Næste morgen valgte den langlemmede blondine en stram, højtopsat frisure og jakke og knælang nederdel. Hun ville ikke have nogen form for lighed med de nøgne sexslaver i Oasis. Roen i lufthavnen blev brudt af grædende kvindestemmer. Tre kønne unge piger, som var lænket med håndjern på ryggen, blev skubbet hen til flyet af arabiske politifolk.

Den ene var iført tørklæde, bluse og cowboybukser; men de to var halvnøgne og så ud, som om de lige havde danset mavedans. - Hvad er det dog, der foregår? spurgte Liz. - Det finder jeg ud af, sagde Murdoff. Gå blot ombord!

- Det er to ægyptiske danserinder, der er anklaget for prostitution, forklarede han lidt efter. Og en indonesisk tjenestepige, som har løjet om sit herskab og stjålet. Alle tre har tilstået. - Så risikerer de at blive slaver i Oasis, gøs journalisten. - Ja, det er derfor, de skal dømmes der, sagde chefen, som om det var den naturligste sag i verden.}

De spændte sikkerhedsbælterne og så ned på ørkenlandskabet. Liz kunne ikke få tankerne fra de stakkels piger. Politimændene havde sat sig bagest i flyet med hver sin bagbundne pige og overgramsede dem og legede med deres brystvorter og kyssede dem for at kvæle deres protester.

- Den engelske pige kunne ikke finde sig i det : - Hr direktør, er det lovligt, at de sexchikanerer fangerne? - Måske ikke. Men om kort tid bliver de udsat for langt mere intime berøringer. - Kun hvis de bliver dømt. Er det muligt at få lov at udspørge de anholdte?

- Tjah. Jeg har faktisk en fuldmagt fra justitsministeren. Der står:" Hjælp den nysgerrige journalist med at få et grundigt kendskab til retssystemet i Oasis!" - Nysgerrige? sagde hun krænket. - Zubair er en spøgefugl. Men fuldmagten er nyttig. - Vil det sige, at jeg er under ministerens beskyttelse.? - Til en vis grad. Og min, sagde Murdoff. - De gik ned bag i flyet.

- Undskyld d"herrer, er det nødvendigt at sidde så tæt ved de arresterede kvinder? spurgte hun skarpt. - Politifolkene slap deres ofre og gloede på den elegante fremmede. - Hvad rager det Dem? sagde sergenten. - Murdoff viste dem dokumentet. Da de mukkede, sagde han noget til dem på arabisk. De gloede på den høje blondine og sagde: - Nåårh. Værseartig, journalistpige.

- De tale engelsk. Jeg ikke tale arabisk, sagde indoneserpigen på gebrokkent engelsk. Hjælp mig! - Hendes bluse var knappet op, så et af de store, brune bryster vældede frem. - Er du skyldig i tyveri? spurgte Liz og stoppede brystet ind og knappede blusen, mens fangen talte. - Nej, Miss. Jeg er god pige.

Min frue jaloux, for herren ikke vil lade mig være. En nat han kom ind i min seng. Jeg skrige om hjælp, fruen ringe til politiet og sige, jeg lyve og er tyvetøs. - Hvorfor har du så tilstået? spurgte direktøren.

- De sige, jeg blive slave hele livet. Hvis jeg tilstå, det blive fem år. "Kun 5", de sige. - Pigen med tørklædet græd højt, og Liz holdt trøstende hendes hoved ind mod sin barm.

- Det samme med os, sagde den ældste ægypterpige. - Er I ikke prostituerede? spurgte Murdoff strengt. - I Ægypten var vi somme tider søde ved flinke gæster efter showet, når de bad os om det. Men I Quaba tvang de os til det!

- I det gennemsigtige silketøj, som afslørede de lækre kurver, og med rubin i navlen, så danserinderne virkelig meget fristende ud. - Tro ikke på de luderes løgnehistorie! sagde sergenten. Vi har alle vidneudsagnene her. Og de får en forsvarer i Oasis.

- Det virker, som om politiet har lagt en fælde for dem, sagde Liz opbragt. - Kan vi overvære deres retssag? spurgte chefen. - Hvorfor ikke? De tre anholdte skal for retten kl. 1, og der er gratis adgang. - Er det sandt, at man tvang dem til at tilstå? vedblev journalisten.

