Jeg kan ikke huske, hvor gammel jeg var, da jeg første gang mærkede, at det at ligge med mor var blevet anderledes end før. At det ikke mere kun var det lille, glade, uskyldige drengebarn, som elskede at gøre sin mor glad ved at lade hende gøre med sig, lige hvad hun havde lyst til. Det kom vel ikke sådan fra én nat til en anden.
Og dog. Da jeg opdagede det, blev klar over det, erkendte det, skete det med et ryk. Ikke, at det kom som et uhyggeligt chok for den store skoleknægt på...ja, mon jeg ikke været 8-10 år? Slet ikke. Nærmere som en glad og lykkelig opdagelse. Som når man rydder sne på havegangen og under sneen opdager, at vintergækker og erantis allerede er meget langt fremme. At de har været der hele tiden, blot usete under snedækket. Glad går man ind til sin kone og sine børn og udbryder: - Kom, så skal I se. Foråret er her allerede!

Jeg sad som så ofte før på mit værelse og onanerede, bare for at skaffe lindring for et irriterende stiverik, der ustandselig hev ens tanker væk fra staveordene, regnestykkerne eller historie-læsningen. Selvfølgelig også for at akaffe sig denne vidunderlige lystfølelse, som det gav én at skaffe sig udløsning.
En eftermiddag, da ‘den’ gik på mig - der kom endnu intet ud af spidsen - fornemmede jeg, mere eller mindre ubevidst, at denne lystfølelse ikke var så anderledes, end den, jeg oplevede hos mor i hendes store seng. Siden den dag var det altid mor, jeg havde i tankerne, når jeg ‘rev den af’- som vi kaldte det i skolen.
Heldigvis var jeg alene - det var skam ellers ikke altid, for vi drenge gjorde det tit sammen, når vi legede i skoven bag villaen eller læste lektier sammen på mit eller på en af de andre drenges værelse. Men heldigvis - det tænkte jeg først på bagefter - var jeg alene. Ellers kunne det godt være, at jeg var plumpet ud med, at ‘det er ligesom når jeg ligger med mor’. Så meget overraskede dén opdagelse mig.
Nu nåede jeg at samle mine tanker - og forstod ubevidst, at sådan en oplysning ville have været det samme som at røbe for andre den hemmelighed, som var mors og min alene.

