Domhuset var en imponerende bygning med løgkupler. Joe viste sin fotograferingstilladelse, men måtte have direktørens hjælp, før den blev accepteret. Tilskuerbalkonen var næsten fyldt; men Murdoff skaffede plads til Liz og sig selv på 1. række.

De to ægypterpiger blev ført ind stadig i mavedanserkostume men uden håndjern og måtte sætte sig på anklagebænken. Retshandlingen foregik på arabisk, så Murdoff måtte oversætte det vigtigste til sin elev.

Anklageren holdt et langt foredrag og afleverede vidneudsagnene til dommeren. Farah på 25 og Diba på 19 år var begge grebet på fersk gerning i prostitution. - Erklærer I jer skyldige? spurgte den lille, gamle dommer. - Diba sagde tilsyneladende nej, og forsvareren diskuterede lidt med dem og tog ordet:

- Begge mine klienter har erkendt, at de tidligere har ladet sig købe til sex, og jeg har rådet dem til at tilstå for at undgå en hårdere dom. - Dommer Kazim smilede tilfreds og beordrede den platinblonde Farah og den sorthårede Diba ud midt på gulvet. - Er I skyldige? - Ja, sagde de skrækslagne piger med skælvende stemme.

- De får jo ikke en chance, sagde Liz højt på engelsk. - Alles øjne vendte sig mod fredsforstyrreren. - Tilgiv, høje dommer! sagde hendes chef på engelsk. Journalisten her er en adelig lady og har faktisk en speciel tilladelse fra selveste justitsminister Zubair- bin-Ali.

Tillader Deres Ærværdighed, at jeg læser den højt? - Han læste det på arabisk. Dommeren kløede sig i skægget og sagde så: - Lad gå da! En kort kommentar.

- Høje dommer, forsvareren burde have mulighed for krydsforhøre vidnerne, mente Liz. Det hele går alt for stærkt. - Jah, jeg ved, at det engelske retsvæsen er frygtelig langsommeligt, sagde Kazim.

- Og kan man erklære sig skyldig for at undgå en hårdere dom? - Ganske rigtigt. Den, som ikke angrer og tilstår, kan blive idømt livsvarigt slaveri! - Men det er jo uretfærdigt! røg det ud af munden på den engelske pige.

- Der gik et sus gennem tilhørerne, og den skaldede dommers øjne blev smalle og truende. - Murdoff sagde noget til ham på arabisk, der formildede ham lidt. - Dristige unge dame, forstår De arabisk?

- Nej, høje dommer. - Har De et grundigt kendskab til vort retssystem? - Nej, høje dommer. Jeg kommer her for at lære om det. - Så lyt! Og tal kun om det, som De har forstand på, lady!
De to anklagede havde øjnet et håb, da den velklædte fremmede greb ind. Men nu måtte de atter erklære sig skyldige og blev idømt 5 års slaveri.
Det måtte være det rene helvede, tænkte de. Under den korte transport fra lufthavnen havde de set ponyslaverne, som blev behandlet som dyr, og nøgne slavinder, som blev forulempet på gaden. - Tag tøjet af! befalede den gamle dommer.

- Diba hulkede. Farah så fortvivlet på hende. Gid de kunne nøjes med at blive nøgendansere og ikke skulle være sexslaver! - Så sagde hun galgenhumoristisk:

- Jeg er vant til musik, når jeg stripper. - Den platinblonde skønhed vred sig i mavedans, men begyndte så at trække de gennemsigtige haremsbukser ned over numsebalderne og afslørede dem og de faste lår under en g-streng.

Den sorthårede teenager tilkastede dommeren et bønfaldende blik og lod sine bukser synke ned over de veldrejede ben. Farah dansede rundt om hende og vippede sin store barm op over brystholderen.

Diba fulgte grædende trop og lod sin falde, men skjulte de yndige bryster med hænderne. Næsten nøgen fortsatte blondinen dansen, indtil Kazim befalede: - Tag resten af! - G-strengen og Dibas trusser gled ned, og ægypterpigerne stod fuldstændig nøgne midt i salen. Begges skød var prydet af en trekantet, sort mis, som de straks dækkede med en hånd.

Publikum klappede, så dommeren måtte bruge hammeren: - Ro i retten! Hænderne ned langs siden, slaver! - Rystende af skræk førte de dømte armene væk fra det, de skjulte, og stod med hænderne knyttede ved hofterne.

De havde aldrig før optrådt helt nøgne. Nu stirrede retspersonalet på deres bryster og kønshår og skamlæber, mens tilskuerne nød de nøgne, slanke rygge og runde numser og skimtede kusselæberne bagfra. Dommeren gloede liderligt på dem forfra og bjæffede: - Før slaverne til træningscentret!

To politimænd gik hen til de skælvende, nøgne danserinder, spændte et sort læderbånd om halsen på hver af dem og låste det med en sølvlås. Pigerne prøvede at komme væk fra de grove hænder; men de smækkede hurtigt håndjern om deres spinkle håndled og halede dem i håndjernene og skubbede dem ud i forhallen.