- Nu vil vi gerne have fred for den nysgerrige dame, sagde sergenten. - Ja, vi ses i domhuset, sagde Murdoff, og med et fast greb i sin elevs arm førte han hende frem til flysædet.

Uden for lufthavnen mødte der dem et fantastisk syn. En snes ponyvogne stod parat som taxis, og "ponyerne" var velskabte kvinder i alle farvenuancer fra hvid til sort med hestehalefrisurer. Kun seletøj og støvler dækkede lidt af deres nøgenhed. Joe syntes, han var i paradis.

- Må man røre ved dem? - Ja, værsgod. Alt for turisterne, sagde en kontrollør. - Den unge fotograf gik hen til en skandinavisk udseende blondine med imponerende flotte bryster og helt glatbarberet skød! Selerne om skuldrene, under brystet og om lårene var med tre reb fæstet til vognen. - Er du ledig? - Ja, hersker, sagde hun og bøjede hovedet.

- Hersker! - Joe voksede en tomme og fik mod til at røre ved barmen. Han vejede brysterne i hænderne og nulrede vorterne, til de strittede. Så lod han hænderne glide ned over selen under barmen ned ad den sveddryppende slaves smalle liv og hofterne og pillede ved navlen.

Han kælede med den glatbarberede trekant og stak en finger ind mellem de fugtige skamlæber. Skandinaven åndede tungt og anstrengte sig for at virke upåvirket. Selv hvis hun havde turdet, kunne hun ikke gøre modstand, for hun var bagbundet til det mellemste af de reb, som hun skulle trække vognen med.

- Skammer du dig ikke, Joe! lød Lizs fordømmende stemme. Man behandler kvinder som dyr! - Ja. Sikke flanker de heste har! Jeg må hellere passe mit arbejde. - Fotografen slap sit offer og filmede løs. Sekretæren havde valgt en velbygget mulatpige og befølte og klemte den lækre krop.

- Martha dog! skændte journalisten. - Jeg skal mærke, om hun er stærk nok til at trække vognen. Vælg selv en, Liz! - Aldrig i livet. Det er grusomt! - Miss Hampshire, råbte chefen. Han havde allerede sat tømmerne fast til seletøjet på en kraftigt bygget, hvid slave med sort hestehale. - Vil De sidde sammen med mig eller i egen vogn?

- Jeg nægter at udnytte kvinder på den måde. - Hvordan vil De så komme ind til hotellet?

- Jeg går. - Så må De løbe. - Hellere det. - Miss Hildon svingede pisken og ramte de chokoladebrune skuldre. Murdoffs pisk knaldede, og begge "ponyer" bøjede sig fremover, fik vognene i bevægelse og løb med hoppende bryster i en forbavsende fart i den brændende hede.

Liz havde været en dygtig løber på kostskolen og var fitnesstrænet; men med højhælede sko og den stramme nederdel var det svært at holde trit. Hun svedte og satte farten op, men kunne ikke følge med.

Joes vogn overhalede hende. - Vil du med, Liz? - Det kunne jeg ikke drømme om, gispede hun og fortrød det for sent. - Fotografens pisk ramte den nøgne blondine, så hun øgede tempoet, og den velklædte pige kunne ikke følge med. - Hvad hedder hotellet? råbte hun. - Ingen svarede, og vognene forsvandt bag et hjørne.

Der var ved at gå panik i den uerfarne pige i et vildtfremmed land. En vogn nærmede sig, og bag ved den så hun en splitternøgen pige, som også løb. Hendes håndjern var lænket til bagsmækken, og hun halsede afsted.

Den spinkle blondine havde iøjnefaldende bryster og numsebalder. Barmen var halvt skjult mellem armene, men der var frit udsyn til revnen mellem balderne og de ovale kusselæber. - Hun ligner min lillesøster, tænkte Liz forfærdet. - Slavepigen stirrede forbløffet på den elegant klædte blondine, som løb ved siden af hende.

Bare fødder er mere effektive end højhælede sko, så Liz tabte også det væddeløb. - Hej, skat! Vil du lænkes efter min vogn? råbte en fed mand. - Nej! udbrød den sveddryppende journalist forfærdet. - Vognen standsede.

- Hvad laver du dog, Blondie? - Liz svarede ikke og flygtede. I det fjerne fik hun øje på Joes ponyvogn. Han var vendt om for at vente på hende. - Gudskelov, du kom, Joe! gispede hun. - Nåh, nu er jeg god nok.

