I nogle dirrende sekunder var det som om alt stod stille. Kun Sebastians højlydte klimaks i munden på sin søster og hendes synkelyde, mens hun hjalp ham, fortsatte med at fylde hyttens støvede indre. Tvillingerne var simpelthen for chokerede til at reagere øjeblikkeligt, men idet broderens udløsning ebbede ud, rullede Maria væk fra ham. Sebastian rejste sig og fik trukket sine bukser på, mens han hviskede, at hun skulle se at komme i tøjet. Så skyndte han sig udenfor.

I den lille lysning foran hytten lå der en ung lyshåret mand, og lidt længere væk dansede en ophidset hest rundt med en sadel hængende halvt nede på siden. Et blik på den lyslokkede gut var nok til at vise Sebastian, at han var bevidstløs, men trak vejret, hans venstre arm lå i en akavet vinkel under ham, formentlig brækket. Der var ingen andre i nærheden, underligt. Han stak hovedet ind i hytten og bad Maria komme ud og hjælpe til.

Så gik han langsomt hen mod den nervøse hest, med beroligende lyde og opførsel kom han tæt nok på til at få fat i hovedtøjet. Han klappede den blidt, blev ved med at snakke beroligende, indtil han fik den til at slappe af. Så fjernede han sadlen og førte den hen til et træ, hvor han bandt tøjlerne til en gren, løst nok til at hesten kunne nå ned til det saftige græs. Maria var straks gået hen til den bevidstløse skikkelse, og hendes bror gik nu hen for at hjælpe. Sammen fik de ham om på ryggen, så forsigtigt som muligt.

En svag stønnen lød fra hans mund, Maria tog fat i hans venstre underarm og mærkede ned langs knoglen. \"Jeg tror, den er brækket, men heldigvis er det vist kun et delvist brud. Og knoglen sidder rigtigt. Tante Christa viste mig, hvordan man gør, da en af staldknægtene blev mast af en hest for nogle uger siden.\" Sebastian var glad for, at Maria vidste, hvad der skulle gøres, nu fik hun da nytte af al den tid, hun havde tilbragt sammen med deres mors ældre søster, som tog sig af alle, der kom til skade på gården.

Hun fjernede sit underskørt og fik Sebastian til at rive det i brede strimler. Imens løsnede hun den bevidstløse mands skjorteærme og smøgede det op til skulderen. Hun vaskede lidt snavs væk fra hans håndled og hånd og gispede. Broderen så forbavset på hende, hun pegede på en signetring på ynglingens finger. \"Baronens våbenmærke, det må være hans søn!\" Tvillingerne så forfærdede på hinanden, de havde som alle andre på egnen hørt, at baron Hektors 17 årige søn om foråret var vendt hjem til sin fader efter at have boet hos sin afdøde mors familie i 6 år.

Mens Maria viklede den improviserede bandage om den brækkede arm, spekulerede de over, hvad i alverden den unge adelsmand lavede her, uden eskorte og iført ganske almindeligt tøj. Han var på ingen måde klædt som en, der var på jagt eller blot ude at ride en tur. Da Maria havde immobiliseret den brækkede arm, foreslog hun, at de bar han indenfor. \"Han har slået hovedet, og jeg vil gerne have ham mere komfortabelt anbragt.\" Tvillingerne hjalp hinanden, de lagde den stadigt bevidstløse unge mand på den interimistiske madras med frisk hø, som de brugte til deres elskov.

Maria gik i gang med at vaske hans ansigt, hun fandt bulen over hans ene tinding og sukkede lettet, da der ikke var tegn på blødning eller brud. \"Du må løbe efter hjælp, Sebastian. Han er ikke kommet slemt til skade, tror jeg, men han skal ligge ned, også når han vågner. Ellers kan det blive værre, siger tante Christa.\" Hendes bror nikkede, han havde selv som barn ligget en uge i sengen under streng overvågning fra sin tante, da han var faldet ned fra en træ og havde slået hovedet.

Han gik hen og fandt sin kofte i sækken med proviant, så tog han en skorpe brød op. Med den i hånden gik han ud til hesten, som ivrigt tog imod hans gave. Den fulgte villigt med, da han løsnede den og trak den hen ad den lille sti. Han standsede ved bækken og lod den drikke, så førte han den hen til åbningen i skovbrynet. Her var et lavt stengærde, det kravlede han op på og fik hesten til at stå ved siden af sig. Den stod lidt uroligt men fandt sig i, at han satte sig op på ryggen af den.

