- Vågn op, sovetryne! Klokken er halvti. De andre spiser morgenmad, og arbejdet kalder, forkyndte Alice Gent.

- Det gør ondt alle vegne. Jeg er syg! klagede den søvndrukne.

- Du har nogle grimme striber over låret og maven.

- Lægens blide fingre med salve på gled hen over den nøgne hud.

- Vend dig om på maven! Stakkels numse! Var det slemt at blive pisket første gang?

- Afskyeligt!

- Det var også dumt af dig at bide sergeant Mont. Men du er blevet mægtig populær hos pigerne. De har tit haft lyst til at gøre det. Dine kønsdele har vel nok været på overarbejde!

- Av! stønnede Brenda.

- Nå, din endemuskel er stram igen. Din skede er udvidet, men den er dejlig elastisk. Vrid dig omkring min finger, så kommer salven bedre ind! Du bider ikke en kunde igen, vel?

- Kun politichef Laval.

- Nå, var han hård ved dig i nat?

- Det er jo ham og Mont, der er skyld i det hele.

- Nåh, du leger stadig forfulgt uskyldighed!

- Det er sandt, dr. Gent. De lagde også fælden for mig, blandede Yvette sig i samtalen.

- Tjah. Jeg er lige ved at tro på din historie, og så kunne Brendas også være sand. Det er egentlig for galt, at I skal være her, hvis I er uskyldige. Men der er jo også fordele ved det.

- Hun kælede med den lækre krop.

- Kan De ikke hjælpe os? bad den nøgne pige.

- Jeg vil undersøge sagen. Men jeg kan ikke sygemelde dig. Hej, Domitia.

- Godmorgen, Brenda. Er hun fuldt arbejdsdygtig?

- Joh, selv om silkehuden har fået nogle striber.
- Sig mig, Yvette! Var du med til at tage Brenda ned?

- Nej, Madame. Omar kom med hende, og så reparerede jeg hende.

- Og hun har gjort et fint stykke arbejde, forsvarede lægen hende.

- Jeg tror, du lyver, Yvette. Men Omar kan ikke sladre, så lad gå! Du ved, at hvis I piller nogen ned uden min tilladelse, kommer I selv op at hænge.

- Ja, Madame.

- Din første kunde vil have dig nøgen og bagbunden, Yvette,og den anden vil se dig strippe. Afgang! Jeg har en gave og en overraskelse til dig, Brenda. Justitsministeren kommer kl. halvtolv og vil tale med dig. Men først skal du nå to kunder.

- Justitsministeren!

- Ja, og her er gaven: et halsbånd af guld.

- Hun tog en smal guldlænke frem med ring foran.

- Se, hvad der er indgraveret: ”Ejes af Domitia”, dvs. Staten. De andre skal have udskiftet deres af sølv. De skal også mærke, at bordellets økonomi er blevet endnu bedre.


- Vil ministeren tale med mig om appelsagen?

- Åbenbart. Men kun, hvis du opfører dig perfekt. Du bider aldrig mere, vel?

- Nej, Madame. Kun M. Laval.

- Fy, Brenda! Nå, ham kan jeg jo advare. Dine to kunder vil begge have dig som journalist, dvs. bluse, nederdel og strømper og hænderne foran. Skynd dig at spise lidt morgenmad først!

Den første kunde var en ældre domitiansk milionær. Han spurgte pænt, hvordan det føltes for en respekteret journalist at blive sexslave, knappede hendes bluse op og betragtede, kærtegnede og kyssede hende. Han rørte bekymret og fascineret ved piskestriberne. Den ældre mand roste hendes skønhed og tog hende i missionærstilling på sengen. Hun lå passivt med de lænkede hænder over hovedet, mens han stønnede højt, og han fik ret hurtigt udløsning på hendes maveskind og strømpeholder.

Den anden var en greve, som Brenda havde interviewet på hans 50 års fødselsdag. Han kyssede hendes hånd.

- Goddag, Mlle Lane. Kan De huske, jeg tilbød Dem at blive til aftensmad og gøre brug af slottets faciliteter? Men de afviste mig høfligt. I dag bliver det et mere intimt interview. Knap Deres bluse op!

- Hans ironi irriterede hende; men tanken om justitsministeren fik hende til at adlyde.