Mange tilskuere var allerede løbet derned, og sexslaverne måtte gå spidsrod mellem dem og blev overgramsede. Murdoff havde taget et fast greb i begge Lizs arme for at hindre hende i at gribe ind. - Spar krudtet til næste sag, hidsigprop! Den foregår på engelsk.

Den 19-årige indoneser Mariam Suhanto blev ført ind til anklagebænken iført tørklæde, bluse og cowboybukser og uden håndjern; men hun skælvede af angst, som om hun var på vej til sin egen henrettelse. Anklageren afleverede vidneudsagnene og fortalte om en ondskabsfuld tjenestepige, som lige fra starten havde lagt an på sin herre trods fruens advarsler.

Hun stjal fruens smykker, og da herren gennemsøgte pigens værelse og fandt dem, anklagede hun ham for forsøg på voldtægt. Forbrydersken fremsatte en del løgnagtige beskyldninger, men tilstod omsider tyveriet.

- Jamen, så er sagen jo oplagt, erklærede den lille dommer. - Høje dommer, sagde Murdoff oppe fra balkonen. Tillader De, at den unge lady Hampshire fremlægger et forslag for den høje ret? - Kazim så op på den lyshårede, engelske skønhed: - Hm. Vi har god tid i dag. Lad os høre det! - Høje dommer, sagde Liz ærbødigt.

Det er tænkeligt, at den anklagede har tilstået af frygt for en hårdere dom. For en sikkerheds skyld, burde man så ikke høre hendes version af historien? - Det er nok spild af tid. Anklager, afhør tyvetøsen!

Mariam fortalte på sit ubehjælpsomme engelsk, at husets herre havde været særdeles venlig mod hende. Hun havde ikke turdet protestere for højlydt mod hans berøringer, og fruen var blevet jaloux.

En nat overfaldt herren hende i sengen. Hun råbte om hjælp, og fruen blev meget vred og overtalte herren til at anklage pigen for tyveri. - Hvem skal vi tro? spurgte den skæggede anklager. Et agtværdigt tæppehandler-ægtepar fra en af Quabas fornemste familier eller en løgnagtig indonesisk tyvetøs? - Miss Suhanto er hidtil ustraffet, indvendte forsvareren.

- Hvor ved vi det fra? Det er hendes første job i Quaba. Hun kan have en kriminel fortid i andre lande. - Jeg er god pige, udbrød den høje, brune teenager. - Indrømmer du, at du lod din arbejdsgiver røre ved din bagdel og barm og lod ham kysse dig i nakken? spurgte anklageren.
- Jeg ikke tør sige nej mange gange. - Og du kunne ikke sige nej til at stjæle din frues smykker og prøve at stjæle hendes ægtemand. - Miss Suhanto, er De skyldig? spurgte Kazim i en streng tone. - Nej, høje dommer. Jeg er god pige. - Angrer De ikke Deres forbrydelser? - Indoneseren rystede forvirret på hovedet.

- Så dømmer jeg dig til livsvarigt slaveri! - Nej! råbte journalistpigen. - Den dømte var stum af rædsel, men forsvareren tog ordet: - Høje dommer. Det er den nævenyttige dame, som er skyld i denne hårde dom.

Min klient havde erklæret sig skyldig. Jeg bønfalder Dem om at lade hende slippe med 5 års slaveri. - Ja. Tilgiv mig, høje dommer! Og vær barmhjertig mod den stakkels pige! tiggede Liz.
- Angrer De, at De blandede Dem i tyvens sag, spurgte dommeren?

- Ja, Deres Ærværdighed. - Hm. Jeg vil være nådig. Tilstår du, slavetøs? - Ja, Deres høje værihed, græd teenageren. - Så dømmer jeg dig til 5 års slaveri. Klæd dig af! - Den ærbare pige fumlede forskrækket ved sin bluse og knappede den op.

Hun så sig om i håb om, at nogen kunne hjælpe hende, men mødte kun liderlige blikke. Blusen gled ned fra de brune skuldre, hun rørte ved bukselynlåsen, men standsede.

- Skån mig for den skam! Jeg kan ikke. - En hvinende smerte i numsebalden fik Mariam til at gispe og sætte hånden på det ramte sted. Retsbetjentens spanskrør ramte hendes fingre og hun skreg: - Jeg skal nok! Slå ikke!

Hurtigt rev hun brystholderen af og var et ejendommeligt syn: en høj, slank pige i cowboybukser og ærbart tørklæde med nøgen overkrop og struttende bryster. Hun ønskede, at hun kunne synke i jorden, da hun trak de stramme bukser ned over lårene og sparkede dem af sig og stod i trusser med hænderne foran bryst og skød. Spanskrøret fik hende på andre tanker, hun rullede trusserne ned og afslørede en lille sort måtte på venusbjerget, som hun straks skjulte.

