Baron Hektor så ned på den nøgne kvindekrop foran sig og sukkede let. Endnu engang var han nået til det punkt, hvor hans seneste erobring kedede ham. Tjenestepiger og bondetøser var simpelthen for underdanige og fandt sig alt for hurtigt i hans påfund. Samtidig var de typisk ikke særligt erotisk anlagt, de nød ikke at blive brugt af en mand, selv ikke når han egentlig forsøgte at give dem nydelse. Baronen vidste udmærket, hvad der skulle til for at kvinder fik orgasme, og fremkaldte det jævnligt hos sine partnere, men de fleste syntes slet ikke at værdsætte det.

Med en næsten doven bevægelse trak han sin pik ud af pigens gennemkneppede kusse og førte den op til hendes bagerste åbning. Det kunne i det mindste stadig fremkalde en reaktion hos tøsen, hun skreg og rev i sine bånd, tiggede om at blive fri. Baronens eneste svar var et liderligt grin, mens han pressede hovedet på sin enorme pik mod den rynkede stjerne. Som alle hans sextøser var hun helt klar til at modtage sin Herres manddom i ethvert af sine tre huller, og den olieglatte roset åbnede sig langsomt for det nådesløse pres.

Dette var et af baronens største nydelser, udover at deflorere en jomfru med et kraftfuldt stød. Langsomt trængte han op i pigens snævre, varme røvhul, der var sørget for plads, så han kunne komme helt i bund med sit næsten 30 cm lange lem. Han lukkede øjnene for bedre at nyde den pragtfulde fornemmelse af at indtage den hulkende piges trange tunnel. Endelig mærkede han pigens bløde numse mod sit underliv, mmm ja hun var skøn.

Hans hænder spredte brutalt hendes balder, så han kunne nyde synet af sin lange pik, da den gled halvvejs ud for så at gå i bund igen. Det var virkeligt et ophidsende skue, det udspilede røvhul mellem de frække pigebalder der blev kneppet af hans pik i stadigt stigende tempo, mens tøsen jamrede sig af smerte og skam. Baronen rystede på hovedet af hendes tåbelige protester, forstod hun da ikke, at det var meget bedre at blive brugt her end at risikere en horeunge ?

På den anden side, hendes intense modvilje mod at blive røvpulet var faktisk den eneste grund til, at han stadig nød at bruge denne tjenestepige. Så han burde vel egentlig ikke klage, men det var nu lidt ensformigt. Selv når han af og til lagde tøsen på ryggen og sørgede for at kæle for hendes knop, så hun fik orgasme, mens han kneppede hendes kusse, var hun utaknemmelig. Hvilket betød, at han forlangte, at hun gav sig selv orgasme, mens han fik udløsning i hendes endetarm. En afslutning, som altid fik hende til at græde af skam.

Mens han gjorde sig færdig i pigens røv, drømte han om at have en ung, villig tøs, der nød at mærke en mands tunge og pik i sit skød. En kvinde, som selv tog initiativ til elskov og var lige så erotisk anlagt som den første af hans sextøser efter hans hustrus død. Det var nu snart 7 år siden, men han huskede stadig den yppige Teresa, som ivrigt havde lagt krop til alle hans lyster. Blond og barmfager, med en sund appetit på sengens glæder og slet ikke modvillig overfor de lege med tvang og afstraffelse, som Baronen satte pris på.

Som tak for hendes indsats havde han sørget for en god medgift, da hun giftede sig med den lokale smed. Han var et bedre parti, end hun som fattig husmandstøs kunne forvente, men heldigvis ikke for stolt til at overtage den lokale herremands elskerinde. Faktisk uden nogensinde at afsløre det for andre, for han var nemlig yderst loyal overfor baronen. Denne havde nemlig i sin tid sørget for, at den daværende soldat kom i lære hos den gamle smed, da han i en sen nattetime i fuldskab havde røbet sit inderste ønske.

Trods sin ubestridte position som lokal magthaver med strenge krav til alles respekt og lydighed var baron Hektor en snu og dygtig leder. Han forstod, at det var meget nemmere at sikre sig sand loyalitet og opbakning ved at finde ud af, hvad folk ønskede sig og sørge for, at de så vidt muligt fik det inden for rimelighedens grænse. Modsat så mange andre adelsmænd var han ingen brutal tyran, kun i borgens kælderrum med sine sextøser fik han afløb for sin trang til den slags. Og selv der sørgede han for at der ikke skete nogen permanent skade.