- Nej, du er ikke. Men du er vel et mandfolk, der kan beskytte en dame mod de perverse mænd her i byen?

- Vil du køre med? - Nej. Du kan gå sammen med mig. - Den unge mand skar en komisk grimasse, hoppede ned og gav hende galant et lommetørklæde, så hun kunne tørre sveden og ørkenstøvet af.

- Kør bagagen til Hotel Eden, min kære pony! sagde han til skandinaven. Må jeg byde ladyen min arm? - Trods alt følte den skræmte journalist sig mere tryg ved at gå arm i arm med en, kun kendte, og som et nydeligt ægtepar gik de gennem byen.

Hotel Eden lignede et lille 1001 nats-palads. Lizs glæde ved at se det forstyrredes af synet af "hotelkarlene", som slæbte bagage. Både piger og mænd havde helt bar overkrop og henholdsvis hulkort nederdel og shorts på. Mændene var muskuløse, og pigerne havde dejlige bryster.

Joe filmede det hele og blev standset af en araber. Normalt var fotografering strengt forbudt i Oasis, så han måtte fremvise sit dokument med speciel tilladelse fra justitsministeren.

En veloplagt Miss Hildon dukkede op. - Det var I længe om. Jeg begriber ikke, at du gider jogge i den hede, Liz. Du ser herrens ud. Kom og se noget, som vil falde i din smag, Joe! Men næppe i din, Liz. - Jeg vil op på mit værelse og tage et brusebad. - Jeg har din nøgle. Kom med os! Vi skal samme vej.

Til højre i den pragtfulde foyer var der et udstillingsvindue. Inde bag det sad to fuldstændig nøgne skønheder med vidt spredte ben. Liz så til sin gru, at man kunne se ind i det allerhelligste mellem deres åbne kusselæber.

Den sorthåredes venusbjerg var glatbarberet, blondinen havde en blond hårdusk. Et læderhalsbånd med en 1½ m lang kæde lænkede dem til væggen. Et skilt tilbød: "Til leje. 3 Oas-dollars for en time. Meget villige sexslaver." En Oas-dollar var ca. 3 pounds.

Da de så gæsterne, rejste slavinderne sig, lagde hænderne bag nakken, så den højtsiddende barm struttede frem mod tilskuerne, blottede tænderne i et påtaget smil og vuggede i hofterne for at friste dem. - Det er grufuldt! Det kan da ikke være lovligt. Kvinder som lænkehunde og til salg! udbrød Liz.


- Kun til leje, sagde Martha uforstyrret. Man kan da se noget lignende i Amsterdam. Der er luderne blot ikke lænkede, og de er ikke så lækre som de her hotelslaver. Hvem kan du tænke dig, Joe? - I vil da ikke ...? - Isjomfruen var vildt forarget. - Hvorfor ikke? sagde han. Man lever kun een gang, Liz. Og gentlemen foretrækker blondiner.

- Ja, en veldrejet, lille sag, nikkede Martha. Kineserpigen der har en sød timeglasfacon. Men jeg vil se de slavinder, der ligger og nyder hinanden. - På en briks bag de andre lå to slanke, nøgne piger og sov i tæt omfavnelse.

Den høflige portier lukkede kunderne ind og knaldede sin pisk ned i numsen på en af de sovende. De satte sig forskrækket op og så forvirret på de fremmede.

- Hvem er jer er bedst til lesbisk sex? spurgte sekretæren. - Slaverne så på hinanden. - Jeg, herskerinde, sagde en arabisk pige med langt hår og rejste sig, spredte benene indbydende og skød brysterne frem.

- Ikke dårlig. Vend dig om! - Araberpigen drejede rundt, så halskæden gled væk fra ryggen, og bøjede sig forover, så alle kunne nyde parisernumsen, anus og skamlæberne. - Hende tager jeg, sagde Martha.

Imens havde portieren låst op og taget halslænken af den lille blondine og overladt hende til Joe, som betalte og kyssede sin slave. - Hvad hedder du? - Ilse 1406, hersker. - Er du tysk? - Fra Østrig, hersker. - Mon den kønne unge mand var en sadist, som gemte det bag den venlige maske, tænkte hun. - Kys mig, Ilse!