- Hænderne langs siden, slave! Spred benene! - Den grædende pige ville ikke tro sine egne ører, men da betjenten tegnede en rød stribe på den nøgne hud, adlød hun straks, så den gamle gris kunne nyde hendes lækre forside og den kusse, som havde undgået tæppehandlerens voldtægt, men snart skulle gennembores af talrige mænd.

Betjenten rev tørklædet af hende, så det sorte hår bølgede ned over de brune skuldre og ryggen. Han fjernede sig med alt hendes tøj, så at tilskuerne frit kunne betragte den slanke krop med de tre røde striber.

- Før sexslaven til træningscentret! sagde Kazim med et liderligt smil. - En politimand forsynede hende med slavehalsbånd og håndjern, tog fat i lænken mellem dem og trak afsted med hende.

Hans kollega gav hende et klask bagi, da hun gjorde modstand, og skubbede hende ud til de savlende mandfolk i forhallen. Mariam forstod til sin gru, at hun skulle føres nøgen gennem byen. Ville hun nogensinde få lov til at dække sine intime kropsdele med tøj igen?

Journalistpigen var en besvimelse nær og følte næsten samme rædsel og ydmygelse, som den stakkels pige, som hun nær havde gjort til sexslave resten af livet. - Det er et Sodoma. Jeg kan ikke holde ud at være her. Jeg vil hjem! stønnede hun.

- Hvor trist! sagde hendes chef. Jeg troede, De ville møde Deres veninde Paula. - Liz så forvirret op: - Paula? - Ja. Her er hendes tidligere arbejdsgiver. Må jeg præsentere: Lady Elizabeth Hampshire - direktør Simon Fenton!

En nydelig mand sidst i 30"erne betragtede hende med åbenlys beundring og kyssede hendes hånd: - Det er mig en udsøgt fornøjelse at træffe Deres Højhed. I sin tid pralede Miss Stevens lidt med, at De var hendes veninde.

- Hvorfor arbejder hun ikke hos Dem mere? - Jeg var uhyre tilfreds med Deres smukke venindes arbejde. Hun blev tvunget til at forlade mig. Men jeg anbefalede Paula til min ven, direktør Ali Bakr. - Kan jeg træffe hende. - Ja, lady Hampshire. Vi kan tage hen til hans eksportfirma med det samme.

Problemet med ponyvogne opstod igen, og denne gang var Murdoff ubønhørlig. Hvis Elizabeth ville se Paula, var hun nødt til at sætte sig op i en vogn. Hun valgte at køre med Fenton for ikke helt at krybe til korset og for at høre nyt om sin savnede veninde.

En velbygget negerpige trak vognen, og kusken gjorde straks Liz vred, da han lod sin pisk ramme den sorte ryg. - Jeg vil ikke finde mig i, at De pisker en kvinde, Mr Fenton! Simon så overrasket på sin landsmandinde og smilede skævt:

- Det er skik og brug her i Oasis. Deres veninde Paula brugte også pisken flittigt, da hun kunne det. - Gjorde hun? - Åh ja, tænkte Liz. Paula kunne ofte være arrogant over for "underklassen", og i brevene havde hun røbet, at hun nød at være herskerinde.

- Paula har da ikke .. øh .. udnyttet slaverne, vel? - "Udnyttet"? direktøren smilede sjofelt. Ikke mere end vi andre. Jeg sendte hende tit ud for at hjælpe kunderne med at leje sexslaver. Men om hun selv brugte dem, ved jeg ikke. Til gengæld har hun fået sit sexbehov rigeligt dækket nu.

- Hvad mener De? - Det vil De opdage, når De møder Paula på hendes arbejdsplads, lady.

- Glæden over endelig at skulle møde den oprindelige årsag til interessen for Oasis ødelagdes af undren over, at Paula kunne føle sig tilpas i dette helvede, og over hvilken hemmelighed Fenton dækkede over. Liz så på negerpigens ryg, som var mærket af piskeslag, og hendes balder og lyserøde kusse, som var udstillet for alle sexgale blikke.

Pisken ramte igen. Forbitret vristede hun den fra sin sidemand. - Jeg forbød Dem at piske den kvinde, som trækker vognen! - Vi blev overhalet af de andre, og jeg skal vise vej, forsvarede Simon sig. - Negerslaveriet blev forbudt for mange år siden.

- Tjah. Hvid slavehandel er også mere interessant, grinede han. - De er afskyelig, Mr Fenton! - Undskyld, min kære lady. Jeg mener det ikke så slemt. Paula Stevens kunne godt klare en spøg. - Hvordan kunne hun acceptere at bo i dette perverse samfund. - Det var hårde ord, lady Elizabeth. Spørg hende selv!

Den tykke direktør Bakr modtog de fem gæster elskværdigt, især den fortryllende engelske pige. Han viste dem rundt og fortalte om sin blomstrende virksomhed, præsenterede dem for to herrer og en midaldrende kvinde, som meddelte, at Paula stod og arbejdede ved en computer inde ved siden af.

Der så de en sorthåret kvinde bagfra. Kun nylonstrømper og de smalle hægtebånd til bh og hofteholder skjulte lidt af den nøgne, hvide krop. Hun drejede hovedet, da de kom ind. - Paula! udbrød journalistpigen forfærdet.

