Jeg husker den sommer, jeg fyldte ??. Marie og Gerda var stadig hos os. Fars firma krævede mere og mere af hans kræfter, for det var krisetider. Mor og jeg elskede næsten hver nat. Gerda og jeg lige knap så tit. Der var ikke længere noget tilbage af ‘lille Axel’. Jeg var - alderen til trods - en voksen mand, med en voksen, ung mands lyster og tilmed også med en voksen, ung mands evner i sengen. Eller rettere sengene.
Jeg begyndte at få sorte poser under øjnene, fordi de to kvinder begge ville have en HEL elsker, ikke en halv. De aftener, hvor mor var hjemme, var de bedste. Så gik hun og jeg i seng efter sidste ‘Pressens Radioavis’, vi elskede og sov så ind sammen. De aftener, hvor mor og far skulle ud, blev det tit for meget. Gerda ville have mig hele aftenen - og hun kunne blive ved at finde på nye variationer, nye stillinger, nye måder til at suge al kraft ud af den virile yngling på. Når vi hørte bilen køre ind i gården, måtte jeg skyndsomst fare ned ad pigetrappen og op igen ad trappen til familiens soveværelser. For det meste kom mor så ind, kyssede godnat og sagde sit: -Axel, kommer du med mor ind i seng.

Mit lejrskoleophold havde været planlagt i lang tid, og jeg glædede mig. Tænk, en hel uge uden nogen krav til sengeekvilibrisme. Jeg var - sagt på godt dansk - godt udkneppet. Men også evigt liderlig, så jeg havde valget mellem at sige ja til Gerda og mor - eller onanere for mig selv. Der var virkelig tidspunkter, hvor jeg tænkte på, at det med at gøre det selv, i det mindste var både hurtigere og nemmere. Selv om der selvfølgelig manglede ‘noget’. Rygsækken blev pakket, bilen blev kørt frem . Privatchaufføren havde far sagt op af økonomiske grunde for år tilbage - og der blev af og til lavmælt luftet tanker om, at vi måske kunne nøjes med én pige til hjælp i huset. Jeg sagde blankt nej, undskyldte med, at det ville være for hårdt for mor, men sandheden var, at jeg vidste, det ville blive Gerda, som kom til at rejse, fordi Marie var køkkenets uforlignelige tryllefé, mens mor lettere mente at kunne klare rengøring, sengeredning, servering - og hvad der ellers hørte ind under en stuepiges domæne. Indtil videre var tingenes tilstand imidlertid uændrede. Og nu skulle jeg i hvert fald ikke tænke på det i en uge.
Da jeg skulle køre - for første gang alene borte fra hjemmet mere end én nat - kom Gerda til at fortale sig i mors opmærksomme påhør:- Axel, du lovede jo i aftes, at du ville skrive....
Mor fangede straks fortalelsen - måske havde hun længe haft mistanke.
Gerda havde haft fri i går eftermiddags og i aftes, fordi hun ‘skulle besøge en veninde i Birkerød’. Jeg havde været ‘henne hos en af mine skolekammerater’. Begge dele løgn. Vi havde først været ved stranden sammen, elsket i klitterne - og hele aftenen, en skøn, lun sommeraften - havde vi elsket og elsket og elsket i en kornmark i nærheden, hvor rugen stod højt nok til at skjule os og vore liderlige gerninger.
Heldigvis kom far netop da ud af døren og gik ned ad trappen. Han ville sætte mig af på jernbane- stationen på vej til sit arbejde. Han startede bilen, og jeg vinkede farvel.
Til Gerda skulle dét blive et farvel for altid. Da jeg kom hjem efter lejrskoleugen, var Marie enepige i vort store hus. Gerda havde måttet stå skoleret for mor og far. Resultat: Fyring - dog med en hel måneds løn. Den rigtige forklaring fik jeg først mange år senere - af mor. Men lad os hellere tage den her - inden jeg beretter om de oplevelser, som lejrskolen viste sig at byde på:
Da far og jeg var kørt ud gennem indkørslen, havde mor sagt til Gerda, at hun skulle komme ind i biblioteket - det var ellers fars domæne. Mor skænkede et glas kirsebærvin til Gerda og ét til sig selv.