Sebastian havde kun prøvet at ride uden saddel på adstadige, bredryggede heste, aldrig på en fyrig ung fuldblodhest som denne. Heldigvis var den vist ret udmattet efter rideturen med baronens søn, så den gik pænt hen ad markvejen. Et tykt saddelunderlag, som Sebastian havde ladet den beholde på, hjalp også. Men det var nu stadigt ret ubehageligt at få sine ømme kønsdele gnubbet mod hestens ryg. Så han var temmelig lettet, da han allerede efter 20 minutter så en gruppe mænd komme ridende mod sig med baronen i spidsen.

De omringede ham, og en af soldaterne greb fat i hans arm og spurgte brysk, hvad han lavede på baronens hest. Heldigvis kunne baron Hektor genkende Sebastian fra sit seneste visit til avlsgården og sagde bekymret: \"Hvad er der sket med Victor?\" \"Han blev kastet af hesten lidt inde i skoven, hans saddelgjord revnede. Han har slået hovedet og brækket armen, men min søster siger, at det vist ikke er så slemt.\" Baronen tog straks styringen, to mænd blev sendt tilbage til borgen for at give besked om, at Victor var fundet og gøre klar til at tage imod ham, den ene fik sønnens hest med.

To andre blev beordret til at ride hen til den nærmeste gård og få fat på en vogn og en trækhest. De red af sted på én hest, og den andens blev givet til Sebastian, som sukkede lettet over at sidde i en rigtig saddel. De sidste tre fulgte med Sebastian og baronen hen til skoven. Den ene blev stationeret, hvor markvejen gik ud fra hovedvejen, den næste som vejviser i skovbrynet, og den sidste blev sat til at holde hestene i lysningen, mens Baronen gik ind i hytten sammen med Sebastian.

I mellem tiden havde Maria fået styr på hytten, hun var stadig kun i sin tynde sæk og skørt. Det var varmt nu, og hun var kommet til at svede af at bære baronens søn ind i hytten, selvom hendes bror havde taget det meste af vægten. Kort efter at Sebastian var taget af sted, vågnede den unge mand. Han var helt forvirret, men forsøgte at rejse sig, Maria måtte holde hans skuldre nede med magt: \"Nej, nej du skal ligge stille, du har slået hovedet og brækket armen.\" Et par gråblå øjne mødte hendes, men hun tvivlede på, han kunne se klart.

Victor var fuldstændig fortumlet, hans hoved værkede, alt sejlede, og den venstre arm lå tung og fastbundet hen over hans bryst. En blød hånd aede hans kind, men da han forsøgte at rejse sig, gled den ned på hans skulder og holdt ham fast. Han hørte den sensuelle stemme som gennem vat, opfattede knapt hvad den sagde. Han forsøgte at fokusere på ansigtet over ham, men fik kun i glimt indtryk af noget langt sort hår, et par turkisblå øjne og et par røde læber. Uvilkårligt gled hans blik længere ned.

Da den unge mand nu lå stille, slap Maria ham. Hun tog en kop med vand og spurgte, om han ville have lidt at drikke. Den lyshårede hoved nikkede, men gjorde ikke mine til at tage koppen. Hun ventede lidt, han lå helt stille, var han ved at blive bevidstløs igen? Forsigtigt aede hun hans kind, han slog øjnene op, denne gang fokuserede han lidt bedre. \"Va..vand\", hans stemme var svag, hun tænkte, at hun hellere måtte hjælpe ham. Forsigtigt lod hun sin venstre arm glide ind under hans nakke og løftede ham lidt, så han kunne drikke.

Victor kunne ikke undgå at mærke pigens bløde bryst mod sin skulder og kind, hendes duft fyldte hans næsebor. Da han kort forinden havde set den yppige barm under den tynde særk, havde det svimlet for ham, indtil han lukkede øjnene i chok. Hvis han havde været ved sine fulde fem, ville der aldrig være sket noget, men hans forstand var sat ud af funktion. Til gengæld reagerede hans krop instinktivt på den smukke kvindes nærhed, sådan som enhver ung mand ville gøre.

Marias krop var bragt i en tilstand af ophidselse, uden at hun havde fået opfyldt sine behov. Den unge mands ankomst havde hindret tvillingerne i at fuldbyrde deres elskov. Hun vidste det ikke selv, men hun emmede af elskovhungrig kvinde. Kun en mand af sten ville være i stand til at ignorere den højspændte aura, som omgav hende. Den unge mand i hendes favn var fortabt, hendes berøring, hendes nærhed, duften fra hendes skød, den stadig let rejste brystvorte mod hans kind.