I årene siden sin hustrus død havde han haft godt et dusin piger på skift, alle havde efterfølgende fået en belønning, som regel i form af en medgift og lov til at vælge den mand, hun helst ville have blandt hans ugifte soldater eller tjenestefolk. Uanset hvor modvillige de i starten havde været, var de alle godt tilfredse med det endelige resultat af at have lagt krop til herremandens lyster, som i de fleste tilfælde indebar, at han tog deres uskyld - på alle måder. Den mest vakse tøs var endda blevet hans datters kammerpige.

Tanken om Adele, hans yndige blonde datter med de provokerende øjne og den frække trutmund, var nok til at sende baronen ud over kanten. Med et brøl lod han sin udløsning gå i den 16 årige tjenestepiges gennemkneppede røv, mens han krammede hendes spæde bryster. Bagefter lå han hen over ryggen på det ulykkelige pigebarn og hviskede i hendes øre, at hun var en lækker lille tøs, med en vidunderlig fræk røv og et dejligt varmt og snævert numsehul, som han elskede at mærke om sin store pik. Komplimenter, som han vidste, at hun hadede, og derfor nød at give.

Samtidig med at baronen kneppede sin lille slavetøs, sad hans datter i sit kammer og drømte om det tidspunkt, hvor hun blev myndig. Det ville ske om to uger, og aldrig har nogen adelsfrøken længtes så stærkt efter sin 21 års fødselsdag, som Adele. Årsagen var såmænd også ganske speciel, for baronens datter slægtede sin fader på hvad angår erotiske behov. Hun havde været borgfrue i sin moders sted i snart fire år, lige siden hun kom hjem fra den klosterskole, hvor hun blev anbragt ved moderens død.

Kort efter Adele blev 19 år, havde hun opdaget, hvad det var der foregik i faderens hemmelige rum i kælderen. Tanken havde ikke frastødt hende, tværtimod, hun var vildt betaget af ideen om, at han brugte nogle små tøser, og hun ønskede bare at få lov til det samme. Endnu bedre ville det jo være at få mulighed for at lege med en mand, men her havde baronen trukket grænsen. \"Når du bliver myndig, får du lov til at vælge dig en ung smuk bondeknøs eller en fræk staldknægt at lege med. Så får du også lov til at låne mit rum med legetøj. Men indtil da må du nøjes med din kammerpige.\"

Så i snart to år havde baronens datter fornøjet sig med kammerpigen Julie, som var en af faderens aflagte sextøser. Hun var derfor opdraget til lydighed og underdanighed, men faktisk var hun temmelig fræk og helt med på alle de sjove ting, som både Herren og Frøkenen fandt på. Julie var datter af den lokale møller og derfor umiddelbart af for høj status til at blive indforskrevet som baronens legetøj. Men da hun selv valgte at byde sig til, sagde herremanden jo ikke nej.

Hun var en af de få undtagelser fra reglen om, at han foretrak jomfruer. Hendes mødom var taget af møllerens lærling, som hun var forelsket i. Da mølleren i raseri havde smidt drengen på porten og lovet sin datter bort til møllersvenden, som hun hadede, tog Julie sagen i egen hånd. Hun lagde sig på lur efter baronen og fik overbevist ham om, at hun ville være en velkommen tilføjelse til hans borg og seng. At hun var lidt af en vildkat, med flammende rødt hår, små frække stritbryster og den sødeste lille røv, han nogensinde havde haft pikken i, var bestemt i Julies favør.

Da hun havde udtjent sin dont i Herrens kælder, var han så imponeret af hendes kvikke hoved, at han tilbød Julie jobbet som datterens kammerpige. Adele var svær at styre, hun var viljefast (for ikke at sige stædig) og egenrådig, men også i stand til at sno sin fader om en lillefinger. Efter han var kommet sig over sin forbløffelse, var baronen glad og stolt over, at hun var så fremmelig hvad angår erotik, slet ikke nogen bly viol og knibsk skønjomfru. Men derfor insisterede han nu alligevel på, at hun skulle bevare sin mødom.