- Så bad jeg Gerda sætte sig, fortalte mor - som sagt mange år senere, da jeg var blevet voksen og gift. Mor var ikke spor genert, da hun fortalte mig den sande sammenhæng. (Da jeg kom hjem fra lejrskolen fik jeg en anden forklaring, som jeg end ikke kan huske, om jeg troede på.) Resten af dette afsnit er mors forklaring, gengivet efter hukommelsen:
- Jeg bød Gerda en cigaret, og så sagde jeg: "Gerda, De var jo ikke hos en veninde i går...De var sammen med Axel. Jeg HAR opdaget, hvad der foregår. At han ligger hos dem, når vi ikke er hjemme!"
Gerda var ikke det mindste flov. Så ikke genert ned i gulvet, som man kunne have ventet. Tværtimod så hun mig lige i øjnene, og svarede højt og klart:
- Det er rigtigt, frue. Axel er en dejlig elsker. Jeg lærer ham en masse. Men han lærer også mig en hel del.
- Axel er kun ?? år, Gerda! Han er mimdreårig. Det er forbudt!
- Ja, og hvad så?
- Jamen, det vil jeg ikke tillade. Tænk, hvis min mand opdagede det. De er en meget dygtig stuepige - og vi har været meget glad for at have Dem, men...jeg bliver desværre nødt til at bede Dem rejse, Gerda. Det er jeg meget ked af. Hvis jeg troede, at jeg kunne få Dem til at holde op med dét med Axel, ville jeg ikke bede Dem rejse, men det tror jeg desværre ikke, så...
- Er fruen ikke bare jaloux?
Jeg blev dybt chokeret. Hun vidste det hele om dig og mig, Axel. Ikke i detaljer, ganske vist. Hun understregede igen og igen, at du ikke havde røbet vort forhold med et ord. Hun havde bare fornemmet det. Jeg var chokeret. Følte mig helt afklædt. Stum. Jeg vidste jo udmærket, at det, vi to gjorde, var endnu mere forbudt, end det, hun havde gjort.
- De vil måske melde det til myndighederne? hørte jeg mig selv spørge hende. Her var det min stemme, der lød bange.
- Nej, frue. Det kunne jeg aldrig drømme om. Dertil holder jeg alt for meget af Dem og Deres mand - og af Axel.
- Jamen, hvad gør vi så, lille Gerda. Dette kan jo ikke fortsætte.
- De kan fortsætte, frue, sagde hun. Jeg véd godt, at MIT forhold med Axel MÅ ophøre. Jeg har prøvet så mange gange at få det sagt til ham. Men jeg kan ikke. Jeg véd, han vil blive ulykkelig. Jeg véd også, at jeg ikke ville kunne udholde at undvære ham, når han jeg stadig er her i huset. Jeg havde såmænd selv overvejet at sige op, men...nu har problemet så løst sig selv.
- Jamen, Gerda dog. Betyder dét virkelig så meget for Dem? Han er jo bare en lille dreng.
- De véd jo udmærket, at i en seng er han allerede nu en ung mand. Langt forud for sin alder.
- Det er han...røg det ud af mig.
-...og det kan jeg takke Dem for, frue! De har oplært ham. Og det har De gjort helt ufatteligt godt. Hver eneste aften, når jeg vidste, at han lå oppe hos Dem...ja, sagt helt ærligt...så har jeg grædt mig i søvn af længsel - og af jalousi. Mage til viril elsker får jeg aldrig igen. Men selvfølgelig kan det ikke fortsætte. Så kunne Gerda ikke længere holde sine tårer tilbage. Hun var ikke det mindste ulykkelig over at hun skulle rejse...at hun nu pludselig var smidt af pladsen - og det var ikke spor let at få en anden plads i huset i de tider. Men hun følte det vist alligevel som en lettelse. Jeg kunne slet ikke lade være med, at gå over til hendes stol, sætte mig på armlænet og tage hendes hoved ind til mit bryst. Jeg ville bare trøste den stakkels pige, men så...Ja, så er der ikke mere at sige om dén ting, Axel.