- Hun trykkede sit venusbjerg mod herskerens lår og pressede med hånden hans bagdel ind mod sig og stod på tæer for at tungekysse ham. - Joe var begejstret. Han var ikke vant til så imødekommende piger i England. - Sådan skal en pige være, Liz.

- Lad bare min beholde halslænken på! sagde den lesbiske sekretær og betalte med tre guldmønter. Trænger du ikke til en sexpartner, Liz? - Moralens vogter åndede tungt af flovhed og raseri. - I er sindssyge. Jeg hader jer!

- Tag et koldt styrtebad, min skat!sagde Martha. - Hun trak sin lydige slavinde med op ad trappen, hvor deres chef stod smilende og betragtede dem.

- Hvad synes De om Hotel Eden, Miss Hampshire? - Her er rædselsfuldt. Hvordan kan De acceptere, at Deres medarbejdere køber sexslaver? - I har alle fuld sexfrihed, når bare I passer jeres arbejde. - Murdoff lagde en hånd på hendes ryg og en tæt ved barmen og kyssede hende på kinden. - Miss Hampshire, De vil gerne til retsmødet kl. 1, ikke sandt? - Jo.

- Så henter jeg Dem til lunch i restauranten 11.30. Gå op og vask Dem og hvil Dem, skønne lady!

Fotografen var næppe kommet ind på sit hotelværelse, før han smed skjorten og lynede ned. - Slik ham! - Ilse faldt på knæ. Med øvede hænder trak hun hans bukser og boksershorts ned og udstødte en begejstret lyd ved synet af hans lange fallos. Hun greb fat om den og kælede med den, til den stod strunk op til navlen.
Så kyssede hun fiskemunden, lod sin lyserøde tunge løbe rundt i revnen og snoede den omkring stangen, inden hun slugte hele slikkepinden og suttede energisk på den. Han greb fat om et af de lækre bryster og om nakken på den knælende slave og nød det i fulde drag.

Forvæsken var allerede på vej. - Jeg vil have din kusse. - Ja, hersker. - Den lille blondine rejste sig, spredte lårene og skød brysterne frem. - Han tog fat om sit våben og styrede det ind mellem de fugtige kønslæber. Hun stod på tæer, greb fat om hans balder og stødte underkroppen frem, så han gled ind.

Han var med på ideen, tog fat om Ilses lår og runde numse og løftede hende op, så hun red på hans hest. Den erfarne slavepige gjorde alt for at tilfredsstille sin kunde, slog armene om hans hals og hoppede, så brysterne dansede.

Joe lagde hende ned på sengen og gennemkneppede hende. Ilse slyngede de slanke lår om hans bagdel og kurrede af fryd. Han nappede i den ene brystvorte og stak to fingre ind i hendes numsehul. Så overvældede lidenskaben ham, og han sprøjtede sin sæd langt ind i den lille sexslaves vagina. Han fortsatte med at kysse og kneppe, indtil pikken gled ud.

- Nød du det, skat? - Ja. For en gangs skyld, hersker. Mange er onde ved ..., undskyld, de er ikke så fremragende elskere som De, hersker. - Tak. Hvordan er sådan en sød, lille østriger havnet her? Hvad er du dømt for?

- Narkobesiddelse, hersker. - Uha. Man skal aldrig røre det stads. - Han tog fat i halsbåndets metalring. - Hvorfor siger du hele tiden hersker? - Ellers får jeg pisk. Hersker. - Ikke af mig. Lad os hvile os! Så tager vi en herlig ridetur igen.

Før journalistpigen klædte sig af, havde hun låst dørene indefra, også fløjdøren ind til Miss Hildon, hvis stemme lød snart kattevenlig snart kommanderende derindefra. Fra Joes værelse lød langt kraftigere elskovslyde.

Liz ville overdøve dem ved at åbne for bruseren. Desværre var der et legemstort spejl. Billedet i det var kønt nok, men mindede om de andre nøgne kvindekroppe. Tænk, hvis hun selv var en af de stakkels hotelslaver, som blev udstillet og gennemkneppet, eller en nøgen pony, som slæbte vognene i fuld fart i den brændende sol!

Skamfuld følte hun, at de tanker påvirkede hende seksuelt. Brystvorterne var stenhårde, og hun var våd i skridtet, før bruservandet nåede det. Mens den høje blondine sæbede sig ind, kunne hun ikke lade være med at kæle med sine bryster og kønsdele.

