Den lille dreng
Mit barndomshjem var et rigmandsmiljø i Nordsjælland. Der kom hver morgen en bil og hentede min far ind til sit job i Indre København. Jeg var nogle gange med derinde - med vandkæmmet hår og matrostøj - og så far trone bag et enormt mahogniskrivebord med chefstatus, privat-sekretær og alt det andet, som omgav ham. Når mor var med, var det verdens koldeste kontor, men jeg har også - engang mens mor parkerede mig derinde - set, at det måske slet ikke var så kønsløst, som man skulle tro. Bl.a. så jeg far diskret tage sine sekretær på brysterne uden på blusen. Nu så mange år bagefter tror jeg nok, at der var andet og mere mellem dem, end mor skulle vide. At far måske havde andre lyster, end dem han tog med sig hjem. Jeg har aldrig set ham tage mor nogen som helst steder, kun kysse hende med et tantekys på kinden, og jeg er sikker på, at grunden til, at jeg var enebarn, nok har været, at de ikke gjorde dét ret tit - og jeg kan slet ikke forestille mig, at de gjorde dét, uden at natlampen har været slukket. Det var synd for hende, for vel var hun en fin dame, men hun havde så sandelig seksuelle lyster, som hun bare ikke lod komme op til overfladen.

Mor var en meget smuk kvinde, som brugte timer foran toiletmøblet og dets store konsolspejl. Fra hun satte sig ved spejlet, morgenvarm og kvindelig med let uglet hår i sin gennemsigtige silkenatkjole, til hun en times tid senere forlod sit soveværelse i tækkelig spadseredragt, havde hun omskabt en varmblodet, erotisk tiltrækkende kvinde til en korrekt og kønsløs, hjemmegående frue af det bedre borgerskab med køligt overblik og utilnærmeligt ydre.
Om mor havde en elsker? Jeg véd det ikke. Men jeg tror det helt bestemt ikke. Og far havde i hvert fald ingen grund til at gøre sig tanker i dén retning. Men ét har jeg set med mine egne øjne og fornemmet med mit eget følsomme barnesind: Hun var bestemt ikke altid den elegante, tillukkede og utilnærmelige overklassefrue med det opsatte hår, knuden i nakken, stift korset og koldglimt i øjnene.

Far var tit på rejse, og den slags blev ikke gjort på én dag ud og hjem med fly. Hans rejser gik til Berlin, Paris og Rom - altid i chefbil med privatchauffør eller med sekretærledsagelse i jernbanetog på 1.klasse. Vi er trods alt tilbage i begyndelsen af 30’erne. Jeg kan bl. a. huske, at han kom hjem fra Berlin og fra sit hotelvindue havde set Rigsdagsbranden - det var vist 1933. Det fortalte far om ved den ugentlige l’hombreaften, hvor jeg sad stille som en mus bag hans stol på gulvet og lyttede til de voksne mænds snak ved det fine kortbord med filttæppe samt løvefødder og gesvejsninger. At det var ‘de satans kommunister’, som havde gjort det, var far ikke i tivl om.
Mor var kun til stede, når herrerne kom og gik. Stuepigen tog overtøjet. Mor sagde ‘Goddag, hr. overretssagfører!’, ‘Goddag, hr.skibsreder’ og ‘Goddag, hr. grosserer’.
Efter kortspil, kaffe med ‘avec’ og store cigarer, gentog det hele sig i omvendt rækkefølge, når d’herrer tog afsked.
Af og til holdt mor og far ‘fester’, som var nogenlunde så kedelige - i hvert fald set med drenge-øjne - som man kan forestille sig. Damerne var i ‘gran toilette’, herrerne i kjole og hvidt, middagen var ‘sublim’, og jeg ‘en aldeles henrivende, lille dreng’ - som de for det meste ikke tog notits af, og som derfor ofte så mændene efter adskillige ‘avec’er tage ugenert på hinandens fruer i karnapper eller i den ikke så oplyste entre på vej til og fra gæstetoilettet. Jeg har også set ‘fru overretssagføreren’ og grossereren sammen smutte ind på gæstetoilettet, låse døren, blive derinde i meeget lang tid - og komme ud med blussende kinder og skæve sideblikke for at se, om ‘nogen’ havde bemærket deres fælles fravær fra ‘festen’.
De to sagde også ‘De’ til hianden efter fælles-opholdet på gæstetoilettet (som i parentes bemærket var på størrelse med en mindre salon).