- Det er første gang, jeg selv klæder mig af for dem, tænkte hun sørgmodigt.

Han vejede hendes bryster i hænderne og fik vorterne til at stivne:

- Lige så vidunderlige, som jeg forestillede mig dem.

- Han kyssede dem.

- Knæl ned, Mademoiselle, og forbered min penis!

- Brenda havde lyst til at sparke ham, men overvandt sig selv til at røre ved hans pung og massere den lange, hvide pik.

- Slik den! befalede han.

- Sexslaven tænkte på Yvettes leg med Omars og gjorde sit bedste. Mod hendes vilje ophidsede det hende at mærke den vibrere og se den vokse og høre hans salige suk. Måske kunne hun få den til at sprøjte og undgå samlejet.

- Ikke så dårligt af en journalist, roste han. Rejs Dem og tag Deres nederdel af!

- Nu tålte hun ikke mere:

- Tilgiv mig, hr. greve! Jeg er ikke luder.

- Såh? Er De kun narkohandler?

- Jeg er uskyldig dømt!

- Han tog fat i håndlænken.

- Jaså. I hvert fald har jeg købt Dem. Læg Dem på sengekanten og spred benene!

- Hans tone blev hård. Oprørslysten sydede i hende, men hun huskede ministerbesøget og satte sig. Greven tog selv hendes opslidsede nederdel af, spredte lårene og stak sin fallos ind i den let fugtige skede. Den dygtige og erfarne elsker behandlede hendes lækre krop som et instrument. Han tog også kussen bagfra, og trods ømheden alle vegne måtte Brenda anstrenge sig for at undgå at få orgasme. Den triumf skulle den arrogante greve ikke have. Han endte med at brystmassere sin stang i kavalergangen og sprøjte op mod hendes hage. Hans afskedshilsen var:

- Jeg skal anbefale Dem til mine venner, Mlle Lane!

Under bruseren overvejede Brenda, hvad hun skulle sige til justitsministeren, og håbede på at måtte få lov til at blive klædt anstændigt på til det betydningsfulde møde. Men værtinden havde helt andre planer. Kostumet blev et mørkerødt korset, som nåede fra brystvorterne til lidt under navlen. Det blev strammet hårdt ind, så det fremhævede hvepsetaljen.

- Jeg kan da ikke vise mig sådan for ministeren. Jeg ligner en luder!

- Det skal du også. Det er ham selv, der har indført bordelloven, og han skal se, om du passer til at være her. Og jeg vil så nødigt miste dig.

- Domitia kyssede sin lærling på halsen.

- Men du skal være meget høflig. Han er jo oven i købet præsidentens søn!

Da der blev lagt en kraftig makeup, og vorterne blev malet med læbestift, protesterede “luderen” vildt.

- Nåh. Du vil slet ikke tale med justitsministeren?

- Jo, Madame.

- Brenda indså, at slaget var tabt på forhånd. Selv om hænderne var lænket, fik hun skubbet korsettet op over de røde brystvorter. Til gengæld kom navlen til syne over hårdusken og strømperne. Hun blev ført ind på et kontor med et stort spejl. Minister Briand var en charmerende 40-årig herre med sort overskæg.

- Goddag, Mlle Lane. Ja, jeg kender Dem jo som en smuk og provokerende journalist, der har interviewet mig et par gange. Nu er De endnu mere provokerende og tiltrækkende.
Han lagde hænderne på ydersiden af brysterne og skubbede korsettet ned og vejede de indbydende frugter i hænderne.

- Uhm, kirsebær! De er særdeles velkvalificeret til Deres nye job.

- Pigen blegnede og trådte et par skridt tilbage.

- Det er jeg absolut ikke. Jeg vil ydmygst bede hr. justitsministeren om at blive løsladt mod kaution, indtil min appel kommer for retten!

- Hm. En appelsag kræver afgørende nye beviser. De blev grebet på fersk gerning og dømt af en enig jury. Men jeg kan glæde Dem med et kærkomment besøg. Kom ind!

En nydelig 45-årig herre trådte ind.

- Rex!

- Brenda styrtede hen til ham, trykkede hænder og ansigt ind mod sin stedfars skulder og græd:

- Få mig væk herfra!

- Jeg gør alt, hvad jeg kan, lille Brenda.