Her standsede mor sin beretning. Men jeg fornemmede, at mor alligevel ikke havde fortalt det hele. Det var som om, der var noget, hun endnu gemte på.
- Hvad er der, mor? sagde jeg. Nu var det mig, der gik over til mor og lagde armen om hendes skulder. Hun var på det tidspunkt lidt over 50. Hun var en god kvinde. Jeg véd ikke, om hun vidste, at far og jeg vidste, hvor syg hun faktisk var. Jeg tænkte kun på, at hvis hun havde mere, hun i disse mange år havde gået og gemt på, så måtte jeg hellere lade hende få lettet hele sit hjerte. -Fortæl mig det. Fortæl, hvad der skete. Gerda gik jo ikke bare op og pakkede, vel mor?
Nu snøftede mor lidt. Jeg tog mit lommetørklæde op af brystlommen og gav hende det. Efter et øjeblik havde hun taget sig sammen, fået kontrol over sig selv. Hun tørrede sine øjne og så lige på mig, da hun sagde: -Nej, Axel. Det er rigtigt. Jeg har ikke fortalt det hele. Ville skåne dig for det...
- Åh, mor, det er jo altsammen så længe siden. Fortæl mig nu det hele. Ellers er det mig, der bliver ulykkelig over, at du ikke vil betro dig til mig. Der er intet i verden jeg nødigere vil, end at se dig, kæreste mor, brænde inde med noget, der tydeligvis har pint dig i alle de år.
- Ja, så skal du få resten af dén historie. Men du må love mig, at du ikke bliver ulykkelig over det...
- Jeg bliver under alle omstændigheder mere ulykkelig, hvis du ikke fortæller det, mor.
- Godt! Så skal du få det hele!.... Som sagt, jeg lagde Gerdas hoved ind til mit bryst...og pludselig kunne jeg mærke Gerdas hånd på mit bryst uden på blusen. Jeg havde en tynd bluse og spadseredragt på. Som sagt jeg mærkede hendes hånd - og det var ikke en tilfældig berøring. Det var en forelsket kvindes berøring. Jeg vidste med det samme, at jeg burde have taget den væk. Men...der gik en sitren igennem min krop, Axel,...den hånd fik også noget til at ske inden i mig. Jeg lod den ligge...Da Gerda løftede sit ansigt op imod mig og så mig lige ind i mine øjne, var det ikke ‘stuepigen Gerda’, men ‘kvinden Gerda’. Jeg bøjede mit ansigt ned til hende og kyssede hende. Det var som om der blev tændt for en elektrisk kontakt. Varmen strømmede igennem min krop. Der blev slet ikke sagt noget. Vi rejste os bare op, lagde armene omkring hinanden - og kyssedes som to elskende. Gerdas tunge kom langt, langt ind i min mund og lige med ét var jeg heller ikke ‘fruen’, men.....ja, hun sagde det endda...hviskede i mit øre bare dette ene ord: - Aase!
Der blev ikke sagt andet end det ene ord imellem os. Med armene tæt omkring hinanden, gik vi op ad trappen, ind på mit soveværelse. Jeg låste døren - Marie var jo i huset. Ja, jeg låste minsandten også døren ind til dit værelse, Axel. Spørg mig ikke hvorfor. Men disse øjeblikke - de kunne blive mange eller få - ville vi to kvinder have helt alene. Igen kyssede vi hinanden varmt. Gerda knappede min bluse op, stak blidt og forsigtigt sin hånd ind i blusens opknappede åbning, ned under min BH, og den lagde sig varmt og krævende omkring det. Heller ikke jeg kunne lade være med at røre Gerda dér, udenpå den sorte stuepigekjole. Sådan stod vi et øjeblik, tæt sammen, mens vi nød hinandens nærvær. Vi tungekyssedes - og det blev Gerda, som bragte os videre. Hun knappede mine ærmer op, trak blusen op af min nederdel og løftede den opad. Jjeg lod hende villigt gøre det. Så skubbede hun BH’ens og underkjolens stropper ned, skubbede mig blidt ned på sengen, faldt på knæ og - siddende dér på sengekanten - følte jeg, hvordan hun tog begge mine bryster frem og kyssede dem, én efter én, med tungen løbende blidt, varmt og stadig mere krævende rundt om mine brystvorter - du véd, hvor følsomme de er, Axel - og jeg lod det bare ske.