Om erkendelsen ændrede på vore - mors og mine - små sengelege? Jo, det gjorde den. Pludselig forstod jeg, at dén lystfølelse hos mig, der var selve slutningen på ‘afrivningen’, netop måtte være den samme, som fik mor til at slappe sådan af i hele kroppen efter hver gang, vi havde leget den leg sammen. Og det var efterhånden blevet til så godt som hver nat.
Erkendelsen betød lidt efter lidt, at hvor jeg før havde længtes efter at gøre mor så glad og lykkelig ved at slikke hende, blive slikket af hende, have min lille stivert inde i hendes varme, lyse, lækre, våde grotte, så længtes jeg nu på en lidt anden måde efter, at hun - efter godnat-historien - i stedet for at putte mig, hviskede: - Kommer du med ind til mig, lille Axel?
Hun sagde det ikke dén aften. Heller ikke næste. Heller ikke den tredie aften, for hun og far var ude eller havde gæster. Men så den næste aften igen (Far var ude, pigerne havde fri, og mor havde selv lavet aftentheen til os) sagde hun det: - Kommer du med ind til mig, lille Axel?
Om jeg gjorde. Jeg formelig sprang af sted, tog pyjamas’en af og hoppede ind og krøb ned under mors dyne. Den var kold, for pigen havde kun lige tæppet af, før hun gik i byen.
Jeg var lige ved at tage initiativet, da mor tog natkjolen af og krøb ned til mig, men tænkte så i et lynglimt, at nu måtte hun endelig ikke opdage nogen forandring. At jeg skulle gøre nøjagtigt som vi plejede. Lade hende tage initiativet. Og det gjorde hun. Både med kys, kram og kæl.
- Hvor er ‘den lille mand’ dog stiv i aften, hviskede mor, da hun som sædvanlig lagde hånden omkring den og kælede for stav og pung.
Jeg anstrengte mig for at vente. Vente på, at hun krøb ned og tog den i munden, lod sin tunge løbe omkring hovedet på den, opad siderne på den og sluttelig tog den dybt ind i sin mundhule. Det var nærmest et fast program. Vente på, at hun stønnende og kurrende som en turteldue med et varmt kys på spidsen viste, at vi nu var nået til næste punkt i programmet: Min tunge på hendes skamlæber, min tunge så dybt inde i hendes varme grotte, som jeg formåede - og som hun havde lært mig det. Vente på langsomt, meget langsomt som mor kunne li’ det, at føre mine hænder op til hendes struttende bryster, holde om dem, kæle lidt for vorterne - for så nærmest at blive halet op langs hendes slanke mave - lige indtil ‘den lille fyr’ selv fandt vej ind til den varme hule.
Det var meget længe siden, det havde været nødvendigt for mor at vise den vejen.
Nu mente jeg heller, jeg længere behøvede at skjule den forandring, jeg havde opdaget i mig selv. - Mor, hviskede jeg, det er så dejligt! Mor bemærkede forandringen. Havde aldrig hørt mig sige det før, men lige nu var ingen af os til ord. Hun sagde først noget bagefter.
Så tog jeg fat. Først langsomt ind og ud. Så lidt hurtigere, og når jeg hørte nogle bestemte lyde fra mor satte jeg ridtet op til ufatteligt tempo. Når mor løftede hele kroppen op fra lagnet vidste jeg, at slutningen var sekunder fra hende. Og så behøvede jeg ikke længere holde igen.
Hvor længe vore samlejer varede i minutter eller halve timer dengang i drengetiden? Jeg véd det ikke, for det interesserede mig ikke. Og hvorfra skal man tælle? Hvis det var fra vi først gang kyssedes der i sengen, til ridtet var helt forbi og mit lille lem suttet rent, er der nok gået en times tid. Regner vi ikke forspillene med, men kun fra det øjeblik, den blev ført ind, har det vel højst været 4-5 minutter. Det var slet ikke tiden, jeg tænkte på. Jeg havde lært at lytte efter mors vejr-trækning. Når hendes stønnelyde blev hurtige, vilde, forglemmende alt om sig, var det tæt på.
Når hun løftede sin krop opad i en bue - med mig ovenpå - var der kun sekunder tilbage.
Når hun faldt sammen, plejede jeg førhen bare også at holde op - falde sammen tæt sammen med hende.
Men min opdagelse havde ændret på dette forhold. Jeg kunne ikke bare sådan lige beslutte at falde sammen. Vidste ikke rigtigt, hvad forandringen skyldtes. Det, at jeg havde sammenkoblet inde i mit hovede samlejerne med mor og min onanering gjorde, at jeg også ville ‘komme’. Have udløsning kalder man det vel i dag. Men da jeg, indtil mor krummede ryggen opad og løftede os fra sengen, kun havde gjort som vi plejede, var det først på det tidspunkt, at jeg begyndte på det, der var mit orgasmejagt. Det betød, at da mor - som hun plejede - faldt sammen. Det tidspunkt, hvor vi før blot havde lagt os og kysset og krammet. Da først begyndte jeg at tage fat.
Det, der før havde været den rene, pure barnekærlighed, var nu pludselig blevet til drengelyst.
Jeg oksede løs. Mor blev overrasket. Tog sine hænder omkring mit hoved og kiggede mig dybt ind i øjnene og hviskede: -Jamen, lille Axel dog! hvad sker der. Er du endnu ikke færdig?
Det spørgsmål havde hun aldrig stillet mig før. Jeg vidste heller ikke præcis, hvad hun mente, men fornemmede det nok.
-Jo, lige straks mor! udbrød jeg stakåndet. Det dejlige var ved at nærme sig. Men det var som om mors overraskelse skulle tjekkes inde i min hjerne. Hvad mente hun med det? Var det en bebrejdelse over, at jeg pludselig tænkte på mig selv i stedet for som før kun på hende? Den hjerneproces tog, skønt den skete på øjeblikke, lidt af ophidselsen hos mig. Ikke at jeg holdt op med at pumpe mit lille stempel frem og tilbage. Men det udsatte - tror jeg - det store, hellige sekund, orgasmen, udløsningen. Det mor senere (hun tog ingen uartige ord i sin mund) kaldte ‘falde-sammen-øjeblikket’ - Men nu fik jeg en ny overraskelse: Det betød også noget for mor, at jeg fortsatte efter hendes ‘falde-sammen-øjeblik’. Pludselig blev hun vild igen. Gav sig til at støde imod. Gav sig til at søge endnu en udløsning. Min tankes forsinkelse af øjeblikket. Min totale forglemmelse af mor i de sekunder, der for mig nu for første gang i mors seng alene handlede om at nå mit klimaks...de sekunder blev skæbne-svangre - lykkeligt skæbnesvangre. Hun nåede mig. Vi nåede klimaks på samme tid. Jeg for første, hun for anden gang den aften. For første gang var vi ligemænd i sengen. For første gang blev mor kneppet af sin søn!
Det var da vi lå dér, at mor sagde:
- Kæreste, kæreste Axel.(jeg bemærkede, at hun for første gang i mit liv ikke sagde ‘lille Axel’) Hvad er det, der er sket med dig? Jeg mærkede det jo lige fra starten, at du opførte dig lidt anderledes. Lidt mere voksent Du er jo ved at blive et rigtigt lille mandfolk.
Hellere ‘et lille mandfolk’ end bare ‘lille Axel’. Jeg havde ingen hemmeligheder for mor - hun vidste for eksempel udmærket, at vi drenge onanerede på værelset og når vi legede i skoven - så jeg søgte at forklare hende, hvad jeg havde opdaget - at ‘foråret er her allerede’.
Hvor blev mor glad. Jeg blev knuget og kysset og krystet. Jeg blev kælet og gnedet - og da mor for anden gang den aften krøb ned og tog ‘den lille mand’ i munden, var den stiv og stor som enhver uskyldig bruds skræk - og næste morgen hendes store glæde.
For anden gang - og det på samme aften - blev mor kneppet af sin søn.
Vi havde vel ligget et kvarter, da vi hørte fars bil. Han havde nu fået kørekort og brugte nu kun privatchauffør til og fra arbejde. Om aftenen kørte han selv.
-Aksel. Nu kommer far hjem. Du må hellere smutte ind til dig selv!
Dét forstod jeg ikke. Jeg plejede jo netop at få lov til at blive liggende, når vi havde haft det dejligt sammen. Og netop i aften trængte jeg ekstra til at sove hos hende. Men nej.
- Du må gå ind i din seng, Axel. Far kommer herind i aften.
Lidt efter hørte jeg mor låse døren ind til mig. Lidt efter kom far op ad trappen, gik ind på sit soveværelse. Lidt senere hørte jeg hans trin i badetøflerne ind gennem døren til mor. Hørte dem tale lavmælt sammen, og blive helt stille. Nogle vil tro, at jeg følte et stik af jalousi. Tværtimod. Jeg tænkte netop:
- Åh, hvor er det godt for far, at han også skal have lov at opleve mor sådan i aften. For første gang i lange tider blev mor den aften kneppet af sin mand. Min far. For tredie gang den aften oplevede mor ‘falde-sammen-øjeblikket’. Måske endda flere. Jeg hørte ikke mere. Jeg sov.
En lykkelig og fuldt tilfredsstillet skoleknægt med varme følelser for både mor og far.