- Mangemillionæren Rex Hamilton kyssede hendes hår og kærtegnede de nøgne skuldre og den korsetklædte ryg. Hun sansede, at hans kærtegn blev mere end faderlige og trak sig lidt væk.
- Jeg er så skamfuld over, at du skal se mig sådan.

- Han stirrede fascineret på de dekorerede bryster, og hun dækkede dem med lædermanchetterne.

- Ja, jeg er dybt chokeret. Men du ligner din mor, da vi var nygifte og var til karneval i New Orleans. Altså da vi kom hjem i soveværelset, sagde han forvirret.

- Stedfarens blik sank ned til det fristende, nøgne skød, og hun måtte sænke hænderne og skjule det i stedet.

- Hvordan har Mor det?

- Hun er helt ude af sig selv. Hun har ringet til alle, som har indflydelse, og kræver, at USA skal boykotte Domitia, indtil du er fri. Din sag vækker voldsom opsigt både i tv og i aviserne. Her er to hjemmefra. Din gamle avis forsvarer dig; men det halvpornografiske Lousiana Hot News er frygteligt.

Han lagde aviserne på skrivebordet, og Brenda så overskriften: “BARONESSEN OG JOURNALIST- PIGEN DØMT TIL SEXSLAVERI. Angiversken var selv narkohandler.”

- Der var et foto af hende selv liggende på Cafe Noirs gulv med et nøgent bryst, nederdelen oppe over strømpekanten og håndjern på ryggen. Og et af baronessen med nøgen underkrop på vej ud fra retten. Og et stort, uskarpt foto fra slaveauktionen med Eva i kort sommerkjole, baronessen halvnøgen i dronningekostumet og journalisten med halslænken ned mellem de blottede bryster og nederdelen opslidset til hoften med et glimt af kussehårene.

- Det billede er optaget ulovligt. Vi må opspore gerningsmanden og straffe ham, erklærede ministeren.

- Jeg bliver skandaliseret i hele verden! stønnede sensationsofret. Og der er billede af Jeanette og interview: “Blev chokeret, da jeg så min veninde sælge kokain... Næsten-jomfru ... tvunget til oral- og analsex og ... brugt i sandwich af negerbrødre!” Den heks. Hun vil gøre sig berømt på min bekostning!

- Det er forkasteligt at mishandle en ung kvinde på den måde! tordnede sydstatsmillionæren. - Tja, De har jo overlevet det, mademoiselle.

- Briands finger berørte numsehullet, og pigen, som havde bøjet sig frem over avisen, for sammen. Hamilton fik øje på de røde striber på balderne og rørte ved en af dem.

- Hvad er det?

- Pisk! sagde Brenda harmfuldt.

- Pisker I kvinderne?!

Domitia blev forlegen:

- Kun hvis de er groft ulydige. Deres steddatter var en meget ærbar pige og havde stor uvilje mod at udføre sit arbejde.

- Ja. Og jeg bed sergeant Monts penis, sagde hun stolt.

- Bed De? Ministeren blev forfærdet.

- Det gør hun aldrig mere, forsikrede værtinden.

- Nej. Kun ham og politichef Laval. Det var de to, som lagde fælden og fik mig dømt.

- Ja, det har du hævdet. Lousiana Post skriver også, at du er uskyldig.

- Rex viste hende avisen: “ OFFER FOR SIN SKØNHED ELLER SIN JOURNALISTIK? Justitsmord på vor korrespondent.”

- Det er pænt af Deres venner at tro på Deres løgnehistorie. Men det blev klart bevist, at flere både så og hørte M. Laval på politistationen i det tidsrum, hvor De påstår, De mødte ham ved havnen, fastslog justitsministeren.

- Jeg lyver ikke. Men selv for dem, der er skyldige, er Deres bordellov umenneskelig!

- Jeg er stolt af den lov. Hvis jeg ikke havde mildnet straffen for narkotikahandel, ville De og baronessen nu være på vej til galgen til offentlig hængning! Så havde De haft en løkke om halsen i stedet for dette guldhalsbånd.

- Han tog fat i ringen foran og trak hendes ansigt tæt ind til sit, mens hans anden hånd kneb hende i låret.

- De skræmmer hende!

- Stedfaren trak hende beskyttende ind til sig.

- Fortæl hende hellere om det forslag, vi nåede frem til!