Hun mærkede, at den lange klitoris strittede. - Åh nej! Jeg må ikke masturbere. Om så alle andre er perverse, vil jeg være anstændig!

Mens Liz tørrede sig, hørte hun klaskende lyde. - Var Martha virkelig ond nok til at give sin slavinde en endefuld? - Fra det andet værelse lød der en højlydt kurren og et brøl. Det måtte være Joe, der fik udløsning i sin lille sexslaves kusse.



Journalisten lagde sig nøgen på sengen med lukkede øjne og fantaserede om alt det modbydelige erotiske, hun havde set (og hørt) denne formiddag. Fingrene fandt selv lysthuset, og hun stønnede af utilfredsstillet begær. Det bankede hårdt på fløjdøren.

- Liz! Vil du have selskab? - Skamfølelsen skyllede igennem den unge pige. - Absolut ikke. Jeg er ved at klæde mig på.

Den engelske skønhed havde skiftet undertøj og bluse, men var igen i jakke og anstændig nederdel, da chefen førte hende til bords i restauranten. De yndige servitricer var nøgne til bæltestedet, og under de ultrakorte, sorte nederdele sås strømpebånd og netstrømper. Et komisk hvidt blondetøjstykke i håret og som forklæde og højhælede sko fuldendte stuepigeuniformen.

Murdoff kaldte en rødhåret servitrice med spidse bryster hen til sig. - Hvad kan De anbefale?

- Rødtoppen pegede på de forskellige muligheder på menukortet og orienterede om dem på engelsk med pudsig accent, mens hans hånd gled op langs strømpebåndet og ind på den bløde hud. Hun stivnede, men turde ikke protestere. - Er De østeuropæer? - Ja, sir. Fra Rusland.

Nederdelen blev løftet, så Liz så, at servitricen var trusseløs. - Mr Murdoff! sagde hun strengt. - Ja. Er det ikke et smukt syn? - Han løftede nederdelen op og afslørede den røde hårdusk og læberne mellem de slanke lår.

Den rødmende pige gik to skridt baglæns, tydeligt utilpas ved situationen og sagde: - Hvad ønsker herskabet? - Vi starter med skaldyrsalat, sagde direktøren venligt.

- Er De også slave? spurgte Liz fuld af medlidenhed. - Bestemt ikke, sagde russerpigen krænket. Jeg er kontraktansat som servitrice. - Hvorfor finder De Dem så i at gå så uanstændigt afklædt? - Det er min arbejdsuniform. - Og den klæder Dem fortrinligt, unge dame, roste Murdoff, mens pigen skyndte sig ud i køkkenet.

- Ser De, Miss Hampshire, pigernes kontrakt gælder kun til een arbejdsgiver, som også opbevarer deres pas, forklarede chefen. Så hvis hun bliver fyret, kan hun vælge mellem tiggeri og prostitution. Og så risikerer hun at blive dømt til slaveri.

- Det er et afskyeligt system. Så er hun allerede en slags slave! udbrød Liz så højt, at alle kiggede på hende. - Ikke i teorien, og i det mindste får hun lov til at gå påklædt. - Kalder De det påklædt!?

- Schyss, Liz. Det er uhøfligt at forstyrre de andre gæster, sagde den tilfredse sekretær, som kom hen til deres bord. Åh, Murdoff, ser hotelpigerne ikke fristende ud? - Hvordan kan I holde ud at være i et slavesamfund? spurgte den dydige pige rasende. - Det hjælper, at man tilhører den herskende klasse, smilede Martha. Det må du, som har en jarlefamilie, da kende til.

- Ja, englænderne har altid haft slaver, hævdede australieren. I sendte flere af mine tipoldeforældre som slaver til Australien. - Kom nu ikke med den igen, Murdoff! Hverken jeg eller Elizabeth kan gøre for, hvad vores forfædre gjorde ved dine!

Den velsmagende mad blev serveret, og Liz forholdt sig så tavs som muligt, mens de to andre talte muntert sammen. Da de skulle hen til domhuset, nægtede hun igen at køre med ponyvogn. - Ja jada. Der er ikke længere, end at vi kan spadsere derhen og se på byens seværdigheder, sagde direktøren. Men det er sidste gang, jeg giver efter for Deres barnagtigheder.

FORTSÆTTES..........