Mor og far havde hver sit soveværelse, hvilket ikke undrede mig det mindste, for det var lige-sådan i de andre herskabshjem, i hvis saloner og spisestue mine forældre kom. Og desværre tit tog mig med. Jeg kedede mig for det meste gudsjammerligt og talte minutterne og timerne, til Rolls Roycen - eller hvad det nu var - igen blev kørt for døren for hjemtransport.
Jeg havde mit eget værelse, lige ved siden af min mors, og jeg husker, at døren ind til mors soveværelse kun meget få gange blev låst inde fra mors side. Det har vel været, når de havde aftalt, at far skulle aflægge boudoiret et natligt besøg.
-Må jeg komme ind til dig i sengen i aften, mor? spurgte jeg tit, og for det meste svarede hun ja. De timer var mit livs allerbedste. Jeg elskede min mor, elskede at knuge mig ind til hende. Jeg lå altid med den ene hånd på hendes store, varme, tunge bryst. Jeg elskede at lade fingrene lege med hendes brystvorte, og jeg bemærkede, at selv om den lige i begyndelsen var blød, så blev den hurtigt hård og lidt stiv, og så gik der nogle sitringer gennem mor. Som så hviskede: -Nu skal du sove, lille Axel. Mor er lidt træt i aften! Så faldt jeg i søvn med den ene arm omkring hende.
Det skete ikke så sjældent, at jeg vågnede ved, at hun lå og legede med min lille tissemand, der var blevet ligeså hård som mors brystvorte. Jeg lod som om jeg sov, for jeg vidste, at hvis hun opdagede, at jeg var vågen, tog hun straks sin hånd væk. Og så holdt det op med at være så dejligt.

Jeg har også nogle gange oplevet, at mor var krøbet helt ned og havde taget min lille, stive tissemand i munden. Den første gang, det skete - eller i hvert fald den første gang jeg husker det - blev hun ved så længe, at jeg pludselig følte en dejlig afslapning i hele kroppen og kom til at stønne. Så skyndte mor sig at lægge sig op med mig i armen - og så gled vi begge igen ind i ‘Morfei arme’, som mor udtrykte det.
En gang skete det, at mor - efter at døren ind til mit værelse ellers havde været låst - kom ind og bar mig ind i sin seng. Den nat var hendes brystvorte allerede hård, da jeg rørte ved den første gang - og jeg kom til at ligge på en våd plet i sengen.