Jeg kunne ikke lade være med på dette sted at udbryde et: - Mor, du får det til at lyde så smukt.
- Det var smukt, Axel. Og så var det helt vidunderligt. Jeg lod det bare ske. Jeg gjorde slet ingen ting. Lod det bare ske. Gerda gav mig i de øjeblikke noget, som jeg aldrig nogensinde havde oplevet med nogen mand. Hverken med din far eller med dig eller...
- Eller?
- Ja, din far var jo ikke den første, jeg havde elsket. Jeg har fortalt dig om...ham.
- Ja, det var før fars tid - og min!
- Ja....men dette her var bare så vidunderligt. Så smukt. Så uendeligt dejligt...så...ja, så kan du vel gætte dig til resten, Axel?!
- Det kan jeg vel nok, men jeg vil alligevel gerne høre dig fortælle om det.
- Vil du virkelig? Synes du slet ikke, din mor er en forfærdelig én, når hun har kunnet gå i seng med en pige - en stuepige tilmed.
- Selvfølgelig synes jeg da ikke det. Som jeg sagde før: Du får det til at lyde så smukt, mor.
Og mor fortsatte: Jeg var drivende våd dernede. Mit køn formelig løb af safter. Jeg vidste helt og fuldt, hvad jeg ville. Gerda må have haft det ligesådan. Blidt som en sommervind kom hendes kys, først på min barm, så igen på min mund, så over hele min nøgne overkrop, som jeg sad der på sengekanten. Da hun med sine hænder viste mig, at jeg skulle løfte mig lidt, så hun kunne få spadseredragten af mig, gjorde jeg det. Jeg måtte rejse mig for at tage blondebukserne af.
I det øjeblik smed Gerda sit hvide forklæde, knappede sin sorte kjole op, trak den over hovedet og smed den på gulvet. Derpå røg hendes underkjole og bukser. Jeg nåede slet ikke at blive flov over at sidde der splitternøgen i fuldt dagslys foran min stuepige. Hun var jo pludselig ligeså nøgen. Og vi var slet ikke længere ‘fruen’ og ‘frøken Gerda’. Vi var Aase og Gerda, opfyldt af begær efter hinanden.
- Rejs dig, Aase! sagde hun blidt. Og jeg adlød. Hun havde lagt sig på knæ foran mig. Nu rakte hun sine hænder op og lagde dem om mine bryster - deres berøring sendte elektriske varmebølger gennem hele min krop...åh, jeg kan mærke fornemmelsen endnu...så mange år efter. Og så bøjede hun sit hoved ned imod mit skød og kyssede mig. Dér.

Hvis nogen nu tror, at jeg var chokeret over at høre min egen mor fortælle alt dette, så tager man fejl. Heller ingen form for jalousi, gaves i mit sind. Tværtimod. Jeg var i virkeligheden så uendelig glad over, at mor nu fik fortalt alt dette, som åbenbart havde hvilet tungt på hende i alle de år. Mor fortsatte:
- Gerdas tunge var en elskers tunge. Hun nåede frem til alle de steder, som kun meget få mænd nogensinde formår at nå. Du er måske den eneste, der har nået de steder i mig, Axel. Jeg lagde mig tilbage på tværs af sengen - og nød disse ufattelige øjeblikke. Gerda fik mig manøvreret op på plads i puderne, smed et par af puderne på gulvet, og alt dette uden at hendes tunge et eneste øjeblik forlod mit skød, mit inderste. Mit allerinderste. Mit allerhelligste. Åh, i disse øjeblikke - jeg véd ikke, om de var mange eller få - i disse øjeblikke oplevede jeg at se ind i min egen sjæl, Axel. Gerda var tæt på at få mig til at komme, men det ville jeg ikke. Ikke endnu.