- Ja. På grund af Deres families bønner overvejer jeg at tilbyde Dem en form for husarrest i justitsministeriet som en slags sekretær for mig.

- Sekretær? I ministeriet?

- Det lød for godt til at være sandt.

- Ja, Brenda Lane. - Han lagde armen om hendes skuldre.

- De er jo dygtig til at skrive og til at konversere med mine gæster på et højt niveau. Og De kan også underholde os med Deres andre talenter.

- Hun stivnede: - Som Deres konkubine?

- Et smukt ord. Lad os kalde det min personlige assistent!

- Hvad mener du, Rex, om det umoralske tilbud?

- Lille Brenda, jeg er naturligvis ulykkelig over, at du skal tvinges til at ... . Men det må da være bedre end denne rædsomme syndens hule!

- Tilgiv mig, hr. minister! indskød den krænkede værtinde. Brenda er vores mest populære og efterspurgte pige. I dag er turisterne kommet og vil overbyde de lokale mænd, der står på venteliste. De tilbyder auktionspriser. Vi kan ikke skuffe kunderne!

- Det er godt, De nævner det, Madame. Det er også et økonomisk tab for staten.

- Det kunne jeg måske erstatte, sagde Rex.

- Ja. Det vil være rimeligt, Mr. Hamilton Men i hvert fald skal kunderne have et varsel, så ordningen kan først træde i kraft om et par dage, sagde Briand.

- Hvad tror du, Mor vil sige, Rex?

- Øh, det kunne netop være fordelen. Jeg kunne fortælle din mor og alle andre om sekretærjobbet uden at nævne --de -- øh - andre forpligtelser.


- For min skyld gerne, sagde ministeren. Lad os nu begge få en forsmag på samarbejdet! Knæl for mig, Brenda, og lyn ned!

- Hvadbehager?

- Adlyd!

- Han pegede på sin store bule.

- Sexslaven så appellerende hen på Rex:

- Det kan jeg ikke.

- Lydighedsnægtelse kan koste forlænget straf.

- Men da ikke, når min stedfar ser på det.

- Jeg kan gå udenfor.

- Ja, men først skal De se en lydig datter. Knæl!

- Briand trak nedad i håndlænken, så hun kom ned på knæ. Mangemillionæren følte sig mere og mere magtesløs:

- Jeg kommer og tager afsked og hører dit svar.. øh... bagefter.

- Domitia fulgte ham ud.

Den knælende bøjede hovedet. Ministerens og endda stedfarens besøg var kun blevet endnu en ydmygelse.

- Hvis du gør mig fortræd, garanterer jeg for, at du aldrig slipper ud herfra!

- Hendes nye hersker tog hende under hagen og så ind i de smukke, tårefyldte øjne:

- Såså, min ven. Jeg kan lide, at du har personlighed. Men vær lidt realistisk! Det kan betale sig for dig at gøre mig venligsindet.

- Han trak selv lynlåsen ned, og en lang, slank fallos sprang frem.

- Brug fingrene og så de dejlige røde læber!

Han havde stadig jakkesæt på. Det var en ny erfaring. Slavinden masserede hans rør forsigtigt og betragtede det lyserøde pikhoved. Egentlig var det ikke så grimt. Skulle hun være fast elskerinde for det? Hun kyssede det og lod tungen glide rundt om det.

- Uhm. Ja, min skat, det skal du snart få lært. Min yngste sekretær var meget dygtig til det. Nu er hun gift med en kontorchef på Haiti. Forestil dig, at den glider ind og ud af din skede!

- Han førte den langt ind i munden og tilbage til de røde læber, mens han kælede med halsen og barmen. Brenda lukkede øjnene og havde allerede en fornemmelse i kussen, som blev helt våd.

Ministeren forstærkede bevægelserne og stønnede. Så trak han sig lempeligt ud og tog bukserne af.

- Nu vil jeg gøre gengæld. Sæt dig på skrivebordet!

- Han hjalp hende op, spredte de strømpeklædte lår og gav sig til at slikke kusselæberne og klitoris. Hans bløde overskæg kildede, og hun gjorde først modstand, men da hun slappede af, begyndte hun at nyde det. Da hun klynkede, rejste han sig tilfreds.

- Nu er du min.