Det, mor og jeg havde sammen i sengen, fortalte jeg aldrig til nogen. Hun sagde heller aldrig noget om, at ‘det måtte jeg endelig ikke sige til nogen’. Det lå i luften, at det var mors og min fælles, private hemmelighed.
Jeg var endnu ikke begyndt i skolen - eller måske var jeg lige begyndt i første klasse - da den oplevelse, jeg her vil berette om, fandt sted: Mor og jeg havde som så ofte før ligget og kælet. Pludselig lirkede mor mine pyjamasbukser af og trak selv sin silkenatkjole over hovedet, så hun lå helt nøgen ved siden af mig. Jeg bemærkede, at hun trak vejret lidt dybere end ellers. Hendes natlampe var for en gangs skyld tændt, så jeg kunne se, at begge hendes brystvorter stod stive og hårde frem, at hun havde en meget stor og fin, lys måtte på sin tissekone. Jeg tænkte, at min mor måtte være verdens smukkeste kvinde. Jeg var stolt over, at netop hun var min mor. Jeg bemærkede også, at hun - skønt vi var helt alene - hviskede, da hun sagde:
- I aften skal mor vise dig noget, som du kan få brug for, når du bliver stor! Jeg følte - jeg véd ikke hvorfor - at vores hemmelighed pludselig blev lidt fræk. Det tiltalte min drengefantasi - noget i retning af den hemmelige hule, jeg havde nede i parken bag de store syrenbuske. Mor tog min lille hånd og førte den ned til sin lyse måtte. Det var bare helt ufatteligt lækkert at røre ved hende dérnede.
-Du må gerne putte en finger lidt ind, hvis du kan, hviskede hun, og det viste sig at være meget nemt. Jeg troede, hun skulle tisse, for der var helt vådt dernede i hendes ‘hemmelige hule’. Sådan lå vi i lang tid. Jeg bevægede mine fingre, mor stønnede lidt, hendes åndedræt blev hurtigere, og jeg kunne slet ikke lade være at række mig opad og kysse hendes ene brystvorte. Helt bevidst lod jeg min tunge cirkle omkring vorten. Det havde jeg forlængst opdaget, at hun godt kunne lide. Jeg havde intet andet ønske, end at gøre det, som mor godt kunne li’.
Sådan lå vi meget længe. Jeg fik efterhånden - på hendes egen direkte hviskende opfordring - lirket fire fingre indenfor i mors tissekone, og hun havde taget min lille, nu stive tissemand i hånden og kælede blidt med den, nærmest nulrede den som ingen kvinde nogensinde senere i mit liv har kunnet gøre det. Jeg kikkede ned for at se, hvor mine fingre mon var blevet af.
-Du må gerne prøve, om du også kan få tommelfingeren med ind, hviskede mor og hjalp mig, så jeg pludselig var helt indenfor med hele min lille hånd - og derfor ikke længere kunne nå brystvorten med tungen. Så valgte jeg i stedet at lade tungen lege i mors navle. Den vendte indad - i modsætning til min - og den hulning fik mig til at tænke på, at det var et lækkert sted, jeg ikke før havde interesseret mig for.
Pludselig lagde mor sig helt om på ryggen, spredte sine slanke ben og fik manøvreret lille Axel op på sin mave. Min hånd var gledet ud af mors tissekone under denne rulning, og da jeg ville putte den ind igen, hviskede mor:
-Nej, tag med dine hænder på begge mine bryster, lille Axel!
Det var jeg lidt ked af, men ikke ret mange øjeblikke, for da jeg lå dér, kyssede mor mig hedt på munden, mens hun med begge sine hænder og tog om min tissemand - og langsomt førte den lille ‘fyr’ ind, hvor mine fingre havde været før. Skal jeg være ærlig, kunne jeg faktisk ikke rigtigt mærke noget. Men det kunne mor åbenbart.
I begyndelsen var hun såmænd meget rolig. Hun lagde sine hænder om mine balder og trykkede mig ind imod sig som om hun slet ikke kunne få mig langt nok ind.
-Åh, Axel, du er vidunderlig. Mor elsker dig og det, du gør ved mig! hviskede hun.
Jeg undrede mig lidt, for det var jo mor, der gjorde noget ved mig. Jeg syntes ikke, jeg gjorde andet end det med brysterne. De var store, endnu fastere, endnu hårdere, end jeg dør havde mærket dem. Men jeg sagde ikke noget. Var bare glad for at kunne gøre mor så glad.
Jeg husker, jeg tænkte på, at det var synd for hende, for det var da helt klart, at mine små fingre havde fyldt meget mere derinde lige før end min meget lille tissemand - men måske, tænkte jeg, havde det været for meget. Foruden at fylde i omkreds, måtte fingrene også have nået længere ind, for jeg har meget lange fingre. Måske var det derfor, hun havde byttet om på tingene.
- Axel har ‘klaverfingre’, sagde mor så tit til far og moster Oda, som kom meget hos os - og netop selv var spillelærerinde.
Inden der var gået ret mange minutter, begyndte mor at skubbe mig frem og tilbage lidt hurtigere end før, men da hun pludselig begyndte at jamre, prøvede jeg at trække den ud, fordi jeg troede, der var noget, som gjorde ondt på hende derinde. Men det fik jeg overhovedet ikke lov til.
-Nej, nej, lille Axel! Bliv derinde. Det er så ufatteligt dejligt for mor....åååhhhh....du vil da gerne gøre mor rigtigt glad, ikke?
Selvfølgelig ville jeg da det. Jeg elskede jo min mor over alt i verden, så jeg lod bare hende bestemme. Jeg forstod ikke noget af det hele. Lod bare mor gøre med mig, hvad hun ville. Pludselig blev hun helt vild. Hun svajede i ryggen, stod som en bue opad i sengen, så jeg var bange for at falde ned fra hendes mave. Men hun holdt mig på plads. Lige med ét holdt hun op med at stønne og sænkede sig igen ned i sengen. Som om hun var helt udmattet. Så gav hun sig til at kysse mig og kæle for hele min krop og sagde mærkelige ord, som jeg ikke kendte. Men at det var kærlige ord, var jeg ikke i tvivl om - og så var det lige meget. Forsigtigt tog hun mig bort fra sin mave og lagde mig ned ved siden af sig, krystede mig ind til sig og hviskede:
-Lille, dejlige Axel, du har gjort din mor så lykkelig og glad! Alt imens hun kyssede mig ikke bare på munden og kinderne og panden, men på hele overkroppen. Hvor var jeg glad over, at jeg kunne gøre mor så lykkelig. Hele den nat lå jeg i arm hos hende, og jeg faldt i søvn lige med det samme.
Det véd jeg ikke, om mor gjorde. Jeg tror det nok, for jeg lå der endnu, da stuepigen kom op med mors morgenbakke. Det plejede jeg ellers ikke at gøre. Normalt havde mor altid båret mig ind i min egen seng, når jeg var faldet i søvn.
-Forstyrrer jeg fruen? spurgte stuepigen. Mor smilede og udbrød:
-Slet ikke! Axel og jeg er sultne. Han er lige kommet herind for at putte sig.
Jeg sagde ingenting, men undrede mig over, at hun sagde sådan. Jeg havde jo ligget hos hende hele natten. Nå, det var vel bare en del af mors og min fælles hemmelighed.