- Liz! udbrød Paula forbløffet og gik nogle skridt hen mod hende. - Liz styrtede hen og omfavnede sin længe savnede veninde. Hun var stærkt sminket og blændende smuk, og det var fantastisk at se de to vidt forskellige skønheder, den høje, påklædte blondine og den næsten nøgne pige med de ualmindelig flotte bryster og det ravnsorte hår.

Liz var dybt rystet over at se sin anstændige veninde så afklædt, ovenikøbet på en arbejdsplads, og kom til at tænke på servitricerne. - Er du kontraktansat?

Paula stivnede, gjorde sig fri af omfavnelsen og stod med hænderne langs siden og let spredte lår og så hen på Fenton: - Nej, herskerinde. Jeg er slave Paula N1587. - Journalistens værste anelser var bekræftet. Vantro stirrede hun på halsbåndet, de rødmalede brystvorter, som pegede frem hen over bh-halvskålene, og skødet, der var glatbarberet ligesom ponyslavernes. - Slave?!

Hvordan er du dog ... ? - Dømt for narkobesiddelse. 5 års slaveri, herskerinde. - Narkotika? Men du har da altid sagt ... . - Hun tilstod sig skyldig. - Fenton gik hen til sin ex-sekretær, lagde en arm om hendes nøgne ryg og hofte, som om han ejede hende, og trak et af de store, fuldendte bryster fri og vejede det i sin anden hånd.
- Efter at hun var trænet i centret, blev jeg hendes første elsker, og vi har haft umådelig meget glæde af hinanden, ikke 1587? - Jo, hersker. - Slaven sendte Liz et fortvivlet og skamfuldt blik, men fortsatte: - Og jeg er dybt taknemlig over, at hersker Fenton anbefalede mig til min ejer. - Det svimlede for Liz. - Din ejer?

- Ja, lady Hampshire, brød direktør Bakr ind. Jeg købte Deres veninde på auktion, og da hun havde bevist, at hun er en meget lydig og tilfredsstillende slavinde, fik Paula lov til at arbejde her som kontorslave. - Bakr kyssede sin sorthårede slavindes mund og brystvorte, lagde sin hånd på hendes trekant og stak to fingre op i kussen.

- Hun lukkede fortvivlet øjnene og skammede sig som en hund over, at den engelske pige skulle se hendes fornedrelse. - Du er ikke så fugtig, som du plejer at være, min tøs. - Hvordan kan De behandle en kvinde som ..., udbrød den rasende journalist.

- Hun blev standset af sin egen chef med et hårdt greb i armen: - Vær høflig! Direktøren kan behandle sin ejendom, som det passer ham! - Liz indså, at hun var i fjendeland, og prøvede at beherske sig.

- Tilgiv mig! Kan jeg ikke gøre noget for min ulykkelige ven? - Jeg har det godt her, herskerinde. - Kald mig ikke herskerinde! - Deres fordums veninde får endda lov til at have lidt tøj på, sagde ejeren og gav hende et kærligt klask i numsen. Og hun får alle de herlige orgasmer, hun kan ønske sig, ikke sandt, Paula? - Bagfra stak han en finger op og ned i hendes skede.

- Jo, hersker. - Hun så skamfuld ned i gulvet og rødmede. Det troede hun ellers ikke, at hun evnede mere. Liz kunne ikke holde ud at se hende ydmyget, rev hende fri af araberen og knugede den næsten nøgne krop ind til sig.

- Jeg elsker dig, Paula. Vi er ligestillede. - Ligestillet med en slave? sagde Bakr forundret. - Paula var flere gange blevet tvunget til lesbisk sex og gengældte instinktivt den påklædte blondines kærtegn. Joe fotograferede det smukke, meget umage par. - Nej! udbrød slavinden.

- Det bestemmer en slave ikke, sagde den arabiske direktør. Men jeg ser nødigt, at De fotograferer her. - Ja, vent til vi har en aftale, Joe! sagde Murdoff. - Jeg tænkte nok, at du var til kvinder, sagde Martha spydigt.

- Liz så fortørnet på hende og slap sin storbrystede veninde. Simon så på blondinen med et mærkeligt blik og vendte sig mod sin arabiske ven: - Direktør Bakr er gavmild. Må jeg låne Paula lidt? - Naturligvis, Simon. Vi har jo en gensidig aftale.

- Kom, Paula! Knæl ned og betjen mig! - Fenton lynede ned og lod sin lange, lyserøde pik springe frem. - Sexslavens brune øjne blev endnu større. Hun så hen på sin forfærdede veninde og hen på sin ejer, som nikkede.

Paula fik tårer i øjnene, men snøftede: - Ja, hersker. - Den før så stolte pige fra den højere middelklasse faldt på knæ og greb beslutsomt fat om det våben, som hun kendte alt for godt. - De kan da ikke forlange, at ..., gispede den blåøjede jomfru. Jeg vil ikke se på det!