Victor mærkede begæret overvælde sig, hans manddom svulmede, det stod ikke i hans magt at kontrollere sin reaktion. Han drejede hovedet og omsluttede spidsen af det unge pigebryst med sine læber. Som en baby, der søger trøst hos sin mor, suttede han desperat, mens tårer af frustration, smerte, uopfyldt behov vældede op i hans øjne. Hvert øjeblik ventede han at blive afvist i vrede, blive mødt med afsky og fordømmelse.

Som ved et mirakel skete det ikke, den unge kvinde ved hans side trykkede ham blot tættere ind til sig, selvom hun havde gispet, da den intime kontakt opstod. Victor troede, han skulle dø af ophidselse, da han mærkede hendes hånd løsne hans bukser og frigøre det nu fuldstændigt stive lem. Aldrig havde han oplevet noget lignende, de bløde fingre nulrede, gnubbede, omsluttede hans skaft og malkede ham rytmisk. Hele hans omtumlede bevidsthed samlede sig om den fantastiske følelse i hans skød.

I et kort var Maria i panik, da den smukke, lyshårede yngling i hendes favn vendte sit ansigt mod hendes barm og sugede sig fast til hendes bryst. Men hendes blik faldt på den hastigt voksende bule i hans stramme bukser, og hun blev overvældet af trang til at se og mærke en anden mands lem. Var han mon lige så stor og skøn som hendes bror? Ville han reagerede på samme måde, når hun kælede for ham? Hun kunne ikke styre sig, men blottede ham - åh Gud han var mindst lige så veludstyret som Sebastian, hun måtte bare….

Hendes erfarne fingre udforskede hver en centimeter af den lange pik, snart vidste hun, at den var knap så omfangsrig som hendes brors, men helt sikkert længere og med en vidunderligt blød hud. Den rejste sig fra et lyskrøllet skød, hun kunne ane et par velvoksne kugler mellem hans ben, de stod spændte og sædfyldte mod roden af hans svulmende lem. Helt automatisk fandt hendes hånd den rigtige rytme, og snart stønnede baronens søn mod hendes bryst, mens stråler af sæd sprøjtede ud over dem begge.

Da det var ovre, lå Victor helt afslappet, men meget forlegen, mens den smukke sorthårede pige tørrede sæden op, så godt hun kunne. Hun vaskede hans lem og lukkede hans bukser, han turde knap se på hende, men hun virkede, som om det var en helt naturlig ting. Måske var det sådan i hendes verden, hvad vidste han om bondepiger og tjenestepiger? Hun gik lidt rundt i den hytte, som han nu opdagede, han lå i, han havde en svag erindring om at have set den, før alt blev mørkt.

Langsomt blev hans hoved mere klart, men det gjorde stadig ondt, og det flimrede for hans øjne. Han forsøgte at sætte sig op, straks var pigen ved hans side og formanede ham om at blive liggende. Hun var nu iført et overstykke, som skjulte de smukke bryster delvist, men han kunne sagtens ane deres fylde, trangen til at røre ved dem kom igen op i ham. Denne gang beherskede han sig dog og spurgte i stedet, hvad hun hed, og hvad der var sket. \"Jeg hedder Maria, Deres Nåde.\"

Maria så baronens søn spærre øjnene op, da det gik op for ham, at hun vidste, hvem han var. Hun skyndte sig at forklare, at han var faldet af hesten lige uden foran hytten. \"Min bror, Sebastian, var her sammen med mig, men han er redet efter hjælp.\" Hun gjorde sit bedste for ikke at rødme og spurgte, hvordan det dog kunne være, at han ikke havde en eskorte. Dét var en effektiv afledningsmanøvre, for den unge adelsmand blev stærkt forlegen og mumlede noget uhørligt.

Faktisk blev han helt bleg og begyndte at svede, Maria blev bekymret: \"Deres Nåde, er De ..\" Han afbrød hende: \"Mit navn er Victor, vær sød at kalde mig det.\" Hun så forbløffet på ham, han greb hendes hånd og kyssede den. Denne gang var der et muntert glimt i de gråblå øjne, da de mødte hendes: \"Vi er vist så nære bekendte allerede, at du kan kalde mig ved fornavn og sige du, er vi ikke, Maria?\" Denne gang blev hendes kinder røde, men hun lod sig nu ikke kyse, hun kendte udmærket sit eget værd.