Siden den nat gentog det hele sig mange gange. Og hver gang fik jeg lov at ligge hos mor bagefter, så jeg vågnede med mine arme omkring hende. Det var åh, så dejligt.
En gang undrede jeg mig over, at mor stod op og låsede døren, ikke ind til mit værelse, men til trappegangen. Dengang tænkte jeg kun, at det var da dejligt, at der ikke kom nogen ind og forstyrrede mor i det, der var så dejligt for hende.
I dag véd jeg selvfølgelig, at det netop var for at ingen skulle opdage, hvad der foregik.
Om jeg nogensinde fornemmede, at der var noget galt i det, vi gjorde? Om jeg tænkte på, at den slags var forbudt? Om jeg følte, at jeg blev misbrugt? Aldrig. Det var jo bare en dejlig leg, vi havde sammen, mor og jeg. For mor har det været en måde at få sit behov tilfredsstillet. Et fysisk behov, som min far ikke tilfredstillede. Men - det tror jeg den dag i dag - også et behov for at dele ud af den enorme mængde kærlighed, som et kedsommeligt, trist og utilfredsstillet ægteskab, ikke gav hende udløsning for. Det, som fik andre af datidens damer til at blive Røde Kors-søstre, strikke kludetæpper til frysende negerbørn i Afrika, lave bazar for Ydre Mission - eller tage sig en elsker og således være deres mænd utro. Den skam, den latterliggørelse i omverdenens øjne, tror jeg aldrig overgik min far.
Da han mange år senere opdagede mors og mine erotiske lege - han kom uforvarende til at se dem - blev han ikke det mindste vred. Snarere lettet. Jeg tror sandt at sige, at han var glad over, at - for at bruge en frase - ‘det blev i familien’. Ingen kendte jo til det.

For mig var det, jeg her som lille oplevede i mors store seng noget ganske andet: Hvilken lille dreng ville ikke være glad over at blive så elsket af sin egen mor? Min kærlighed til hende var uforbeholden.
Om mor nogensinde har tænkt på, at dette var ‘forbudte lege’...det har hun vel nok. Jeg? Det har jeg da. Men skønt det fortsatte i mange år - sidste gang var natten efter min min 21 års fødselsdagsfest - og skønt jeg på det tidspunkt udmærket var klar over, at dette var ‘blodskam’ (incest hedder det i dag) og ‘ulovligt sexuelt forhold’ - har jeg aldrig fortrudt et eneste sekund. Jeg har aldrig oplevet en kærlighed så ren og smuk som den mellem mor og mig.

Det ville min elskede kone gennem mange år - hun døde sidste forår - aldrig have kunnet forstå. Hverken hende eller børnene - eller for den sags skyld nogen andre har jeg nogensinde fortalt denne del af min historie. Der er nok derfor, jeg på mine ældre dage har fået en ubændig trang til at få dette skrevet ned og læst af andre.
Mor og far er længst under mulde. Hun døde af cancer, kun 55 år gammel. Samme alder, som jeg har i dag. far døde for få år siden, mæt af dage. Hver lørdag går jeg ud til deres gravsted, lægger en blomst på hver af gravene - og kniber en tåre til tak. Mor for at have givet mig al sin kærlighed. Far, fordi han lod mor og mig have vor kærlighed i fred. Derefter går jeg videre over til ‘Kisser’ (min kone) og lægger den tredie buket.
(fortsættes)