- Vrøvl, Miss Hampshire! sagde Murdoff strengt. De er journalist og skal skrive om en britisk slavindes oplevelser. Så kan De ikke løbe væk fra opgaven. - Liz tav og fik øje på piskestriberne på sexslavens ryg og især de runde balder.

Slaven kyssede pikhovedet og førte det hen mod sin barm, lod det pirre brystvorten og førte så stangen ind mellem brysterne og masserede den mellem dem. Liz kunne ikke undgå at stirre fascineret på det. - Får Paula mon lov til at nøjes med det? tænkte hun. - Men nej. Nu kyssede veninden pikken, fingrerede ved testiklerne og snoede sin røde tunge rundt om skaftet.

Liz var ved at få kvalme, ligesom de to gange hun havde tvunget sig selv til at se oralsex i pornofilm. - Paula førte de sensuelle læber frem og tilbage på stangen og slikkede den på undersiden, inden hun slugte den til roden. Fentons hænder kneb og kærtegnede de dejlige bryster. - Fint. Dygtig slave!

Han ruskede i det ravnsorte hår, og hun udstødte sexede lyde, som om hun var ved at få orgasme, og det gjorde udslaget. Den liderlige englænder stønnede af fryd, og pludselig sprøjtede han sin sæd ind i slavindens mund. - Ja, giv mig det! gurglede hun og slugte den og blev ved med at sutte, indtil hun havde tømt ham til sidste dråbe.

- Hun trak vejret dybt og så hen på Liz, som var lige så rød i hovedet som hun selv. - Jeg er ekspert. Fik du lært noget, dydige jomfru? tænkte slaven galgenhumoristisk. - Godt. Slik ham ren! - Paula bandede af sig selv og skyndte sig at adlyde. Det var en fast procedure. Begge hendes herskere kunne bruge den forglemmelse som en undskyldning for at piske hende.

Mens rengøringen foregik, så alle tre direktører smilende på den uerfarne journalist, hvis store, blå øjne lyste af afsky. Araberen sagde: - Vi er alle særdeles tilfredse med Paulas indsats her på kontoret undtagen senorita Anna. - Hans velklædte spanske sekretær, der lignede en gammeljomfru, var kommet ind og havde set misbilligende på blowjobbet.

- Ja. Den tøjte er dygtig ved computeren; men hun bliver alt for ofte forstyrret af de sexgale medarbejdere, og hun sinker deres arbejde. - Men vore kunder sætter stor pris på min lækre, sortlokkede sex-kretær, så hun er også en økonomisk gevinst for firmaet.

- Er det umuligt at købe hende fri, spurgte Liz. - Hun er ikke til salg. Hvad mener du selv, N1587? - Slaven, som nu var nøgen ned til hofterne, hvor bh"en hang, fjernede en spermklat fra sit bryst og slikkede den i sig. - Jeg beder Dem, herskerinde: Gør ikke noget for at hjælpe mig! - "Herskerinde"! Kan jeg ikke få lov til at tale rigtigt med min veninde under fire øjne?

- Et naivt spørgsmål, sagde Lizs chef. Men jeg har et forslag: Jeg lejer slaven for 20 minutter. Vi går ind i et aflåst lokale, får lov til at fotografere lidt, og Paula får dispensation til at tale uden at behøve at sige herskerinde.

- De vil da ikke lave interview til avisen? spurgte Bakr nervøst. - Jeg lover firmaet fuld anonymitet og i det hele taget diskretion. Og jeg sørger for, at slaven ikke siger noget, som hun fortjener straf for. Hvad koster hun?

- For så kort tid? 2 Oasis-dollars. - Top. Værsgod. - Australieren lod hænderne glide ned ad sexslavens kurverige krop og førte en finger ind i revnen mellem balderne, mens hun trippede på høje hæle ind på et lille kontor. Liz og Joe fulgte efter dem, og døren blev smækket i.

- Stakkels Paula, blev du uskyldigt dømt? spurgte journalisten og trak hende væk fra Murdoff.

- Slaven satte halvskålene på plads. - Jeg har fortjent det. I de 6 måneder, da jeg var en fri kvinde i Oasis, var jeg ond ved slaverne. - I England var du så .. så dygtig til at styre mændene, huskede Liz.

- Ja. Må jeg låne din læbestift ligesom i gamle dage? - Slavinden så sig i spejlet og udbedrede skaden efter blowjobbet. - Kan du huske, når vi spillede op til de unge mænd og smuttede fra dem, og de råbte narrefisse? - Liz rødmede: - Nu er du vulgær.

- En interessant fortid, lady Hampshire, sagde hendes chef.

- Undskyld, Paula. Du har det hårdt. Hvordan fik de dig overtalt til .. ? - Træningscentret, sagde 1587 bittert og lod fingrene glide hen ad de tydeligste piskestriber. Men hvad laver du dog her? - Egentlig kom jeg for at hjælpe dig, hvis du havde problemer. - Den sorthårede så angst hen på de to mænd.