- Hans våben gled ind i den våde skede.

- Du er stadig stram. Himmel, hvor er du lækker!

- Han bøjede hendes lår op mod manchetterne og kærtegnede den bløde hud.

- Jeg er så øm, klagede hun.

- Det værkede mange steder efter det sidste døgns strabadser.

- Nyd det! Så går det over.

- Han pumpede hårdt og nåede i bund og sugede en brystvorte ind.

- Uhm. Chefen boller med sin sekretær på skrivebordet, en pragtfuld tradition!

- Brenda så dem i spejlet. Han havde jakke, skjorte og slips på, hun det mørkerøde korset.

- Sekretæren ligner en luder, tænkte hun og blev endnu mere ophidset.

- Vend dig! sagde han. - Han gled ud, tog fat i hendes ene lår og drejede hende om på maven. Hans fingre følte på piskestriberne og stjernehullet.

- Bageste hul, min skat?

- Nej!

- Åh, du elsker at have mig inde i din kusse!

- Han stødte ind i den bagfra og gled langt ind. Fingrene bearbejdede klitoris og kusselæberne, mens han kneppede ivrigt, og elskerinden måtte overgive sig. De lænkede hænder greb fat i bordets modsatte kant, og hun gennemrisledes af en orgasme. De høje lyde røbede det for den triumferende elsker.

- Det er dejligt at arbejde under en god chef, hvad?

- Justitsministeren hjalp hende op at stå, lagde et stort lommetørklæde på hendes skød og masede sig ind imod hende. Han løftede de lænkede arme op over sit hoved, så de kunne omfavne hinanden og tungekysse. Hun blev klemt hårdt ind mod bordkanten, og han forstærkede samlejebevægelserne. Stønnende af fryd sprøjtede han sin sæd ud over lommetørklædet Domitia fik lov at komme ind, og Briand tog sine bukser på.

- Hr minister, må den specielle kunde komme ind? spurgte værtinden.

- Jah. Nu er hun varmet godt op. Jeg kommer snart tilbage med din ansøgning, Brenda. Tak for en dejlig start på vores samarbejde!

- Det gik jo glimrende. Du er lærenem. Men det er bittert at jeg skal miste dig, sagde Domitia bedrøvet. Du behøver ikke at vaskes.

- Hun tog fangens ene manchet af, vred armene om på ryggen og lænkede dem igen.

- Hvorfor det? spurgte pigen, som stadig var salig efter orgasmen.

- Kunden vil ikke genkendes. Så du skal have bind for øjnene.

- Nej. Hvad er det, der skal ske?

- Men det var let at binde et tørklæde for og stille hende parat.

- Værsgod, M. Inkognito, der er serveret!

Den blindede pige hørte døren lukke sig efter Madame og en person, der åndede tungt. Han nærmede sig og rørte ved hendes ene bryst. En tanke slog ned i hende:

- Er det dig, Rex?

- Hun vidste, at stedfaren var erotisk betaget af hende. Han gav hende tit gaver og nød hendes kys og knus lidt for længe. Men moren var så glad for, at de to kunne lide hinanden, at Brenda ikke havde nænnet at sige noget.

En varm hånd rørte ved hendes bryst.

- Rex, du vil da ikke...

- Manden tog fat om hendes korsetliv og hofte.

- Hvem er De?

- Hun ruskede desperat i lænken. De andre fjender havde hun i det mindste kunnet se. Hun mærkede, at han havde skjorte på og duftede af Rex"s aftershave. Hun prøvede at vride sig fri; men hænderne lagde hende forsigtigt på maven hen over kanten med brysterne på bordet og befølte hendes numse og skamlæber.

- Nej. Du er min stedfar. Du kan ikke...!.

- Svaret var et slag bagi; men det blev straks glattet ud, som om han fortrød det.

Domitia havde forinden ført Hamilton ind i en gang, hvor de så ministerens og Brendas liveshow i det gennemsigtige spejl. At se den fortryllende steddatter som lænket, halvnøgen luder havde fristet ham over evne, og ministerens erobring af hende gjorde ham rasende jaloux. Da Madame tilbød ham at få pigen uden at blive genkendt, og hun kælede med hans penis, kunne han ikke sige nej, og nu tvang hans begær ham til at bore den ind i den våde elskovshule.