Trods alt kunne det jo være, at hun forelskede sig i en adelsmand, som lagde vægt på den slags, og derfor skulle hun ikke forspilde sin chance for ægteskab. Adele forstod udmærket, hvad der stod på spil, både familiens og hendes egen ære, så hun svor højt og helligt, at intet ville få adgang til hendes kyske skød. Eller hvert fald ikke noget, som kunne deflorere hende. En mands tunge var jo en helt anden sag ! Hermed havde hun en aftale med sin fader om, hvordan hun kunne fejre sin 21 års fødselsdag.

Indtil videre måtte hun nøjes med Julies mund - men den var nu heller ikke så ringe endda. Adele mærkede, at hun blev våd ved tanken om, hvor dejligt hendes kammerpige betjente hende. Den smukke blonde adelspige måtte jo indrømme, at det ikke var helt dumt, at faderen havde bestemt, at hun først skulle lære elskovs nydelse med en anden pige. Julies hede kys, hendes læber mod de jomfruelige bryster, den frække tunge, som udforskede alle dele af hendes frøkens skød, åhh det var vidunderligt.

Lige så skønt var det, når Julie lå bundet og hjælpeløs i Adeles seng og måtte finde sig i at blive brugt. Hun havde jo ingen mødom at beskytte, og hun var oplært til at modtage noget stort og hårdt alle vegne. Da datteren blev 20 år, forærede baronen hende en bog med illustrationer af elskovsleg mellem mænd og kvinder, samt en penisattrap - meget virkelighedstro ifølge Julie. Adele vidste udmærket, at det var en tillidserklæring fra faderen, han stolede på hendes løfte om intakt mødom.

Så uanset hvor meget Adele havde lyst til at mærke den hårde stang i sit skød, holdt hun sig i skindet. Hun vidste godt, at Julie også havde svoret overfor baronen, at hun ville hjælpe med at holde sin frøken på dydens smalle sti. Belønningen ville være et ægteskab efter eget ønske, med sin elskede møllerdreng, som baronen havde sørget for var kommet i lære hos en møller langt væk, eller med en anden, hvis hun foretrak det.

Imidlertid fik Adele stor tilfredsstillelse ud af at bruge det kunstige lem på sin kammerpige. Hun havde fundet ud af, at det at dominere, bruge og endda straffe sin partner var noget, hun elskede mere end alt andet. Som regel gav hun kun Julie smæk i numsen med flad hånd, men enkelte gange var pigen blevet straffet med Adeles ridepisk. Kun nogle få slag, men det havde fået den unge adelspige til at komme i en voldsom orgasme, da den snøftende kammerpige slikkede hende lige bagefter.

Julie blev også ganske tændt af den leg, og derfor var hun næsten altid ulydig og sagde nej til at få den kunstige pik op i sig, uanset at hun nød det. Begge piger stønnede ophidset, når Julie efter en gang smæk grædende blottede sin våde kusse og tiggede om at blive brugt. \"Åhh, Herre, slå mig ikke mere, jeg skal nok være sød. Jeg vil aldrig mere sige nej til Herrens dejlige manddom, stik den op i mit uartige hul.\" Det gjorde Adele med fryd og nød at bearbejde kammerpigens kusse til hun vred sig i orgasme.

Bedst som Adele var langt væk i en dagdrøm om, hvad hun ville gøre ved Julie i aften, kom hendes lillebror ind og forstyrrede hende. Victor var 17 år, i foråret var han vendt tilbage fra sit seks år lange ophold hos moderens familie. Noget baronens hustru havde fået sin mand til at sværge, da hun lå på sit dødsleje, hun var nemlig bange for at Victors følsomme sind ville lide overlast, hvis han blev overladt til sin brutale fars opdragelse. Som Adele lignede sin fader af sind, slægtede Victor sin moder på.

Begge de to unge lignede dog hinanden af udseende, høje og slanke, med lysblondt hår og stålblå øjne. Deres aristokratiske ansigter slægtede moderens højadelige familie på, hun var af finere byrd end sin mand. Han havde dog penge og magt, samt ikke mindst charme og snuhed nok til at indynde sig hos både sin udkårnes familie og endda hende selv. Hun havde skam været glad nok for sit ægteskab, men bestemt ikke for baronens tilbøjeligheder i ægtesengen. Det gjorde nu kun fornøjelsen større for ham.