- Det må du ikke! - Hvorfor ikke, min ven? - For det første er det håbløst, og for det andet risikerer jeg at blive sendt ud på gaden og skulle bede folk kneppe mig for en dollar! - Det er alt for billigt, sagde Murdoff. Du kunne blive en glimrende fotomodel. Joe, er du klar? Hvordan står en lydig slave?

1587 reagerede som på kommando og lagde hænderne bag om nakken, så brysterne struttede endnu flottere, og hun spredte de strømpeklædte lår, så det barberede skød med de åbne kusselæber kunne fotograferes. - Eller fra siden, hersker, sagde hun ydmygt. - Paula stillede sig i profil og anbragte hænderne, som om de var lænkede på ryggen uden at dække for parisernumsen.

- Uhm. Lækkert! sagde fotografen. Glem nu, at du er slave og lad os tage nogle sexede modelfotos! - Den engang så stolte pige så forlegent hen på jomfruen. - Du er så smuk, Paula, sagde Liz opmuntrende. Du bliver en flot fotomodel.

I England havde de begge fået mange tilbud om at stå model, men havde fundet det under deres værdighed. For slaven var det en social opstigen. - Giv mig et frækt smil! Sæt tungespidsen frem! Fint. - Joe gik hen og rettede på bh"en og strømpebåndene og nød at mærke den bløde hud og den lækre krop.

- Stå lidt på tæer, så man ser dine velskabte ben! - Han knipsede nogle gange. - Og nu uden bh! - Han tog den selv af hende, og begge bryster blev fotograferet i deres fulde pragt, forfra og fra siden. - Og så op på skrivebordskanten! Spred benene lidt!

Modellens smil falmede: - Er det til et pornoblad? - Hvis du er en artig slave, sørger vi for, at ingen genkender dig, lovede avisejeren. - Tak, hersker. - Hun spredte lårene, så mændene kunne nyde synet af de lyserøde kønslæber mellem de slanke lår. Joe tog nogle intime fotografier, indtil chefen sagde stop og roste hende.

- Men Paula, er det sandt, at hvis du ikke tilfredsstiller din kunde, får du pisk? - Mens hun var fotomodel, havde hun næsten glemt piskene, nu ramte ordet hende som et slag. - Ja, hersker. - Miss Hampshire, vi vil da ikke være skyld i, at Deres veninde får en omgang pisk, vel? - Nej, hr direktør. De må hindre det! bad Liz ængsteligt.

- Så bliver vi nødt til at klare det. - Han tog jakken af og lynede bukserne ned, og en frygtindgydende fallos sprang frem. - Liz! klagede slaven. - Direktør Murdoff! De vil da ikke .. udnytte .. min veninde?! - Det er alle direktørers drøm at tage en sekretær på skrivebordskanten.

- Ja, hersker, sukkede Paula og spredte lårene endnu mere. - Ikke mens jeg ser på det! - Liz ruskede i døren; men den var låst udefra. - Murdoff bøjede sig og kyssede venusbjerget, slikkede skamlæberne og fandt klitoris med tungen. - Kan du lide det, slave?

- Ja, hersker, løj pigen. - Hun havde overlevet så mange ydmygelser. Men at hendes engelske veninde overværede det føltes uudholdeligt.- Så får du den ægte vare. - Han styrede sit våben ind i skeden og borede sig brutalt ind.

- Trods sin fortvivlelse hjalp slaveluderen ham, alt hvad hun kunne, stødte underkroppen ind mod ham og omfavnede den påklædte mand. Han tog fat om hendes numse og pressede sig helt i bund. Mens han kneppede løs i seje stød, legede han med det ene bryst og kyssede og nappede vorten på det andet.

Paula slyngede benene om hans ryg og kurrede liderligt for at få det hurtigt overstået. Men Murdoff var en erfaren og dygtig elsker. Han spillede på pigen som på et instrument, bearbejdede klitoris forfra og anus bagfra og tungekyssede hende.

Safterne rislede igennem hende, hun gispede højt og måtte overgive sig i en ægte orgasme. - Se, hvor hun nyder det, Liz! triumferede han. Åh! Åhja! - Han eksploderede og fyldte sex-kretærens kusse med sin sæd.

Det bankede hårdt på døren. - De 20 minutter er gået! - OK. Kom ind! - Nå. De holder også af skrivebordssex, grinede Bakr. - Apropos, jeg skal hilse dig fra din efterfølger, Paula, sagde Fenton.

Chrissy er stadig ikke nær så dygtig som du, men hun er blevet en ganske god elskerinde. - Slaven samlede benene, stadig omtåget efter den overraskende orgasme: - Chrissy? Var hun let at forføre, hersker? - Hun kom i tanker om, at kundens pik skulle slikkes ren og faldt på knæ foran ham.

- Ikke helt, svarede hendes exchef. Jeg forklarede hende, at hvis hun mistede sit job, og hendes arbejdsgiver ikke kunne beskytte hende, risikerede hun at dele skæbne med dig. Siden har hun været meget villig.