De bagbundne hænder ophidsede ham, og at hun gjorde modstand ved at vride sig, gjorde det kun endnu mere vidunderligt.

- Åh nej! Tænk på Mor! klagede hun.

- Det gjorde han på sin vis. Han elskede sin kone højt; men dette var en yngre og endnu smukkere udgave. Han hænder gled hen over den lækre, spinkle krop med de perfekte bryster, og to fingre begyndte at bearbejde kussen forfra, så han rørte ved sin egen dunkende pik.

- Hvor kan du gøre det imod...? protesterede datteren.

- Men hun fik en besynderlig følelse, da den ramte livmodervæggen et bestemt sted. Afskyen forvandledes til fryd. - Er det g-punktet?

Orgasmen skyllede atter igennem hende. Hendes krop fulgte villigt med i hans bevægelser. Rex sansede det og fyldtes af lykkefølelse over partnerens glæde. Han pumpede løs i den dejlige elskovshule. Snart var hans egen udløsning på vej.

- Elskede, gispede stedfaren og nåede lige at komme ud.

- Så sprøjtede hans ladning ud over den runde numse og korsettet.

Han kyssede hende i nakken og blev liggende på hendes ryg. Blandede følelser rasede i datteren. Hun hadede sin krop, fordi den blev så dejligt tilfredsstillet af hendes mors mand.

- Nå, Brenda! Du blev liderlig igen! Tak for et vellykket besøg, monsieur!

- Domitia gik staks i gang med at tørre og vaske sin lærling, der lå og gned bindet væk fra øjnene. Da hun atter kunne se, var gæsten væk. Madame tog bindet helt af og hjalp hende op at sidde på bordet.

- Du kan rigtigt lide at gøre det på skrivebordet, hvad? sagde justitsministeren. Det får du rig lejlighed til i fremtiden. Her er din ansøgning.

- Han holdt den op foran den bagbundne journalist, og hun læste: “Jeg angrer, at jeg solgte kokain. Jeg ansøger hermed ydmygst om at blive overført til husarrest i justitsministeriet på ubestemt tid.”

- På ubestemt tid, gentog hun. ”Jeg angrer, at jeg solgte...” Betyder det, at jeg erkender mig skyldig?

- Det var mig, der fik mildnet ordlyden, Brenda.

- Hamilton kom ind fuldt påklædt, men rød i hovedet.

- Var det dig, der var herinde før?

- Hvad mener du?

- Der var en kunde, som er gift, og ikke ville ses, forklarede Briand.

- Du tror da ikke, at...

- Naturligvis var det ikke din stedfar, min ven. Hør hellere, hvordan han fortolker det!

- Øh ja. Det er et faktum, at du solgte kufferten til FBI-manden, og du angrer naturligvis, at det fik så forfærdelige følger.

- Ja, det er sandt. Men kan vi så kæmpe for at bevise min uskyld?

- Kæreste Brenda.

- Ministeren lagde armen om hende.

- Du kan ikke gå rundt i justitsministeriet og klage over, at du er offer for et justitsmord!

- Hvis jeg skriver under, erkender jeg mig så skyldig?

- I praksis: ja.

- Det vil jeg ikke. Så bliver jeg hellere her. Pigerne her er mere moralske end I to.

Briands tone blev kold: - Som du vil. Jeg kan komme her og tage dig, så tit jeg har lyst.

- Men tænk på den internationale fordømmelse! Amnesty International og kvindeorganisationerne har allerede reageret og Sverige! Sexslaveriet skader landets ry, advarede amerikaneren ministeren.

- Årh. Foreløbig er det en fortræffelig reklame. Turisterne strømmer til for at prøve denne her.

- Briand lagde hånden på sexslavens kusse.

- Hamilton mandede sig op: Slip hende! Og lad hende overveje sagen! Brenda, jeg håber da ikke, at din mistanke til mig er årsag til at.....

- Ja, Mr Hamilton ville da ikke risikere en anklage for incest, sagde Briand hånligt.

Det gav et sæt i Rex, og steddatteren indså, at dette kunne bruges til afpresning mod hendes familie. Nej. Hendes mor måtte aldrig høre om det. Hun skiftede indstilling og gik hen til ham:

- Tilgiv mig, Rex! Jeg ved, at du elsker min mor og mig. Sig til hende, at jeg måske kommer i husarrest, og sig til hele verden, at jeg er uskyldig, og at I alle skal kæmpe for at bevise det!