I tiden derefter fik jeg ikke så tit lov at komme ind til mor i sengen. Til gengæld hørte jeg næsten hver aften, døren blive låset ind til mit værelse. Det var en af morgenerne i den periode, at jeg husker min far sige ved morgenbordet (mor var ikke blevet i sin seng, men var gået ned sammen med far. Han havde vist nok sover derinde hele natten): - Jeg har besluttet, at i år vil vi tage på en rigtig dejlig ferie, alle tre. Jeg vil gå ind i dag og bestille billetter på et rejsebureau.
- Hvor skal vi hen, far? jublede jeg. Mor havde julelys i øjnene.
-Jeg har et par forslag, sagde far. Hvad med Paris eller Rom?
- Så skal vi jo gennem Tyskland. Er der ikke vel megen uro dernede, Hermann? De der nazister og kommunister, der slås?
- Pjat, Aase, de slås kun med hinanden. Ingen gør os noget - og da slet ikke turister, som lægger penge i deres land. I øvrigt rejser vi med tog og sovevogn, så vi får kun set Tyskland fra kupevinduerne.
-Skal vi så sove i samme sovekupé alle tre? spurgte jeg.
-Det kan du tro, vi skal, smilede far - sådan havde han været de seneste dage - og med et skævt, lidt uartigt smil over mod mor fortsatte han: - Det klarer vi vel nok en enkelt nat hver vej!
Julelysene i mors øjne var nu skiftet ud med store, brændende kerter.

Det blev min drengetids allerbedste ferie. Mor og far var som nyforelskede igen. Ikke én sur mine så jeg under hele ferien. Eneste minus var, at jeg ikke syntes, det var så skægt at rende rundt på alle de musæer. Men til gengæld var far nærmest ødsel med taxiture rundt i byen og den skønne omegn. Jeg husker således vores besøg i Tivoli - pavens sommerresidensby uden for Rom. Den var meget smuk, og dejligt sval med alle sine skyggefulde parker. Vi oplevede også på afstand at se og høre pave Pius XI. Det var en søndag, han viste sig i vinduet i paladset og holdt en kort tale til de mange mennesker, som var samlet i gården under ham - vi stod helt bagest. Jeg forstod ikke et ord af, for han talte italiensk. Men far fortalte, at han var en arg modstander af både ‘de satans kommunister’ (det var far glad for - udtrykket tog den gamle pave dog vist ikke i sin mund) og ‘nazisterne i Tyskland’ (det forstod far derimod ikke).
Jeg husker nu mest paven for hans sjove, høje, hvide hat.
Og vore måltider! Du forbarmende. Far ville på restaurant hver frokost og hver aften. Vi fik noget helt anderledes mad end hjemme hos Marie (vores sjove, tykke kokkepige) - og efter godt en uges tid var jeg glad, da far sagde: - Nå, så i morgen skal vi rejse, lille Axel. Hjem til Maries kødgryder!
Mors julelys i øjnene var vokset til enorme kirkevokslys.

Men hen på efteråret fik mor en abort. Hun var ulykkelig både før og efter. -Jeg havde sådan glædet mig til at få en lille pige, Hermann! sagde hun med gråd i stemmen.
-Gud ville det ikke sådan, lille Aase, svarede far.
Siden den tid kan jeg ikke huske, at døren ind til mit værelse nogensinde mere blev låst. Men det tog også meget lang tid, før mor igen en aften sagde til mig: - Kommer du ind til mig, Axel?

(fortsættes))