Hun er dog fuldt påklædt, når der er fremmede til stede. - Men hun er en del af vores aftale, sagde Bakr med et sjofelt smil. - Den blonde gås! Det morede hende at se mig ydmyget, sagde den knælende pige skadefro. Åh, tilgiv mig, hersker! En slave må ikke tale nedsættende om en fri kvinde.

- Ja, det glemte du, 1587. - Ejeren trak hende i øret. - Med dine andre små forseelser i dag har du sparet sammen til en gang pisk. - Nej, hr direktør! sagde Liz i en myndig tone. Hvis Paula har sagt eller gjort noget forkert i dag, er det min skyld.

- Ja! Men desværre må jeg ikke piske Dem, lady! - Journalisten snappede efter vejret, men bed fornærmelsen i sig af hensyn til Paula. - Og Murdoff kom til hjælp på sin ironiske facon: - Giv Paula en mild straf, direktør Bakr! Hun er en meget veldresseret slave.

- På gensyn, min egen ven, sagde Liz og kyssede sexslaven på kinden. Er der virkelig ikke noget, jeg kan gøre for dig? - Jo, herskerinde. Lad ingen i England høre om, hvad jeg er nødt til nu! Og om 4 år og 8 måneder kan du hjælpe mig med at komme på fode igen. Farvel, herskerinde. - Tårerne brød frem i begge pigers øjne.

- Jeg hader Dem! sagde Liz til sin chef, da de stod ude på gaden. Det var sjofelt gjort. - Er De jaloux? - Nej. Jeg ville ikke dyrke sex med Dem, om De så var den sidste mand i verden!

- Endnu ikke, sagde han udfordrende. - Jeg vil hjem til England. Sørg for, at jeg kan komme hjem hurtigst muligt! - Hvor gammel er De? - 23. - Og hvad er Deres job? - Journalistelev.

- Den stolte pige blev et par tommer mindre. - Så hold op med at være barnagtig! De er voksen og har skrevet under på en kontrakt med det ansete Daily News på at udføre en opgave. Og nu er vi på vej til Oasis-redaktionen. Sæt Dem op i den vogn!

Den adelige pige adlød. Det med kontrakten var jo sandt, og for første gang gik det op for hende, at hun selv kunne være i en farlig situation. Hvis hendes indflydelsesrige arbejdsgiver ikke ville beskytte hende, kunne hun risikere at ende som Paula!


PAULA:

"Det var et chok for mig at se min bedste veninde her, velklædt og fri. Og at måtte vise mig for hende som en ussel slave. Liz har nok undret sig over, at min stolthed var så let at knække. Hun har ikke prøvet at smage pisk og læderremme og spanskrør og psykisk tortur.

Gid jeg ikke var så ømskindet! Jeg har stadig ikke vænnet mig til at tåle fysisk smerte, og jeg er så angst for at blive sendt tilbage til træningscentret. Til gengæld er jeg blevet hårdfør over for knepning.

Jeg har fulgt rådet om at prøve på at nyde det, og det lykkes somme tider, selv med min småfede ejer, der ikke er tiltrækkende. I det hele taget kan jeg ikke fordrage arabere, undtagen Khalid, som arbejder her.

Han behandler mig som et menneske og er så dygtig, at jeg får orgasme hver gang. Jeg glæder mig til, at det er hans tur, og må skjule det for min ejer. Lizs chef var utiltalende; men sikke en orgasme han gav mig!

Hvorfor har han ladet hende komme med til Oasis, så hun kunne lede efter mig? Er han hendes elsker? Det virkede ikke sådan, så måske er dydsdragonen stadig jomfru. Vi havde ry for at være skolens to smukkeste piger, og senere i vores omgangskreds var vi også de mest eftertragtede. Men jeg har altid følt, at jeg skulle leve op til hende.

Elizabeth var adelig og uopnåelig. Hun holdt på, at man skal gemme sin mødom til den Eneste Ene, og blev så forarget, da jeg fortalte, at jeg havde ofret min dyd til Alexander, som ovenikøbet var vild med os begge to; men jeg erobrede ham fra hende.

Det viste sig at være en dårlig taktik, for så blev hun endnu mere interessant i hans øjne, og han droppede mig. Siden fortsatte vi med at drille mandfolkene, når vi var sammen, indtil vore veje skiltes.

Jeg blev en dygtig sekretær, men faldt pladask for Jimmy, dominerende Jimmy. Det var efter bruddet med ham, at jeg sagde ja til det spændende job i det hemmelighedsfulde, eksotiske Oasis. Alt for spændende.

Jeg nød at kunne dominere andre. Jeg piskede de stakkels ponymænd og -piger for at se dem blive skræmt og løbe hurtigere, og jeg foragtede slaverne, når de krøb for mig. Tænk, at voksne kvinder var så lette at kue!

Jeg var også med henne i slavehallen og hjælpe vores kunder med at leje sexslaver og drøfte deres fortrin og mangler. Jeg overvejede selv at leje en mandlig slave. De fleste af dem er meget velskabte, og de er så underdanige.