Så meget som hun gav mig, så meget ville jeg også gerne give hende. Med blide og runde bevægelser byttede vi roller - åh, jeg troede aldrig, at jeg skulle komme til at opleve noget så smukt. Noget så dejligt. Jeg har så tit taget ‘dig’ i munden, Axel. Gjort dig glad, og selv været glad over, at jeg kunne gøre dig glad. Men dette var noget ophøjet. Noget endnu smukkere. Endnu renere...endnu...Måske var det allerallerførste gang, jeg virkelig følte mig som ‘en hel kvinde’. Jeg slikkede Gerda. Jeg suttede hendes skamlæber. Jeg begravede min tunge i hende. Ja, jeg begravede i virkeligheden mig selv dybt inde i Gerda.
I de minutter - der er såmænd nok gået mere end et kvarter, mens min tunge, lidt efter også mine fingre, på et tidspunkt tror jeg såmænd hele mit hoved, legede med Gerdas køn - i de minutter var himlen kommet ned til mig på jorden. I de timer var Gerda og Aase blevet "ét kød".

Mor så op på mig fra sin stol. I hendes øjne kunne jeg læse tydeligere end jeg kan fortælle det på dette stykke papir, hvor vidunderlig den oplevelse havde været. Jeg tav, for ikke at bryde fortryllelsen, og mor fortsatte: Så sagde Gerda: ‘Aase, må jeg få dig til at komme?’
- Ja, Gerda, og jeg vil gøre det samme for dig! Atter en gang byttede vi plads. Atter var det Gerdas hænder på mine bryster. Gerdas tunge i mig. Og her opdagede jeg, hvor du havde lært dét, jeg ikke havde lært dig: At en kvindes sexualitet er samlet i den lillebitte knop ved indgangen til elskovens hule. Det var faktisk på den måde, jeg for nogen tid siden havde opdaget, at der måtte være en anden pige, som lærte dig noget, jeg ikke havde lært dig. Jeg husker den første gang, du lod din tunge løbe rundt og rundt på min lille knop dernede. Du vidste lige pludselig, hvad du skulle gøre ved en kvinde for at få orgasmen til at skylle gennem én, hurtigere, end jeg havde lært dig det. Lige siden den erkendelse havde jeg begyndt at udspionere dig. Åh, jeg skammede mig sådan over mig selv, Axel. Men jeg lurede, og en aften, hvor jeg var kommet cyklende hjem før far, så jeg dig komme snigende ned fra Gerdas kammer, da I havde hørt fars bil i indkørslen. Jeg havde ikke turdet sige noget, ikke før Gerda den morgen kom til at fortale sig. Hvor jeg var sikker på, at du og far var ude af døren. Så jeg havde tid til at give Gerda besked om at forlade pladsen, pakke sine ting og komme bort, inden far kom hjem fra firmaet i eftermiddag.
I disse øjeblikke - for mig står de den dag i dag som hellige - hvor jeg mærkede Gerdas tunge omkring mit åh, så følsomme punkt, i de øjeblikke oplevede jeg underet. Kærlighedens under. Jeg skreg, jeg råbte, jeg brølede min orgasme ud for hele huset. Heldigvis var Marie tunghør. Jeg var ligeglad. Om hun eller far eller en anden var kommet ind i mit boudoir i samme øjeblik, så havde det ikke ændret noget. Jeg var tilfredsstillet. Jeg var lykkelig. Jeg var helt udmattet. De øjne, Gerda sendte op til mig dernede fra mit skød, nede fra lykkens, fra fuldkommenhedens, fra kærlighedens, fra erotikkens varme og villige grotte, kan jeg aldrig glemme.
Da orgasmen havde gennemrystet min krop, ikke én, ikke to, men mange gange - for Gerda stoppede ikke med første, anden, tredie...jeg véd ikke, hvor mange gange - da det var sket igen og igen, kunne jeg pludselig rent fysisk ikke mere. Jeg var tilfredsstillet. Jeg var ‘hel’ , jeg var fuldkommengjort. Det var fuldbragt. Ja, bedre kan jeg ikke udtrykke det. Men hvis du tror, at fuldkommengørelsen betød, at jeg fysisk ikke havde flere kræfter, tager du fejl, Axel. Jeg havde tværtimod fået dobbelte kræfter - til at gøre gengæld for al den nydelse, hun havde givet mig. Jeg løftede mig stille op, kyssede Gerdas mund så varmt og kærligt, så vidunderligt som kun to elskende kan gøre det. Og så lagde jeg hende blidt - åh, så blidt - ned på ryggen. Lod min tunge løbe våd og varm ned ad hendes hals, rundt om hendes bryster, tog hendes vorter ind i munden og sugede ind i min mund hendes store, dejlige, tunge bryster - du husker dem, Axel?`...