- Hun trykkede sin krop ind mod ham og kyssede ham på kinden.

- Tak, min egen ven. Jeg vil gøre alt for dig.

- En rørende afsked, sagde justitsministeren misfornøjet. Nu trænger vi til en god frokost. Du får et døgn til at ombestemme dig, Brenda. Mit tilbud var uhyre fordelagtigt. Men du egner dig nok bedst som luder. Tak for i dag, Madame Domitia. Kom med, Mr Hamilton!

- Du er fantastisk! hviskede Domitia begejstret, da de var gået, og kyssede sin elev.

- Du afviste justitsministerens tilbud og foretrækker at blive hos os. Tak, min ven. Kan jeg gøre noget for dig?

- Det er godt, der er en, der er glad, tænkte pigen galgenhumoristisk.

- Lænken, svarede hun.

- Ja, selvfølgelig. Og det dumme korset, som du ikke kan lide.

- Værtinden frigjorde hendes venstre håndled og tog korsettet af.

- Lad os tage brusebad sammen som to veninder!

- Hun tog selv sit tøj af, og smækkede manchetten om sit venstre håndled, så de var lænket sammen.

I badeværelset sæbede den hvide og brune kvinde hinanden ind, og Brenda forstod, at bordelchefen savnede den tid, da hun kunne pjanke med andre ludere.

- Din ven Jim kommer og besøger mig. I er ikke kærester, vel?

- Nej. Han er en trofast ven.

- Og ung og veludrustet, Du skal nok få lov at hilse på ham; men jeg vil tage mig kærligt af ham.

Ved frokostbordet blev journalistpigen modtaget med klapsalver.

- En skål for Brenda Lane, der bed hovedet af sergeanten, sagde stripperen Nana.

- Vi har alle haft lyst til det, tilføjede Yvette.

- Du er steget i min agtelse.

- Baronessen rakte sin tidligere uven et glas vin.

- Hov hov! protesterede Madame. I må ikke skåle for hendes forbrydelse. Men skål for, at Brenda har sagt nej til at blive flyttet! Hun vil blive hos os!

Mens de spiste, fik de lov at læse i de aviser, som fortalte om sensationen. Journalisten og baronessen var på mange forsider, oftest kun med anstændige portrætter, og de fleste kritiserede hastværksdommen og krævede statsbordellet lukket Nogle fortalte om de svenske myndigheder, som arbejdede på at få Eva overført til et svensk fængsel. Brenda læste interviewet med Jeanette Vinot højt.

- Det må være min kollega Maurice, der har sladret til den heks. De forrædere!

Domitia lod Jim kigge ind, og Brenda, der var i kimono med lænken foran, løb hen og kyssede ham og fik et knus.

- Jim har et forslag, som du får lov at sige nej til, for du skal have 7 kunder mere i dag. En dansk-amerikansk filmmand, en flot fyr, vil lave en film om os, og Jim synes, du skal ofre noget af din pause for at tale med ham, sagde Madame og lagde armen om ham.

- Ja, det er Nick... Hans Nicholson.

- Det gav et sæt i pigen, da hun hørte sin agentvens navn. Men hun turde ikke tro, at det var ham.
- Du kender ikke hans navn; men vi har mødt ham her i byen. Han er en ven af Ole Jensen.

- Ole Jensen!

- Eva lyste op.

- Ja, jeg skulle hilse Eva. Han og svenskerne arbejder på at hjælpe dig.

- Men Nicholsons film skal fremhæve de positive sider her, forklarede Domitia.

- Det lyder ikke godt, mente Brenda.

- Du sagde, han var charmerende. Det er Nick... Nolte, han ligner, synes jeg.

- Jim blinkede. Nu var hun sikker:

- Åhja. Ham vil jeg gerne møde.

- Han vil betale. Men du behøver ikke at gå i seng med ham, for han er uden for køen og uden for din kvote, sagde værtinden.

- Jaså. Men det er i orden. Jeg skynder mig at spise færdig. - Brenda var bange for at virke for ivrig.

- Så lukker jeg ham ind på fortet. Men det er højst tvivlsomt, om vi giver ham lov til at filme noget.