Men jeg kunne alligevel ikke nedlade mig til at lade en af dem stikke sin pik op i mig. Ak ja, siden har jeg måttet finde mig i alle mulige utiltalende fyre, grimme eller gamle grise og halvsadister!

Dengang jeg var fri, gjorde min chef Simon Fenton alt for at lokke mig i kanen med sig, og jeg måtte tit fjerne hans hænder, når han skulle vejlede mig; men mine bidende bemærkninger holdt ham i skak. Jeg har aldrig fået opklaret, om det var ham, der angav mig for at få sin vilje med mig. Jeg tror det.

Mit lange, lange mareridt begyndte, da politiet ransagede min dejlige lejlighed og "fandt" den narkotika, de selv havde anbragt der, og lænkede mine hænder på ryggen med håndjern. Fem timer senere stod jeg i retssalen og vidste, at hvis jeg ikke erklærede mig skyldig, ville jeg blive dømt til livsvarigt slaveri!

For at undgå det og spanskrøret bag mig, lystrede jeg, da dommeren befalede mig at klæde mig af. Jeg glemmer aldrig den dybe nedværdigelse, da jeg stod fuldstændig nøgen og blev udstillet, og alle stirrede på de mest intime dele af min krop. Eller da jeg måtte løbe fuldstændig nøgen gennem byen bag en ponyvogn til træningscentret!

Eller den første tortur og den første voldtægt. Jeg lærte, at trodsighed kostede mig dyrt, og ydmygede mig på alle måder og trænede flittigt i håb om at komme ud af centret. Der gik over to uger, før jeg kom ud i dagslyset igen. Jeg blev tøjret med halslænke i auktionshallen. Men markedet var sløjt, og min pris på 4.200 dollars var åbenbart for høj.

Fenton lejede mig to gange. Første gang måtte jeg endda tigge ham om at kneppe mig og måtte yde en aktiv præstation for at tilfredsstille ham. Anden gang tog han mig på kontorgulvet, mens min efterfølger sad og fnisede.

Det glæder mig, at Chrissy nu er næsten lige så hjælpeløs. Guved, om han også knepper hende på gulvtæppet. Jeg er dybt taknemmelig for, at han overtalte direktør Bakr til at købe mig. Min pris var faldet til 3.800. Han er ikke rigtig sadist, og jeg får lov til at bruge mine evner som kontordame.

Min ejer tillader mig endda at have lidt tøj på og sko, og mændene roser mig for min dygtighed. Når jeg står ved computeren, glemmer jeg sommetider, at jeg er slave med halsbånd på. Jeg må ikke sidde på en stol, når der er frie mennesker i lokalet, og den spanske heks kan ikke fordrage mig. Hun småstraffer mig og sladrer om mig.

Liz fik mig til at dumme mig i dag. Men min ejer var så mild, at han ikke piskede mig, men lagde mig over sine knæ og gav mig en grundig endefuld, mens han havde fingrene inde i min kusse og bearbejdede klitoris.

Bagefter tog han mig på bordkanten for at efterligne Lizs chef. Jeg lod, som om jeg fik en vild orgasme, selv om han ikke var nær så god til det. Folk siger, at han forkæler sin slave. Jeg får samme lækre mad som de andre. Jeg bor i hans badeværelse og hjørnet af hans soveværelse, hvor jeg bliver tøjret, når jeg ikke skal bruges.

Gid Liz ikke var kommet! Jeg har kæmpet så hårdt for at glemme mit liv som fri kvinde og blive så underdanig, at jeg slipper for straf. Hun har vakt oprørstrangen i mig. Jeg har lyst til at vise, at jeg er et menneske, som ikke finder mig i alt.

Men det er for farligt. Tænk, hvis min ejer sælger mig til noget langt værre! Hvis jeg blev ponyslave, .. nåh nej, det får jeg aldrig kræfter nok til. Men jeg kunne blive gadeluder!

Åh, jeg har allerede følt mig som slave længe. Kan jeg nogen sinde blive en normal, fri kvinde? Om 4 år og 8 måneder? Mon Liz foragter mig? Hvis det var den adelige isjomfru, der blev anklaget, ville hun så være stærkere end jeg?

Tænk, hvis det var hende, der blev tvunget til at strippe midt i retssalen og skulle udstille sin jomfruelige kusse for de liderlige mænd! Eller hun lå lænket på madrassen i træningscentret med vidt spredte lår og arme og blev gennemkneppet! Og vendt om og pisket gang på gang! Åh, jeg bliver sjaskvåd i kussen af at se det for mig. Tænk, hvis det var mig, der svingede pisken!

Nej, tilgiv mig, Liz! Du har altid været en loyal og kærlig veninde. Jeg ønsker dig alt det bedste. Skynd dig at rejse hjem til England og få en fin karriere som journalist! Men jeg beder dig, hold min identitet hemmelig, og lad ingen, der kender mig, høre om, at den selvsikre Paula Stevens er blevet slaveluder!"

FORTSÆTTES..................