Jeg nikkede bare. Lod mor fortælle. Ville ikke bryde fortryllelsen...
....og nåede langsomt, uendeligt langsomt ned til hendes mørke have. Til vellystens smukke, smukke have. Jeg lod først min tunge nå helt, helt ind i dybet. Lod den løbe rundt derinde som en uendelig række af kærtegn....før jeg gjorde det samme vidunderlige ved hende som hun havde gjort ved mig. Jeg véd ikke, hvor længe jeg legede med min mund, min tunge, mine læber omkring hendes knop...jeg havde nær sagt ‘lille knop’, men den var så stor som et dueæg!
Som Gerda før havde sitret over hele kroppen, mens hun legede min min, således sitrede jeg nu ved den glæde at kunne give hende den fuldkomne lystfølelse. Også hun fik udløsning på udløsning. Men hun råbte ikke. Kun en svag stønnen, der tog til og tog af som en fuglefjer kan løfte sig og sænke sig i en svag vind, kom hun og kom og kom. Da fjeren, da Gerda - jeg ved ikke bedre måde at forklare det på - for allersidste gang løftede sig for brisen og forsvandt ud, hvor mine øjne ikke mere kunne følge den...der må være gået mange, mange minutter, Axel....da skete det ikke som et vildt stormvejr, men som en varm og blid luftning i trætoppene....ja, da kom jeg endnu en gang.
Jeg véd ikke, hvor længe vi derefter lå i hinandens arme, knuget ind til hinanden, tavse for ikke at ødelægge nogen følelse, for ikke at bryde stilheden, varmen, kærligheden. Men det var meget, meget længe. Da vi endelig brød stilheden, skete det i et og samme sekund, at vi hviskede, åh, så blidt, Axel: -Elskede, elskede!

Her tav mor. I hendes ansigt var der et forklarelsens skær. En varme, som jeg hverken før eller siden har set hos nogen kvinde. Jeg vovede ikke at tale. Sad bare dér og lod min hånd kærligt løbe gennem hendes hår. Det måtte være mor, som skulle sige de første ord. Hviskende kom det:
- Forstår du mig, bare lidt, lille Axel?
- Jeg tror det, mor, sagde jeg i samme dæmpede tonefald som hun. Jeg tror det!
Efter en lille pause, hvor mor tog sig en cigaret, (Det var noget, der skete meget, meget sjældent), tændte den, inhalerede og lod røgen forsigtigt forsvinde op under loftet, sagde jeg:
- Hvordan kunne du efter det, bede Gerda om at rejse?
- Hun bad selv om det, Axel. Sagde lige ud, at efter dette hverken kunne eller ville hun blive hos os. At det ville ende galt. At hun måtte vælge mellem dig eller mig - eller helt at forsvinde. Vi klædte os på i stilhed. Gik ned ad trappen sammen. Nedenfor trappen mødte vi Marie, som sagde, at hun havde frokosten parat til mig.
- Til os, Marie!, sagde jeg. Gerda har sagt sin plads op, og det er jeg meget ked af. Derfor vil jeg gerne, at Gerda og jeg spiser frokost sammen. Dæk også til hende i spisestuen!
- Nej, frue, sagde Gerda. Jeg - ikke Marie - dækker op til to!
Vi spiste i tavshed. Så med kærlighed på hinanden - godt, at Marie aldrig kom i spisestuen! Efter maden gik Gerda op og pakkede. Jeg ringede efter hyrevognen fra Vedbæk, og vi tog en lidt formel afsked på trappen. Marie var der jo også. Det gjorde det lettere for os begge. Marie hulkede, da hun lagde armen om Gerda og sagde farvel. Gerda og jeg nøjedes med at give hinanden hånden. Men jeg kunne ikke skjule en tåre, da bilen drejede ned ad indkørslen.

