor havde forsøgt at ignorere, at Maria var tæt på ham - ikke mindst fordi synet af hende i Sebastians favn var pinefuldt. Det var forkert, uretfærdigt, uudholdeligt, Maria skulle tilhøre ham, hvine Victors navn, kaste sig i hans arme, kysse og kramme sin elskede, ikke Sebastian. Han forsøgte, men hans blik blev draget mod hendes ansigt, så snart han mødte de strålende blå øjne, var han fortabt. Kun Sebastians hånd på hans arm bragte Victor til fornuft, men det krævede et hårdt greb, næsten smertefuldt, for at vennen beherskede sig.

Maria var lige så tæt på at skabe skandale ved at kaste sig i armene på Victor, da hun i hans blik læste den samme kærlighed som før. Men Julie, som stod bag hende, nev Maria hårdt i den ene balde, mens broderen ud af den ene mundvig hvæsede \"nej\". Hun bed sig i læben og nejede dybt, da Victor med sammenbidte tænder mumlede: \"Frøken Julie, frøken Maria, glæder mig at se Dem ved godt helbred.\" Så vendte han sig til husholdersken og smilede så elskværdigt, som det var ham muligt: \"Kunne vi få lidt at spise ? Vi har redet uden ophold siden morgenmaden.\"

Den modne kvinde holdt meget af Victor, og når han en sjælden gang skruede charmen på som nu, smeltede hendes hjerte som en moders. Hun gik straks i gang med at organisere, at Victor kunne få sendt mad op til sig og sin væbner, så det var klar, når de kom fra et hurtigt bad. Den unge adelsmand takkede, vendte sig mod søsteren og sagde, at han ville se hende ved aftensmåltidet. Hun nikkede afmålt, og de gik hver sin vej. Sebastian skyndte sig at følge efter Victor, da de var uden for synsvidde, smuttede han op ad trappen til Victors værelse.

Han læssede deres saddeltasker af, tog noget rent tøj til sig selv og Victor og skyndte sig ned i baderummet, før Maria kunne dukke op. Ingen af dem sagde noget, før de var oppe i stuen ved siden af Victors værelse, men selv her var de forlegne. Så det blev kun til et: \"De var vist glade for at se os\" fra den lyshårede adelsmand, og et \"Ja, det må man sige\" fra Sebastian. Så kastede de sig over maden, husholdersken smilede tilfreds, da hun stak hovedet ind og så de to unge mænds appetit.

\"Frøken Adele foreslår, at jeg også serverer aftensmåltidet her, hun synes, det er nemmere, nu hvor baronen ikke er hjemme.\" Sebastian og Victor udvekslede sigende blikke, men den unge adelsmand nikkede blot og erklærede, at det afgjorde Adele selvfølgelig som borgfrue. Da de havde spist, gik Sebastian ned i stalden, hestene var selvfølgelig allerede blevet striglet og fodret af stalddrengene, men han kunne nu godt lide at sikre sig, at de trofaste dyr havde det godt efter det lange ridt. Han gik også rundt til de andre heste, som alle viste deres glæde over at se ham igen.

Victor tog sine personlige ting op ad saddeltaskerne, så stillede han dem ind til Sebastian, hvis pligt det var at tømme dem for brugt tøj osv. Han læste et par breve, som var kommet, det ene fra den onkel og tante, i hvis herregård han havde tilbragt de fleste af sine sidste syv år. Mens han læste det og overvejede, hvordan han dog skulle svare på tantens spørgsmål om, hvordan han havde det på borgen, bankede det på døren. Uden at tænke over det svarede han \"Kom ind\", og først da døren blev lukket og låst, kiggede han op.

Der stod Maria, hun var smukkere end nogensinde. Der var noget forandret ved hende, han kunne ikke helt afgøre hvad, tøjet sad på en anden måde. Længere kom Victor ikke i sin tankerække, for hans øjne hang allerede ved pigens barm, det kriblede i hans hænder efter at kæle for de smukke bryster, kysse dem. Uden han helt vidste hvordan det gik til, stod han ved siden af Maria, hun gled ind i hans favn, og deres læber mødtes. I dette øjeblik var alt andet ligegyldigt, det betød intet, at hun havde givet sig hen til hans fader.

Victor vidste, at det var ham, Maria tilhørte, at den eneste, som kunne komme mellem dem, var Sebastian. Hvis han havde været imod søsterens forhold til Victor, ville det være en katastrofe. Men de 12 dage, han havde tilbragt sammen med sin væbner, havde vist, at Sebastian altid ville være hans mest loyale støtte og sandfærdige ven. Victor stolede ubetinget på Marias bror, når han erklærede, at søsteren hørte til i vennens arme, uanset at forholdet ikke kunne blive officielt, betød det, at han altid ville bakke deres kærlighed op.

\"Min elskede, jeg har savnet dig, jeg trænger til dig.\" Victors hænder, der kælede, løsnede hægter, holdt hende tæt ind til sig, lod ikke Maria i tvivl om, at hendes hjertes udkårne mente hvert ord. Hun gengældte ivrigt hans kys, lod sine fingre glide gennem det lange, lyse hår, som hun var så vild med, pressede sin krop mod Victors. Pludselig løftede han hende op i sine arme, bar hende hen til sin seng. Her brugte han de næste tre timer på at bevise, hvor meget han elskede hver en tomme af den smukke krop.

For Maria, som ikke havde turdet håbe på en så betingelsesløs tilgivelse og kærlighedserklæring, var Victors beslutsomme generobring af hendes krop en åbenbaring. For ham kunne hun gøre alt, da hun tog hans pik i munden, gled den uden problemer hele vejen ned i hendes hals. Victor stønnede højt, da han mærkede, hvordan Marias synkebevægelser malkede den yderste tredjedel af hans pik. Lidt efter var det hendes tur til at stønne, da han tog hende, beslutsomt trængte op i den våde hule og gav hende det, hun havde brug for, mens hun kom igen og igen.

Denne gang var hendes unge elsker lige så udholdende som baronen, han havde lært at holde sin udløsning tilbage, indtil han var sikker på, at Maria var fuldt tilfredsstillet. Så vendte han hende rundt og indtog den sidste og strammeste åbning. Hun nød at mærke Victors lange pik glide op i sig, det gjorde ikke ondt, kun dejligt, når han brugte hende i numsen. \"Åhh, jeg elsker dig Victor, jeg elsker at mærke dig alle vegne, du får mig til at….\" Med et frydefuldt skrig kom Maria en sidste gang, idet hun mærkede sin elskers første sædsprøjt.

Victor var blevet forvænt med at mærke et stramt numsehul kramme sig, mens han fik udløsning, ahhh det var så godt. Han holdt om Marias dejlige bryster, mens han huggede sin pik længst muligt op i den skønne tøs, der heller ikke kunne få nok af at blive kneppet i røven. Det var i dette øjeblik, at det gik op for Victor, at tvillingerne virkelig måtte betragtes som uadskillelige. Maria og Sebastian ville altid dele alt, og man kunne ikke elske (med) den ene, uden at den anden fulgte med. Udmærket - hvorfor ikke bare nyde de fordele, det gav ? Herunder at være sammen med dem begge på samme tid.

Victor var fast besluttet på, at det ville han prøve igen hurtigst muligt. Men lige nu var det Maria, det drejede sig om. De lå længe i hinandens arme og snakkede, så sov de en times tid. Da de vågnede, elskede de igen, og de var nok blevet liggende i sengen, hvis ikke Sebastian havde banket på døren og sagt, at der kun var en halv time til aftensmaden.