Adele kunne ikke rigtig finde ud af, om hun var mere irriteret på end glad for genfundne bror. De havde ikke haft et specielt tæt forhold som børn, men hun håbede, de måske kunne blive gode venner nu. Indtil videre havde Victor dog været noget reserveret, og hun måtte jo også passe på, at hun ikke afslørede faderens og sin egen fælles interesse. Det havde hun dog lige glemt alt om, mens hun dagdrømte, så da han stak hovedet ind og spurgte hvor faderen var, svarede hun uden at tænke: \"I kælderen.\"

Før hun kunne gøre noget, var Victor forsvundet, hun sprang op og løb ud på gangen, men for sent. Nå, men som regel havde hendes fader en vagt stående ved nedgangen til kælderen, han havde ordre til at forbyde alle adgang, herunder også baronens børn, når herremanden forlystede sig. Desværre var soldaten netop gået afsides, så Victor kunne uhindret gå ned i kælderen, hvor han aldrig havde været før. Han gik lidt søgende rundt, så kom han til en dør, som virkede solid, men da han tog i den, gik den nemt og lydløst op.

Så snart den var åben på klem, hørte han lyden af en pige, som græd og tiggede om nåde, samtidig med den rytmiske lyd af kød mod kød, og ikke mindst en dyb mandstemme, som stønnede: \"Åhh, din lille frække tøs, nu skal du få.\" Fulgt af et vellystent brøl der gik over i taktfaste grynt, mens den spæde pigestemme hulkede nej, nej. Victor stod som forstenet, lidt efter hørte han en lavmælt, veltilfreds mumlen, uden han selv vidste af det, trådte han længere ind i rummet.

Synet, der mødte ham, fik ham til at gispe højt: på en polstret bænk med høje ben lå en af borgens unge tjenestepiger bundet. Hen over hende lå en mand, da han rettede sig op, genkendte Victor sin fader. Baronen så forbløffet på sin søn, men virkede hverken skamfuld eller vred. Roligt trak han sig væk fra den nøgne pige, som jamrede, da faderens store halvstive lem forlod den spinkle krop. Han rakte ud efter en klud og tørrede sig lidt af, før han ordnede sit tøj. \"Victor, har du..\"

Længere kom baronen ikke, det var som om hans stemme brød den unge mands lammelse. Han drejede om på hælen, fór ud af rummet og styrtede op af kælderen. Han tænkte ikke, måtte bare væk fra det forfærdelige syn, ubevidst styrede han mod stalden. Uden for stod rittmesterens assistent med en ung, endnu ikke helt tilredet hest, som han skulle træne. Victor løb derhen, greb tøjlerne og svang sig op, før den forbløffede mand kunne reagere.

Han satte hælene i, hesten sprang frem, porten stod åben, og før nogen kunne standse ham, var rytter og hest forsvundet ud af borgen og ned ad vejen i fuld fart. Selvfølgelig kunne hesten ikke holde til det tempo i lang tid, men selv da Victor lod den slå over i skridt, blev han ved med at ride, længere og længere bort. Uden mål og med, han var i chok og kunne ikke få styr på sig selv. Til sidst lod han bare hesten gå, hvor den ville, han sad med bøjet hoved, så ikke at den søgte ind mod skoven, hvor lyden og lugten af vand tiltrak den.

Hesten standsede ved en lille bæk, den drak grådigt. Langsomt blev Victor klar over, at de var stoppet, han løftede hovedet og så sig omkring. De var på en lille sti, som slog en bugt ned til bækken, hvor mon den førte hen ? Da hesten løftede hovedet fra vandet, fik han den til at gå længere ind i skoven, de kom ud i en lysning ved en lille hytte. Her kunne han holde rast, forsøge at finde ud af, hvad han nu skulle gøre.

Den unge hest dansede uroligt fra side til side, da Victor løftede benet for at stige af. Han havde ikke bemærket det, men den voldsomme måde han havde besteget hesten og sat af sted, havde fået nogle møre syninger i saddelgjorden til at sprænges. Da der i samme nu lød en høj lyd inde fra hytten, sprang den uerfarne hest voldsomt til siden, mens den vrinskede forskrækket. Hele Victors vægt hvilede på den halvt revnede side af gjorden, og han var ude af balance.

Da gjorden gav efter ved hestens pludselige bevægelse, havde den ellers dygtige rytter ikke en chance. Victor nåede lige at give et udråb fra sig, da han blev kastet til jorden og landede med hele sin vægt på den venstre underarm. En skarp smerte, sekundet efter ramte hans tinding en sten, og alt blev mørkt.