- Har du aldrig hørt eller set noget til hende siden, mor? spurgte jeg stille.
- Er du sikker på, at du vil vide det, Axel?
- Ja, selvfølgelig da. Mor sad eftertænksom næsten et halvt minut før hun svarede:
- Jeg ser hende hver onsdag, Axel! Vi er sammen...vi har været det hver uge lige siden.
Jeg var lige ved at falde ned af armlænet. Jeg rejste mig, satte mig over i sofaen, og jeg tror, at mor kunne se glæden i mine øjne, da jeg sagde - ja, hvad sagde jeg egentligt? Vel noget i denne retning:
- Elsker du hende stadig, mor?
- Ja, min dreng. Det gør jeg. Og det har jeg gjort hvert eneste øjeblik siden den vidunderlige formiddag. Gerda er gift nu - med en dejlig mand, som udmærket véd, hvad hans kone og jeg bedriver hver eneste onsdag hos hende. Han er klog nok til ikke at være jaloux. Til at forstå, at det, som Gerda og jeg har sammen, ikke på nogen som helst måde tager noget fra ham.
Gerda siger endda, at det netop betyder, at hun har endnu mere kærlighed at give ham. At både vores - hendes og min - og deres kærlighed bliver meget større af, at hun har både ham og mig. Og jeg tror hende - ligesom jeg er sikker på, at hendes mand tror hende.
- Og far?
- Axel dog! Hvor kan du spørge så dumt. Jeg har da aldrig fortalt far noget om det. Han ville aldrig, aldrig, aldrig forstå det.
- Nej, mor. Det er nok sandt.
- Ligesom han aldrig har forstået det, der var - er - mellem dig og mig.
- Han blev dog ikke vred, da han opdagede det mellem dig og mig, mor!
- Det er noget andet. Det tror jeg, han forstår, selv om vi aldrig har talt mere om det siden den dag.

Jeg vidste, hvad mor mente med ‘dén dag’. Det var en nat flere år senere, da han kom ind og opdagede mor og mig i seng sammen. En oplevelse, der står mejslet i min bevidsthed. Som i de mange år, der var gået siden, aldrig er blevet forløst. Der var aldrig blevet talt om det, efter ‘dén dag". Far havde aldrig berørt det. Jeg heller ikke. Det var ét af hjemmets mange tabu’er.
- Jeg sørgede den gang for at Gerda fik en meget fin anbefaling i sin skudsmålsbog - sådan én havde man endnu dengang, Axel. Hun fandt sig snart en anden plads ikke så langt herfra. I et hjem, som vi ingen berøring havde med. Der var hun i mange år - lige til hun blev gift med sin mand og flyttede ind i det hus, de bor i endnu. Dér hvor jeg besøger hende hver onsdag.
- Hvor er det, mor? Jeg kunne have bidt tungen af mig selv, hvis jeg kunne have taget spørgsmålet i mig.
- Lad det være din mors hemmelighed for verden - og for dig, lille Axel.
Og derved blev det. Jeg elskede min mor. Og jeg elskede med min mor - som jeg har fortalt ovenfor - helt frem til min 21 års fødselsdag.

I dag, hvor jeg sidder og skriver dette, kan jeg ikke lade være med, at blive grebet af en ubændig, smuk og sønlig længsel efter hende. I eftermiddag vil jeg - skønt det ikke er lørdag - gå ud og lægge en lille buket på mors grav. Og på fars. Hans kærlighed til mig var ikke mindre end mors. Min til ham heller ikke. Men det var en anden kærlighed. Det var en fars kærlighed til og stolthed over sin store dreng, som han heldigvis aldrig oplevede at få skam af. Hans opdagelse af mors og mit forhold, kendte ingen til - og i min fars kredse var det ikke ‘ at få skam af ’, hvis det blot ikke blev kendt af andre. Af omverdenen. Af venner og bekendte. Af hans forretningsforbindelser.